Vintage 2023 fra Ramos Pinto og Churchill´s

 

Omtalte vine er fadprøver tilsendt af producenten

 

I april begyndte de første meldinger om årets deklareringer af vintage portvin at tikke ind. Selv om rygter nogle år løber i forvejen, er det altid spændende at se, hvad året bringer. Bliver det en klassisk årgang, hvor de store huse deklarerer såkaldt klassisk vintage? Bliver det et udpræget Single Quinta Vintage år? Eller bliver det lidt af hvert? Hvor mange huse deklarerer? Og er der nogen, der springer året helt over?

Nu er vi ved at få klarhed over Vintage 2023. Der vil primært være tale om deklareringer af Single Quinta Vintage, men samtidig ikke et år med mange Vintage portvine, da nogle producenter, fx Kopke Group med husene Cálem, Kopke, Barros og Burmester, vælger at springe året helt over. Sogrape med Sandeman, Ferreira og Offley tøver også.

Efterfølgende har jeg modtaget de første fadprøver til smagning, da jeg som vanligt gerne vil teste den nye årgang. Under ”Etiketter” til højre her på siden, kan man klikke sig ind på de enkelte Vintage årgange og se mine omtaler fra tidligere år.

Her skal det handle om to af de første deklareringer, jeg hørte om – nemlig fra Ramos Pinto og Churchill´s, som begge valgte at udsende Single Quinta Vintage i form af henholdsvis Quinta do Bom Retiro og Quinta da Gricha.

Jeg smagte de tilsendte fadprøver over 2-3 dage. Nedenfor følger mine noter efter en introduktion.

 

Ramos Pinto Quinta do Bom Retiro 2023

Quinta do Bom Retiro, som ligger i dalen ved Torto-floden, har tilhørt Ramos Pinto siden 1919.  Druerne herfra indgår i selskabets klassisk vintage, bruges til Single Quinta Vintage og endvidere også til deres 20 års Tawny, som – lidt usædvanligt – bærer quintaens navn. Tilsvarende hentes druerne til deres 10 års Tawny fra Quinta da Ervamoira. Bom Retiro er på 110 hektar, hvoraf 62 er plantet med vin. Højden varierer fra 110 til 400 meter.

Høsten i 2023 fandt sted fra den 28. august til den 22. september, hvilket var tidligere end normalt grundet masser af regn om vinteren og høje temperaturer i det tidlige forår. Vejret var tørt og stabilt frem til slutningen af maj, men juni bragte storm og regn. Juli og august var til gengæld meget varme med ekstrem tørhed, hvilket skabte lovende udsigter.

Master blender Ana Rosas udtaler om årgangen: “2023 was a very high quality vintage that produced excellent Wines, well concentrated and structured”, og hun suppleres af CEO Jorge Rosas, som kalder vinen for et “subtilt udtryk af koncentration og elegance”.

Portvinen er baseret på et blend af 26 % Old Vines, 40 % Touriga Nacional, 26 % Tinta Francesa, 22 % Tinta Barroca og 12 % Sousão. Flasket i 8.600 eksemplarer.

Mørk rubin, uigennemsigtig med lys lilla kant. Ekspressiv floral næse med modne røde bær som hindbær og kirsebær samt lidt solbær, mørk bitter chokolade og lidt frisk krydderurt. Blød i munden i første omgang, derefter med mere spark og høj syre, mørke bær, florale noter og krydret bund, meget elegant og harmonisk med fin struktur og god kompleksitet underbygget af fløjlsbløde tanniner, lang læskende hale. Kan drikkes nu, hvis man er til ung vintage, men eller med fint gemmepotentiale (93).

Læs i øvrigt om mit seneste besøg på Quinta do Bom Retiro her.

 

 

Churchill´s Quinta da Gricha Vintage 2023

I starten var der udelukkende tale om indkøbte druer for Churchill´s vedkommende. Men i 1999 købte de deres egen vingård i form Quinta da Gricha, som Johnny Graham kendte fra sin tid hos Cockburn´s. Quintaen ligger på sydsiden af Douro, lidt længere oppe end Pinhão. Druerne herfra bruges til såvel husets udmærkede bordvine som den klassiske Vintage portvin og altså Single Quinta Vintage.

Churchill´s kalder 2023 for et atypisk år. Vinteren var varm og regnfuld, foråret meget varmt og tørt, mens sommeren var mere normal med varme og regn i juni og september. Druerne var ikke udsat for stress. Den såkaldte veraison, hvor druerne skifter farve, indfandt sig 5-10 dage tidligere end normalt. Plukningen startede den 18. og 19. september under perfekte klimatiske forhold, oplyser winemaker Ricardo Pinto Nunes, som også sætter nogle ord på det færdige resultat:

“I’m really excited with the potential of our Gricha Vintage 2023. It shows an intense floral character but also the typical tension and freshness on the palate, a juicy combination of pure flavour, tannic structure and natural acidity.  It truly represents what the unique conditions of Quinta da Gricha can offer.”

Fra grundlæggeren af Churchill´s, Johnny Graham, lyder det tilsvarende:

“Quinta da Gricha produced Vintage quality Ports in 2023 with great intensity of colour, concentrated berry aromas and a firm tannic structure. The North facing aspect of the vineyard situated on the South bank of the river Douro gave the wines excellent natural acidity bringing the usual high-tone Gricha freshness to the palate.”

Baseret på 100 % Field Blend med bl.a. Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca, Tinta Francisca og Tinto Cão. Flasket i 3.212 eksemplarer samt 156 magnums.

Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig med lilla kant, farver glasset. På en gang en frisk og dyb næse med solbær, ribenasaft og masser af ungdommelig frugt. Frisk, fyldig, pebret og krydret i munden med solbær og andre mørke bær samt teblade og lidt tobak, godt med muskler og kraftig struktur med høj, lidt skarp syre, en lidt rustik stil på førstedagen, men mere afdæmpet og elegant på andendagen, lang pebret hale med tørre tanniner. Godt med potentiale (92).

Jeg besøgte Quinta da Gricha sidste år på en tur til Douro. Læs om besøget her.

Forskellige fine vine fra Navarra

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

For godt fem år siden var jeg inviteret på vintur til den spanske region Navarra. Turen resulterede i en artikel i Vinbladet. Her var en af konklusionerne, at der var dejlige vine og stor mangfoldighed stilmæssigt i Navarra, men måske også en noget uklar profil.

Da jeg forleden blev inviteret til en smagning med vine fra Navarra i København, sagde jeg derfor ja tak. Både fordi jeg dengang som nu synes, at det er en spændende region, hvor der er god value for money at hente. Men også for at se, hvor regionen befinder sig nu.

Smagningen var opdelt i en masterclass ved vinskribent Anders Halskov-Jensen og derefter en åben smagning med andre vine fra samme producenter. Jeg vælger her at bringe mine noter fra masterclassen hus for hus med en indledende kort præsentation og kort omtale af øvrige smagte vine. Men først lidt generelt om regionen.

Vi befinder os i det nordlige Spanien, hvor Navarra grænser op til Baskerlandet mod nord og vinmæssigt langt mere kendte Rioja mod vest. Hovedbyen er Pamplona, som er kendt fra Hemingways roman ”Og solen går sin gang” og for den årligt tilbagevendende San Fermin Festival, hvor tyrene slippes løs i gaderne.

Naboskabet med Rioja gør sammenligninger oplagte. Hvor Tempranillo spiller hovedrollen i Rioja suppleret af Garnacha, er det lidt omvendt i Navarra, hvilket skyldes at sidstnævnte druesort i høj grad bruges til at lave rosévine – en af de typer, som regionen er kendt for og som er lovbestemt til at være lavet på saignée-metoden. Garnacha bliver dog også brugt i såvel blends som til saftige enkeltdruevine, hvilket i øvrigt også gælder sorten Graciano.  

Hertil kommer franske druesorter som Chardonnay, Syrah og især Merlot og Cabernet Sauvignon, som dog faktisk har været til stede i regionen i mange hundrede år og altså ikke er importeret nyligt for så at sige at efterligne Bordeaux-stilen.  En anden forskel på de to regioner er de mange prestigevine fra Rioja samt, at Navarra generelt nok er lidt mere beherskede i deres brug af egetræsfade.

Navarra er opdelt i fem underregioner med hvert deres terroir: Tierra Estrella, Valdizarbe og Baja Montãna mod nord, Ribera Alta i midten og Ribera Baja mod syd, hvor der er mere tørt end i områderne mod nord, som også ligger højere med de temperaturforskelle, det giver.

Følgende huse var til stede og følgende vine blev smagt:

 

Otazu

Vino de Pago klassificeret vingård, som ligger kun otte km fra Pamplona og derfor rent faktisk uden for de fem underregioner. Der satses især på druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, ligesom bæredygtighed og biodiversitet prioriteres. Der er dog kun en del af vinene, som er klassificeret som Vino de Pago, mens serien Ozu udsendes som D.O. Navarra – givet grundet, at der også benyttes druer fra andre marker.

Ozu by Otazu Chardonnay 2024: Tre måneder sur lie. Gulgrøn. Frisk og aromatisk næse med grape, passionsfrugt. Fin struktur, hvor friskheden og fyldigheden går fint i takt, dejligt balanceret og med mellemlang hale. Faktisk et ganske fint glas (92).

Ozu By Otazu Premium Cuvée 2022: Blend af Cabernet Sauvignon, Merlot og Tempranillo med ca. 1/3 hver, dog lidt mere af sidstnævnte, 12 måneder på fad. Rubinrød. Lidt diskret næse med solbær. Frisk med godt med mørkebær herunder solbær, god syre der balancerer, godt med tanniner, som måske var lidt grønne. Har brug for tid, men fint potentiale (91).

Otazu havde desværre ikke flere vine med til smagningen, men porteføljen omfatter bl.a. rosé på henholdsvis Merlot og Tempranillo, et reserva rødvinsblend og en fadlagret Chardonnay – alle i Ozu-serien. Dertil kommer Chardonnay og et blend af Merlot og Cabernet Sauvignon klassificeret som DOP Pago samt andre serier. Et spændende hus, som jeg gerne ville have smagt mere fra.

Otazu søger importør i Danmark.

 

 

Quaderna Via

Vingård i Tierra Estrella skabt af brødrene Raúl og Jorge Ripa, som sendte deres første økologiske vine på markedet i 1998. Deres enkle, frugtige og saftige serie Be Bike er ganske lækker, men de laver også fine vine med fadlagring.

QV Chardonnay 2022: Gulgrøn. Tropiske noter i næsen med banan og ananas samt tydeligt præg af ny eg. I mundet er fadet ligeledes tydeligt og ikke helt integreret, men ellers med citrus og tropisk frugt samt god syre, der balancerer de lidt tungere fadnoter (89).

Be Bike Graciano 2024: Rubinrød, medium intens. Ekspressiv i næsen med frisk frugt, solbær og andre mørke bær. Saftig med frisk frugt, men også et krydret og lidt rustikt bid samt god bund, pænt med tanniner (90).

Desuden smagte jeg de øvrige vine i Be Bike serien. En frisk og ligefrem Chardonnay 2024, Garnacha 2024 med friskhed og godt krydret profil samt deres rosé.  Alt i alt en meget fin og ligefrem serie, som er ukompliceret med dejligt læskende med frisk frugt.

Quaderna Via søger importør i Danmark.

 

Bodegas Marco Real

Bodegaen tilhører Belasco-familien og ligger i Olite i underregionen Ribera Alta. Foruden Navarra producerer de vin i andre spanske regioner samt Argentina. Der laves såvel enkeltdruevine som blends.

Homenaje Rosado 2024: Blend af Tempranillo og Garnacha. Laksefarvet. Ekspressiv med jordbær, hindbær og lidt vel meget tuttifrutti. Frisk og ukompliceret terrassevin med ok balance og pænt med fylde, men uden dybder (87).

Marco Real Lazoz 2019: Cabernet Sauvignon. Mørk rubin, tæt. Solbær og mørke bær i næsen. En vellavet og ganske fin Cabernet vin med solbær og brombær samt krydret undergrund, fin syre og friskhed, kraftige men bløde velintegrerede tanniner (91).

Marco Real havde flere vine ved den åbne smagning, men da producenten desværre ikke selv var til stede, valgte jeg at koncentrere mig om de fremmødte.

Bodegas Marco Real søger importør i Danmark.

 

Señorío de Sarría

Navarra-grenen af koncernen Bornos, som også laver vin i regionerne Rueda, Ribera del Duero, Rioja og Toro ligesom de har destillerier i Mexico. Señorío de Sarría blev grundlagt i 1953, og selve bodegaen ligger i Valdizarbe på den gamle pilgrimsrute, mens de 100 hektar vinmarker er fordelt rundt om i regionen. Flere af markerne er over 70 år gamle og bruges til vine i Viñedo-serien.

Señorío de Sarría Viñedo Cinco Rosé 2024: Lavet på Garnacha. Rød laksefarvet. Lidt diskret næse med røde bær og et friskt indtryk. Dejlig fylde og friskhed i munden, tør med godt med røde bær samt god bund, fin gastronomisk (90).

Señorío de Sarría Viñedo Uno 2021: Garnacha, lagret 9 måneder. Rubinrød. Diskret næse med mørke bær. Fin kompleksitet og koncentration med godt med frugt, lidt lakrids og krydret bund (91).

Jeg smagte endvidere deres Chardonnay 2024, som også var fin og frisk samt endnu en Garnacha Rose 2024, men lysere og mindre intens i stil med rosévinene fra Provence. Her foretræk jeg helt klar den fra smagningen. Endelig smagte jeg også deres Reserva Especial, som er et blend af Cabernet Sauvignon og Graciano, en intens og dyb vin med masser af saft og kraft. Udmærket producent.

Señorío de Sarría søger importør i Danmark.

 

Bodegas Inurrieta 

Stor producent, som ligger i Falces i Ribera Alta og tilhører Antoñana-familien. De første af de 275 hektar vinmarker blev plantet i 1999 i 310 til 495 meters højde. Har en større portefølje af såvel enkeltdruevine som blends i forskellige kvalitetsniveauer.

Inurrieta Mimao Garnacha Tinto 2023: Lagret 8 måneder. Rubinrød, medium intens. Ekspressiv næse med mærke bær, brombær, krydret samt trænoter fra nyt fad. Fadpræget også tydelig  munden, men stadig en saftig og frisk vin, elegant med god fylde og balance (91).  

Inurrieta Cuatrocientos 2021: Blend af Cabernet Sauvignon, Merlot, Graciano, Garnacha og Syrah, lagret 13 måneder, navnet henviser til, at druerne kommer fra en vinmark i 400 meters højde. Mørk rubin. Tydelig Cabernet-præg i næsen med solbær og andre mørke bær. Godt med frugt og friskhed i første omgang, derefter mere fylde, dybde og kompleksitet, tydeligt men balanceret og integreret fadpræg. En dejlig harmonisk vin (92).

Da jeg besøgte Inurrieta under mit besøg i Navarra og smagte hele porteføljen, sprang jeg dem over i denne omgang. Smagte dog også deres Sencasiones 2023. Noter fra tidligere besøg kan læses her.

 

Tandem

Skabt i 2003 af winemaker Alicia Eyaralar og Jose María Fraile. Bodegaen ligger i Yerri-dalen i Tierra Estrella, ligeledes på Camino-ruten. Dalen, som ligger i bjergene, er et af de køligste områder i regionen, så vi faktisk taler om cool climate vin. De ham 38 hektar vinmarker plantet med Tempranillo, Garnacha, Cabernet Sauvignon, Merlot, Viognier, Viura og Graciano. Viognier er i øvrigt kun som eksperimentalmark, da sorten ikke er tilladt i regionen.

Ars Nova 2018: Blend af Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Merlot, først 2 år på cementtank og derefter 9 måneder på fad. Mørk rubin med lidt lys kant. Diskret næse med mørke bær. Frisk og frugtig vin i elegant stil med godt krydret underlag, godt med tanniner og stort potentiale, lang tør hale med tanniner (90)

Mácula 2016: Blend af Cabernet Sauvignon og Merlot, først 2 år på cementtank og derefter 18 måneder på fransk eg. Mørk rubin. Solbær og blyantspids i næsen, let krydret. Solbær, friske krydderurter og let modnet frugt, godt med tanniner, har brug for tid men med stort potentiale (92).

Hos Tandem smagte jeg endvidere Casual Blanco 2024, Inmácula 2023 og Casual Rosé samt Ars in Vitro 2021 (Tempranillo og Merlot). Et spændende projekt med vellavede vine.

Tandem søger importør i Danmark.

 

Pago de Larrainzar

Den gamle ejendom Pago de Larrainzar, som ligger på Camino-ruten, har været ejet af familien Larrainzar gennem 150 år. De startede med at lave vin i 1891, men i nyere tid blev projektet så at sige genstartet i år 2001 af Miguel Canalejo Larrainzar  og hans to børn, Miguel Jr. og Irene (fotoet). Porteføljen er klassisk med såvel enkeltdruevine som blends – udelukkende baseret på druer fra egne marker.

Raso de Larrainzar Reserva 2015: Blend af især Tempranillo, men også Merlot, Cabernet Sauvignon og Garnacha, 13 måneder på fad. Mørk rubin, rimelig tæt. Fyldig og kraftig, men også med en vist friskhed. Lidt frugtsødme, høj syre og en vis elegance, godt med tanniner som sætter sig på tænderne. Har brug for tid (91).

Reserva Especial 2014: Blend af 40 % Cabernet Sauvignon, 40 % Merlot og 20 % Tempranillo, 14 måneder på fad. Mørk rubin med lilla kant. Solbær og andre mørke bær men også med en elegant og floral næse. God solid struktur med fin balance og god kompleksitet, bløde og fint integrerede tanniner, stort potentiale (92).

Hos Pago de Larrainzar smagte jeg også deres rosé 2024 som var fin og fyldig samt to enkeltdruevine på henholdsvis Merlot og Cabernet Sauvignon. De sidste var ganske udmærket med godt med tanniner og potentiale.

Pago de Larrainzar søger importør i Danmark.

 

Og hvad er så konklusionen? Jo, for det første synes jeg stadig Navarra byder på udmærkede vine – især de mere enkle uden den store fadlagring. Her er der friskhed og saftig frugt, og druesorterne får lov at brillere. Men de mere fyldige og kraftige blends er nu heller ikke at foragte, især hvor fadet er lidt nedtonet, så fylde og kompleksitet løftes af friskheden og skaber harmoni. Hvad profilen angår er situationen den samme som under mit besøg for godt fem år siden, så mon ikke Navarra også i fremtiden vil have tre ben at gå på: Friske og fyldige rosévine, saftige enkeltdruevine på Garnacha, Chardonnay, Graciano m.fl. samt blends, hvor Bordeauxsorter enten står alene eller blandes med de spanske druer.

 

On Tuscany - ny vinbog kommer vidt omkring

Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Der findes forskellige typer af vinbøger. Generelle og leksikale opslagsværker. Bøger med fokus på enkelte emner som f.eks. terroir eller de tekniske aspekter af vinfremstilling. Bøger, som omhandler et bestemt land, en bestemt region eller en bestemt vintype.

Men det er ikke kun emnemæssigt, der er forskel. Der er også forskel på, hvordan de er skrevet. Nogle er oplysende, faktuelle og informative, men bærer også præg af at være mere tør pligtlæsning, som gør en klogere. Andre er en fornøjelse af læse i sig selv og fulde af fortælleglæde og ”storytelling”.

Antologien ”On Tuscany”, som udkom sidste år, hører til sidstnævnte kategori. Undertitlen lyder da også ”Wine tales from the heart of Italy”. De 38 artikler er godt og medrivende skrevet og for en dels vedkommende af store kapaciteter på området. Samtidig kommer bogen godt rundt om de forskellige aspekter af vinregionen Toscana. Ja, ikke bare det. Vi kommer også bag om og hører om historie, kultur og gastronomi som f.eks. olivenolie og trøfler. For som det hedder i en af artiklerne, er mad og vin ideelle partnere og mere end noget, der blot skal spises og drikkes: ”In Tuscany, what is on the plate or in the glass is not just something to fill the stomach. It is culture, history and identity”.

Bogen er opdelt i hovedafsnit, der hver rummer essays om forskellige aspekter af et tema. Forhistorien og jorden, druesorterne, Chianti Classico, Super Toscanere, de to mindre underregioner Montalcino og Montepulciano, winemakerne og andre vinpersonligheder samt kulinariske afstikkere.

I Curzio Malapartes artikel fra 1956 ”The Wild Winds of Tuscany” hører vi f.eks. om Toscana fire store vinde, som dog ikke er ”vores vinde” samt en femte i overført betydning, der udgøres af landskabet og kulturen. ”This wind has a slightly bitter base, like our olive oil, like true Chianti, like the fish in the Arno, like the wit, irony, laughter and easy urbanity of the Tuscans…”. Her er det ikke vinen, som er i fokus, men landskabet og atmosfæren rundt om vinproduktionen.

Et par artikler har fokus på de mindre kendte, men spændende druesorter Canaiolo og Ciliegiolo, som selvsagt står helt i skyggen af Sangiovese. Vi kommer på tur rundt i vinmarker og landskaber og lærer om terroiret og de forskelle, det giver for druerne og vinen. Vi hører om den gamle bastflaskes historie og møder en række af de betydningsfulde mennesker, som har været med til at udvikle regionen, hvad enten det gælder Chianti Classico appellationen eller ”opfindelsen” af Super Toscanere. Det gælder f.eks. Giovanni Brachetti Montorselli, Luigi Veronelli, Piero og Lodovico Antinori, Lamberto Frescobaldi og Giacomo Tachis.

Tidsmæssigt spænder teksterne vidt fra Francesco Redis digt ”Bacchus in Tuscany” fra 1685 over Hester Lynch Piozzis rejseberetning fra 1789 og D.H. Lawrences essay om etruskiske steder fra 1932 til samtidige vinartikler fra 2024. Blandt bidragsyderne kan nævnes kapaciteter som Jane Anson, Hugh Johnson, Andrew Jefford og Jancis Robinson. Sidstnævnte skriver sammen med Walter Speller informativt om druesorten Sangioveses historie og karakter. I det hele taget giver bogen fin indsigt i såvel druesorter som de klassiske vine fra regionen, men også i de nye veje toscansk vin bevæger sig.

Alt i alt er bogen både til at blive klogere af og en fornøjelsen af læse. Alle artikler er selvfølgelig ikke lige interessante, og enkelte virker inkluderet blot for at give historisk og emnemæssig bredde eller poetisk kolorit. Samtidig er bogen fint illustreret. Efter endt læsning er min lyst til et genbesøg i Toscana blevet vækket. Indtil da, må jeg vel nøjes med et glas eller to.

 

Susan Keevil (red.): On Tuscany. From Brunello to Bolgheri. Wine tales from the heart of Italy”. Academie du Vin Library 2024, 272 sider. 

Ramos Pinto og blandet portvin

 

I starten af maj inviterede The Vintage Port Club til ost og portvin lige efter årets generalforsamling. Nærmere bestemt skulle seks forskellige oste smages i selskab med 12 portvine. At ost og portvin går fint sammen, er ingen hemmelighed. Men at teste 12 vine til seks forskellige oste er en nærmest umulig opgave. Jeg gav mig i al fald ikke i kast med at smage alle seks oste op imod alle 12 vine. Derfor skal der kun lyde nogle generelle betragtninger, som blev bekræftet ved lidt sporadisk krydssmagning.

De 12 vine var en blandet omgang ses bort fra de sidste fire vine, som alle var Vintage fra Ramos Pinto. Det var da også især derfor, jeg var mødt frem til smagningen, da jeg ellers ikke er meget for så blandede smagninger. Foruden disse blev der smagt yngre og ælde fadlagret portvin, hvidt og rødt samt et par LBV´er.

Desværre var temperaturen i lokalet ikke optimal denne aften. Ved serveringen havde vinene den rette temperatur, men ret hurtigt begyndte de at blive for varme, hvilket påvirkede friskheden.

Der var ikke tale om en blindsmagning. Her følger min noter i den rækkefølge, vinene var listet.

Quinta do Crasto Colheita 2003: Rødbrun med mørkere kerne og lysere kant. Nødder, honning, en smule røde bær og tiltagende præg af kokos, som temperaturen steg. Nødder og tørrede frugter, til den søde side, men med fin balanceret syre. Bør nydes afkølet (90).

Blackett 10 års Tawny: Flot ravfarvet, lidt lysere. Nødder, lidt karamel og kokos fra fadet. Stadig en smule primær frugt, men med tydelig aldring. Nødder, karamel, måske lidt lav på syre (89).

Andresen 30 års Tawny (klubbens jubilæumsvin aftappet i 2019): Fin ravfarvet med grønlig kant. Mandel, tørrede frugter, muskatnød og lidt te i næsen. Stadig med flot, næsten lidt skarp syre, delikat med nødder, flot balance og lang hale med syresvip (93).

Confraria 40 års Tawny (aftappet i 2022): Tawnyfarvet med lys grønlig kant, medium dyb. Intens og koncentreret næse med figner, valnød, tørrede frugter og balsamico samt en del Douro-bake. Fyldig og intens i munden med tørrede frugter, balsamico, nødder og høj syre – samt igen lidt præg af Douro-bake (93). 

Blackett 20 års hvid: Lys ravfarvet. Mandel og blomster i næsen, ikke så markant. Blød og cremet i munden med fin tekstur, abrikos, mandel og ok balance, lang hale (90).

Quinta das Lamelas 20 års hvid: Ravfarvet med orange skær. Ekspressiv næse med hasselnødder, marcipan og abrikos samt tiltagende kokos fra fadet. Tørrede frugter, god dybde, men lidt vel meget kokos-sødme (90).

Quinta do Crasto LBV 2011: Mørk rubin med lys lilla kant. Solbær og mørke kirsebær, esteva. Fyldig med røde bær, moden frugt og lidt mørk chokolade, flot balanceret med fint integrerede og bløde tanniner. Stadig med potentiale og bekræfter såvel årgangens kvalitet som det generelt høje niveau for Crastos LBV´er (91).

Quinta das Lamelas LBV 2015: Mørk rubin. Ekspressiv og floral næse med røde modne bær og lidt kakao. Afrundet og balanceret i munden med moden frugt og mørke bær, men måske lidt afdæmpet (90).

Ramos Pinto Vintage 2015: Mørk rubin, uigennemsigtig, lilla kant, farver glasset. Lidt lukket næse med masser af mørke bær samt violer. Massiv og ungdommelig i munden med masser af frugt og godt med tanniner, mørke bær og florale noter samt lidt urter, velbalanceret. Kæmpe potentiale fra en god årgang, som dog ikke blev bredt deklareret (94).

Ramos Pinto Vintage 2003: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig med lilla kant. Brombær og florale noter i næsen. Dejlig afrundet med røde bær, florale noter og lidt krydderurt. En flot vin, som stadig har stort potentiale (94).

Ramos Pinto Vintage 1995: Mørk rubin med lilla kant. Mørke bær og floral, men måske lidt lukket i næsen. Afrundet i munden med mørke bær og god balance, lang pebret hale med tørre tanniner (91).

Ramos Pinto Vintage 1983: Rubinrød med brune nuancer, lys kant. Ulden næse med røde bær, som dog blev overdøvet på mistænkelig vis. Bedre i munden med røde bær, moden frugt, let krydret, men savner noget friskhed og elegance. Ikke helt harmonisk og såvel den brunlige farve, som den halvskæve og fremskredne aldring tyder på en flaske med lidt fejl (90).

Der var altså to mere sjældne portvine med i smagningen. Jubilæumsvinen, som winemaker Alvaro van Zeller og Carlos Dos Flores fra portvinshuset Andresen med de danske aner (læs min omtale her) lavede til klubben i 2019. Samtidig er den også unik, da Andresen faktisk ikke laver en 30 års Tawny, men springer fra 20 til 40 år.

Jubilæumsvinen blev i øvrigt også smagt ved vores jubilæumsmiddag i Odense med deltagelse af portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto (lær mere her). Confraria laver også selv vin, som er blendet af bidrag fra forskellige huse, hvilket gælder såvel deres tawnies som denne 40 års og deres Vintage, som dog kun laves i såkaldte klassiske årgange med bred deklarering. I den forbindelse afholder broderskabet en lille ceremoni. Læs mere om portvinsbroderskabets Vintage her.

Min top 6 ved smagningen

Som det fremgår af noterne var Vintage 1983 fra Ramos Pinto ikke, som den skulle være ved vores bord – uden at den dog skulle bortdømmes. Den smagte også betydeligt bedre, end den var i næsen og mine point er kun baseret på smagen, men dog stadig måske lidt vel gavmilde. Men sådan faldt de på aftenen, hvor jeg ikke her vil korrigere.  Jeg duftede til udgaven ved det andet bord, og den havde en helt anden frisk og indbydende karakter. Det er da også min erfaring fra mange andre gange, at det er en meget lækker portvin, som stadig er levende og derfor normalt ville score højere point.

Og så tilbage til det med osten. Der blev smagt to oste med blåskimmel, to bløde oste og to faste. Når det gælder blå oste er favoritten helt sikkert LBV eller yngre Vintage portvine. Her spiller tanninerne ind, da de giver et godt modspil. Til de bløde oste vil jeg foreslå enten mindre tanninrige Ruby portvine – altså vine med lidt mere alder eller af mere ”blød” karakter – eller fadlagrede portvin i form af Tawny eller Colheita, men ikke med for meget alder. De helt gamle fadlagrede bør nydes for sig selv. Endelig kan hvid portvin fint gå hånd i hånd med især de faste oste. Men generelt går portvin og ost – uanset typen – fint sammen.

Da de færreste af os åbner flere portvine til ostebordet er mit allround bud en LBV eller Vintage, som stadig har pænt med frugt og tanniner, men lige har fået rundet de værste kanter af.

Der blev efterfølgende afgivet point af deltagerne, men resultatet er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort.

Hedvinsfestival april 2025

Når vi taler hedvin, er Danmark især et portvinsland. Det har også i mange år været min favorit og er det stadig. Men det betyder ikke, at jeg ikke sætter pris på andre typer af hedvin som sherry, madeira og moscatel. Det gør jeg – og i stigende grad, som jeg har lært dem bedre at kende.

Henrik Oldenburg, som er ”opfinderen” af portvinsfestivalerne herhjemme, lancerede i 2019 en sherryfestival, afholdt på Det Ny Teater i København. Målet var at slå et slag for den trængte sherrys udbredelse, hvorfor han også udgav en lille bog om sherry, ”Sherry, Tapas, Skinke”.

I erkendelsen af at tilslutningen fra såvel publikum som udstillere ikke var overvældende, blev festivalen i år udvidet til at omfatte alle former for hedvin. Billetsalget var da også gået bedre i år end ved seneste sherryfestival, fortalte Henrik Oldenburg mig.

Hvad blev der så budt på? Et bredt udvalg, som godt nok ikke omfattede alle typer hedvine, men de fleste. Jeg synes i al fald ikke, at jeg så noget marsala, men kan selvfølgelig have overset det. Og samtidig såvel hedvine til mere overkommelige priser som fra øverste hylde.

Som vanligt blev der ikke taget noter, så her følger blot en gennemgang af, hvad jeg smagte, tilknyttet enkelte kommentarer og listet type for type (men ikke smagt i oplistet rækkefølge).

 

Sherry

Jeg lagde ud med sherry i den tørre ende af spektret. De helt søde lavet på Pedro Ximénez er og bliver ikke lige mig. Til gengæld synes jeg de tørre er fremragende, f.eks. til tapas, som vi danskere jo har taget til os.

Hos Laudrup Vin smagte jeg tre udmærkede vine fra Bodegas Rey Fernando de Castilla, som blev grundlagt i 1960´erne og blev overtaget af norske Jan Pettersen i 1999. Jeg lagde ud med den helt tørre Fino En Rama, efterfulgt af deres Amontillado Dry Classic og Oloroso Antique. Tre flotte vine, men såvel fin fylde og flot syre.

Et tilsvarende sæt fra Sánchez Romate blev smagt hos Holte Vinlager. Altså først deres Marismeño Fino, efterfulgt af NPU Amontillado og Don José Oloroso. Især sidstnævnte var udmærket.

Fortsættelse fulgte hos Mac Y, som præsenterede sherryhuset Bodegas William & Humbert. Her havde såvel Amontilladoen som den glimrende Oloroso 15 år på bagen. Alle tre bar i øvrigt brandnavnet Don Zoilo.

Hos sherryspecialisten Vinos Al-Ándalus gik det stærkt med at smage et udvalg af de mange medbragte vine fra to huse, Bodegas Portales Pérez og Primitivo Collantes. Og der blev faktisk indledt med lidt vine, som ikke var sherry, men tørre hvidvine, hvoraf et par var lagret på sherryfade. Ellers smagte jeg bl.a. en tør Fino og en tør, lidt afdæmpet Manzanilla, en meget dejlig og dyb Manzanilla Passada en Rama Los Caireles fra Bodegas Portales Pérez, en udmærket Amontillado Fossi fra Collantes samt en meget fyldig og flot, men også lidt kantet Palo Cortado Los Caireles fra Portales Pérez. Spændende huse fra en entusiastisk importør, som også har andre producenter i sin stald.

 

Madeira

Der var også rige muligheder for at smage madeira, idet de store huse Justinos, H.M. Borges, Blandy´s og Barbeito var til stede.

Jeg valgte at fokusere på en ny serie fra Justinos hos Erik Sørensen. Fanal kalder de serien og her satses der på økologi, hvilket er en sjældenhed fra øen i Atlanterhavet. Jeg smagte deres 5 års Tinta Negra, som er certificeret økologisk, deres 10 års Rainwater og deres 15 års Extra Reserve. En spændende serie.

Læs i øvrigt om mit besøg hos Justinos for nogle år siden her.

 

Licoroso de Pico

En anden portugisisk ø, nemlig Pico i Azorerne, har også deres egen hedvin. Licoroso de Pico er sådan set en gammel tradition, men synes at have fået en renæssance de senere år, ligesom de nu også er kommet til det danske marked. Ved vinfestivalen Essência do Vinho i Porto i februar var vinen Czar fra Fortunato Garcia således blandt de hedvine, som blev smagt ved den årlige Top 10 smagning.

Hos Vinho var der mulighed for at smage vine fra kooperativet Ilha do Pico. Jeg smagte deres helt tørre Lajido do Pico fra 2004 med kun 16 g. restsukker, en Lajido Fine Old Reserve samt en 10 års og en 20 års. Især sidstnævnte var utrolig dejlig og spændende, og er man til hedvin er det en god idé også at prøve kræfter med Licoroso de Pico.

Carcavelos

En anden mere ukendt portugisisk hedvin kommer fra hovedstadsområdet, nærmere bestemt Carcavelos midt mellem Lissabon og Cascais. Området var faktisk blandt de første, der blev demarkeret i Portugal tilbage i 1908, men vinmarkerne svandt ind efterhånden som Lissabons forstæder bredte sig vestpå, og der skulle anlægges motorvej langs kysten. Faktisk var det en kommunal indgriben i 1997, som gjorde at den lille region overlevede. Kommunen gik sammen med et vininstitut om at restaurere de få tilbageværende marker og begyndte at producere vin igen under brandet Villa Oeiras. Oeiras er netop kommunes navn.

Hos Juul´s var der netop mulighed for at smage et par udgave af hedvinen fra Villa Oeiras i form af en 7 års og en 15 års vin. Sidstnævnte var et flot, dejligt glas. Senere på året skal jeg i øvrigt skrive en artikel om den lille region til vinbladet Din Vinguide.

 

Moscatel

Knap så ukendt som hedvinene fra Pico og Carcavelos, men i skyggen af madeira og portvin er de portugisiske moscatel-vine, som findes i to udgaver Moscatel do Douro og den mere kendte Moscatel de Setúbal.

Det var sidstnævnte, der kunne smages hos Nordjysk Vinimport, som importerer den store, men også meget kvalitetsbevidste producent José Maria da Fonseca. I denne omgang smagte jeg kun Alambre 20 og ditto i 40 års udgave. Uhyre komplekse vine med en imponerende syre, som balancerer sødmen. Med havde de også de to spændende moscatelvine tilsat henholdsvis cognac og armagnac. Et par lækre vine, som jeg tidligere har smagt og skrevet om (læs f.eks. her).

Nordjysk Vinimport havde også deres nye, udmærkede portvinshus Menin med på festivalen. Dem sprang jeg dog over i denne omgang, men min tidligere omtale kan læses her.

 

Vermouth

Der er nok ikke alle, som regner vermouth med blandt hedvinene. Men det er det – og der er lang vej fra spændende vermouth fra Italien og en lang række andre lande til ungdommens hvide søde Martini. Efter sigende skulle vermouth være in igen, og de par vine, jeg smagte ved hedvinsfestivalen, bekræftede, at der er spændende oplevelser at hente. Malurt og forskellige krydderier og urter er ingredienserne i denne forstærkede vin.

Hos Juul´s smagte jeg først en helt tør og i øvrigt økologisk Volata Vermouth Dry og dernæst en spændende, rigt krydret rød Cocchi Dopo Teatro Vermouth Amaro, som ganske rigtigt havde den typiske amaro-smag. Spændende og det vækkede lysten til at smage mere.

 

Vin Doux Naturel

I Frankrig er hedvinene kendte under fællesbetegnelsen Vin Doux Naturel, som så har forskellige navne alt efter geografisk oprindelse som Beaume-de-Venice, Rivesaltes og Banyuls.

Haller Vine havde en flot række af Rivesaltes fra producenten Terrassous. Jeg smagte hele rækken og lagde derfor ud med 6 års, fortsatte med 12 og 18 års, hvorefter vintageudgaver fra 1995, 1992 og 1974 fulgte. Der var høj kvalitet hele vejen igennem, men især 12 års udgaven og de ældre med årgang fandt jeg utrolig fine. En flot og gennemført serie.

Juul´s havde også medbragt (i det hele taget var det imponerende udbud de havde på festivalen) Rivesaltes. Jeg smagte en 10 og 20 års fra Arnaud de Villeneuve samt en årgangsudgave fra 1988. Sidstnævnte var et meget dejligt glas.

Endelig smagte jeg også et par flotte udgave af Pineau des Charantes fra Gourry de Chadeville hos Vinmonopolet. Her er vi i cognac-regionen og de er forstærket med cognac og lagret på cognacfade, hvilket var tydeligt i karakteren og smagen.

 

Portvin

Jeg valgte bevidst ikke at smage så meget portvin – ikke af manglende lyst, men da jeg mange andre steder har muligheder for at smage portvin og kendte mange af de præsenterede vine i forvejen. Men lidt blev det alligevel til.

Hos Erik Sørensen vin smagte jeg et par nytappede udgaver af Colheitas fra Krohn, som jo igen har fået nye ejere. I 2013 blev det gamle firma købt af Fladgate Partnership, som havde store interesse i de mange gamle fade i Krohns kælder. Men i 2023 solgte Fladgates såvel brandnavn og Quinta do Retiro Novo som resterende fade i kælderen videre til den store koncern WineStone Group, som også ejer Quinta do Côtto i Douro samt ejendomme i andre regioner. Jeg smagte Colheita 2006 og 1999, og mit umiddelbare indtryk var, at stilen var bevaret.

Juul´s har overtaget agenturet for Barros og havde medbragte en lang række af deres portvine. Jeg smagte 20 og 30 års Tawny samt den altid dejlige Colheita 1974 i ny aftapning og med nyt design i anledningen af 50 året for Nellikerevolutionen i 1974. Selv foretrækker jeg nu rent designmæssigt den gamle udgave med digtet formet som en nellike. 

Slutteligt blev der også smagt en hedvin fra den portugisiske vinregion Dão, idet Nordjysk vinimport også havde medbragt en såkaldt vinho licoroso fra Cabriz.

Som det fremgår var det et flot og bredt udbud af hedvine, som kunne smages ved hedvinsfestivalen. Jeg tror på idéen og håber derfor, at festivalen gentages næste år og gerne med et endnu større udbud og endnu flere gæster, så flere kan få øjne og smagsløg åbnet op for de mange spændende og vidt forskellige hedvine, der findes.

Guidebøger til vinrejsen til Bordeaux og Rioja

 

Gratis anmeldereksemplarer fra forlaget

 

Hvilke vingårde er værd at besøge? Er der gode restauranter, vinbarer og overnatningsmuligheder på ruten? Og hvad karakteriserer i det hele taget området?

Spørgsmålene kan være mange, når man som vininteresseret besøger en af de mange vinregioner rundt om i verden. Almindelige rejsebøger og turistguides har langt fra alle svarende. Det samme gælder solide vinbøger, der byder på viden og fordybelse, men sjældent tager dig i hånden på rejsen. Men så er det jo godt, at der også findes guidebøger med fokus på vin.

Forlaget Académie du Vin Library, der som navnet signalerer er specialister i vinbøger, er påbegyndt en ny serie af små guidebøger til vinregioner under fællestitlen ”The Smart Travellers´s Wine Guide”. Foreløbig er de to første i rækken udkommet – om Bordeaux og Rioja – men flere er på vej med områder som Napa, Toscana og Rhône.

Bøgerne er skrevet af vinskribenter med særlig viden om de pågældende regioner. Bogen om Bordeaux er f.eks. skrevet af Georgie Hindle, der er Bordeaux-korrespondent for vinbladet Decanter.

De to bøger er nogenlunde ens bygget op, og byggestenene består af oversigtskort over regionen, lidt historie, viden om geografien, stilarter, klassifikation og druesorter samt en omfattende guide, der både byder på information om slotte og vingårde, restauranter, vinbarer og overnatningssteder. Foruden almindelige guideoplag er der også forslag til små ture af forskellig varighed rundt i regionen.

Problemet med alle slags guidebøger er, at de nemt kan blive forældet, da restauranter åbner og lukker. Men de omtalte vingårde, restauranter, overnationsmuligheder og vinbarer er heldigvis angivet med adresser til deres hjemmeside, hvorfor man selv kan tjekke, om de stadig er aktuelle og indhente nærmere oplysninger.

Bøgerne er rigt illustreret og i handy format, så de nemt kan medbringes på rejsen, og de giver såvel oversigt som indsigt. Der er selvfølgelig grænser for, hvor dybt de graver, så har man brug for mere viden, må man ty til almindelig vinbøger om regionerne.  

Bogen om Rioja udmærker sig med at have forslag til vine, man skal holde øje med og nye trends i regionen. Det gælder f.eks. hvidvine og enkeltruevine på Garnacha. Tilsvarende findes ikke i bogen om Bordeaux, hvor der til gengæld er fokus på de absolutte topvine, ligesom der generelt vies meget opmærksomhed til slotte og restauranter i den fine ende af skalaen og ikke så meget til den store underskov. Det kan måske virke lidt elitært og kræver i al fald et godt budget til rejsen, men er vel en ganske forventelig prioritering.  

Selv om der selvfølgelig ikke kan være plads til en lang række kort i den slags mindre bøger – her må man benytte almindelige kort, Google Maps eller det store vinatlas – savner jeg f.eks. et oversigtskort over Bordeaux by, når der nu henvises til mange steder i byen. Her kunne man i stedet, hvilket gælder begge bøger, have undladt at bringe akkurat det samme oversigtskort over regionen på såvel inderflappen som i indledningen af bogen.

Alt i alt fine små bøger med gode idéer og inspiration til rejsen, hvad enten du er vinentusiast eller blot vil krydre ferien med lidt vinøse oplevelser. Og for mit vedkommende skal bogen om Bordeaux helt sikkert medbringes på den allerede planlagte sommertur til Bordeaux næste år.

 

Georgie Hindle: Bordeaux. Académie du Vin Library 2024, 198 sider

Fintan Kerr: Rioja. Académie du Vin Library 2024, 182 sider

 

Glimt fra Portvinsmessen i Roskilde

Med beklagelig forsinkelse kommer her lidt fotos fra årets Portvinsmesse i Roskilde, hvor jeg kiggede forbi. Der blev ikke skrevet noter, og desuden gik megen tid med at snakke med gode bekendte fra såvel Danmark som Portugal. Men ganske kort, kan jeg da lige remse nogle af de portvine, jeg fik smagt, op.

Hos Stefano Marello fra Niepoort fik jeg smagt deres Crusted Port samt en fin Colheita 2003.  

Det blev også til en udmærket ny LBV 2018 fra Quinta do Noval, og en verdenspremiere på en hvid Colheita 2000 og LBV 2020 fra Quinta da Devesa, skænket af Filipe Marinho.

Jeg fik endvidere smagte Kranemanns 30 års Tawny, Dalva Colheita 2001 og 10 år hvid portvin fra Quinta da Boeira.

Hos Alvaro van Zeller fra Van Zeller Wine Collection smagte jeg en hvid Colheita 2007 fra Palmer, og naboen Carlos dos Flores fra Andresen bød bl.a. på et glas Colheita 2011.

Kopkes Vintage 2022 fra Quinta S. Luiz blev gensmagt (læs mine noter her). Og hos Oscar Quevedo blev der smagt en hvid Colheita 2009 samt en Colheita 2002.

Endelig bød Portvinsmessen på Danmarkspremiere på det nye hus Menin, hvor salgsdirektør Frederico Monteiro skænkede såvel et dejligt glas 50 års hvid portvin som deres 50 års Tawny. Ham mødte jeg i øvrigt også i Porto i februar i forbindelse med vinfestivalen Essencia do Vinho, hvor jeg var med i det smagepanel, der kårede årets Top 10 vine. Her fik Menins 50 års hvide portvin 3. pladsen blandt de tilmeldte hedvine, hvorfor de deltog i prisoverrækkelsen, som fandt sted i det legendariske Factory House.

For Menins øvrige portvine, kan jeg i øvrigt henvise til min tidligere artikel, hvor jeg præsenterede huset.

Slutteligt vil jeg da lige rose arrangørerne for en flot festival med et bredt og godt udvalg af vine samt rekordmange repræsentanter fra Portugal.