50 års Tawny fra Maynard´s

 

Den smagte vin var sponseret af producenten

 

I januar trådte den nye lovgivning med nye kategorier af portvin i kraft – heriblandt 50 års Tawny og 50 års hvid portvin. Så vidt vides var de første, som kom på markedet Kopke med såvel en 50 års Tawny som en 50 års hvid, men siden er andre fulgt med. Undertegnede kender til Vallado 50 års, Taylor´s Golden Age og Maynard´s 50 års Tawny.

Sidstnævnte blev allerede præsenteret ved Portvinsmessen i Roskilde i marts, hvor winemaker og masterblender Alvaro van Zeller havde medbragt en lille prøve. Indtrykket var umiddelbart positivt. Jeg fik efterfølgende en flaske tilsendt, så den kunne smages i ro og mag over to dage ved lidt forskellige temperaturer. Men hvorfor udsende en 50 års?

”For det første havde vi i vores kælder nogle gode fade, som var mere end 40 år gamle, men ikke kunne bruges til Colheita. For det andet havde vi flere kunder, der efterspurgte det,” fortæller Alvaro van Zeller.

Der er som altid, når vi taler Tawny med alder tale om et blend af forskellige årgange. Druesorterne er typiske for regionen - nemlig Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinta Cão. Alkoholen holder 20 % og sukkerindholdet er 152 g/l. Om selve blended kan Alvaro fortælle følgende:

”Det meste er fra en mere end 60 år gammel portvin som vi købte sidste år. Det har jeg så blandet med moder-vinen til vores 40 års Tawny og så lidt af nogle ”spicy” ældre eller yngre portvine.”

Barão de Vilar, som selskabet bag Maynard´s hedder, har i sin kælder mange gamle fade, hvilket ikke mindst skyldes, at Alvaro har et godt øje for at finde frem til sådanne rundt om i Douro. De laver også hvid portvin med alder, men har aktuelt ikke planer om, at udsende en 50 års hvid.

”Det er vores beholdning af hvid portvin ikke til. Men vi er rundt på markedet i Douro for se, om vi kan finde fade med gammel hvid portvin, så vi får at se,” siger han.

Der har været en del diskussion om de nye kategorier rundt om i portvinskredse. Er det et fornuftigt tiltag? Eller risikerer man at udvande kategorierne og tære på reserverne af gammel portvin, så der ikke er til fremtidens produktion?

Alvaro van Zeller har da også visse betænkeligheder, men håber det bedste.

”Very Old Tawny er uproblematisk. Når det er mere end 80 år gammelt, skiller det sig ud fra de andre kategorier. Mange producenter har fade med meget gammel portvin, som ikke kan bruges til Colheitas, men på denne måde kan værdsættes,” forklarer han og fortsætter:

”Det er sværere med 50 års Tawny versus 40 års Tawny. Jeg frygter, at producenter vil gå på kompromis med deres 40 års for at skabe sikkerhed for deres 50 års. Derfor skal IVDP fastholde og sikre kvaliteten af såvel 40 års som 50 års. Lykkedes det, vil de nye kategorier være en succes, så vi må se, hvordan det går.”

Og nu til mine noter.

Maynard´s 50 års Tawny: 

Tawnybrun med mørk kerne og lysere grøn til orange kant. Rustik og intens næse med hasselnødder, svesker, figner, balsamico, muskatnød og cigarkasse, lidt sprittet lige efter ophældning, men det aftog i glasset. Godt med fedme i munden med nødder, valnød, balsamico, brændte figner, tobak, kanel og appelsinskal, meget koncentreret og krydret, fint balanceret med syre, fin lang hale med lidt bid. Et dejligt glas (94/95).

 

Maynard´s importeres af Vinimondo

 

 

The Dream Ones – drømmehedvin fra Portugal

 

Turen til Porto var sponseret af Essência do Vinho

 

En af de særlige smagninger ved vinfestivalen Essência do Vinho i Palácio da Bolsa i Porto havde fokus på portugisisk hedvin med alder. Først en enkelt vin fra den lille region Carcavelos, derefter to portvine, to Moscatel de Setúbal og endelig to madeira-vine. The Dream Ones lød overskriften, og det var så sandt som skrevet, for der var virkelig tale om enestående drømmevine, som man ikke så ofte har mulighed for at smage.

Fælles for de fire typer er selvfølgelig, at det er hedvin – eller fortified wines, som man siger på engelsk. Det vil sige vine, hvor der er tilsat druesprit for at stoppe gæringen, hvorved sødmen bevares, og der opnås en højere alkoholprocent. Men der er også store forskelle grundet forskellige terroirs, druesorter, vinifikationsmetoder og lagringsmåder.

Portugals hovedstad Lissabon var tidligere rig på vinmarker. Herfra producerede man bl.a. hedvin, som konkurrerede med portvinen i nord. Men som byen voksede svandt antallet af marker ind. Blandt de få overlevende er det lille område Carcavelos lige vest for Lissabon. Området, der i dag kun er på 19 hektar, blev demarkeret helt tilbage i 1908 sammen med de to andre små områder i Lissabon-regionen, Bucelas og Colares. I Carcavelos produceres der hedvin af samme navn fra de få producenter, som er til stede. De senere år er der heldigvis gjort en del for at bevare området, og nye folk er kommet til - heriblandt australske David Baverstock, som ellers er mest kendt fra sin tid hos storproducenten Esporão i Alentejo. Han er tilknyttet Quinta dos Pesos, men har også sit eget brand Howard´s Folly. Der kan bruges såvel røde som hvide druesorter til at lave Carcavelos, og det kystnære terroir leverer høj syre til gavn for lagringen.

Det samme kan siges om vinene fra Moscatel de Setúbal fra halvøen syd for Lissabon, men her forbliver skallerne sammen med mosten indtil næste forår, hvilket giver en mere intens aroma og smag. Efterfølgende lagres vinene på store toneis af egetræ eller mahogni. Mindstekravet er 18 måneder, men lagrer den i 5 år, må den kalde sig Superior. I juniudgaven af Din Vinguide vil jeg have en større artikel om netop Moscatel de Setúbal.

Portvin og hedvin behøves nok ikke så megen præsentation. Portvinen er populær herhjemme som aldrig før – og det gælder såvel Vintage og Rubystilen som de fadlagrede Tawny med alder og Colheitas samt nu også hvid portvin med alder. De senere år er der sendt et øget antal meget gamle portvin på markedet som de to, der indgik i denne smagning.

Vinene fra Madeira er kendt for såvel den høj syre, de forskellige druesorters sødmegrad samt den særlige lagring, hvor vinen samtidig med oxidationen opvarmes – enten naturligt på loftrum i lageret (canteiro-metoden) eller for de billigere vines vedkommende ved teknisk opvarmning (estufagem).

Det var en spændende smagning, hvor repræsentanter fra producenterne præsenterede vinene. Fra Howard´s Folly var det således David Baverstock, mens de to portvinshuse, Real Companhia Velha og Quinta da Pacheca, var repræsenteret ved henholdsvis Pedro Silva Reis og Maria Serpa Pimentel. Fra Quinta do Piloto var Rita Loução med og fra José Maria da Fonseca António Maria Soares Franco. Og endelig var João Pedro Ghira fra Blandy´s og Ricardo Diogo Freitas fra Barbeito fløjet over fra Madeira.

Her følger noterne på de smagte vine. Jeg giver ikke point, da tiden var lidt knap, men vi befinder os i området fra 93 og op.

Howard´s Folly 1991 (Carcavelos): Ravfarvet med mørkt orange skær. Tørrede frugter, abrikos, appelsinskal, let krydret. Lidt skarp i første omgang, men derefter fint balanceret, tørrede frugter, nødder, krydret, frisk og elegant, virker tør, lang hale.

Real Companhia Velha Very Old Tawny 1927: Mørk tawnybrun. Lidt diskret næse til at starte med, men åbner så op med tørrede figner, karamel, nødder, valnød og balsamico. Blød og cremet struktur i munden med syrebid i anden omgang, meget intens med nødder, figner, karamel og lidt appelsinskal, sødmen er fint balanceret med god syre og stor kompleksitet. En mere balanceret stil end vanligt fra huset.

Quinta da Pacheca Colheita 1934: Tawnybrun, orange kant. Karamel, nødder, kanel og muskatnød. Intens i munden med tørrede frugter, nødder og karamel, flot syre, der giver friskhed og balance, forbløffende elegant. En spændende vin.

Quinta do Piloto Moscatel Roxo Colecao de Família: Mørk ravfarvet, lys orange kant, lidt uklar. Fed og blød i munden med figner og tørrede frugter, lidt chokolade og karamel, meget sød men med god syre, som giver friskhed, en intens og kompleks vin.

J.M. da Fonseca Moscatel de Setúbal Kingman Centurty Edition 1919: Lavet i kun 500 eksemplarer i forbindelse med lanceringen af Kingsman-filmen. Mørk som balsamico, koncentreret og med orange kant. Balsamico, svensker og farin, fed og koncentreret så den skal skæres ud, meget intens og uhyre kompleks, lang hale.

Blandy´s Bual 1920: Ravfarvet med lys orange kant. Tørrede figner, abrikos og nødder i næsen. Intens med nødder, appelsinskal og tørrede frugter, medium sød med stor syre, som giver friskhed af flere omgang i munden, lang flot hale. Et dejligt glas.

Barbeito 50 Years Famílias Meio Doce: Lys ravfarvet til orange. Tørrede abrikoser, figner og lidt citrus og nødder. Elegant og lækker i munden med syrekant, honning, nødder og abrikoser. Endnu en fantastisk 50 års fra Barbeito.

 

Under etiketterne Portvin, Moscatel de Setúbal og Madeira her på siden kan læses meget mere om disse typer hedvin.

Essência do Vinho 2022

 

Turen til Porto var sponseret af Essência do Vinho

 

Hvidvin, rødvin og alle farver imellem. Portvin, Madeira og Moscatel samt Espumante. Det hele stod fremme i den gamle, flotte børsbygning, Palácio da Bolsa i sidste uge, hvor den 18. udgave af den store vinfestival Essência do Vinho 2022 fandt sted.

Jeg var inviteret med som medlem af den international jury. Foruden de mange portugisere og brasilianere var lande som Schweitz, Italien, Spanien, England, USA og altså Danmark repræsenteret i juryen, som skulle kåre Portugals 10 bedste vine – vel at mærke blandt de vine bladet Revista de Vinhos i forvejen havde udvalgt som de bedste fra årets testsmagninger. Dertil kom et tæt program med flere særsmagninger samt diverse frokoster og middage med producenter.

Top 10 smagningen fandt vanen tro sted i den smukke arabiske sal i Bolsa, hvor panelet sad klar til smagning af 62 vine, som kom ind i hurtigt tempo. Først en enkelt rosé, derefter 17 hvide, en espumante, de mange rødvine og så endelig 10 hedvine, hvor portvinene var i overtal med seks vine, men også Madeira og Moscatels. Panelet fik afgivet point, og et par dage efter fandt kåringen af de 10 bedste vine (2 hvide, 6 røde og 2 hedvine) så sted ved en gallamiddag på Factory House – de engelske portvinshuses traditionsrige klub. Mere herom følger snarest i en artikel i Vinbladet.

Efter Top 10 smagningen var der frokost med huset Churchill´s, hvilket betød et gensyn med Johnny og Zoe Graham samt smagning af nogle af deres glimrende vine og portvine. 

Om eftermiddagen var jeg til smagning af såkaldte Underdogs med spændende og utraditionelle vine fra en god håndfuld producenter heriblandt en altid humørfyldt João Roseira fra Quinta do Infantado. Og endelig fulgte om aftenen middag med den store producent Esporão, som foruden den store ejendom i Alentejo også ejer Quinta do Ameal i Vinho Verde og Quinta dos Murcas i Douro.

Fredagen bød på endnu en frokost – denne gang med Quinta Vale D. Maria – i restaurant PIP i museums- og vinkomplekset WOW. Dejlige vine, hvilket især gjaldt den altid delikate Vinha da Francisca opkaldt efter den tidligere indehaver, Cristiano van Zellers datter, samt ikke at forglemme deres Very Old Tawny fra 1969. Intens, koncentreret og med flot balancerende syre, som gav elegance. Frokosten bød også på et gensyn med Martim Guedes fra Aveleda, som i dag ejer Vale D. Maria og Isabel Abreu Lima, som jeg mødte første gang, da hun repræsenteret Dalva ved en smagning i The Vintage Port Club.

Om eftermiddagen fulgte en smagning af portugisiske hedvine, ”The Dream Ones”, som overskriften lød i programmet. Syv fantastiske vine fordelt på en fra den lille område Carcavelos i Lissabon, to portvine, to madeiravine og to moscatels. Mere herom følger i et senere indlæg.

Efter aftenens prisoverrækkelse var det officielle program slut, men jeg valgte at blive endnu en dag. Både for at få tid til et par aftaler med gode bekendte fra portvinsbranchen, men især for at få mulighed for at gå lidt rundt blandt standene på messen og lystsmage – det vil sige uden at tage de store noter – samt sludre med nye og gamle kontakter.

Her blev det bl.a. til et gensyn med Joana Santiago og hendes glimrende vine fra Moncão og Melgaco i Vinho Verde heriblandt en fin, frisk rødvin Sou og den spændende amforavin Santiago na Ãnfora do Rocim – den første Alvarinho-vin lavet på Amfora i samarbejde med specialisten på området Herdade do Rocim fra Alentejo.

Jeg fik også smagt vine fra producenten Campolargo i Bairrada, som kombinerer moderne teknikker med gamle traditioner og mindst mulig indgriben. Spændende hvidvine og rødvine på Baga. Og så fik jeg hilst på Luís Leocádio og gensmagt hans glimrende Vale de Mil vine fra Titan of Douro (læs omtale her).

Hos Sogrape smagte jeg to spændende hvidvine fra deres ejendom Quinta da Romeira i Bucelos – det lille distrikt i Lisboa-regionen, som har en lang tradition for vine på Arinto – samt gensmagt deres to udgaver af Vintage 2019, Ferreiras Quinta do Porto og Sandemans Quinta do Seixo (læs min omtale her).

Det blev også til et besøg hos Julia Kempers stand, hvor jeg smagte tre hvidvine. 

Hos Quinta do Portal smagte jeg såvel hvidvin som Moscatel på druen Moscatel Galego - begge udmærkede vine. 

Der var spædende enkeltdruevine på programmet hos Real Companhia Velha, hvor jeg også fik en snak med Pedro Silva Reis. Endelig fik jeg smagt lidt Vintage portvin hos Quinta Nova, Niepoort, Wine & Soul (Pintas), Quinta do Vale Meão og Alves de Sousa, men dog altså uden at tage noter.

Mere følger snarest om kåringen af Top 10 og om smagningen af The Dream Ones.