Wines of Portugal seminar og smagning

I november var det atter tiden for portugisisk vinfestival i København. Et arrangement, jeg som vinskribent med speciale i portugisisk vin, selvfølgelig deltog i. Bag fremstødet, der fandt sted i Langelinie Pavillonen, stod som de foregående år brancheorganisationen Wines of Portugal, der siden 2019 har haft fokus på Danmark som et af deres indsatsområder. Fremstødet var egentlig berammet til en fireårs periode, men på grund af Corona nedlukning, lovede Sónia Viera fra Wines of Portugal, at de vil komme igen næste år til såvel København som Aarhus.

Baggrunden for satsningen er, at vi danskere elsker portvin, men har meget mindre opmærksomhed rettet mod de øvrige vintyper fra Portugal. Det er ærgerligt, da landet byder på stor diversitet både hvad angår typer, druesorter og klimatiske forhold.

Sónia Viera oplyste, at Danmark er portugisisk vins 13. største marked, men fraregnes portvinen er vi kun nr. 18. 74 % af eksporten til Danmark er portvin, kun 16 % bordvin. Og når vi drikker portugisisk vin, er det især fra regionerne Douro, Vinho Verde og Alentejo.

Heldigvis viser tallene, at indsatsen fra Wines of Portugals side har båret nogen frugt, om end det kun går langsomt fremad.

Markedet er steget med 8.1 % i gennemsnit. Målet er at få værdien i eksporten til Danmark til at sige – ikke volumen”, sagde Sónia Viera.

Med andre ord vil portugiserne gerne sælge os bedre og dyrere vine, men efter min mening behøver dyrere ikke at betyde dyrt. Af samme grund har Wines of Portugal også rettet en del af deres opmærksomhed mod restaurationsbranchen fx ved at være sponsor for DM for sommeliers.

Festivalen på Langelinie bød på såvel åben smagning som en masterclass, hvor Thomas Ilkjær fra Vinakademiet fortalte lidt om klima, regioner og druesorter, mens vi smagte otte forskellige vine fra syv forskellige regioner. Her er mine noter med regionens navn i parentes efter vinens navn:

Lua Cheia – Saven: Maria Bonita Nostalgia Branco 2021 (Vinho Verde):

Otte timers skalkontakt, sur lie, lagret på ståltank. Lys grøngul, helt klar. Frisk og aromatisk, men dog ikke voldsom ekspressiv, grønne æbler, gule stenfrugter, græs og lidt eksotisk ananas. Flot syre og  friskhed, grønne æbler, lidt blomster samt lang fin hale med syrebid (89).

António Macanita Winemaker: Macanita Branco 2021 (Douro):

Blend af 70 % Viosinho, 20 % Codega do Larinho og 10 % Gouveio fra gamle vinmarker. Lys gullig med grønt skær. Fyldig og aromatisk næse med pærer og passionsfrugt. Frisk frugt og høj syre, grønne pærer, græs og andre vegetale noter, fin tekstur og kompleksitet, pænt balanceret, syrebid (90).

J. Portugal Ramos: Pouca Roupa Tinto 2021 (Alentejo):

Blend af 50 % Alicante Bouschet, 30 % Touriga Nacional og 20 % Alfrocheira. Rubinrød, ikke så intens, lys violet kant. Frisk og ekspressiv næse med frisk frugt, jordbær, kirsebær og florale noter. Frisk frugt og høj syre, kirsebær, let krydret og pebret, bløde tanniner. Frisk og ligefrem og overraskende elegant, når man tænker på de 50 % Alicante Bouchet (89).

Fiuza & Bright: Fiuza Reserva Premium Tinto 2019 (Tejo):

100 % Alicante Bouschet. Mørk rubin, lys kant, medium intens. Moden frugt, brombær og lidt laktose. Dyb og fyldig i munden med frugtsødme, pæn syre, mørke bær, krydret, fin hale (90).

Enoport Wines: Romeira Reserva Caves Velhas Tinto 2019 (Lisboa):

Ligeligt blend af Castelão, Trincandeira, Syrah og Tinta Miúda. Mørk rubin med lysere kant, medium intens. Frisk næse med røde bær, kirsebær og brombær. God friskhed i munden, men også kompleks med røde bær, høj syre, pænt med bløde tanniner (90).

Encostas de Alqueva: Flor de Penalva Reserva Tinto 2017 (Dão):

Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Jaen og Alfrocheira. Mørk rubin. Lidt lukket i næsen, men åbnede sig med florale noter og røde bær. Frisk i munden med god frugt, meget fyldig med røde bær og blomster, pænt med bløde tanniner, medium fylde. En fin vin (92).

Quinta da Devesa Vinhas Velhas Tinto 2015 (Douro):

Mørk rubin, tæt, lilla kant. Kraftig næse med masser af frugt, mørke bær, brombær og lidt røget bacon. Fyldig med mørke bær, tydelige men balancerede noter fra fadet, kraftige tanniner. Dyb og med stort potentiale (92).

Casa Ermelinda Freitas Moscatel Roxo Superior 2012 (Setúbal):

Ravfarvet med lysere kant. Ekspressiv næse med abrikos, honning og blomster. Abrikos og rosiner, stor sødme, men fint balanceret med den høje syre, fin kompleksitet og lang hale (92).

 

Om den efterfølgende åbne smagning vil jeg blot knytte lidt ord til nogle enkelte producenter, da jeg under den slags smagninger kun tager sparsomt med noter. Der var 19 borde at vælge imellem, hvoraf flere repræsenterede flere brands, og hele landet – ses bort fra Madeira og Azorerne – var dækket ind. Jeg vælger her at liste min omtale region for region.

 

Vinho Verde

Hos Adega Ponte da Barca fra Vinho Verde smagte jeg deres enkeltdruevine på henholdsvis Loureiro og Alvarinho. Begge druesorter var i forskellige versioner med eller uden battonage og fadlagring, men fadet tog aldrig overhånd og skjulte den friske Vinho Verde stil. Det gjaldt fx deres Alvarinho Reserva 2021, som var såvel fyldig som sprød, og deres Loureiro Reserva de Sócios 2018, som havde fået seks måneder på franske egefade, men var fint balanceret.

Jeg smagte også lidt blandede vine hos Vercoope: Via Latina Alvarinho 2021, Via Latina Grande Reserva Branco 2018 (et blend af Alvarinho, Arinto, Avesso, Loureiro og Trajadura med fire måneders fadlagring), Terras de Felgueiras Loureiro 2021 og Terras de Flegueiras Arinto 2021.

 

Beira Interior

Beira Interior er en af de mindre regioner i Portugal, men med øget produktion og kvalitet. Jeg smagte fire vine hos Castelo Rodrigo Winery. Først en spændende hvidvin på et blend af Malvasia Fina, Síria og Arinto do Interior, Marquez de Castelo Rodgrigo 2019 – en frisk, let parfumeret næse og med stor sprødhed i munden. Det samme blend var at finde i deres meget spændende Convento de Aguiar 2019. De samme to navne var også i røde versioner som blend af Touriga Nacional og Tinta Roriz og igen meget spændende vine med henholdsvis 6 og 9 måneder på egefade.

 

Dão

En enkeltdruevin og et blend blev smagt hos Quinta do Covão. Såvel deres almindelige tinto som deres Reserva Touriga Nacional var dejlig florale og indbydende.

 

Alentejo

Hos Carmim i Alentejo smagte jeg udmærkede og for regionen typiske kraftige rødvine i form af Monsaraz Reserva 2020 (blend af Trincadeira, Alicante Bouschet og Touriga Nacional) og Carmim Primitivo (blend af sammen druer samt Aragonez og Castelão).

Det samme gør sig gældende ved topproducenten Cartuxa ligeledes fra Alentejo, nærmere bestemt i Évora. Her smagte jeg Monte de Pinheiros og de to fremragende Cartuxa og Cartuxa Reserva.

Ved den fremragende producent António Macanita Winemaker blev det blot til en gensyn med hans hvidvine fra Alentejo i form af Fitapreta Branco. Ud over Alentejo laver António vine i Douro og på Azorerne, men de sidstnævnte var dog ikke med denne gang.

 

Península de Setúbal

Mod vest ude ved kysten finder vi Setúbal-halvøen, hvor jeg smagte et par nyheder fra den store producent Casa Ermelinda Freitas. Først et blend af Castelão og Alicante Bouschets, Peninsula da Vinhas 2021, og dernæst Sandstone 2021 som var et let og floralt blend af Syrah og regionens signaturdrue Castelão.

 

Algarve

Den store producent Casa Santos Lima har hjemme i Lisboa, men er repræsenteret i de fleste regioner i Portugal. Da Algarve er en region, som vi ikke hører meget til, men med stigende kvalitet, valgte jeg at smage deres vine fra den sydligste region i Portugal. Fora de Pé på Touriga Nacional og Syrah samt ikke mindst en let og elegant vin på druesorten Negra Mole, som er et særkende for Algarve. Vinen hed Despedida. Endelig smagte jeg også en ny vin fra Lisboa, Valmaduro, med kun 10,5 % alkohol.

 

Douro

Quinta da Foz i Pinhão er jeg kørt forbi mange gange under besøg i Douro-dalen. Tidligere var den ejet af Calém og lagde navn til deres Vintage, men i dag laves der vin fra ejendommen af samme ejere som Quinta do Covão i Dão. Og det gør de ganske godt. Jeg smagte deres Grande Reserva 2018 med druer fra en mere end 100 år gammel mark. En flot og intens vin. Endvidere smagte jeg en ren Touriga Nacional 2020, som var med kraftig syre og tanniner og har brug for tid, men ganske lovende. Generelt er kvaliteten af enkeltdruevin på Touriga Nacional i Douro stigende.

Foruden Vinhas Velhas som var med i ovenfor nævnte master class smagte jeg hos Quinta da Devesa deres udmærkede Branco Superior Viosinho 2021.

En Salute for Churchill´s

 

De smagte vine var sponseret af arrangørerne

 

For nogen tid siden var jeg inviteret til en lille smagning af portvinshuset Churchill´s hos den nye vinbar Salute i Overgade i Odense. Noterne følger nedenfor, men først lidt om huset, familien bag og stedet, hvor smagningen foregik.

Jeg har de senere år stiftet et solidt bekendtskab med Churchill´s – og det gælder såvel vinene (foruden portvin laver de udmærket rødvin) som personerne bag. Jeg har således flere gange mødt familien i form af stifteren Johnny Graham, datteren Zoe og svigersønnen Ben Himowitz. 

Den nye generation har taget over, da Johnny Graham, som stiftede selskabet i 1981, er ved at trække sig tilbage. Han vil dog fortsat være at finde i smagerummet og ved særlige repræsentative lejligheder. Derudover har jeg også lært winemaker Ricardo Pinto Nunes og salgsansvarlige João Afonso at kende (billedet øverst).

Det var netop sidstnævnte, som stod for smagningen i Odense, hvor han fortalte lidt om huset og præsenterede syv vine. Churchill´s stil er med mere syre og mindre sukker og dermed lidt tørrere vine. Samtidig udsender de ikke entry level portvin. Deres tørre hvide portvin er således ca. 10 år gammel, selv om den blot er navngivet Dry White Port.

Apropos hvid portvin lagrer Churchill´s i dag mere hvid portvin end i starten i 80´erne, fortalte João Afonso. Målet er at kunne sende hvide colheitas og ældre hvid portvin med alder på markedet, da de mærker en efterspørgsel – en trend, som de fleste producenter efterhånden har måttet overgive sig til. Alle portvine er i øvrigt fodtrådt i lagares på Quinta da Gricha, hvor de har 40 hektar vinmarker, hvoraf de 36 er gamle marker. Der benyttes store fade til deres 10 års Tawny, hvorved bevares mere primær frugt.

Slutteligt lige et par ord om Salute, der åbnede sidst i september, men allerede har vist sig som et aktivt   sted med hensyn til smagninger og andre arrangementer. Odense har i forvejen to udmærkede vinbarer samt flere steder med et fint vinkort uden dog at være decideres vinbarer, så det skal blive spændende at følge den nyankomne. Stedet har et pænt udvalg af portugisisk vin og portvin, hvilket selvfølgelig har vakt min interesse, da mit speciale er portugisisk vin, og jeg i øvrigt er honorær konsul for Portugal i Odense og region Syddanmark. Det særlige fokus skyldes givet, at bagmændene tæller såvel vinimportører som portvinsentusiaster.

Tilbage til smagningen, som omfattede en hvid portvin, tre røde og tre fadlagrede. Her er mine noter:

Dry White Port: Lys ravfarvet, orange skær, lys kant. Abrikos, honning, blomster i næsen, let parfumeret. Fint og friskt syrebid, abrikos og orangelikør, lang hale. Fin til aperitif (89).

LBV 2017: Mørk rubin med uigennemsigtig kerne og lysere rød kant. Diskret og lidt lukket i næsen, florale noter, brombær og lidt urter. Rund og blød i munden med god frugt og bløde tanniner (89/90).

Crusted Port (2014): Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Frisk frugt, urter, røde bær og esteve. Frisk og fyldig, dejlig rig på frugt, mørke bær, tør, kraftige tanniner og lang hale (90).

Vintage 1997: Mørk rubin. Floral med jordbær og andre røde bær, mynte, urter. Dejlig kompleksitet, robust med brombær, markante tanniner, flot balanceret, tør stil og lang pebret hale. Ganske lækker (93).

10 års Tawny: Mørk rødbrun med lys kant. Stadig med bærpræg, men også nødder og tørrede frugter. Ligeledes med lidt primær frugt i munden samt nødder og en anelse tanniner, tør hale (89).

20 års Tawny: Lys ravfarvet med rødbrun kerne og lys orange kant. Mandel, nødder figen og lidt cigarkasse i næsen. Blød i første omgang med mandel og tobak samt fin balancerende syre, tør, lang hale med syrebid (91/92).

30 års Tawny: Mørk tawnybrun med lysere kant. Lidt diskret næse i første omgang med nødder, valnød og figner. Intens, fed og fyldig i munden med tørrede frugter og nødder samt fin balancerende syre. En dejlig kompleks vin (93).

Salute er i øvrigt allerede klar med deres næste portvinsarrangementer. Den 14. december har de således portvin & risalamande på programmet, og den 21. december får de besøg af søstrene Rita og Catarina Sequeira, der står i spidsen for portvinshuset Sequeirinha med afsæt i Quinta de Marrocos.

Miguel Bragas hvide portvine med alder

De smagte vine var sponseret af producent og importør 

Vintage eller Tawny? Det er et klassisk spørgsmål blandt portvinsnydere. Hvilken type foretrækker du? De rubinrøde og frugtfyldte Vintage og LBV-vine, som langsomt modnes i kælderen? Eller de fadlagrede Tawny eller Colheitas. Nogle foretrækker så afgjort den ene type frem for den anden. Selv er jeg til begge dele – alt efter omstændigheder, tidspunkt eller evt. madledsagelse.

På samme vis skelner man også traditionelt mellem vintage-huse eller tawny-huse. For årtier siden var det tydeligt, at de portugisiske huse især prioriterede de fadlagrede portvine, mens de engelske historisk set var mere til Vintage. Sådan er det stadig lidt, men de fleste producenter har bevæget sig. Store Vintage-huse som Graham´s og Taylor´s står bag udmærkede tawnyserier og udsender Colheitas – eller Single Harvest, som de kalder dem. Og modsat har flere af de traditionelle tawny-huse opprioriteret ruby- og Vintagesiden de senere år. Det gælder fx Kopke. Samtidig har især de mere traditionelle tawny-huse også taget hvid portvin med alder til sig.

Der er stadig producenter for hvem fadlagret portvin klart er førsteprioritet. Det gælder Miguel Braga og Quinta do Mourão. Jo, der laves ruby og Vintage. Men det er med deres Tawny med alder og fadlagret hvid portvin, at huset har sin store styrke.

Årets portvinsfestival på Børsen, som traditionen tro fandt sted første mandag i november, havde netop Miguel Braga som særlig gæst ved pressesmagningen, ligesom han selvfølgelig var til stede ved de åbne smagninger sammen med importøren Peter Skov fra Pass the Port.

Miguel Braga er anden generation i det familieejede foretagende. Hans far, Mário Braga, købte i 1972 selve Quinta do Mourão samt fire andre ejendomme i området. Efter faderens død overtog Miguel roret og begyndte efter 1999 at udsende portvine under eget navn frem for at levere til andre. Og da der var mange fade på lager, omfattede porteføljen snart hele spektret. Vinene markedsføres dog under forskellige navne som S. Leonardo og Rio Bom.

Selv stødte jeg første gang på Miguel Braga ved et Wines of Portugal fremstød på Hotel d´Angleterre i 2011 og kaldte dengang hans tawnies for ”eftermiddagens største overraskelse”, hvorfor det også glædede mig, at de fandt vej til det danske marked. Siden er også hele serien af hvid portvin med alder kommet til, og som allerede nævnt er der ingen tvivl om, at det især er fadlagret portvin fra hans såkaldte Port Knox, der har Miguels interesse.

Det fremgik da også af programmet for smagningen på Børsen, hvor hovedvægten var lagt på de hvide med hans nylancerede 50 års Tawny som ekstranummer. Nedenstående vine blev præsenteret og smagt. Tappeåret står i parentes, hvor jeg fik det noteret.

10 års hvid (21): Motherwine fra 2007. Lys ravfarvet med lys orange kant. Abrikos og blomster. Fyldig i munden med abrikos og mandel samt lidt appelsinskal, lidt til den søde side, let krydret hale (89).

20 års hvid (22): Motherwine fra 1994. Mørk ravfarvet til tawnybrun. Mørk og lidt tung næse med figner, kirsebærsten og kokos, lidt sprittet. Fed struktur, fyldig med god syrebalance, tydelige noter fra fadet herunder kokos (90).

30 års hvid (22): Motherwine fra 1975. Mørk ravfarvet. Intens og koncentreret næse med tørrede figner og abrikoser samt lidt farin og balsamico. Meget koncentreret og fyldig i munden med tørrede figner, godt krydret, lang hale (92).

40 års hvid (19): Motherwine fra 1957. Ravfarvet med gyldent flot skær. Frisk næse med valnød, figen, cigarkasse, citrus og kokos samt en smule balsamico og apotekernoter. Frisk med høj syre, tørrede figner, honning, krydret, dejlig balanceret (93/94).

50 års hvid (22): Mørk tawnybrun, grøn og orange lys kant. Lidt apotekernoter, tørrede figner, balsamico. Frisk i munden med god fedme, tørrede figner, lidt appelsinskal, lang krydret hale (94).

”60” års hvid: Ravfarvet med lys kant. Dufter som en rom med tørrede figner og kokosnød. Mørk, dyb og koncentreret i munden med tydelige noter fra det brugte amerikanske egefad så som vanilje og kokos, lang intens og let krydret hale. Flydende slik (94).

90 års hvid: Motherwine fra 1927. Mørk ravfarvet, grønlig kant. Lidt sprittet næse i første omgang, men det aftog dog, figner og balsamico. Blød, tyk og cremet i munden, stor intensitet med tørrede frugter og cigarkasse, syrebid i anden omgang, lang hale (95).

50 års Tawny: Motherwine fra 1958. Mørk tawnybrun, lysere kant. Krydret næse med valnød, nødder, balsamico og appelsinskal samt lidt muskatnød. Intens og fyldig i munden med valnød, rosiner og svesker, dyb og koncentrereret og med lang hale (94/95).

Generelt kan det siges, at der er tale om meget udviklede og oxiderede vine, hvoraf flere par præg af, at der har været brugt nyere og/eller amerikanske fade. Om det er godt eller skidt er en smagssag. Selv mener jeg, at fadet skal være meget diskret til stede og derfor var lidt for dominerende ved et par af vinene. I øvrigt fortalte Miguel Braga, at han i modsætning til de fleste andre producenter ikke tilstræber at lave det samme blend hver gang. Der kan altså være stor stilmæssig forskel på de forskellige aftapninger.

Før og efter pressesmagningen blev der også tid til lidt smagning rundt om ved standene dog uden notetagning. Her skal derfor kort nævnes, at jeg bl.a. smagte en dejlig Bulas 30 års hvid, Martha´s 10 års Tawny, Niepoort Garrafeira 1983, en dejlig frisk Maynard´s Organic Crusted og en tør hvid 10 års fra Messias samt en lækker Colheita 1977 fra samme hus.

Alt i alt som altid en dejlig dag

 

Quinta do Mourão importeres af Pass the Port