De omtalte vine er sponseret af producent og importør
Casa Ermelinda Freitas startede i 1920 som et lille familiebrug, men er i dag
en af landet største vinproducenter med 8 millioner flasker om året. Væksten
skyldes ikke mindst den nuværende leder Leonor de Freitas, som satsede stort,
moderniserede og ekspanderede.
Produktionen
omfatter både almindelig vin og Moscatel de Setúbal, som udgør ca. 35 %. Og
ifølge ønolog Jamie Quendera stiger salget af Moscatel både for deres eget
vedkommende og for regionen som helhed. 20 % af hedvinene eksporteres med
Luxemburg, England og Polen som de største markeder. Casa Ermelinda Freitas
ejer selv 20 hektar med druesorterne Moscatel de Setúbal og Moscatel Roxo, men
tilkøber også fra andre vinbønder i området.
Moscatel de Setúbal laves ved at stoppe gæringen ved at tilsætte druesprit – akkurat som ved portvin og madeira. Men derefter skilles vejene, idet skind og andre druerester ikke fjernes lige efter tilsætning af druesprit, men faktisk forbliver sammen med vinen indtil næste forår. Der er altså tale om en lang macerationstid. Jamie Quendera forklarer:
”Moscatel de
Setúbal er tættere på portvin end madeira, men forskellen er, at vi kun bruger
moscatel-druer og så efterfølgende skindmaceration i 4 til 6 måneder for at
opnå større ekstraktion. I forhold til madeira er moscatel sødere og med lavere
syre.”
Selv om
syren ikke kan overgå hedvinen fra Madeira, er den dog markant nok til at
balancere det høje sukkerindhold, som kan være på helt op til 250 g/l. Syren
opnås i kraft af det kystnære klima eller ved at plukke tidligt.
”Vi
tilstræber altid balance mellem sødme og syre. Druerne er derfor modne, hvilket
giver sødme, men med syre, der kan give friskhed,” forklarer Jamie Quendera,
som jeg selv mødte under et besøg hos producenten sidste år, hvor vi så såvel
de moderne faciliteter som det lille hus, hvor det hele startede samt et lille museum,
der fortæller deres historie.
Selv om man
er en stor producent, er der også plads til lidt eksperimenter, fortæller Jamie
Quendera:
”Vi bruger
også aguardente fra Armagnac, ligesom vi lagrer nogle af fadene i en varmere
lagerkælder for at accelerere oxidationen - lidt ligesom på Madeira.”
Slutteligt
giver Jamie Quendera lidt anbefalinger til, hvordan Moscatel nydes bedst.
”Det
afhænger af alderen. De unge kan bruges som aperitif med tonicvand som
”moscatonic” eller med lemon og til is eller til lettere desserter. De ældre
til mere komplekse desserter og mørk chokolade. De yngre bør serveres køligt
ved omkring 12 grader, de ældre omkring 16 grader.”
Jeg har
smagt følgende vine fra Casa Ermelinda Freitas. Vinene blev smagt over to dage
ved lidt forskellige temperaturer. Høståret står i parantes.
Moscatel de
Setubal Superior (2009): Lys ravfarvet til orange med flot skær. Intens næse
med abrikos, mandel, honning og karamel. Dejlig struktur i munden, let cremet
med god fylde og flot balance mellem sødme og syre, tørrede frugter, figner,
nødder og karamel samt lang hale med karamel og fint syrebid (92).
Moscatel
Roxo Superior (2010): Mørk ravfarvet, orange skær. Intens næse med figner og
hasselnødder, let krydret. Cremet og fed struktur, men også med høj syre og en
vis bitterhed, nødder, appelsinskal og diskret kokospræg, harmonisk med lidt
bid. Et dejligt glas (93).
Læs mere om
mit besøg hos Casa Ermelinda Freitas og se noter på et udvalg af deres øvrige vine
her.
Casa
Ermelinda Freitas importeres af Adelino.