mandag den 16. august 2021

Besøg hos Marcarini i Barolo

De smagte vine var sponseret af producenten 


Årets sommerferie gik til Norditalien – nærmere bestemt Ligurien og Piemonte – og som vanligt blev der lagt et par vinbesøg ind i programmet. Efter tre dage i den dejlige by Genova boede vi en uge i Alba i Piemonte og ikke overraskede besøgte vi selvfølgelig Barolo, hvis nærmeste vinmarker kan ses fra byen.



Hurtigt gik turen ud i det smukke bugtende landskab, hvor vi om eftermiddagen havde en aftale hos Marcarini i La Morra, men inden da en lille rundtur i regionen, hvor byerne ligger på små bakketoppe med få kilometer imellem sig og med de gamle borge øverst.

Første korte stop var i Roddi, hvorefter fulgte Grinzane Cavour med slottets fine udendørs ”museum”, hvor der på grundig og illustrativ vis blev fortalt om vindyrkning og årets gang. Derfra kørte vi til hovedbyen Barolo, hvor vi besøgte såvel proptrækkermuseet som vinmuseet WiMu, der virkelig kan anbefales. Det er er anderledes og spændende, så det ikke kun henvender sig til vinnørder, men langt bredere. Designeren bag er i øvrigt François Confino, som også har stået for filmmuseet i Torino, som vi besøgte senere på ugen.

Fra Barolo gik køreturen forbi Cannubi-marken, først på den ene side og derefter på den anden, og op til den smukke lille by La Morra. Efter en lille vandretur i byen fandt vi frem til Marcarini, hvor vi blev modtaget i den lille butik af Elena Felicetta, som stod for rundvisningen og den efterfølgende smagning. Set fra gaden, tror man umiddelbart, at der blot er tale om en butik, men bag facaden ligger den gamle bygning fra det 18. århundrede, som rummer alle produktionsfaciliteterne.



Marcarini-familien har været i vinbranchen gennem seks generationer.  De første år lavede de dog kun vin til eget behov og solgte så resten af druerne til et kooperativ, men siden 1959 har de flasket under eget navn. De råder over 25 hektar vinmarker fordelt i Langhe og Roero herunder fra de kendte vinmarker La Serra og Brunate i La Morra. Førstnævnte ligger forholdsvis højt og er derfor udsat for mere vind, mens Brunate ligger lavere og med højere temperaturforskelle.

Brunate regnes for en af de bedste cruer i La Morra og Barolo generelt. Set med La Morra øjne anses marken for at levere mere muskuløse vine, men da underregionen generelt er kendt for at give mere elegante og ligefrem burgundiske vine, er dette selvfølgelig relativt.



Tidligere var der i Barolo et skarpt skel mellem traditionalister og modernister, men de to parter har siden nærmet sig hinanden. Modernisterne bragte grønthøstning, kortere maceration, små franske barriques og sågar internationale druesorter på banen til traditionalisterne store forargelse. Siden er modernisterne så at sige blevet mere traditionelle og omvendt, så grønthøstning nu er alment, ligesom brugen af mindre fade også er blevet mere udbredt – dog med måde. Når det er sagt, må man vel betegne Marcarini som ret traditionelle i deres tilgang. I sin bog om Barolo skriver Søren Frank f.eks. om huset: ”Midt i det modernistiske La Morra ligger Marcarini og laver traditionel no nonsense-barolo i en god og sikker stil.”



Vores besøg hos Marcarini startede i kælderen, med såvel små som store fade af slovensk eg (såkaldte botti) til lagring af bl.a. Barolo-vin, og fortsatte så ind i et større lokale, som rummede såvel ståltanke til fermentering, flere fade og udstyr til aftapning. Endelig sluttede vi et lille fint smagelokale, hvor Elena straks gik i gang med at åbne flasker til en dejlig smagning.



Følgende vine blev smagt:

Roero Arneis 2020: 100 % Arneis. Lys gulgrøn. Frisk næse med æbler, grønne pærer, blomster og mineraler. Frisk i munden med ok balance, god frugt, tør og mineralsk, lang hale.

Dolcetto d´Alba Fontanazza 2020: 100 % Dolcetto fra La Morra. Ungdommelig rubinrød med violet kant. Let parfumeret og med røde bær som jordbær og kirsebær samt lidt jordbærgrød. Frisk frugt i munden, røde bær, let og frisk, medium til lav syre, fin lidt bitter hale, ukompliceret, læskende.

Dolcetto d´Alba Boschi di Berri 2019: 100 % Dolcetto fra præ-phylloxera marker i La Morra. Rubinrød, lidt mørkere, let lille kant. Frisk med kirsebær, hindbær, godt krydret. Blød i munden med fin struktur og balance, røde bær, mørke kirsebær, ok syre og bløde tanniner. En delikat og elegant vin i den lette ende af skalaen.



Barbera d´Alba Ciabot Camerano 2019: 100 % Barbera fra La Morra og Navilgie. Mørk rubin, brunlig kant. Krydret næse med mørke bær, vanilje, mynte og tobak. Frisk i munden med fin balance mellem frugt og syre, fin frugtsødme, men tør, diskrete bløde tanniner.

Langhe Nebbioli Lasarin 2020: 100 % Nebbiolo fra La Morra og Navilgie. Lys rubinrød. Frisk og ekspressiv næse med røde bær og blomster. Blød og let i munden, tør og med fin struktur, harmonisk og med bløde tanniner. En let drikkelig ”Nebbiolo i Blue Jeans”, som vores vært udtrykte det.



Barolo del Commune di La Morra 2017: Blend af 60 % Brunate og 40 % La Serra. Rubinrød, lys med brun kant. Frisk og elegant næse med fin frugt, mørke kirsebær, blomster og lidt røgede toner. Mørke kirsebær, god balance og fint integrerede tanniner.

Barolo La Serra 2017: Rubinrød med brun kant. Mørke kirsebær, violer og blomster. Intens og fyldig med god frugt med mørke kirsebær, lidt lakrids, høj syre og kraftige tanniner med lidt bid, lang hale, flot potentiale.

Barolo Brunate 2016: Rubinrød med brun kant. Ekspressiv, lidt parfumeret næse med sorte kirsebær, krydderier og lidt vanilje. Fyldig og dejlig i munden, på en gang muskuløs og elegant med kraftige tanniner. En dejlig kompleks vin med stort potentiale.



Moscato d´Asti 2020: Lavet på Moscato Bianco fra marker i Neviglie-området. Lys gulgrøn til strågul. Frisk duft af fersken, æbler og blomster. Frisk i munden med god balancerende syre, gule stenfrugter, ikke for sød stil, lang hale.



Et fint besøg, hvor vinene på den mere upåagtede Dolcetto-drue overraskede positivt og de tre Barolo-vine fint illustrerede forskelle i terroir og i øvrigt smage af meget mere. Men så er det jo godt, at de er til at få i Danmark.

 

Marcarini importeres af HJ Hansen

fredag den 16. juli 2021

En gazelle-historie: Casa Ermelinda Freitas

 

De smagte vine er sponseret af producent og importør

 

I Danmark omtaler vi gerne virksomheder med hurtig og stor vækst som gazelle-virksomheder. Hvis de har en tilsvarende betegnelse i Portugal, må Casa Ermelinda Freitas så sandelig være en oplagt kandidat. Arealet med vinmarker og antallet af brands, producerede flasker og ansatte – alt er vokset markant inden for en periode på godt 20 år. I dag er Casa Ermelinda Freitas ikke alene den største producent i Setúbal-regionen syd for Lissabon, men også blandt de fem største i Portugal.

Og, ja. Lad mig bare med det samme afsløre, at der for det meste har stået kvinder i spidsen for virksomheden – fra de første spæde år til i dag.



Huset blev etableret som et lille familiebrug i 1920 af Leonilde de Freitas og er så gået i arv gennem generationer herunder til oldebarnet Ermelinda Freitas, som har lagt navn til selskabet i dag, hvor det er dennes datter Leonor de Freitas, der står i spidsen. Indtil 1990´erne blev der dog udelukkende produceret bulkvin, men da Leonor overtog, besluttede hun sig for at sige sit gode job inden for sundhedsvæsenet op og satse fuldt ud på vinproduktion. Og det altså med stor succes fra de første vine under egen label kom på gaden i 1997.

I dag er der 550 hektar med vin, der produceres 8 millioner flasker om året herunder en stor del bag in box vin, og der er 90 ansatte og ca. 200 under høsten.



Da jeg besøgte Casa Ermelinda Freitas ved Fernando Pó lidt nordøst for Setúbal i maj måned i forbindelse med min deltagelse i juryen ved Concurso Vinhos de Portugal, var det første indtryk da også lidt fabriksagtigt. En stor rosafarvet hal med mange kæmpe ståltanke og plads til- og frakørende lastbiler samt jernbanen lige udenfor. Men kvantitet behøver ikke at være en modsætning til kvalitet – en stor kommerciel producent kan også lave kvalitetsvin. Og det gør Casa Ermelinda Freitas, hvilket de mange priser og diplomer også vidner om.



Vi blev vist rundt af ønolog og chefwinemaker Jaime Quendera, som først viste også en vinmark, som illustrerede bredden, hvad angår druesorter, og siden produktionsfaciliteterne og husets lille museum. Endelig sluttede vi med en fin frokostbuffet, hvortil vi nød et udvalg af husets vine – såvel Espumante, rød- og hvidvin som Moscatel de Setúbal.



”Jordbunden er mest med sand, da vi ligger tæt ved vandet, hvor Sado-floden løber ud i havet. Derfor har vi også store vandreservoirer i undergrunden og meget sol og vind, så vi får modne druer med god syre,” fortalte Jaime Quendera og fortsatte:

”Tidligere var der kun plantet Castelão og Fernão Pires, men vi omstillede os og startede med også at plante Touriga Nacional og andre druesorter for 20 år siden. I dag har vi 29 forskellige sorter fordelt med 60 % Castelão, 20 % røde sorter og 20 % hvide – såvel nationale som internationale sorter som Chardonnay, Viognier, Syrah og Merlot.”



Jaime fortæller endvidere, at det har været en hård tid under corona-krisen. Alene det at koordinere vagtplaner under høsten, hvor de ansatte skulle opdeles i separate teams, der arbejdede i skiftehold, men selvfølgelig også i forhold til det rent salgsmæssige.



Foruden druer fra egne marker indkøbes der druer fra andre vingårde, og der laves såvel enkeltdruevine som blends, fordelt på forskellige brands, som dog gerne er genkendelige i kraft af de stribede og farverige banderoler i toppen af flasken. Blandt de forskellige brands skal her blot nævnes Terras do Pó, Dona Ermelinda og en serie med enkeltdruevine. Bordvinene er klassificeret som Palmela DOC, Península de Setúbal DOC eller Terras do Sado, mens Moscatel-vinene selvfølgelig er klassificeret i sin egen DOC.

Jeg har smagt et lille udvalg af vine fra Casa Ermelinda Freitas. Vinene blev smagt over to dage ved forskellige temperaturer.

 

Terras do Pó Castos Branco 2017

Blend af 50 % Chardonnay og 50 % Viognier, fermenteret og lagret på fransk og amerikansk eg med 4 måneders batonnage. Gulgrøn til strågul. Let parfumeret næse med gule stenfrugter, græs, lidt tropiske noter som banan, honning og fadpræg. Fyldig i munden med fin smag, god tekstur og tydeligt præg af batonnage og fadnoter, men desværre lidt lav på syre, så den fremstår lidt tam, lang hale (87).

 

Dona Ermelinda Branco Reserva 2019 Palmela DOC

Blend af 40 % Chardonnay, 30 % Arinto og 30 % Viognier, fermenteret på stål, derefter lagret 4 måneder på egefad. Grøngul. Frisk næse med citrus, grønne æbler, blomster og vegetale noter. Dejlig sprød i munden med citrus og lidt eksotisk bund samt fadnoter, god syre, elegant og delikat, fin balance, lang hale med fint syrebid (89).

 


Vinha da Valentina Tinto Reserva Signature 2018

Blend af 50 % Merlot, 25 % Syrah og 25 % Castelão, 12 måneders fadlagring. Rubinrød, medium til lave intensitet. Godt med frugt, modne kirsebær, hindbær, hyldeblomst, godt krydret og lidt kaffenoter. Frisk og fyldig med kirsebær, godt krydret, røgede og toastede noter fra fadet, som tager lidt overhånd på andendagen, tør med høj syre og pænt med tanniner, lidt tørre tanniner i halen. En fin vin til prisen (88).

 

Quinta da Momosa Tinto 2017 Palmela DOC

100 % Castelão fra 50 år gamle vinstokke i Fernando Pó, Palmela, 12 måneder på fad. Rubinrød, lys kant. Mørke bær, moden frugt, blommer, engelsk lakrids, lidt tobak, men også grønne noter som grannåle, lidt balsamico og lidt vanilje fra fadet. Fyldig med fin struktur med mørke kirsebær, engelsk lakrids og godt med krydderier, frugtsødme men tør, pænt med bløde tanniner, lidt tørre tanniner i enden. På en gang kraftig og en pleaser (89).

 

Dona Ermelinda Grande Reserva 2017

Blend af Syrah, Touriga Nacional, Touriga Franca, Aragonez, Trincadeira og Cabernet Sauvignon, 18 måneder på fad og 18 måneder på flakse før frigivelsen. Dyb rubin, tæt og næsten uigennemsigtig. Mørke bær, lidt træ og tobak, krydderier og rødkål. Kraftig og fyldig i munden med mørke kirsebær og andre mørke bær, dejlig kompleksitet, flot struktur, pænt med integrerede tanniner og lang hale med lidt tørre tanniner. Lidt af en blockbuster, som kan drikkes nu, men også gemmes (93).

 


Moscatel de Setúbal

Husete entry-level Moscatel, lagret 2 år på fad. Orangebrun til ravfarvet. Markant og frisk næse med abrikos, honning, gule mirabeller, appelsinskal, mandel og lidt urter. Behagelig i munden med fin syre og balance, citrus og honning. Fin sød dessertvin til prisen, som bør nydes afkølet, da det dæmper sødmen lidt (88).

 

Moscatel Roxo Superior 2010

Lagret 6 år på fad. Orangebrun til ravfarvet. Abrikos, honning, hasselnødder og brændt sukker i næsen. Dejlig blød, harmonisk og kompleks i munden med tørrerede frugter, mandler og lidt karamel, lang hale. Et flot glas, som kan nydes til søde desserter eller som en dessert i sig selv (92).

 



I forbindelse med en smagning af rødvine fra Alentejo, Tejo, Lisboa og Setúbal for Din Vinguide (april 2021) har jeg endvidere smagt følgende tre rødvine fra Casa Ermelinda Freitas:

 

Donna Ermelinda Reserva 2017

Blend af 70 % Castelão fra 50 år gammel vinmark samt Touriga Nacional, Trincadeira og Cabernet Sauvignon med hver 10 %, lagret 12 måneder på fransk eg og 8 måneder i flaske. Rubinrød, medium intens. Mørke bær og lidt frugtgrød i næsen samt friske krydderurter som mynte og timian. I munden krydret med mørke bør og lidt lakrids samt diskret fadpræg, medium intens, godt med tanniner, fint potentiale (90).

 

Casa Ermelinda Freitas Touriga Nacional Reserva 2017

Fermenteret på stål, lagret 12 måneder på fransk og amerikansk eg. Mørk rubin. Brombær, solbær, violer og lidt mynte i næsen. Elegant med fin frugt, solbær, cassis, brombær, lidt chokolade og florale noter, pænt med bløde tanniner. En ganske fin vin (90).

 

Casa Ermelinda Syrah Reserva 2018

Fermenteret på stål, lagret 12 måneder på fransk og amerikansk eg. Rubinrød, medium intens. Frisk næse med solbær og mørke kirsebær, lidt krydderurt. I munden kirsebær og cassis, behersket fadpræg, pænt med integrerede tanniner og lang hale (88).

 

Vinene fra Casa Ermelinda Freitas importeres af Adelino.

onsdag den 14. juli 2021

Vintage 2019 fra Sogrape

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

2019 endte som et typisk Single Quinta år, hvad angår portvin – dog med flere undtagelser (se f.eks. her). Sogrape, som ejer de tre store portvinsmærker Offley, Ferreira og Sandeman har sendt to af slagsen på markedet – nemlig fra Ferreiras Quinta do Porto og fra Sandemans Quinta do Seixo. Det er sådan set en gentagelse fra 2017, hvor de i modsætning til mange andre producenter valgte ikke at deklarere klassisk vintage, hvilket de så til gengæld – også lidt imod strømmen – gjorde i 2018.



De to quintaer ligger begge i Cima Corgo på hver sin bred og lige overfor hinanden, Quinta do Porto på nordsiden på vejen fra Pinhão til Chanceleiros, men lidt skjult nedenfor, så man mest bemærker den røde jernlåge, når man hører forbi. Og Quinta do Seixo (billedet) på sydsiden højt hævet over vejen langs Douro mod Pinhão, nær Rio Tortos udløb. Førstnævnte blev købt af legendariske Dona Antónia Adelaide Ferreira i 1863 og har med sine 24 hektar vinmarker været tilknyttet Ferreira lige siden. Quinta do Seixo har også tidligere været knyttet til Ferreira, men Sogrape har i nyere tid valgt at gøre den store quinta til såvel besøgscenter som produktionssted for Sandeman. Læs om mit tidligere besøg på stedet sammen med winemaker Luis Sottomayor her.

Jeg fik venligt sendt et par flasker op at de nye Vintage. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

 

Ferreira Quinta do Porto Vintage 2019

Blend af 42 % Touriga Franca, 36 % Touriga Nacional og 22 % Vinhas Velhas. Dyb rubin, tæt. Tør, frisk og floral næse med kirsebær, ribs, solbær, modne blommer, lidt tobak og lidt urtet præg. Elegant stil, frugten lidt skjult i første omgang, men kom frem som temperaturen steg, mørke bær, florale noter, krydret, meget tør med høj syre og pænt med tanniner, mellemlang hale, som efterlader et krydret og pebret indtryk. Har brug for tid og fint potentiale (92).

 


Sandeman Quinta do Seixo Vintage 2019

Blend af 35 % Touriga Nacional, 30 % Touriga Franca, 25 % Vinhas Velhas og 10 % Sousão. Dyb rubin, tæt, næsten uigennemsigtig, lidt lilla kant. Mørke bær, især brombær og solbær, men også florale noter, krydderier og esteve. Blød og behagelig i munden med moden frugt, solbær, cassis, pænt krydret, mineralsk, fint balanceret, bløde integrerede tanniner og en god tør og lang hale. Et fint glas, der kan nydes nu, men også har mellemlangt potentiale (92).


 

Ferreira importeres af Strandgaarden og Sandeman af Vintageportvin.dk

mandag den 12. juli 2021

Dictador 2 Masters Niepoort

 

Den smagte rum var sponseret af producenten

 

Det er ikke nyt, at portvinsfade bruges til fremstilling af spiritus. Det gælder rom, whisky og brandy, ja det gælder sågar Linie Akvavit.

Den colombianske romproducent Dictador er nu gået skridtet videre. De har ikke bare opkøbt gamle portvinsfade og brugt dem til lagring af deres rom. Nej, de har inviteret til et samarbejde, sendt fade med rom til Porto og overladt deres videre skæbne til den portugisisk winemaker og portvinsproducent, Dirk Niepoort. Resultatet er den eksklusive rom Dictador 2 Masters Niepoort.



Serien Dictador 2 Masters blev lanceret i 2017 med det mål at invitere kendte vin- eller alkoholproducenter ind som medskaber. Tidligere har der derfor været lanceret rom, som var skabt i samarbejde med producenter i Tokai, Bordeaux, Cognac, Armagnac og Champagne samt destillerier af whisky og bourbon i Skotland og Kentucky. Nu er det så portvinens tur til at yde et bidrag.

”Konceptet er at få vores ældste og fineste rom ud til verden. Derfor fandt vi på idéen at sende fade ud til forskellige producenter, som så kan lagre og færdiggøre rommen. Vi vidste det ville blive spændende med Dirk Niepoort, da portvinsfade er populære til lagring. Alle ønsker at bruge portvinsfade til finish. Derfor kunne den komme op i en anden kategori,” fortæller Dictadors master blender Hernan Parra om samarbejdet.

Dirk Niepoort var glad for udfordringen.

”Jeg smagte noget af deres rom og kunne lide konceptet. At blive inviteret til at være en del af det var en ære. Kvaliteten er fantastisk, men det var også en udfordring, da det var en rom med masser af karakter. Derfor ville jeg finjustere denne diamant ved at gøre den friskere og mere stram og ekspressiv,” fortalte han ved lanceringen.



Dirk valgte at lagre rommen, han fik tilsendt, på forskellige 80-90 år gamle fade, som havde indehold forskellige portvinstyper og ikke var rengjorte. Da han samtidig modtog rom med forskellige alder på bagen - nærmere bestemt fra 1971, 1974, 1978 og 1980 – var der mange forskellige kombinationsmuligheder for det endelige blend. Rommen fik lov til at lagre 14 måneder på fadene, før det første blend blev lavet (flere vil følge).

”Vi lavede forskellige fade for at finde ud af, hvordan vi kom i mål. Dette er et udvalg half-half af to fade – et med ung portvin og et med 10 års hvid portvin for at give rommen lidt ungdom og gøre den mere imødekommende og sexet og samtidig balanceret og harmonisk,” uddyber han.



Sammen med invitationen til at deltage online i præsentationen fulgte en lille prøveflaske. Her er min umiddelbare bedømmelse:

Dictador 2 Masters Niepoort: Flot mahognifarvet. Dejlig kompleks næse med lidt kirsebær, orangeskal, honning, abrikos, nødder, marcipan, kokos, valnød og toffee. Fyldig, let røget, i starten lidt brændende, men dog balanceret, senere dyb med sødme fra sukkerrørsmelasse og balanceret med balsamico, tørrerede frugter, chokolade, godt krydret og tør hale.

 

tirsdag den 6. juli 2021

Vinha do Contador

 

Turen og smagningen var sponseret af producenten

 



Der findes adskillige ikoniske vine fra Portugal. Det gælder selvfølgelig legenden Barca Velha, men også vine som Pêre-Manca, Herdade de Mouchãos Tonel 3-4 og Quinta do Crastos Vinha Maria Teresa for blot at nævne nogle enkelte. Er man ambitiøs, og har man det nødvendige druemateriale til rådighed samt en dygtig winemaker, stræber man efter at komme med i toppen.

Ser man ud i den store verden er rækken af eksempler meget lang. Men det retoriske spørgsmål er, om de portugisiske topvine får den samme anerkendelse internationalt som topvine fra Toscana, Bordeaux eller Napa Valley?

Det var spørgsmålet man stillede sig selv hos Global Wines, der producerer vin i forskellige regioner i Portugal herunder Bairrada og Dão. Som svar har Global Wines derfor nyligt lanceret projektet 19|90 Premium Wines, som skal promovere selskabets topvine og heriblandt især Vinha do Contador.

”Vores primære mål er at højne niveauet og værdien af vores bedste vine for at nå en anerkendelse, der svarer til topvine fra andre lande,” forklarer direktør Vítor Castanheira.

Som et led i strategien har man valgt at præsentere topvinen Vinha do Contador for en international jury, der skal teste og bedømme vinen for at se, om den gør sig fortjent til prædikatet Grande Juri.

”Vi er indtil videre den eneste producent i Portugal, som lader en vin kontrollere af en uafhængig jury,” udtaler Vítor Castanheira.

Man lægger altså afgørelsen om vinens videre skæbne i hænderne på uvildige, men inviterer på den anden side nok ikke juryen til at bedømme, hvis man ikke føler sig nogenlunde sikre på kvaliteten. Med andre ord er det en fin gestus, men man skal ikke underkende det rent markedsføringsmæssige aspekt.

I år havde jeg den ære, at været med i juryen og var derfor inviteret til Dão for at smage på Vinha do Contador og besøge stedet, hvor den produceres.



Vi befinder os i den lille by Santar lidt syd for Viseu, hvor også et andet af Global Wines brands, Casa de Santar, har hjemme. Her ligger Paço dos Cunhas – en gammel ejendom fra 1609, hvor der dog kun er ganske få murrester tilbage fra den oprindelige bygning. Efter sigende blev bygningen stukket i brand, da Portugal igen blev herre i eget hus efter 60 års spansk styre i hælene på Kong Sebastians forsvinden i ørkenen i Nordafrika i 1578. Den daværende ejer skulle nemlig have været spanskvenlig.

Der har været produceret vin, frugt og oliven på Paço dos Cunhas´ jord gennem flere hundrede år. Ejendommen blev købt af Global Wines i 2004, hvorefter en større istandsættelse af såvel bygning som vinmarker blev påbegyndt. I 2008 stod bygningen færdig, skabt af arkitekten Pedero Mateus, som en blanding af moderne arkitektur og klassisk stil. Vinmarkerne blev reetableret med det mål at producere topvin fra de 50 hektar. Vinene – en hvid og rød Vinha do Contador – bliver kun produceret, når kvaliteten vurderes at være god nok, og suppleres endvidere af en gammel Aguardente Vínica Velha – portugisernes kvalitetsbrandy.



Den første Grande Juri smagning blev afholdt i 2018, hvor rødvinen fra år 2011 blev godkendt af juryen. Og her tre år senere valgte winemaker Osvaldo Amado og det øvrige team så at sende såvel hvidvinen fra 2015 som rødvinen fra 2013 til eksamen foran en ny Grande Juri, bestående af enkelte internationale vinskribenter og sommeliers og så ellers et større opbud af ditto fra Portugal – 18 personer i det hele.



Selve smagningen blev ledsaget af et par andre eventtiltag i form af først en udmærket middag kreeret af selskabets egen chef Henrique Ferreira og chef Vitor Matos fra den etstjernede Michelin restaurant Antiqvvm i Porto. Sammen havde de to kokke sammensat en lækker menu tilpasset Espumante til alle fire retter.



Lige inden selve smagningen blev der endvidere indviet et lille monument for Vinha do Contador placeret ved vinmarkerne.



Men nu til selve vinene. For at pejle os ind på stilen og niveauet af vinene smagte vi de to nye udgaver op mod et par ældre årgange. Her følger min bedømmelse:



Vinha do Contador Branco 2009: Blend af Encruzado, Cerceal og Malvasia Fina. Strågul med flot skær. Ekspressiv med hvide stenfrugter, blomster, smørnoter og eksotisk frugt. Blød og kompleks i munden med fin frugt, krydret og lang flot hale (95).

Vinha do Contador Branco 2014: Blend af 60 % Encruzado, 30 % Malvasia Fina og 10 % Cerceal Branco. 50 % af vinen fermenteret og lagret 12 måneder på nye egefade. Strågul, lidt lysere. Let røgede toner i næsen, eksotisk frugt, ananas, smørnoter. Lidt friskere frugt og flot syre, velbalanceret og kompleks (94).

Vinha do Contador Branco 2015: Blend af 70 % Encruzado, 20 % Malvasia Fina og 10 % Cerceal Branco. Fermenteret og lagret på 50 % ny fransk eg og 50 % brugt. Gulgrøn til strågul. Lidt mindre ekspressiv næse, frisk med gule stenfrugter, friske mirabeller, blomster og lidt eksotisk bund og en smule smørnoter og nødder. Fin frugt, velstruktureret og kompleks, stort potentiale. Dejlig og meget lang hale (94).

Vinha do Contador Tinto 2009: Blend af 50 % Touriga Nacional, 25 % Tinta Roriz og 25 % Alfrocheiro, lagret 12 måneder på fransk egetræsfade. Dyb rubin. Flot aromatisk med mørke bær, brombær, cassis, grønne friske noter a la pinje og skov, blomster. Frisk og elegant, men samtidig meget fyldig og kompleks med mørke bær, krydderier og lidt lakridsnoter, flot balanceret, med bløde tanniner og stadig med stort potentiale (96).

Vinha do Contador Grande Juri Tinto 2011: Blend af 60 % Touriga Nacional, 20 % Aragonez og 20 % Alfrocheiro, lagret 18 måneder på let toastet fransk eg. Mørk rubin, lidt lilla kant. Flot aromatisk og elegant næse med mørke bær, godt med florale noter, nåletræer samt lidt røgede undertoner. Fyldig, koncentreret og kompleks, flot balanceret med godt med bløde tanniner og stadig med potentiale (95).

Vinha do Contador Tinto 2013: Blend af 60 % Touriga Nacional, 20 % Tinta Roriz og 20 % Alfrocheiro. Lagret 24 måneder på fransk eg (50 % ny og 50 % andetårs) med let toastning. Dyb, mørk rubin med lilla kant. Masser af friske bær og florale noter, lidt skov og pinjetræer samt en krydret og let røget undertone. Frisk med pænt med silkebløde tanniner, fin kompleksitet. Stadig lidt vel ungdommelig, men med stort potentiale (95/96).


Og, ja. Begge vine blev godkendt af jurien, hvilket krævede en gennemsnitsscore på mindst 94 point, og kan derfor nu kalde sig Vinha do Contador Grande Juri. Hvidvinen opnåede 95,3 point i snit, mens rødvinen fik hele 96,31 point i snit, så der blev givet høj score til begge rundt om. Fra min side af skal der dog heller ikke mangle roser. Vel var rødvinen stadig lidt vel ung, men så afgjort med potentiale til samme positive udvikling som de ældre udgaver, vi smagte. Jo, Vinha do Contador fortjener større anerkendelse internationalt.




søndag den 27. juni 2021

Regatta i Porto 2021



10 minutter til start.

Hvert år på Skt. Hans dag afvikler portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, regatta på Douro-floden i Porto. Det er de gamle portvinsbåde, Barcos Rabelos, som sejler om kamp. For fjerde gang er jeg med som gast – denne gang på båden Ferrão fra Barros med masterblender Carlos Alves i spidsen. Det er min første tur med en af bådene fra Sogevinus, men jeg har tidligere deltaget ombord på bådene fra Ferreira, Dow´s og Fonseca. Hvem ved, måske ender jeg med at nå hele rækken igennem?



5 minutter til start.

Dagen starter med omklædning og teamsnak hos Sogevinus i Cálems lodge. På med t-shirt og kasket med firmalogoer. Derefter går vi til kajen i Gaia medbringende køletaske og madpakker, hvorfra vi sejles ud til båden, som så bugseres ud til Foz ved udmundingen af Douro. Det er her starten går, mens målet befinder sig ud for Sandemans lodge i Gaia. Undervejs er der tid til en port tonic og lidt godbidder. Man kan jo ikke sejle om kap på tom mave.



Allerede inden turen ud til Foz indtraf det første uheld, da tværbommen knækkede på vores nabobåd fra Porto Cruz. De fik samlet den og surret den samme ved hjælp ad en åre og snor. Spørgsmålet var selvfølgelig, om den ville holde hele vejen ind. Men det gjorde den. Flot arbejde.



1 minut til start.

Denne gang får jeg tildelt en fast arbejdsopgave. For hver gang, jeg har været med, er der lagt lidt til. I dag skal jeg være med til at fastholde sejlet i den rette position, slække og stamme efter behov. Så der bliver ikke som vanligt tid til fotografering under selve sejladsen. På med arbejdshandskerne og klar, når de hejser sejlet.



Feltet er lidt tyndere i år end vanligt. Af en eller anden grund deltager bådene fra Symington Family Estates ikke i årets Regatta, ligesom Fladgate Partnership kun har to af deres både med. Men så er vores chancer jo større.

Det røde flag afløses af det grønne. Starten er gået.

Sejlet hejses, grebet strammes og slækkes så igen, så sejlet får den rette position og fanger vinden. Vi starter langsomt, men får så fart. Undervejs er mønstret i og for sig det samme for alle både. Man fanger vinden og får fart på, indhenter måske et par både, men skal så styre udenom en tredje, kommer ud af vinden og bremser lidt op, for så at fange vinden igen. Kursen er siksak og følger råbene fra Carlos Alves i stævnen. Gaia eller Porto bliver der råbt, som kommando til styrmanden, som skubber til rorpinden og får båden til at svinge til den ene eller den anden side.



Det bølger lidt frem og tilbage. Vi nærmere os tredjepladsen, men ryger så lidt retur igen. Lidt senere har to både lagt sig klart i spidsen, Fonseca og Dalva, som har fundet en god placering tæt ved Gaia-siden. De bliver svære at hente. Men vi genvinder vores position og overhales så til sidst af Offley, som vi ellers var kommet foran.

Det ender med en fjerdeplads, hvilket efter sigende er en flot placering for den lidt store og derfor tungere både fra Barros. Og så er det dagens bedste placering for bådene fra Sogevinus, hvilket ikke er uden betydning internt.

Efter mållinjen bugseres vi retur til vores placering ved kajen og sejles i land. Tilbage mangler fotografering, taler ved broderskabets Chancellor George Sandeman og fortjent hyldest til de tre første placeringer. Dog er der desværre intet afterparty i år pga. corona-restriktioner, men det går nok.



Det var kort og intenst, hyggeligt og sjovt. Og så er det ikke mindst et flot skue for de mange, der møder frem og ser på fra Porto-siden eller i Gaia. Lidt færre i år, da turiststrømmen endnu ikke har taget fat for alvor. Det kan anbefales at overvære næste års regatta. Jeg vender i al fald tilbage.

Det samlede resultat blev i øvrigt:

  1. Fonseca
  2. Dalva
  3. Offley
  4. Barros
  5. Porto Cruz
  6. Taylor´s
  7. Rozès
  8. Cálem
  9. Sandeman
  10. Ferreira
  11. Kopke


mandag den 21. juni 2021

Devesas Vintage 2019


Den smagte vin er sponseret af importør og producent

 

Quinta da Devesa er en ny spiller, hvad angår Vintage portvin. Ja, faktisk er 2019 kun det andet år, de deklarerer Vintage, da de debuterede med årgang 2018. Og lad det være sagt med det samme. 2019 er lidt af et stilskifte fra 2018, som var kraftigere og mere rustik, havde flere mørke bær og færre florale noter. Den nye er i en mere moderne og umiddelbart imødekommende stil. Fin at drikke her og nu, men dog også med udviklingspotentiale.

Quinta da Devesa blev i 1941 købt af José Fortunato Júnior og hans hustru Antónia Soares Fortunato og har siden været i familiens eje. Quintaen er dog langt ældre og var inkluderet i den første demarkering og med på Baron Forresters berømte kort over Douro fra 1844.

Foto: Quinta da Devesa

Vi befinder os på højre bred af Douro ca. 10 km fra Peso da Régua, hvor floden Corgo munder ud og dermed på grænsen ind til Cima Corgo. Her har Quinta da Devesa 34 hektar vinmarker plantet i 60 til 500 meters højde. Druerne er certificeret som bæredygtige, og der produceres såvel portvin som bordvin.

Hidtil er Quinta da Devesa mest kendte for deres fadlagrede portvine samt ikke mindst deres fine serie af hvide portvine med alder. Men de laver altså også Ruby-typer, som det også er værd at tage med i betragtning.

Jeg vil tilsendt en lille fadprøve på den nye Vintage og smagte den over to dage.



Quinta da Devesa Vintage 2019: Blend af 40 % Touriga Nacional, 25 % Touriga Franca, 10 % Tinta Roriz og 25 % Vinhas Velhas. Mørk rubin, rimelig tæt, lilla skær og kant Ekspressiv næse med modne røde bær, kirsebær, blommer, cassis, krydderier og godt med fine florale noter samt lidt mørk chokolade i bunden. Silkeblød og indbydende i munden med hyldebær og andre mørke bær, i første omgang meget diskrete bløde tanniner, som dog er mere markante efterfølgende, fint balanceret, elegant og floral stil med lang pebret hale og lidt tørre tanniner i enden. Kan nydes nu og har medium potentiale (89/90).

 

Quinta da Devesa fås hos Vinho.dk

 


søndag den 20. juni 2021

Rosé fra Kopke

 

Den smagte vin er sponseret af producenten



Kopke er mest kendt for deres portvin – og det med god grund. Det ældste stadig eksisterende portvinshus laver fremragende Tawny med alder og Colheita, og de senere år er kvaliteten af deres Vintage også øget. Se f.eks. min omtale af Vintage 2017 her.

Men som de fleste andre portvinshuse har Kopke også en produktion af bordvin. For en del år siden havde jeg den glæde at blive vist rundt af winemaker Ricardo Macedo på Quinta S. Luiz, hvor han skænkede gavmildt af sine forskellige vine direkte fra de mange fade i kælderen (læs omtalen her).



Nyligt har Kopke lanceret en ny vin i den forholdsvis nye serie Winemakers Collection. Tidligere har der f.eks. været udsendt en reserva som et blend af Arinto og Rabigato. Nu er turen kommet til en rosé lavet udelukkende på druesorten Tinta Cão. Der er tale om nummeret flasker, som alle bærer netop Ricardo Macedos signatur.

 

Kopke Winemakers Collection Tinta Cão 2020

Lavet på 100 % Tinta Cão, 80 % fermenteret på stål, 20 % på brugte træfade. Meget lys laksefarvet. Medium frisk og intens næse med røde bær, hindbær og krydret undertone. Ligeledes pæn intensitet i munden, frisk med røde bær og granatæble, elegant og med underliggende kompleksitet, fin syre og god balance, medium lang hale. En udmærket og gastronomisk rosé, som kan nydes til f.eks. skaldyr eller fisk eller for sig selv som aperitif (89).


 

lørdag den 19. juni 2021

Antonio Maçanita i Alentejo og Douro


De smagte vine er sponseret af producent og importør 


En tydelig tendens i portugisisk vin i disse år er at sprede sig over flere regioner. Det gælder såvel de store koncerner (læs f.eks. om Symington Family Estates ekspansion til Alentejo her) som nyere eller mindre og uafhængige producenter og winemakere.

Antonio Maçanita er et fint eksempel på det sidste, selv om han hverken kan kaldes for ny eller lille i dag. Hvis man interesserer sig for terroir og lokale druesorter, er det naturligt at prøve sig frem i flere regioner. Det har Antonio Maçanita gjort – og det med stor succes.

”Jeg tror den nye generation af winemakere bekymrer sig om tilhørsforholdet og de indfødte druesorter. Vi prøver at opnå en fuld forståelse af en regions potentiale, dens terroir og dens druesorter samt fokusere på sund frugt og en ren produktion med lav intervention,” forklarer Antonio Maçanita.



Jeg har tidligere her på bloggen omtalt hans vine fra Azores Wine Company – øgruppen med den vulkanske jordbund og sine egne druesorter. Denne gang gælder det to af de helt store regioner i portugisisk vin, Alentejo og Douro.

I 2004 startede Antonio Maçanita i Alentejo, hvor han sammen med engelske David Booth etablerede brandet Fita Preta. Og i 2011 gik han sammen med søsteren Joana om Maçanita Vinhos i Douro. Desuden har han også lavet vin i f.eks. Algarve, Lisboa og Beiras, og senest har han fået kig på Madeira.



”Det giver en bredere forståelse af vindyrkning, winemaking og filosofien bag vin at kunne samle erfaringer lokalt i flere regioner og forstå, hvordan man løste problemer i fortiden. Ingen regioner er perfekte. Alle regioner mangler et eller andet. Det kan være mangel på vand i Alentejo, mangel på sol, temperatur eller jordbund. At forstå det og forstå alle “hvorfor´erne” gør det muligt for mig at lave bedre vin,” forklarer han.

Selv arbejder han med både gamle vinmarker med field blends og enkeltdruer, og det såvel de mere kendte nationale druesorter som Arinto, Roupeiro, Baga og Touriga Nacional, men også mere sjældne som Rabo de Ovelha, Terrantez do Pico, Negro Mole, Códega do Larinho og Moreto.

”At genskabe tidligere eksisterende ”smage”, historien og vores bedsteforældres opskrifter er en drivkraft,” begrunder António Maçanita.



Sorten Baga er signaturdrue i Bairrada, men ikke så anvendt i Alentejo. Men António Maçanita synes det giver god mening at plante den i den varmere region.

”Baga er kendt for at være en rustik druesort høj på tanniner og syre, så jeg tænkte den kunne tilføje noget balance i Alentejo, som normalt er kendt for bløde vine med høj alkohol. Smagen af Baga i Alentejo er ”Baga i solen”. I Alentejo kan den modne mere end i Bairrada, men med samme profil og stadig med stor friskhed, blot blødere. Jeg elsker det,” forklarer han.



Foruden at benytte de gamle druesorter, arbejder Maçanita også med ”slow winemaking” i kælderen:

”Vi håndhøster om natten og ikke med maskine. Vi afstilker ikke, men benytter hele klaser til vores hvidvin, hvilket giver en mere ren og naturlig druemost. Ved rødvinen benytter vi spontan-gæring, længere ekstraktion og gravity flow. Men det er også en filosofi. Jeg holder af det, jeg gør, og vil gerne gør det godt og tage mig den nødvendige tid hertil. Jeg stræber ikke efter effektivitet, men detaljer.”

En anden gammel metode, som Antonio Maçanita har taget op, er Vinha de Talha, hvor der benyttes amfora-krukker – en teknik, som især har genvundet popularitet i Alentejo, men også har bredt sig til andre regioner.

”Vi lavede vores første Branco de Talha i 2010 – før andre begyndte med hvidvine. Jeg blev inspireret efter et besøg hos Quintatessa i Napa Valley, hvor jeg så deres betonæg og smagte vinen. Det fik mig til at teste vores tradition for talhas, som tilførte smag og tekstur.”

Filosofien, det nysgerrige, eksperimenterende og omhyggelige arbejde har båret frugt. I 2018 blev António Maçanita kåret som Årets Winemaker af vinbladet Revista dos Vinhos, hvilket i år blev fulgt op at prisen som årets producent i Portugal. I det hele taget har han de seneste år høstet stor anerkendelse såvel i Portugal som globalt. Og det med rette. Alt, hvad jeg hidtil har smagt fra Maçanita, har været spændende – og meget af det har været virkelig godt.

Jeg har smagt en længere række af vine fra Fita Preta og Maçanita Vinhos. Alle vine blev smagt over to dage i såvel afkølet som tempereret stand.

 

Fita Preta i Alentejo

Fita Preta Branco 2019, Alentejano: Blend fra to gamle vinmarker med især Roupeiro, men også Rabo de Ovelha, Arinto, Tamarez, Alicante Branco. Gulgrøn til strågul, flot skær. Fin duft med citrusfrugt, moden pære, blomster og lidt eksotisk bund med passionsfrugt. Knastør med høj syre og stor friskhed og mineralitet, balanceret, slutter med en lang hale med god syre og citruspræg. Læskende og med ok kompleksitet (89).

Palpite Branco 2018, Alentejano: Blend af 70 % Arinto, 13 % Tamarez, 7 % Alicante Branco, 5% Antão Vaz og 5% Verdelho, lagret 12 måneder på fad med bærmen. Gulgrøn. Dejlig ekspressiv med grape og lime, moden pære, lidt eksotisk bund samt lidt toastede noter. Citrus og lime, lidt stenfrugter, krydret, høj syre balanceret med masser af frugtfylde, lækker cremet og taktil tekstur, dejlig harmonisk og fyldig, lang frisk og syrlig hale. En stor, lækker vin (93).



Branco de Talha 2019, Alentejano: Blend af 70 % Roupeiro og 30 % Antão Vaz, fermenteret på Amfora og derefter lagret på ståltank. Grøngul. I første omgang lidt diskret i næsen med frisk pære, citrus, græs og andre vegetale noter, på andendagen mere markant og med en lidt røget karakter. Høj syre, fin frugt, grønne noter, tydelig mineralsk, ja nærmest lidt præg af jordbund og sten. Tydelig, men dog behersket talha-karakter (90).

Branco de Indigenas 2018, Alentejano: Blend af 80 % Arinto og 20 % Verdelho, spontangæret. Strågul. Ekspressiv, flot indsmigrende duft af moden pære, lidt eksotiske noter og honning, gærrester, elegant og kraftfuld. Fremragende i munden med flot tekstur, dyb, mineralsk, fin syrebalance, lang hale. En fantastisk harmonisk og dejlig kompleks vin (95).

Fita Preta rosé, Alentejano: Blend af Castelão, Trincadeira og Aragonez fra flere årgange, flasket i 2018. Flot mørk laksefarvet. Diskret med røde bær, men også mere moden frugt, blomster og lidt røget karakter. Lidt lav på syre, men ikke i ubalance, fyldig i munden med fin tekstur, vinøs og med meget lang hale. En mere kompleks rose, fjernt fra terrasse-fordommen, læskende og god madvin fx til asiatiske retter (90).



Palpite Tinto Reserva 2018, Alentejano: Blend af 31 % Alicante Bouschet, 22 % Aragonez, 19 % Touriga Nacional, 15 % Alfrocheiro og 13 % Trincadeira, lagret 18 måneder fransk eg. Mørk rubin, lilla kant. Markant og flot duft af solbær og brombær, krydret, men også florale noter og hvidløg. Brombær, masser af frugt, engelsk lakrids, mentol, mineralitet, krydret med markante, men bløde tanniner. En god madvin med mange lag, som kan drikkes nu, men også med stort gemmepotentiale (92).

Baga ao Sol 2018, Alentejana: 100 % Baga fra skifferjord, ingen fad. Rubin, medium intens, lilla kant. Frisk næse med kirsebær og godt med frugt, let krydret. Dejlig rig på frugt, meget høj syre, mineralsk, engelsk lakrids på bagkanten, markante, men ikke rå tanniner, lange hale med tørre tanniner. Overraskende tilgængelig af så ung en baga-vin, og ja andre regioner kan også lave vin på Baga (92).



Touriga Vai Nua 2019, Alentejano: 100 % Touriga Nacional. Rubin, lilla skær og kant. Ungdommelig næse med masser friske bær, kirsebær og florale noter samt lidt røgede undertoner. Læskende frisk og på førstedagen rå druesaft, som kom det fra karret, mineralsk, floral med integrerede tanniner, elegant med høj syre. Faktisk udmærket i sin anderledeshed, bør få lidt luft (89).

Moreto 2018, Alentejano: 100 % Moreto, vinificeret med 30 % stilke, spontangæret. Mørk rubin, dyb og intens. Lidt rustik næse med mørke bær, friske krydderurter, pinje og lavendel. Krydderurter, lavendel, mørke bær, kompleks, tørre tanniner i enden. Spændende vin på sjælden druesort (93).

 

Maçanita Vinhos, Douro

Maçanita Branco 2019, Douro DOC: Blend af 70 % Viosinho, 20 % Códega do Larinho og 10 % Gouveio, 80 % fra vinmark i Baixo Corgo i 700 meters højde, 20 % fra vinmark i Douro Superior i 580 meters højde, koldfermenteret med hele klaser. Gulgrøn til lys gul. Duft af grønne æbler, blomster og lidt ananas. Læskende frisk og sprød, men også med ok fylde i midten, æbler, lidt citrus, høj syre, god frisk hale med en snert citrus (90).



Maçanita Touriga Nacional em Rosé 2019, Douro DOC: 100 % Touriga Nacional fra Cima Corgo, Saignée-metoden. Lys laksefarvet. Floral, diskret med modne jordbær og andre røde bær samt lidt dybere toner. Let og frisk i munden, men også med fin frugtfylde, kirsebær, blomster og let parfumeret præg (89).

Maçanita Tinto 2018, Douro DOC: Blend af 55 % Touriga Nacional, 25 % Vinhas Velhas og 20 % Sousão. Rubinrød, let lilla kant. Fæl duft af prop, som dog aftog på andendagen, hvor jeg fandt brombær, solbær og andre mørke bær. Mørke bær, pænt med frugt og tanniner, dog stadig med generende prop og derfor ikke bedømt.



Maçanita Reserva 2018, Douro DOC: Blend af 75 % Touriga Nacional og 25 % Sousão, spontangæret, laget 24 måneder på fad. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig, lys lilla kant. Brombær og andre mørke bær i næsen, mynte og krydderurter, florale noter og en smule kakao. Kraftig i munden med brombær, moden frugt, krydret, god kompleksitet, fin syre og balance, godt med tanniner, tørre tanniner i halen. En fin og kraftig madvin, som fint kan drikkes nu, men også lagres (93).

Maçanita Touriga Nacional Cima Corgo 2017, Douro DOC: Lagret 18 måneder på fad. Mørk rubin til violet, lilla kant. Kompleks næse med brombær, fuldmodne kirsebær, mørke skovbær, violer, blomster og lidt balsamicobund. Fyldig, nuanceret og kompleks i munden, men også med en elegance, jeg eller kun ser med TN vine fra Dão, og fint balanceret med syre, pænt med fint integrerede tanniner, lang dejlig hale. Flot og godt (95).

Maçanita Touriga Nacional Letra A 2017, Douro DOC: Spontangæret og 18 måneder på fad. Mørk rubin, lys lilla kant. Fin frisk duft med mørke kirsebær, brombær, lidt røde bær, blomster, violer og friske krydderurter. Frisk og saftig, florale noter, høj syre, der balanceres af den friske frugt, og krydret bund med bl.a. mentol samt en del bløde tanniner, lang dejlig og elegant hale. Lækker og indbydende (94).



 

Læs mere om Antonio Maçanita herVinene fra Fita Preta og Maçanita Vinhos fås hos Butik Sortebro og Selmer Vin