Sidste år stod Vinho Verde instituttet (Comissão de
Viticultura da Região dos Vinhos Verdes) bag et fremstød i Danmark (læs her), og det blev
for et par uger siden fulgt op af endnu et. Spændende med den øgede fokus
på portugisisk vin herhjemme, og det forlyder, at Vinho Verde folket vender
tilbage næste år igen, ligesom alt tyder på, at landsdækkende ViniPortugal
(ikke at forveksle med den danske importør af samme navn) igen vil have Danmark
med i sin markedsføringsstrategi. Måske er et fortjent gennembrud for portugisisk
vin endelig på vej?
Vinho Verde smagningen fandt sted på Hotel Marriott i
København og blev indledt med en master class ved Thomas Ilkjær, hvorefter der
var adgang til stande med vine fra 25 producenter – spændende fra de mere
traditionelle til repræsentanter for det ”nye” Vinho Verde. Tidligere har Vinho
Verde herhjemme været synonymt med perlende, unge og friske vine uden den store
kompleksitet og uden lagringspotentiale samt evt. med en del sødme. Den slags
vine er der stadig mange af, men samtidig er der dukket en lang række nyere
producenter op, som har fokus på andre metoder i marken og i kælderen, hvad
enten vi taler om økologi, udvælgelse af druesorter og placering af marker, gæringsmetoder
eller fadlagring. Det samme gælder mere erfarne og større producenter som
Quinta de Soalheiro og Anselmo Mendes, som jeg tidligere har præsenteret her på
bloggen.
Jeg nåede langt fra hele vejen rundt, da der også blev brugt
tid på at snakke med producenter, importører og bekendte, men fik alligevel dannet
mig et indtryk af bredden. Noterne er beklageligvis meget kortfattede, men nedenfor
følger små præsentationer af producenter og et par ord om nogle af deres vine.
Grundlagt i 1971 og producerer Vinho Verde under flere
brands samt Espumante. Har nyligt ændret labeldesign og har også skiftet ud på
winemaker-holdet, hvilket ifølge Céline Oliveira, som skænkede ud ved
smagningen, har forøget kvaliteten.
Jeg smagte følgende vine:
Tapadas dos Monges Branco Grande Escolha 2018: Blend af
arinto, loureiro og trajadura. Lys grøngul. Frisk duft med citrus, græs og
æbler. Let, elegant og frisk med høj syre og ok frugt især citrus, men også
mineralsk. Ligefrem og ikke så kompleks.
Loureiro Branco 2018: Lys grøngul, let perlende. Lidt mere
kompleks, men stadig let og med stor friskhed, modne æbler og blomster.
Espadeiro Rosé 2018: Laksefarvet. Meget diskret i næsen, men
overraskende fyldig i munden, fin smag af røde bær, især hindbær, god syre. Fin
til terrassen.
Miogo Espumante Rosé: Brand opkaldt efter Quinta do Miogo
ved Guimarães. Frisk og kraftig mousserende rosé med fin frugt, hindbær og røde
kirsebær samt ok længde.
Fine vine i den lidt mere traditionelle og lette stil.
Casa de Mouras
Selve vingården ligger i Dão-regionen og blev etableret af
parret Sara Dionisio og António Ribeiro, som flyttede dertil fra Lissabon i år
2000 for at prøve lykken som vinbønder. I 2006 udvidede de med projektet AIR
(António Lopes Ribeiro) for også at producere vine i Douro, Alentejo og Vinho
Verde. Alle vine er økologiske og baseret på biodynamiske metoder.
Jeg smagte tre vine:
Air 2017: Blend af loureiro, avesso og arinto. Gulgrøn. Kraftig
med flot moden frugt, citrus og lidt eksotiske noter i baggrunden. Meget fyldig
med citrus og lidt eksotisk frugt, fin syre, god struktur og kompleksitet, men
stadig også fin friskhed og mineralitet.
António
Lopes Ribeiro Loureiro 2016: Citrus og blomster. Elegant, fyldig og mineralsk.
Et udmærket glas.
Air 2011: Gulgrøn til gylden. Aldringstegn i næsen, stadig
med citrus, men også smørnoter og petroleum som en lagret riesling. Stor
kompleksitet, men stadig med flot syre og friskhed til at balancere. Et
udmærket eksempel på lagringspotentialet i Vinho Verde, men det er selvfølgelig
en smagssag om man foretrækker den ungdommelig friskhed fremfor de tertiære
noter.
Et spændende hus med gode vine, og slutteligt bør det bemærkes,
at AIR faktisk har fundet vej til restaurant Noma.
Quinta da Linhares
Vingård i underregionen Sousa, ejet af Agri-Roncão, som også
står bag det udmærkede portvinsbrand DR. Der produceres såvel blends som
enkeltdruevine på sorterne loureiro, azal, avesso og arinto, rødvin på vinhão
samt rosé (læs også tidligere omtale her).
Jeg smagte tre vine:
Azal 2017: Grøngul. Dejlig ekspressiv med citrus, melon,
lidt ananas, måske lidt parfumeret. Fin i moden med god frugt og friskhed.
DR Alvarinho 2017: Gulgrøn, klar. Citrus og blomster i
næsen. Frisk og fyldig med citrusfrugter, men også lidt eksotisk baggrund, stor
elegance og fin hale.
Premium 2018: Blend af 60 % loureiro og avesso samt
alvarinho, fernão pires og arinto. Igen såvel friskhed som frugtfylde,
mineralsk og med lidt eksotiske undertoner.
De fleste af vinene fra Linhares fås for under 100,- kr. hos
importør Drik Portvin, hvilket faktisk er en fin pris.
Avicella Wines
Brand under producenten Cinco Quintas, bestående af fem
vingårde i området omkring Vizela lige syd for Guimarães. Grundlagt i 1987 af
José Borges.
Bairrinho 2018: Blend af loureiro, arinto og trajadura. Entry
level vin, let perlende, frisk og ligefrem, men lidt endimensional og
karakterløs.
Arinto 2018: Aromatisk og mere fyldig vin. Citrus og lidt
eksotisk frugt som passionsfrugt. Frisk og med høj syre.
Colheita Selecionada 2018: Traditionelt blend af alvarinho,
loureiro og trajadura. Let perlende, mineralsk, blomster og en smule eksotisk
frugt på bagkanten, men stadig til den meget friske side.
Alvarinho 2017: Frisk og aromatisk. Lidt lav på syre i
forhold til de andre, men fin balanceret med frugten. Pæn hale.
Chapeleiro
En spændende lille familiejet vingård i området ved Tâmego-floden
i Sousa. Koncentrerer sig om de tre druesorter lourerio, azal og arinto.
Arinto Loureiro 2018: Frisk og aromatisk med tropiske
frugter, ananas og fersken
Avesso 2018: Udmærket, tør og mineralsk vin med god dybde og
fylde.
Reserva 2016: Blend af arinto og loureiro, 12 måneder på egefad. Lidt smørnoter og
petroleum i næsen. Moden frugt med tydeligt, præg af lagring. Dejlig fyldig.
En producent, som er værd at lægge mærke til.
Quinta do Ferro
Familiejet producent, som både laver espumante og vin fra
såvel Vinho Verde regionen som Douro. Laver f.eks. to næsten ens vine på
avesso, hvor den eneste forskel er vinmarkernes højde, Montanha fra marker i
400 meters højde og Ribeirinho ved floden i 250 meters højde, hvilket så
afgjort gør en forskel.
Avesso Vinho do Montanha 2017: Lidt krudt og mineraler samt
citrus i næsen. Høj syre, fin balance.
Avesso Vinho Ribeirinho 2016: Mere frugtfyldig og lidt mere
kompleksitet, stadig med fin syre og balance samt god eftersmag.
Fik også lige smagt kort på en af deres Espumante Dom Ferro,
som få flere udgaver. Umiddelbart spændende, og jeg vil helt sikkert snarligt
gå lidt mere i dybden med de mousserende vine fra Portugal. Quinta do Ferro fås hos vinho.dk
Vale dos
Ares & Sem Igual
Et gensyn med Miguel Queimado (MQ Vinhos), som jeg har mødt
før såvel i Danmark som i Portugal. Miguel står bag vinene fra Vale dos Ares i Monção
og Melgaço, ligesom han præsenterede vine fra Sem Igual. Vales dos Ares er et familiedrevet såkaldt "boutique winery", som ligger på vingården Quinta do Mato, som har været i familiens eje siden 1683.
Vale dos Ares Vinha da Coutarda 2016: Enkeltmarksvin fra mark beliggende i 250 meters højde og med granit, lavet på 100 % alvarinho. En
dejlig vin, fyldig, frisk og med god frugt.
Sem Igual Ramadas Metal 2017: 60 % arinto og 40 % azal fra vinplanter
dyrket på gammeldags maner (ramadas) og lagret på ståltank. En meget frisk og
aromatisk vin
Sem Igual Ramadas Wood 2017: Samme udgangsmateriale, men
lagret på fransk eg. Lidt mere ekspressiv frugt, men stadig frisk og mineralsk
og kun med diskrete fadnoter.
Helt sikkert spændende vine fra begge brands.
Smagningen viste tydeligt, at Vinho Verde ikke bare er en og
samme type af vin, men en region med god bredde – fra de traditionelle, let
perlende, unge og friske vine over flotte enkeltdruevine og blends, som fint
kombinerer frugtfylde og friskhed til vine lagret på fad og med potentiale til
at kunne lagre og udvikle sig samt ikke mindst spændende Espumante-vine.