mandag den 30. oktober 2017

Vintage 1977

Generelt pænt niveau, enkelte skuffelser, men også nogle positive overraskelser. Det var, hvad der blev budt på forleden i The Vintage Port Club i Odense, som havde sat Vintage fra 1977 på programmet.
40 år der gået, siden Vintage 1977 blev høstet. Det er lang tid, men for store portvinsårgange skulle det ikke være noget problem, idet det tager tid at modnes. Tænk bare på Vintage 1966, som først nu folder sig fuldt ud.
Om årgang 1977 skriver Henrik Oldenburg i sin bog ”Portvin” bl.a.: ”Årgangens bedste vine er velbalancerede, fordi vejret var så omskifteligt. Saftige, potente vine med stor holdbarhed. Lille høst, høj kvalitet”. Ifølge Richard Mayson er der tale om koncentrerede vine, hvoraf nogle udviklede sig hurtigere end forventet. Og endelig kan nævnes, at tyske Axel Probst om årgangen skriver, at vinene er meget gode og flot strukturerede, men at der også en tale om en lidt varieret årgang, da der er stor forskel på modningstempoet. 


Vi smagte et udvalg af de højest ratede vine i årgangen, og der var tale om vine, som af Wine Spectator har fået mellem 85 og 100 point, så forventningerne var store. Endvidere kan fortælles, at der faktisk var to gange Dow´s på programmet – både deres almindelige deklarerede og Single Quinta Vintage fra Quinta do Bomfim. Sidstnævnt er lidt speciel, da den ikke figurerer i de officielle optegnelser, hvilket skyldes, at den kun blev fremstillet i et mindre parti for det danske marked, hvor importøren ønskede en vintage fra året til sine trofaste kunder. Ifølge Dominic Symington foregik det tidligere af og til sådan, men han gør dog opmærksom på, at vinen selvfølgelig har den fornødne kvalitet og er godkendt af IVDP efter alle forskrifter.
Vinene var dekanteret 2-3 timer inden smagningen. Alle vine blev serveret semiblindt (vi kendte husene, men ikke rækkefølgen) på samme tid, så der var mulighed for, at de kunne udvikle sig i glasset, hvilket nogle af vinene havde god gavn af.


Her er min noter og point fra smagningen, listet i den rækkefølge de var linet op:
Delaforce 1977: Tawnybrun med rødlig kerne, lys og lidt uklar. Let apotekernæse, som dog forsvandt efter nogen tid. Ekspressiv med røde bær. God fylde i munden, moden, men stadig med fin frugt. Ikke så kompleks, men god lang hale (91).
Dow´s Quinta do Bomfim 1977: Flot rødbrun og mahognifarvet, klar med fint orange skær. Lidt tilbageholdende i næsen til at begynde med, men åbnede siden op med noter af ribs og kirsebær. Kraftig og fyldig i munden, tør, let krydret og med lang hale. Harmonisk og med fin syrebalance. Dejlig moden, men nok på toppen nu (95).
Dow´s 1977: Tawnybrun og lidt uklar. Fæl duft at kamfer og eddike (volatil syre), som ikke aftog og også prægede smagen. Dette gjaldt vist i forskellige grad alle tre flasker, men der var delte meninger om graden.
Ferreira 1977: Lys rødbrun, flot klarhed. Fin dugt af syrnede kirsebær, men også en anelse apotekerpræg. Elegant og behagelig i munden, fin syre og let sprittet, men måske savnes lidt frugtfylde (90).


Graham´s 1977: Rødbrun, lys og flot klar. Røde bær og lidt grønne noter, måske mynte. Lidt tynd på frugt, men med fin syre og kort hale. Måske lidt lukket lige nu, men er dog i tvivl om potentialet på sigt (89).
Quarles Harris 1977: Rødbrun med lys kant. Duft at syrnede kirsebær og en snert acetone. Fin og fyldig i munden, tør, krydret og elegant (89).
Smith Woodhouse 1977: Skelnede sig ud med sin mørke rubine farve, medium intens. Solbær og andre mørke bær i næsen. God frugt og fin balance, men savner lidt dybde og potens i første omgang, fin eftersmag. Lovede mere, end den kunne holde (91).
Taylor´s 1977: Tawnybrun, let med rød kerne. God næse, men skal dog hives lidt op af glasset, noter af solbær og andre mørke bær. Røde bær og fin elegance i munden, tør. Lukket i starten, men vandt frem i løbet af aftenen og endte som et udmærket glas (93).
Warre 1977: Flot lys rubinfarvet med lys let brunlig kant, klar. Nogen kamfer og volatil syre i næsen, som desværre overskygger lidt. Ok i munden med røde bær, men ikke harmonisk (87).
Fonseca 1977: Rød rubin med lys kant og fint skær. Dejlig bærduft med kirsebær. Jordbær og andre røde bær i munden, god frugt, flot syre og fint balanceret. Et udmærket glas (94).
Niepoort 1977: Rødbrun, mahogni. Ekspressiv i næsen med røde bær og let krydret God fylde i munden og fint balanceret. Kraftig og saftig og har stadig potentiale til at udvikle sig videre. Et flot glas (94).
Offleys Boa Vista 1977: Lys tawnybrun, let uklar. Diskret i næsen med lidt frugt og tawnynoter, men også let sprittet. Overrasker dog positivt i munden med flot modnet stil. Afdæmpet og elegant med fin balance mellem frugt og syre. Er nok på sit højeste nu (94).


Samlet set en smagning med generel god kvalitet, som dog også viste årgangens ujævnhed. Nogle af vinene var fuldt modnet og nok ved at nærme sig tiden, hvor de vil være på retur. Andre havde stadig potentiale til at udvikle sig. Og så var der desværre enkelte som ikke præsterede efter forventningerne – i al fald ikke denne aften.

Efter smagningen blev der afgivet point, og her kårede forsamlingen Fonseca som aftenens bedste vin skarpt forfulgt af Niepoort og med Smith Woodhouse, Grahams og Warre på de efterfølgende pladser. Min egen favorit, Quinta do Bomfim, faldt derimod ikke i alles smag og endte på 10. pladsen. Det samlede resultat af afstemningen kan ses på klubbens hjemmeside

onsdag den 25. oktober 2017

Portvinsbibel i Pixi-udgave

Henrik Oldenburgs digre værk ”Portvin” har mange gode kvaliteter, men velegnet til rejsebrug kan man ikke ligefrem kalde den. Derfor er det oplagt at lave en lille handy udgave med de mest nødvendige oplysninger. ”Portvin i glasset”, som Oldenburgs nye bog hedder, er i lommebogsformat og let at gå til, men samtidig med den vidensmæssige tyngde og det historiske overblik, som præger hovedværket.
Bogen indledes med en gennemgang af ”2000 år på 32 sider”, hvorefter de rent informative afsnit om portvinstyper, årgange, huse mv. følger. Årgangsskemaet rækker fra seneste årgang (2015) og tilbage til 1963 og medtager altså ikke helt gamle årgange, men de mest tilgængelige på markedet.
I afsnittet ”Find din portvinssmag” er enkelte væsentlige karakteristika beskrevet for de forskellige typer sammen med en liste over farve, næse, smag etc. Listen er dog ikke helt nem at finde ud af ved første øjekast og kunne være lavet mere enkelt og logisk.
Afsnit med portvinshuse nævner også importører med henvisning til hjemmeside, så læseren selv kan finde frem til, hvilke vine, der er til at få i handlen herhjemme. Alle portvinshuse er ikke nævnt, men de største og mest væsentlige er med – sammen med forfatterens personlige udvalg af mindre huse.
Som noget nyt har Oldenburg lavet en lille liste over sine egne favoritter i form at 12 anbefalede vine. Listen omfatter dog kun de fire forskellige typer af tawny med alder, selv om der sniger sig et par hvide ind, og den byder på såvel selvskrevne huse som enkelte overraskelser set med mine øjne. Det må efterprøves!
Endelig følger til sidst en lille ordliste med såvel portugisiske som engelske ord, der alle får deres lille forklaring, ligesom der er henvisninger til portvinsfestivaler, -klubber og -barer.
Oldenburgs baggrund som historiker er tydelig, idet afsnittet om portvinens historie er fyldigt, grundigt og godt fortalt. Man kan selvfølgelig diskutere vægtningen, idet historieafsnittet udgør næsten en tredjedel af bogen, men på den anden side er det vel ”god opdragelse”, at den gyldne drik sættes ind i en historisk og kulturel kontekst. Portvin er ikke bare noget, der kan hives ned fra hylden. Det er også historiefortælling, tradition og fornyelse. Portvin er skabt over tid og skal nydes over tid.
”At nyde er at lære”, lyder det i indledningen, og bogen er netop skrevet for, at de nysgerrige kan lære, mens de nyder. Og så er den – som nævnt indledningsvist – glimrende at have med i lommen, mens man går rundt på kajen i Vila Nova de Gaia og overvejer sit næste besøg.
Fin lille – og billig – gaveidé til nybegyndere eller andre nysgerrige portvinsnydere. Eller måske en mandelgaveidé her til jul?


Henrik Oldenburg: Portvin i glasset. Rosinante 2017, 128 sider, vejl. udsalgspris: 69,95 kr.

onsdag den 11. oktober 2017

Paseo fra Lisboa

Som specialist i portugisisk vin og portvin prøver jeg at holde lidt øje med, hvad der er tilgængelig på det danske marked.
Udvalget af portugisisk vin i supermarkeder er ikke stort. Nogle steder begrænser det sig til en Vinho Verde af den lette, friske og perlende slags – andre steder dukker der en enkelt rødvin op fra Douro, Alentejo, Lisboa eller måske Dão. Heldigvis findes der også specialbutikker eller netbutikker med speciale i portugisisk vin. Her er udvalget selvsagt stort og omfatter også fremragende vine fra de forskellige regioner.
Mellem de to yderpunkter har vi så mindre importører og vinhandlere, hvoraf mange også byder på en eller flere portugisiske vine. Hos en af dem, Korsholm VIN, fandt jeg mærket Paseo fra regionen Lisboa – og da jeg altid er nysgerrig fik jeg rekvireret et par prøveflasker.
Vinregionen Lisboa hed tidligere Estremadura, men valgte for nogle år siden at markedsføre sig under hovedstadens navn. Regionen strækker sig fra Lissabon og nordpå op langs kysten og består af en række underområder, hvoraf nogle er ganske små som f.eks. Bucelas, Carcavelos og Colares – sidstnævnte kendt for den røde ramiscodrue, der vokser i sandklitter nedenfor Sintra. Andre underregioner er Encostas de Aire, Torres Vedras og ikke mindst Alenquer.
Bag Paseo står storproducenten Casa Santos Lima, som ud over Lisboa også fremstiller vin i regionerne Algarve, Alentejo, Vinho Verde og Douro. Ifølge deres egne oplysninger er de den største producent af vine fra såvel DOC Alenquer som Vinho Regional Lisboa. De er da også netop hjemhørende i underregionen Alenquer ca. 45 km. nord for Lissabon. Alenquer er som hele regionen under indflydelse fra Atlanterhavet, men ligger samtidig lidt beskyttet bag Serra da Montejunto, hvilket giver dage med sol og varme samt kølige nætter. Druer modner fint, men bevarer samtidig ofte et pænt syreniveau – et typisk karaktertræk for vine området.
Jeg smagte såvel en hvidvin som en rødvin:


Paseo Branco 2016
Blend af arinto, fernão pires, moscatel og chardonnay. Lys grøngul, klar. Intens duft af citrus, pære og ananas. Medium fyldig i munden med tydelig citrus og lidt eksotisk frugt samt godt med syre. Ligefrem og uden kompleksitet, men med god frugt og friskhed samt en næsten bitter eftersmag. Udmærket madvin til hverdagsbrug.


Paseo Tinto 2016
Blend af touriga nacional, tint miúda, camarate og castelão, delvist lagret på portugisisk og fransk eg. Mørk rubin. Krydret duft af modne mørke bær samt lidt røget bacon. Brombær og andre mørke bær i munden iblandet violer og lakrids samt lidt sødme og vanilje fra fadet. Ikke så kraftig, men med fin frugt og ok balanceret med syre. Mellemlang hale.

Udmærkede vine til prisen.

Vinene fås hos Korsholm VIN. Apropos Korsholm VIN går Jimmie Korsholm her den 2. november sammen med en anden sommelier, André Berkholdt, om at åbne en såkaldt pop-up vinbar i Brandts Passage i Odense. Læs mere her.

onsdag den 4. oktober 2017

Rias Baixas og nye vine fra Spanien

Årligt arrangerer repræsentanter for forskellige vinproducerende lande små festivaler primært med vinhuse, som ikke allerede er til stede på det danske marked. Målet er at præsentere de nye huse for restauranter, vinskribenter og ikke mindst importører.
Jeg deltager af og til i sådanne smagninger og finder det faktisk sjovt at møde entusiastiske repræsentanter fra især mindre producenter, som brænder for at vise deres vine frem. Ofte kan det være meget forskellige vine og af svingende kvalitet, men det er altid lærerigt og ind i mellem falder jeg over vinhuse, som jeg da gerne så på det danske marked.
New Wines From Spain hed et sådant arrangement, som blev afholdt på Børsen i København i sidste uge med deltagelse fra 34 forskellige producenter dækkende det meste af Spanien, men især de kendte vinregioner Ribeira Del Duero og Rioja. Da jeg faktisk havde en større portvinssmagning i vente senere på dagen – en test af mere end 50 forskellige vintage og LBV vine for vinbladet Din Vinguide – besøgte jeg kun enkelte stande, og jeg valgte hovedsageligt at koncentrere mig om hvidvine fra Rias Baixas. Derfor først et par ord om denne galiciske region i det nordvestlige hjørne af Spanien lige over Portugal.
Mad og vin følges ofte af. Det gør det også i Rias Baixas, hvor de sprøde og aromatiske hvidvine gør sig glimrende til skaldyr og fisk, som regionen er rig på. Såvel landskabsmæssigt som vinmæssigt er det frodige Rias Baixas lidt af et sidestykke til Minho og dermed Vinho Verde i det nordlige Portugal lige på den anden side af grænsen, som udgøres af floden Minho (eller Miño, som den hedder på spansk).
Druemæssigt er det da også den fremragende albariño (alvarinho i Portugal), der dominerer. Ja, faktisk udgør den efter sigende hele 95 % af produktionen suppleret af sorter som treixadura og loureira blanca samt en smule røde sorter heriblandt den interessante og fremstormende mencía. Albariño er aromatisk. mineralsk og med høj syre. Den har ofte duft og smag af citrus og grønne æbler, men også mere eksotiske frugter som melon, abrikos, fersken, ananas, kiwi eller passionsfrugt. Og så kan den faktisk udvikle sig ved lagring.
Jeg lagde ud med at besøge HGA Bodegas, hvor jeg smagte følgende vine:
Pazo de Villarei 2016: 100 % albariño, lagret 4 måneder på bærmen. Duft af grape, citrus og tropiske frugter. Frisk med høj syre. Ukompleks, men fint drikkelig.
Altos de Torona 2016: 100 % albariño, lagret 6 måneder på bærmen. Lidt dybere med fin, men ikke kraftig duft af citrus og tropiske frugter. God fylde i munden med fin frugt, men måske lidt lav på syre. Fin eftersmag.
Altos de Torona Rosal 2016: Blend af 75 % albariño, 15 % caiño blanco og 10 % loureiro, lagret 5 måneder på bærmen. Flot og elegant næse med pære og grape og lidt kiwifrugt. Floral og elegant stil med citrusfrugt i munden og god friskhed og syre.
Altos de Torona Godello 2016: 100 % godello, lagret 5 måneder på bærmen. Citrus og græs i næsen, fin friskhed, let tropisk.
Regina Viarum Mencia 2016: Lavet på 100 % mencía fra regionen Ribeira Sacra, som ligger lidt mere inde i landet, men stadig i Galicien. Fin ligefrem frugt i næsen med kirsebær og hindbær. God struktur og balance med frisk frugt og mineralitet.
Næste stop var hos Ferrer Family Wines, som er hjemhørende i Catalonien og faktisk er en del af den store Freixenet koncern, men også fremstiller vine fra andre steder i landet. Her smagte jeg:
La Fontana 2016: 100 5 albariño. Citrus og blomster i næsen, men uden tropiske noter. Frisk og ligefrem.
Nauto Xarello 2015: Hvidvin fra Catalonien, lavet på xarel-lo, som især anvendes til Cava. Let og frisk med høj syre.
Susana Sempre Blanc 2015: Hvidvin fra Mallorca på blend af prensal, chardonnay og viognier. Duft af græs og citrus. Fint med frugt og fyldig, men lidt lav på syre. En ok madvin.
Manuscrito er navnet på et spændende nyere projekt, som har specialiseret sig i karakteristiske spanske enkeltdruevine fra de forskellige regioner og med stor vægt på den rene frugt og minimal fadlagring. Målet er at vise druesorterne, som de er. Jeg smagte følgende vine:
Manuscrito Albariño 2014 (Rias Baixas): Frisk med grape og pære samt lidt tropiske noter, fin syre og friskhed.
Manuscrito Txakoli 2014 (Txakoli de Álava): Lys med lidt bærduft og mineralitet. Let i munden.
Manuscrito Mencía 2014 (Bierzo): Frisk duft af røde bær, friske druer og god saftighed. En ligefrem og frugtbaseret pleaser, men uden kompleksitet.
Endelig sluttede jeg af med en udmærket serie vine fra Bodegas Carchelo i Jumilla, som er mest kendt for sine røde vine på monastrell. Jeg smagte deres syrah-baserede Altico, Vedré og Canalizo som begge var et blend af monastrell, syrah og tempranillo, men med henholdsvis 14 og 18 måneder på fad samt Carchelo Selecto med samme sammensætning tilført 15 % cabernet sauvignon og 12 måneder på fad. En spændende serie fra en udmærket producent, som allerede er at finde på det danske marked. Håber at kunne smage dem lidt mere udførligt en anden gang.


Konklusioner?
For det første kan det konstateres, at Spanien også producerer udmærket hvidvin, som fortjener mere opmærksomhed. Det gælder over det meste af landet, men især i det nordvestlige hjørne og altså Rias Baixas. Da det er samme druesorter, der benyttes, og da der ikke er de store forskellige i terroir, er vinene fra Rias Baixas selvfølgelig sammenlignelige med portugisiske Vinho Verde. Generelt synes jeg dog at have mødt større grad af friskhed – og også højere kvalitet – i Portugal, men det skyldes sikkert blot, at mit kendskab er mindre.

For det andet er der flere mindre kendte vinregioner, som det er værd at holde øje med herhjemme, hvor vi oftest ender i Ribeira Del Duero eller Rioja. Foruden Rias Baixas kan jeg således anbefale vine fra Bierzo og Jumilla, som nye spændende bekendtskaber.