mandag den 18. juni 2018

Quinta da Aveleda


Efter at have besøgt tre topproducenter i Vinho Verde regionen gjaldt næste stop den allerstørste af dem alle, når det gælder kvantitet. Allerede ved ankomsten er forskellen markant. Tydelig skiltning hele vejen, en stor parkeringsplads, lastbiler på vej ud og ind og en reception, hvor jeg får udleveret et gæstekort, før jeg afhentes og bydes velkommen.
Quinta da Aveleda – eller blot Aveleda som firmaet hedder – modtog mere end 30.000 besøgende i 2017 og det med god grund. Det er et kendt firma, når vi taler Vinho Verde. F.eks. er Casal Garcia den mest solgte portugisiske hvidvin i verden, og den kendte Vinho Verde med blå etikette udgør hele 2/3 af koncernens salg. Efter sigende produceres der hele 8 millioner flasker om året.


Men en endnu bedre grund til at besøge stedet, som ligger i underregionen Sousa nær byen Penafiel lidt øst for Porto, er den nydelse en tur i parken er. Her forstår man virkelig, hvorfor regionen er opkaldt efter den grønne farve. Japanske cedertræer, blomster i alle farver, cypresser og mange andre træer – en sand oase af en botanisk have, hvor også ænder og påfugle har slået sig ned omkring små vandhuller eller vander over grønne plæner med fontæner. Og midt i det hele ligger den flotte hovedbygning omgivet af nyere bygninger, som dog er tilpasset de idylliske omgivelser.


Quintaen, der stammer tilbage fra det 16. århundrede, har siden 1870 tilhørt familien Guedes. Tidligere var den en del af Sogrape-koncernen, men det ophørte da to grene af familien skiltes i starten af 1980´erne. Aveleda ejer selv 256 hektar vinmarker både her ved ejendommen og rundt om andre steder i regionen. Foruden Vinho Verde producerer firmaet også vin fra Douro (det gælder f.eks. den røde Casal Garcia og mærket Charamba) og Bairrada.
Efter rundvisningen får jeg besøgt smagelokalet, hvor jeg præsenteres for et fint lille udvalg af Aveledas vine i selskab med winemaker Pedro Costa og den administrative direktør Martim Guedes.


De fortæller, at selv om de ejer 256 hektar vinmarker, er dette langt fra nok til at være selvforsynende. Faktisk udgør det kun ca. 15 % af behovet, hvilket de gerne vil hæve til 40-50 % for at sikre forsyningen.
”Problemet er, at der forsvinder vinmarker hele tiden, da de små producenter stopper. Så vi køber land, lejer land og laver nye kontrakter med større vinbønder,” fortæller de.


Følgende vine blev smagt:
Casas Garcia: Blend af trajadura, loureiro, arinto og azal. Lys grøngul, lidt perlende. Æble og citrus i næsen. Ung, frisk og let drikkelig, mineralsk og med høj syre, let og enkel.
Quinta da Aveleda 2017: Blend af loureiro og alvarinho udelukkende fra quintaens egne marker, hvor sidstnævnte sort giver kompleksiteten. Lys, grøngul og næsten uden perler. Godt med frugt, citrus og lidt eksotiske frugter i næsen. Tør, elegant, mineralsk og floral med mere krop og fylde samt citrus i halen.
Aveleda Colheita Selecionada Alvarinho 2017: Lys grøngul. Frisk næse med citrus og fin frugt. Mineralsk med frugt i munden, lidt fersken, høj syre, stadig frisk. En udmærket vin.
Loureiro Colheita Selecionada 2016: Citrus, mineralsk, aromatisk i næsen. Tør og mineralsk med ren frugt, en dejlig frisk vin.
Endelig smagte jeg også deres brandy, Adega Velha XO 12 years, som er lagret 12 år på fransk eg. God aroma og smag, men måske lidt sprittet.



fredag den 15. juni 2018

Quinta do Ameal i Lima


I Vinho Verde er der stor fokus på underregionen Monção og Melgaço og druesorten alvarinho. Og det med god grund, da mange producenter herfra leverer virkelig høj kvalitet langt fra den billige, perlende Vinho Verde fra supermarkederne. Men det betyder ikke, at der ikke laves rigtig god vin i andre underregioner og på andre druesorter. For det gør der.
Lige syd for Monção og Melgaço ligger Lima – opkaldt efter floden, som løber øst-vest – og her er det især druesorten loureiro, der gør sig gældende. En af områdets fremragende producenter er Quinta do Ameal, som jeg besøgte tidligere på året.


Ameal bestyres af Pedro Araujo, hvis far købte den gamle ejendom fra 1710, da familien – som er direkte efterkommere af Adriano Ramos Pinto – solgte det kendte portvinshus. Og han valgte fra starten at satse på netop loureiro.
”Folk sagde jeg var skør, da jeg sagde, at jeg ville satse på loureiro. Men det bedste terroir for loureiro er her i Monte Lima,” fortalte Pedro Araujo, mens han vist rundt på den smukke ejendom, der ligger som et lille paradis i floddalen. Ejendommen er på 30 hektar, hvoraf knap halvdelen udgøres af vinmarker heraf 90 % loureiro. Dertil kommer lidt marker med sorten arinto.
”Loureiro har karakter. Den er floral og frugtfyldig i næsen med lidt citrus og orangeskal”, begrunder Pedro Araujo.


Quinta do Ameal bruger kun egne druer og producerer ca. 70.000 flasker om året. 60 % eksporteres og det især til lande som Australien, Brasilien og USA, men også lidt til Danmark, hvor Fejø Vin står for agenturet.
Vinene var tidligere certificerede økologiske. Det er de ikke i dag – ikke fordi der nu bruges pesticider og andre former for tilsætning, men fordi det ikke var det bureaukratiske besvær værd.
”Det er ikke vores tilgang, som har ændret sig, men udelukkende certificeringen. Vores erfaring er, at nogle af de krav, som stilles, er helt uden mening, hvad angår miljøet. Men vi bruger stadig økologiske, biodynamiske og traditionelle metoder, så du kan vel kalde det for balanceret biovin,” forklarer Pedro Araujo.


Foruden vinproduktionen er der opført flotte gæstehuse med tilhørende swimmingpool på ejendommen, som også byder på lidt skov. Så der satses også på vinturisme – et område, der er i kraftig vækst i Portugal generelt og især i naboregionen Douro.


Efter rundvisningen, som også omfattede et besøg i kælderen, præsenterede Pedro sine vine ved en lille smagning. Følgende vine blev smagt:
Quinta do Ameal Loureiro 2016: Lys grøngul. Ren duft af citrus, blomster og mineraler. Høj syre og fin frugt. Ren i stilen med frugt, blomster og mineraler samt lidt honning. Elegant og i god balance, lav alkohol, frugten bliver i munden.
Quinta do Ameal Loureiro 2007: Gul, moden frugt og ekspressiv i næsen med lidt petroleum a la riesling. Lidt burgundisk i næsen, citrus og mineralitet. Masser af frugt og friskhed, blød i munden og let cremet.
Quinta do Ameal Unico 2016: Grøngul, lidt mere farve. Citrus, grape og frugt i næsen samt mineralitet. Behagelig, mineralsk i munden med citrus, lidt pære og lidt salt. Virker måske en smule dæmpet på syresiden, men ingenlunde i ubalance.


Quinta do Ameal Escolha 2016: Lagret 6 måneder med battonage på brugte fade. Grøngul. Meget aromatisk med frugt og mineralitet samt lidt smørnoter og sødme i næsen fra fadet. Elegant med dybere lag og stadig frisk, mere karakter og struktur samt mineralsk. Flot balance med masser af frugt og fin syre. Lidt højere alkohol. 
Quinta do Ameal Special Harvest 2015: Gyldengul. Sherry duft i næsen med honning og tørrede frugter. Sød med lang hale, men flot balanceret.
Endvidere blev der også smagt en loureiro fra 2003, som igen var et flot bevis på lagringspotentialet for vinene fra Vinho Verde.



tirsdag den 12. juni 2018

Anselmo Mendes – mester i alvarinho


Anselmo Mendes er et navn, der dukker op gang på gang, når man beskæftiger sig med portugisisk vin. Han er efterspurgt som winemaker og konsulent og har virket i regioner som Dão, Douro og Alentejo samt i udlandet i Brasilien og Argentina. Men hans hjerte banker især for en bestemt vinregion og en bestemt druesort – nemlig Vinho Verde og alvarinho, som især dyrkes i underregionen Monção og Melgaço.


”Jeg er født og opvokset i Monção – i alvarinhoens land”, fortæller Anselmo Mendes i en mail og fortsætter:
”Lige fra jeg var lille har landbrug og vin været en del af mit liv. Da jeg var færdig med min landbrugsuddannelse i 1987, begyndte jeg at eksperimentere med og udforske druesorten alvarinhos potentiale, og jeg fandt snart ud af, at det var i dette granitfyldte terroir omkranset af bjerge og gennemstrømmet af floden Minho, at potentiale kunne komme til sit fulde udtryk.”


På min tur rundt i Vinho Verde tidligere på året besøgte jeg Anselmo Mendes, som dog ikke selv var hjemme. Men jeg har tidligere mødt ham hos den danske importør, Portugisisk Vinkælder. Til gengæld blev jeg tager imod af hans højre hånd, Vasco Magalhães, som har været fire år hos Anselmo Mendes. Vasco viste mig rundt på den smukke ejendom og præsenterede derefter en lang række forskellige vine. De fleste lavet på alvarinho, men med brug af forskellige metoder og forskellige former for lagring.
”Vi bruger både egetræsfade og ståltanke. Jeg har prøvet med forskellige typer eg, forskellige størrelser fade og toastning samt med og uden battonage. Jeg fandt ud af, at druer fra de bedste parceller udtrykte stor kompleksitet aromatisk og smagsmæssigt og havde potentiale for et langt liv, hvis de blev fermenteret på egefade. Vores entry level lagrer derimod på ståltank på bærmen i tre måneder, hvilket gør dem mere runde, bløde og komplekse,” fortæller Anselmo Mendes.


Ifølge Anselmo Mendes er lagringstiden for alvarinho op til 20 år for de bedste årganges vedkommende og minimum syv år, hvilket kan virke overraskende, hvis man mest forbinder Vinho Verde med de unge, friske, lette og perlende udgaver, som markedet også er rig på.
Eller for nu at citere Anselmo selv:
”Uheldigvis er der en idé om, at Vinho Verde er en bestemt type vin, perlende og sød. Denne type vin var resultatet af dårlig praksis i marken, hvor syren var overdrevent høj og alkoholprocenten lav på grund af mangelfuld modning. Disse vine har kort levetid og repræsenterer ikke regionens høje potentiale. De vine, der produceres i Monção og Melgaço og i andre underområder som Lima og Baião, med godt arbejde i marken og tilpassede druesorter, ender som velafbalancerede og originale vine, der udtrykker deres terroir og har lang levetid.”
Og sagt ganske kort lever hans vine i høj grad op til disse ord. Her er lidt kortfattede smagenoter fra besøget samt fra en senere gensmagning af enkelte vine i forbindelse med arbejdet med min artikel om Vinho Verde i Din Vin Guide.


Muros Antigos Espumante 2009: En blanc de noir mousserende på den røde alvarelhão-drue. Frisk og med god tekstur og fin syre.
Muros Antigos Escolha 2017: Blend af 40 % loureiro, 40 % avesso og 20 % alvarinho, lagret 4 måneder med batonnage. Citrus frugt, ikke så kompleks, frisk og floral med god frugt og medium syre, men dog balanceret. Når man medtænker, at det er en vin til ca. 70 kr., får man meget vin for pengene.
Muros Antigos Loureiro 2017: Lavet på 100 % loureiro fra vinmarker i nabounderregionen Lima, lagret fire måneder med batonnage. Lys gulgrøn. Ikke så ekspressiv i næsen med lime og blomster. Mineralsk, tør, elegant, ikke så fyldig, høj syre og mineralsk hale.
Muros Antigos Avesso: Lagret 4 måneder med batonnage. Pære og frugt i næsen. Fyldig i næsen, mineralsk, fin syre. Har brug for lidt tid til at udvikle sig.
Muros Antigos Alvarinho 2017: Lagret 6 måneder med batonnage. Grøn, lidt gul og klar. Citrus og frisk frugt, lidt passionsfrugt. Flot syre og frugt, frisk, tør og mineralsk. Udmærket vin.
Muros Antigos Alvarinho 2012: Gulgrøn. Passionsfrugt og anden eksotisk frugt samt lidt smørnoter. Godt med frugt.
Muros Antigos Alvarinho 2009: Gulgrøn. Passionsfrugt, lidt smørnoter og en smule banan i næsen. Lidt lavere på syre, men stadig balanceret.
Contacto 2017: Ren Alvarinho, lagret 4 måneder med batonnage. Lys grøngul. Mineraler, frugt og pære i næsen. Flot balance med høj syre, men også frugt i munden, mineralsk og tør. Meget ren i stilen og mere kompleksitet.
Contacto 2012: Honning i næsen, mere ekspressiv frugt. En flot vin, som viser lagringspotentialet.
Muros de Melgaco 2016: Fermenteret og lagret 6 måneder fra franske egefade med batonnage. Lys grøngul. Frisk og let, men måske lidt lav på syre, mineralsk og med diskrete fadnoter.
Expressões 2015: 100 % alvarinho, lagret 6 måneder på brugt fransk eg med batonnage. Frisk frugt, stadig mineralsk, flot i munden. En dejlig balanceret vin.
Curtimenta 2015: Fra udvalgte alvarinho-parceller, lagret 9 måneder på brugte egefade med skindkontakt og batonnage. Flot duft med frugt, honning og diskrete fadnoter. Frugt, eksotiske noter som passionsfrugt samt smørnoter. En fyldig, kompleks og spændende vin.
Parcela Única Alvarinho 2015: Fermenteret på fransk eg og efterfølgende lagret i 9 måneder med batonnage. Gulgrøn. Meget ekspressiv med en kompleks duft af mineraler, citrus, lidt grape, tropiske frugter, nødder og smørnoter. Silkeblød i munden, tør med masser af frugt og mineralitet, elegant, delikat og flot balanceret med syre, lidt burgundisk stil. På en gang elegant og frisk, fyldig og kompleks og med en flot lang hale. Topkvalitet fra Anselmos bedste mark.
Parcela Única Alvarinho 2012: Klart ældet i næsen, men med flot frugt og fylde samt tydelige smørnoter.
Tempo 2015: Orange vin, lavet på alvarinho og med skindfermentering, lagret 6 måneder på fransk eg med batonnage. Gul og dyb i farven. Fyldig med god frugt i næsen, mineraler og diskrete tanniner. En spændende vin.
Pardusco 2015: Lavet på et blend af de røde druer alvarelhão, pedral og caino. Ren frugt i næsen, rund, ikke så dyb og kompleks og med bløde tanniner.
Pardusco Private 2012: Endnu et eksperiment sammensat af 85 % røde druer som i Pardusco og 15 % alvarinho. En flot og elegant vin med meget ekspressiv næse. Røde bær og fin syrebalance.
Vinhão 2015: Rødvin i mere traditionel rød-vinho-verde-stil, hvilket vil sige med høj syre og kraftige tanniner, lilla i farven og meget intens.


En meget spændende smagning, der viser såvel bredde som dybde samt lagringspotentiale. Selv hans entry level, Muros Antigos serien, viser højt niveau og god kvalitet for pengene. Navnet henviser i øvrigt til de gamle mure, som indrammer vinmarkerne på ejendommen.



onsdag den 6. juni 2018

Besøg hos Quinta de Soalheiro


Sommeren er Vinho Verde tid. Og det både den billige, friske og perlende type og de mere seriøse udgaver, hvor friskheden kombineres med spændende frugtaromaer, mineralitet, kompleksitet og sågar lagringspotentiale.
Nyligt skrev jeg om et Vinho Verde fremstød i Danmark, og i juniudgave af Din Vin Guide har jeg skrevet et portræt af den portugisiske vinregion. I den forbindelse tilbragte jeg et par dage i regionen i februar måned, hvor jeg besøgte nogle producenter. Nu, hvor bladet er udkommet, vil jeg her på bloggen poste lidt noter, interviews og fotos fra turen.
En af producenterne var Soalheiro, som ligger i den nordligste af de ni underregioner, Monção og Melgaço. Soalheiro blev etableret i 1982 af João António Cerdeira, og det er stadig familien og ikke mindst sønnen António Luis Cerdeira, der driver stedet. Quinta de Soalheiro, som vingården hedder, har gennem flere årtier eksperimenteret med alvarinho-druen og skabt vidt forskellige vine alt efter terroir, vinificering og lagring.
Eller som Luis Cerdeira fortalte mig:
”Vi er en af pionererne, når det gælder alvarinho her i Melgaço. Alvarinho er en meget elastisk druesort, som kan give aromatiske eller mineralske vine. Den kan gære på egefad eller være afsæt for smukke naturlige vine. Og så kan den lagre på flaske.”  


Under mit besøg kiggede vi først indenfor lageret for at finde frem vine til en smagning, hvorefter vi kørte til selve quintaen, som ligger flot ved Melgaço med udsigt ned over Minho og over til Spanien på den anden side af floden. Minho har givet hele regionen navn, men når vi taler om DOC-vine er navnet på regionen altså Vinho Verde – et navn som mange ellers udelukkende forbinder med en bestemt type vin, nemlig de friske, lette og perlende udgaver.
Friskheden gælder generelt for regionens vine. Men med tiden kan alvarinho opnå en fyldighed og kompleksitet, som er milevidt forskellig fra de perlende udgaver af Vinho Verde, som vi herhjemme finder på supermarkedernes hylder.
Med Luis Cerdeiras ord kan man sige, at ”alvarinho tilbyder det bedste af to verdener. Den kan være ung, frisk og frugtrig. Den kan være gammel og kompleks. Den er aromatisk som sauvignon blanc og kompleks som en gammel riesling. Du kan drikke den ung til f.eks. skaldyr eller fisk – eller som ældre til mere kompleks mad.”


Det sidste blev afprøvet i praksis lidt senere på en nærtliggende restaurant. Men inden da besøgte vi kælderen, hvor der eksperimenteres med fermentering og lagring på ståltank, træfade eller cementæg.
”Fadene giver alvarinho mere krop, så det kan minde om Chablis-stilen. Vi bruger også kastanjefade, som er mere neutrale, men giver en god rund følelse i munden. Vores klassiske Alvarinho får ikke fadlagring, men fermenteres på ståltank, hvilket giver en mere intens frugtsmag og en mere frisk stil. Cement er godt for batonnage med uden noterne fra egetræet,” forklarer Luis Cerdeira.
Efter besøg i kælderen linede Luis op til en imponerende smagning, hvor jeg dog grundet tiden ikke tog noter på alle vine, hvorefter vi besøgte et par vinmarker.


Højdemæssigt ligger vinmarkerne mellem 100 og 400 meter over havet rundt om i området samt selvfølgelig på selve ejendommen. Her dyrkes markerne økologisk, og druer bruges derfor til husets mere naturlige vine, Terramatter og Nature, men også til den klassiske Alvarinho. 80 % af markerne er med lav opbinding, 19 % med høj og 1 % som overdækket ramada med mindre soleksponering. I gamle dage var det et særkende for regionen at vinplanterne voksede højt. Der er overvejende tale om granitjord, men den rigere jordbund i floddalen giver mere aromatiske vine og lidt lavere syre.


Det efterfølgende besøg på en restaurant bød på god lokal kost, fine vine og herunder Alvarinho til kødretten samt en smagsprøve på den røde Vinho Verde, som især serveres lokalt og netop som ledsager til de regionale retter.




Følgende vine blev smagt (og nogle gensmagt senere):

Espumante Bruto Alvarinho og Espumante Bruto Rosé på alvarinho og touriga nacional. Godt med frugtpræg, tør og med høj syre.
Allo 2017, som er et traditionelt blend af 30 % alvarinho og 70 % loureiro. Frisk og med god syre samt såvel alvarinhoens mere tropiske noter og det florale fra loureiro.
Alvarinho Soalheiro 9 % Docil 2017: Let og med betydeligt mere restsukker, men dog også med syre og friskhed.
Granit 2016: Fermenteret på ståltank og med batonnage. Lys grøngul. Fin duft af æble, citrus og mineraler. Meget tør og mineralsk, men elegant og delikat. En anderledes og stilren vin med let og god hale.
Soalheiro Alvarinho 2017: Grøngul. Godt med frugter, passionsfrugt, abrikos, citrus og mineralitet i næsen. Delikat og fyldig i munden, flot balanceret med god frugt, diskrete tropiske noter og fin syre, lang hale En fantastisk vin i prislejet og med fremragende lagringspotentiale.
Primeiras Vinhas 2016: Fermenteret dels på ståltank og dels på brugte fade (15 %). Gulgrøn. Ekstra frugtig med citrus, grape og eksotiske frugt i næsen. God frugt i munden, mineralsk og fin syrebalance. En flot og delikat vin, kompleks og knivskarp struktur.
Reserva 2016: Fermenteret og lagret på egefade. Gulgrøn. Let røget og burgundisk næse med modne frugter, smørnoter og tydeligt fadpræg, men også frugter som pære, melon og citrus. Rund, fyldig og cremet i munden med god moden frugt og tydelige fadnoter samt lang intens hale. Virker lidt lav på syre, men stadig med friskhed og frugt.
Soalheiro Terramatter Alvarinho 2016: Økologisk og ufiltreret. Gulgrøn, let uklar. Intens duft med frugt, citrus, græs og lidt mandarin. Fyldig i munden med masser af frugt, balanceret med syre, lidt rå og taktil, tør.
Derefter fulgte en vertikal smagning af ældre Soalheiro Alvarinho, som blev smagt i årgangene fra 2016 og tilbage til 2008. Lidt af en øjenåbner, hvis man ikke kender til druesortens lagringspotentiale, med farveskift og skift i duft og smag. Her skal blot nævnes, at der var en stort spring i næsen mellem 2016 og 2015, som var et fremragende år. Fremhæves skal også årgang 2009, som var flot og fyldig, kompliceret med adskillige lag.
Oppaco 2014. Rødvin på 15 % alvarinho og 85 % vinhão. Elegant vin med pinot agtigt næse, røde bær, kirsebær og mineralsk. Let og elegant.



Soalheiro importeres af H.J. Hansen/Vinspecialisten