Winemakers Dinner med Churchill´s

 

”Woman Behind The Man”. Sådan hedder et gammel pophit af Isetta Preston. Den titel rumsterede lidt i baghovedet på mig midt i april, da jeg deltog i en winemakers dinner med Churchill´s i The Vintage Port Club. Æresgæsterne var nemlig Johnny Graham og hans hustru Caroline Churchill, hvis efternavn blev brugt som brandnavn, da Johnny i samarbejde med sine to brødre Anthony og William grundlagde et nyt portvinshus tilbage i 1981. Deres eget efternavn kunne de nemlig ikke bruge ifølge aftale med Symington Family Estates, som købte Graham´s af familien i 1970.

Det var da også første gang, jeg fik hilst på Caroline, mens det blev til et dejligt gensyn med Johnny Graham, som jeg mødte helt tilbage i november 2011, hvor han var gæst med Churchill´s til pressesmagningen ved portvinsfestivalen på Børsen (læs min omtale her). Siden har jeg mødt ham endnu et par gange såvel i Odense som i Porto, ligesom jeg flere gange har truffet datteren Zoe og svigersønnen Ben, der i dag varetager den daglige ledelsen af huset. Johnny er dog stadig aktiv ved særlige anledninger som denne winemakers dinner samt i smagelokalet, hvor han samarbejder med winemaker Ricardo Nunes, der desværre måtte melde afbud.

Arrangementet havde været flere år undervejs, da den første aftale desværre måtte aflyses grundet corona-nedlukning, og siden fulgte endnu et par aflysninger. Men denne gang lykkedes det heldigvis. Om det var den langvarige proces, der havde medført udvidelse af smagerækken, skal jeg lade være usagt. Den var i al fald omfattende og imponerende med i alt 21 Vintage portvine spændende fra den allerførste af slagsen i 1982 til den seneste dobbeltdeklarering i 2020 med såvel den klassiske Churchill´s Vintage som Single Quinta Vintage fra Quinta da Gricha, ligesom en enkelt udgave af Quinta da Agua Alta også havde fundet vej til programmet.

Historien er, at Churchill´s ved etableringen ikke selv ejede vingårde, men udelukkende indkøbte druer og det især hos familien Borges de Sousa fra bl.a. Quinta da Agua Alta og Quinta de Manuella. Den førstnævnte bruger Borges de Sousa familien i dag selv til produktionen af vine og portvine fra Vieira de Sousa. Sidstnævnte tilhører i dag parret Jorge Borges og Sandra Tavares og dermed Wine & Soul.

I 1999 købte Churchills så Quinta da Gricha, som han kendte fra sin tid hos Cockburn´s, og året efter Quinta do Rio, som de dog ikke var helt tilfredse med, hvorfor den igen blev bortsolgt. I dag kommer det meste druemateriale derfor fra Gricha eller fra mindre vingårde, som de har købsaftaler med. Der laves Single Quinta Vintage fra Gricha hvert år, men det er dog kun i udvalgte år, at den sendes på markedet.

Stilen er traditionel med god ekstraktion og fodtrampning i lagares, men vel at mærke i den tørre ende af skalaen, idet gæringsprocessen fortsætter lidt længere end vanligt, inden aguardenten tilsættes. Dette gælder såvel deres LBV og Vintage som deres række af Tawny med alder.

Vinene er her listet i den rækkefølge, der blev serveret. M i parentes henviser til, at der var tale om magnumflaske.

Churchill´s Vintage 1982: Rubin til teglrød med lys kant, medium intens. Ekspressiv næse med jordbær og andre røde bær, florale noter og lidt krydret undertone. Røde bær, mørke blommer, tør stil med høj syre og stadig lidt bløde tanniner, krydret lang hale. Meget delikat nu, men har også stadig år flere foran sig (93).

Churchill´s Vintage 1985 (M): Lys teglrød med lidt mørkere kerne og lys brunlig kant, lidt uklar. Let med jordbærgrød og lidt kogt marmeladepræg samt lidt kemisk præg, men dog ikke med fejl. Blød og rund i munden med jordbær og florale noter. Fint drikkelig, men også lidt kedelig (88).

Churchill´s Vintage 1991: Overraskende mørk rubin, tæt og uigennemsigtig kerne. Solbær, brombær og lidt urtet i næsen. Måske lidt lukket, på en gang blød og lidt støvet med godt med frugt, mørke bær og bløde tanniner, lang hale med tørre tanniner og høj syre. Har stadig brug for tid (91).

Quinta da Agua Alta Vintage 1992: Mørk uigennemsigtig med lilla kant. Mørke bær, blommer, kaffe, tobak og lidt lakrids i næsen. Tør med høj syre og god struktur, mellemlang hale. Måske lidt vel rustik og lukket, vil stadig udvikle sig (91).

Churchill´s Vintage 1994: Fin rubinrød, medium intens og med lidt lys kant. Jordbær, friske krydderurter og esteve i næsen. Fin frugt og syrebalance, tør med bløde tanniner, krydret. Et fint glas (93).

Churchill´s Vintage 1997: Mørk, næsten sort med lidt lys kant. Krydret lidt toasted næse med mørke bær, lidt kaffe og vanilje. Meget frisk og tør med høj syre, mørke bær, mentol og krydderier. Stadig med potentiale, men ikke helt harmonisk (90).

Quinta da Gricha Vintage 1999 (M): Første SQV fra Gricha, som derefter også udgør rygraden i den klassiske Vintage. Mørk rubin med flot skær og lys kant. Let og frisk i næsen med røde bær og florale noter. Blød, rund og elegant, ok med bær, mineralitet og bløde tanniner. Let og delikat (92).

Churchill´s Vintage 2000 (M): Mørk rubin med lys lilla kant. Brombær, blommer, mynte, esteve og lidt mokka i næsen. Fyldig med masser af frugt, tør med høj syre og godt med tanniner, god balance. Stadig stort potentiale (93).

Quinta da Gricha Vintage 2003: Mørk rubin, tæt. Brombær og andre mørke bær, blommer, mørk chokolade, men også en vis friskhed i næsen. Tør, frisk og delikat. En dejlig og fint åbent glas (93).

Churchill´s Vintage 2003 (M): Mørk rubin med lys kant. Lidt støvet eller rustik næse med såvel mørke som røde bær. Ikke helt åben, måske en smule oxideret, men ikke med fejl. Vil givet udvikle sig meget og til det bedre (92).

Quinta da Gricha Vintage 2004: Mørk rubin, næsten sort med lilla kant. Godt med frisk frugt i næsen, solbær, teblade, men også lidt lukket. I munden fyldig med godt med bær, florale noter og pænt med tanniner. Uhyggelig mørk og stort potentiale for udvikling (93).

Quinta da Gricha Vintage 2005: Rubin, medium intens. Ekspressiv næse med røde bær, violer og andre florale noter. På en gang med frisk med tungere og tættere noter som tobak og lakrids, mellemlang hale. Dejlig nu, men også med potentiale (92).

Quinta da Gricha Vintage 2007: Rubinrød, medium intens. Frisk næse med urter, især mynte, fint med frugt og mørk chokolade. Dejlig blød i munden med røde bær og florale noter (92).

Churchill´s Vintage 2007: Rubinrød, medium intens. Mørke bær og mørk chokolade og en smule mokka, lidt lukket i starten, men åbnede sig op. Godt med frugt og tæt struktur, brombær, mynte og urter samt mørk chokolade. Stort potentiale (93).

Churchill´s Vintage 2011: Mørk rubin, intens, lys lilla kant. Mørke bær og lidt mineralitet i næsen, ikke helt åben og stadig med lidt ungdommelig kærnemælkspræg. Meget tæt og koncentreret, lukket men dog med mørke bær, urter og esteve samt masser af tanniner og fin syre, kraftige tørre tanniner i halen. Stadig en vin for fremtiden (94).

Quinta da Gricha Vintage 2015: Mørk rubin, lilla kant, tæt. Ung frugt, røde bær og lidt krydderurt. Godt med bær, brombær og solbær samt lidt urter, mellemlang hale, ok potentiale (92).

Churchill´s Vintage 2016: Mørk og uigennemsigtig med lilla kant. Mørke bær, især solbær og lidt urter i næsen. I munden med skarp syre og fint med ung frugt, blommer og florale noter, tør og med tørre tanniner i halen (93).

Churchill´s Vintage 2017: Mørk og tæt, uigennemsigtig med lilla kant. Godt med ung frugt, solbær, mørk chokolade og urter, lukket. Masser af frugt i munden, især solbær samt kraftige tanniner, tørre tanniner i enden. Kæmpe potentiale, men har brug for tid (94).

Quinta da Gricha Vintage 2019: Sort med lilla kant. Lukket i næsen med ung frugt, kærnemælk og urter. I munden med kraftige tanniner og lidt vel med grønne urter, florale noter. Har brug for at finde sig selv, men vil givet udvikle sig til det bedre (91).

Quinta da Gricha Vintage 2020: Mørk, tæt og med lilla kant. Koncentreret med ung frugt og solbær. Masser af bør og frugt, florale noter og lidt skarp syre i munden. Allerede ved at lukke lidt ned i forhold til, da jeg smagte den første gang (92).

Churchill´s Vintage 2020: Mørk, tæt og med lilla kant. Masser af ungdommelig frugt, krydderurter, kærnemælkspræg. Potent med god og tæt struktur, godt med frugt, fin syre, meget tør samt masser af tanniner. Flot potentiale til et langt liv (93).

Resultatet af afstemningen blandt deltagerne efter smagningen gav følgende resultat:

1. Churchill´s 2011 (92,5)
2. Quinta da Gricha 2005 (91,9)
3. Churchill´s 2000 (91,7)
4. Quinta da Gricha 2004 (91,7)
5. Churchill´s 1982 (91,5)

Ikke de store afvigelser fra min bedømmelse, men dog lidt lavere, hvilket er meget normalt, når gennemsnit udregnes for et større antal deltagere med lidt forskellige præferencer.

Efterfølgende fulgte en fin middag hos Alfred & Kamilla – selvfølgelig ledsaget af vine og portvin fra Churchill´s. Her indledte vi med en aperitif i form af deres Dry White Port, som har ca. 10 års fadlagring bag sig. Desværre blev den serveret for varmt. Den efterfølgende menu lød som følger:

Forret: 

Frisk cremet muslingesuppe med Grafite Branco 2021

Første hovedret: 

Svinerilette med svampe og grønne urter samt Grafite Touriga Nacional 2014

Anden hovedret: 

Andebryst med forskellige løgvariationer og selleri 

med Grafite Grande Reserva 2014

Dessert: 

Karamel, ananas, figner og is med muskatnød 

og dertil såvel 20 som 30 års Tawny fra Churchills.

Smagen af Portugal

A Taste of Portugal. Sådan lød overskriften for et arrangement, som fandt sted for nogen tid siden på restaurant Nr. 2 på Christianshavn. Der var tale om en såkaldt wine & food pairing, hvor portugisiske vine skulle afprøves til forskellige portugisisk inspirerede retter og råvarer. Maden stod køkkenchef Nikolaj Køster for, vinene var sponseret af ViniPortugal, og gæsterne var en god blanding af vinskribenter og sommeliers fra toprestauranter.

Da jeg selv var indbudt til at præsentere de portugisiske vine og fortælle de fremmødte lidt om regioner, klima, druesorter mv., tog jeg ikke selv noter. Men jeg vil da allivel gerne knytte et par ord til især vinene og sammensætningen med mad.

De 11 vine var såvel hvid- og rødvine som espumante og portvin og hentet i fire forskellige regioner: Tavora Varosa, Vinho Verde, Alentejo og Douro. Et ok valg. På den ene side er de tre sidstnævnte nok de tre mest kendte og dermed tilgængelige regioner herhjemme. På den anden side kunne det have været spændende – temaer taget i betragtning – at de to meget gastronomiske vinregioner Dão og Bairrada havde været repræsenteret. Ja, en af serveringerne skreg efter min mening efter en god Bairrada vin.

Nok om det. Her er en kort beskrivelse af de seks serveringer og de tilhørende vine.

 

Mandler og iberico skinke

Hertil blev serveret en espumante, Murganheira Sparkling Super Reserve Brut 2015, fra den lille bjergrige region Tavora Varosa, som ligger mellem Douro og Dão, og som især er kendte for netop mousserende vin. Vinen havde såvel friskhed og fylde og matchede fint mandler og skinke, ligesom den vil være brugbar til andre former for petiscos – Portugals svar på tapas.

 

Saltet makrel med salturt og rygeostcreme og sardiner og tomater på toast

Hertil fik vi to forskellige vine fra Vinho Verde – begge på alvarinho: Alvarinho Pouco Comum 2019 fra Quinta da Lixa og enkeltmarksvinen Parcela Única 2018 fra Anselmo Mendes. Begge aromatiske og friske vine gik fint til sardinerne og var også brugbare til den røgede makrel. Ingen tvivl om, at Vinho Verde gør sig godt til mange fiskeretter.

 

Torsk i kålblade og indbagt brandadetærte

Vinene var et battle mellem Alentejo og Douro i form af henholdsvis Herdade do Sobroso Branco 2019 og Superior Branco 2017 fra Quinta do Crasto – begge blends af typiske hvide sorter. De to vine kunne gå til tærten, men fadpræget i Crastos hvidvin var måske lidt for dominerende i forhold til den mere sarte torsk.

 

Tartar af okse med marv og krydret pølse med grillet brød

To meget forskellige serveringer – en mere sart og en meget krydret – og to forskellige vine i form af Herdade do Sobroso Cellar Selection 2016 fra Alentejo og Réccua Expo Reserve 2014 fra Porto Reccua i Douro. Begge vine kunne drikkes til tartaren uden dog at være et perfekt match, mens den krydrede pølse var alt for kraftig og overtrumfede de ellers markante vine.

 

Grillet gris med agurk og sortfodsgris med bagt rød peber

Her ville jeg nok have foretrukket vine fra fx Bairrada frem for de to eller udmærkede Douro-vine: Batuta 2017 Tinto fra Niepoort og Reserve Old Wines 2017 fra Quinta do Crasto. Begge vine er fremragende, men måske og lidt vel kraftige og krydrede til gris. Bedst gik til de sortfodsgrisen, hvor sødmen i den bagte peberfrugt gav lidt modspil.

 

Blomme-is med crunch og syltede blommer samt mandelkage

Der blev serveret to forskellige portvine – en LBV  2007 fra Porto Reccua og en fadlagret Colheita 2007 fra Niepoort. LBV´en var desværre ikke, som den skulle være – måske skyldet alderen eller måske af andre årsager. Den friske frugt, som kunne have spillet op mod isen, var derfor fraværende. Mandelkagen gik derimod fint med Colheitaen fra Niepoort, som samtidig havde fin syre, så det ikke blev sødt på sødt.

 

Generelt har Portugal mange dejlige gastronomiske vine – både til den mere eksklusive menu på de findere restauranter og til det mere rustikke eller bredde. Den store diversitet, hvad angår terroir, klima og druesorter, giver en bred palette, så der findes noget til det mest. Men samtidig går alt selvfølgelig ikke til det hele. Nogle af ovennævnte sammensætning var udmærkede, andre kunne gå an og andre igen ramte ved siden af. Men jeg håber og tror da, at alle deltagere blev lidt klogere på portugisisk vins muligheder i forhold til menukortet.

 

Ønsker du at læse, hvad andre fik ud af arrangementet, kan jeg henvise til novemberudgaven af Din Vinguide, hvor redaktør Thomas Rydberg skriver om nogle af serveringerne og til et par skribenters blogindlæg: AndersHalskov-Jensen og Frederik Kreutzer.