Besøg hos Churchill´s

 

De smagte vine er sponseret af producenten

I forbindelse med min nylige tur til Porto (læs mere her) blev det også til en lille rundvisning og en flot smagning hos portvinshuset Churchill´s – et hus jeg gennem årene har fået et godt kendskab til.

Første gang var i forbindelse med portvinsfestivalen på Børsen tilbage i 2011, hvor stifteren Johnny Graham var på besøg til pressesmagningen og forestod en større vertikalsmagning af husets Vintage portvine. En del år senere var jeg inviteret til smagning med Johnny og datteren Zoe her i Odense, hvilket blev til en artikel i Vinbladet. Sidst i marts i år mødte jeg dem igen til en frokost i Porto, hvor jeg var med i den internationale jury, som skulle kåre Portugals 10 bedste vine. Her smagte vi selvfølgelig også en udvalg af husets bordvine og portvine, og jeg fik endvidere hilst på Zoes mand Ben Himowitz og winemaker Ricardo Nunes. Sidstnævnte var jeg igen sammen med et par dage først i maj i Regua, hvor vinfestivalen Douro Primeira Prova (The New Douro) blev afholdt.

Derfor var det oplagt at besøge dem i Vila Nova de Gaia i deres lodge lidt oppe ad vejen, der sjovt nok fører op til Graham´s – det portvinsfirma, som Johnnys familie solgte til Symington Family Estates i 1970. Da Johnny Graham senere vendte tilbage til portvinsbranchen med sit eget selskab, kunne han ikke bruge sit eget familienavn, men valgte i stedet hustruens.

Generelt om stilen kan siges, at der er tale om tørre vine og portvine, da Churchills lader fermenteringen foregå lidt længere, hvorved restsukkeret mindskes. På ruby-siden er stilen mere traditionel og langtidsholdbar, mens deres tawny-serie er mere elegant og tør. Tidligere blev det meste druemateriale indkøbt, men i dag hidfører en stor del fra deres egen vingård, Quinta da Gricha, som også lægger navn til en Single Vintage Port. I 2022 har Churchill´s således deklareret såvel den klassiske Churchill´s Vintage som Quinta da Gricha.

Under besøget i Gaia – som parentetisk bemærket ikke var mit første besøg – fik vi først en lille rundvisning i kælderen og så en større smagning i selskab med bl.a. Ben Himowitz.

Følgende vine blev smagt:

Dry White Port: Har faktisk 10 år på bagen, hvilket både kan ses og smages. Orange til ravfarvet med flot skær. Abrikos og andre tørrede frugter, honning og florale noter, oxideret stil. Frisk i munden med høj syre, abrikos og honning, tydelige fadnoter, lidt appelsinskal, tør, medium kompleks og fin hale. Et dejligt glas, men også atypisk på grund af lagringen. 

10 års Tawny: Mørk tawnyfarvet med rubin kerne. Tørrede frugter, men også stadig med bærpræg og lidt syrlige ribs. I munden med tørrede frugter og nødder, tør med høj syre, let krydret bund, bidder lidt. Mindre oxideret og mere primær frugt end mange andre i kategorien.

20 års Tawny: Fin tawnybrun med lys orange kant. Dejlig næse med mandel og tørrede figner. Blød i munden, men også med fint syrebid, tørrede frugter, nødder. Et dejligt elegant og velsmagende glas.

30 års Tawny: Lys tawnyfarvet med rødligt til orange skær og lys kant. Abrikos og mandel i næsen samt et lille hint af røde bær. Elegant stil med god syre, mandel og tørredede frugter, lang hale med syrebid. Et flot glas.

LBV 2005: Ufiltreret. Rubin med lys kant og brunlige toner. Kirsebær, solbær og let krydret næse. Modnet frugt og mørke kirsebær i munden med høj syre. Et fint tilgængeligt og modnet glas nu.

Crusted Port (tappet i 2014): Blend af årene 2011, 2012 og 2013, får lidt tid på fad inden tapning. Mørk rubin med lilla kant. Lidt sjov næse med kirsebær, brombær, mynte og andre krydderurter. Frisk og fyldig i munden med mørke bær og lidt peber, høj syre, god struktur, elegant stil og fint balanceret, godt med tanniner.

Vintage 1997: Mørk rubin med lilla kant. Begyndende modning med mørke bør, kirsebær og brombær, dejlig i munden, ved at åbne op med god balance. Et dejligt glas nu, men også med år foran sig.

Vintage 2007: Rubinrød med mørk kerne og lysere kant. Lidt lukket i næsen med mørke bær. Godt med frugt og florale noter, høj syre, tør, åbnede op efter lidt luft, pebret og krydret hale.

Vintage 2017: Mørk rubin, lilla kant. Solbær og frisk frugt i næsen. Høj syre med godt med frugt, mørke bær, kraftige tanniner og tørre tanniner i halen til en langt liv. Har brug for tid.

En fin smagning, der altså omfattede de forskellige typer portvin i Churchill´s portefølje herunder Vintage fra tre årtier.

Under Douro Primeira Prova i maj måned smagte jeg flere vine fra Churchill´s. Her blev de nyeste årgange samt nyligt frigivne vine fra mange forskellige producenter præsenteret for vinskribenter og sommeliers. En samlet artikel herom vil følge i kommende udgave af Din Vinguide, men lad mig lige her kort bringe noter på de smagte vine fra Churchill´s.

Churchill's Estates Grafite Branco 2021: Blend af Rabigato og Viosinho. 20 % lagret 6 måneder på fad, resten på stål. Lys, grøngul. Aromatisk med pære, citrus, mineralitet. Fin syre, delikat, velbalanceret og mineralsk, dog ikke så kompleks (89).

Churchill's Estate Grafite Tinto 2020: Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz, ca. 30 % lagret 12 måneder på fad, resten på stål. Mørk rubin. Mineralsk frisk næse med røde bær og solbær. Intens i munden med fin frugt, solbær og blommer samt mineralitet og med fint bid (89).

Quinta da Gricha Original 2011: Vinhas Velhas. Mørk rubin, lys lilla kant. Frisk og mineralsk næse med mørke bær og urter. Fyldig og koncentreret i munden, god balance (92).

Churchill´s Quinta da Gricha Original 2020: Vinhas Velhas. Mørk rubin. Elegant næse med florale noter og mørke bær. Fyldig i munden med mørke bær, violer og bloster, flot balance, i anden omgang følger høj syre og godt med tanniner. En dejlig vin med stort potentiale (93).

Churchill's Estate Grafite Tinta Roriz 2020: 100 % Tinta Roriz. Mørk rubin. Lidt skjult næse med mørke kirsebær og mineralitet. Knastør med godt med integrerede tanniner og tørre tanniner i enden (89).

Churchill's Estates Grafite Touriga Nacional 2020: 100 % Touriga Nacional. Mørke rubin. Lidt parfumeret næse og metallisk næse med blomster og bær. Floral og mineralsk. Har brug for tid til at samle sig og komme til udtryk (88).

Quinta da Gricha Talhão 8 2020: 100 % Touriga Nacional fra plot 8. Rubinrød, lidt lysviolet kant. Aromatisk, floral næse med violer og kirsebær. Flot tæt struktur med god frugt og fin balance samt flotte tanniner, mineralsk lang hale, stort potentiale (93).

Quinta da Gricha Vintage Port 2005: Rubinrød, ikke så koncentreret. Elegant næse med røde bær, især jordbær. Blød, rund og elegant i munden i første omgang med røde bær og jordbær, derefter lidt syrebid og mere krydret. Lækker lige nu (93).

 

Churchill´s Vintage Port 2020 (fadprøve): Mørk rubin, tæt, lilla kant. Lidt krydret næse med mørke bær og krydderurter. Tæt struktur med mørke bær og mørk chokolade, dejlig kompleks, godt med tanniner, lang hale, stort potentiale (93).

Churchill's Quinta da Gricha Vintage 2020 (fadprøve): Mørk rubin, dyb og tæt med lilla kant. Frisk og urtet næse med florale noter, røde bær. Frisk, og velbalanceret i munden, floral og elegant stil, måske ikke så dyb, med umiddelbar og dejlig, lang hale med tørre tanniner (92).

Churchill's 40 Year Old Tawny Port: Endnu ikke i porteføljen, men kommer på markedet senere i år. Flot mørk ravfarvet. Tørrede frugter, figner, orangeskal. Intens i munden med valnød, appelsinskal, tørrede figner, nødder, dejlig frisk og elegant stil (94).

Churchill´s importeres af Vinens Verden

Portvinsbroderskab og et par portvinsbesøg

De smagte vine var sponseret af producenterne

Omkring Sankt Hans tilbragte jeg 3-4 dage i Porto i forbindelse med den årlige optagelsesceremoni og festmiddag i portvinsbroderskaber, Confraria do Vinho do Porto, som jeg selv blev optaget i tilbage i 2016. De sidste par år har arrangementet været aflyst på grund af corona-nedlukning, men i år kunne det atter lade sig gøre. Derfor var der ekstraordinært mange, der skulle optages, hvorfor det ceremonielle var kortet meget ned.

Der blev optaget mange i såvel portvinsfolkets egne kategorier, Mestres og Expertos, som i æreskategorierne Cavaleiro og Infancoes herunder den første kvindelige Master of Wine Sarah Morphew Stephen, der efterhånden er en aldrende, men stadig ungdommelig dame, som jeg var glad for at få hilst på. Endvidere var der to optagelser i den nye særlige kategori, Fidalgo Cavaleiro, Stewart Todd og Axel Probst.

Som altid fulgte den efterfølgende procession med hesteryttere og musik i front ned til den store gamle toldbygning, Alfândega, hvor aftenens festmiddag blev afholdt. Jeg havde den glæde at sidde til bords med bl.a. João Nicolau de Almeida og hans søn Mateus samt Sandra Tavares og Jorge Serôdio Borges fra Wine & Soul. Og da traditionen byder, at der serveres egne vine ved bordet, blev vi godt betjent med fremragende vine og portvine.

Dagen efter festlighederne i Confraria fulgte fejringen af Sankt Hans – eller rettere São João, som samtidig er byens skytshelgen, hvorfor det er en særlig aften i Porto med festligheder, musik, dans, sardiner, vin og kæmpe fyrværkeri. Jeg havde fin udsigt, da jeg var inviteret til fest på tagbaren hos Espaco Porto Cruz.

Sankt Hans dag fandt portvinsbroderskabets regatta med de gamle portvinsbåde, Barcos Rabelos sted. Traditionen tro havde jeg fået hyre som gast på en af bådene – denne gang den fra Dalva, hvor jeg var i dejligt selskab med bl.a. Elsa Couto, Catia Pinto, Axels Probst og Daniel Niepoort – et hus af mange, der ikke selv har en båd. 

Der blev ikke kåret nogen vinder i år, da sejladsen måtte afblæses, da vinden pludselig vendte og bragte os længere fra mål. Men som altid var stemningen god – både før og under sejladsen og ved den efterfølgende middag for alle deltagerne.

De få dage rakte dog også til nogle enkelte besøg og møder hos portvinshuse. På førstedagen blev det således til en kort besøg hos Sandeman, hvor vi så såvel kælder som det forholdsvise nye hostel og sluttede med en lille smagning af tre vine:

Sandeman Fine White: Lys ravfarvet. Abrikos, honning og lidt tropisk frugt i næsen. Dejlig frisk i munden, medium tør med abrikos og honning, fin balance. Faktisk en fin repræsentant for kategorien, og skal nydes afkølet.

Sandeman Quinta do Seixo Vintage 2019: Mørk rubin, dyb. Forholdsvis ekspressiv med solbær, brombær, mørke kirsebær, mørk chokolade, lidt krydderurt som herbes de provence. Frisk i munden med mørke bær, let krydrede toner og lavendel. Har stadig årene for sig.

Sandeman 20 års Tawny: Rødlig ravfarvet med tørrede figner, nødder og valnød, en lille smule rester af primær frugt, dejlig lang hale. Elegant og som altid en lækkert glas.

Kort før fejringen af Sankt Hans blev det også til et lille besøg og en lang snak med Carlos Flores hos Andresen. 

Carlos fortalte bl.a. om de udfordringer portvinsbranchen har i disse år med mangel på arbejdskraft, højere omkostninger og problemer med leverancer af fx flasker. Hans egen nye Vintage 2020 ventede ganske sigende på at blive flasket, så snart der kom nye tomme flasker. Endvidere kunne han fortælle, at der var en bog på vej, der ville fortælle om husets historie og dermed også om de danske aner.

Vi fik også smagt et par vine sammen med Carlos herunder den nye Vintage:

Andresen Vintage 2020 (flaskeprøve): Blend af især Touriga Franca og Tinta Roriz samt mindre Touriga Nacional. Mørk rubin, uigennemsigtig og tæt, lilla kant. Lidt diskret, men elegant næse i første omgang med solbær, hyldebær og mørk chokolade, violer og andre florale noter samt en del grønne og krydrede toner. I første omgang ganske tilgængelig og indbydende i munden med mørke bær og florale noter, dernæst betydelig kraftigere, krydret og pebret, tør stil og sluttende med kraftige tørre tanniner, som skulle give et fint mellemlangt potentiale.

Andresen Colheita 1998: Virker mere frisk og ungdommelig med god balance og stadig med lidt primær frugt samt tørrede frugter, nødder og appelsinskal. Fint balanceret.

Turen omfattede endvidere et besøg hos Churchill´s. Noter herfra følger i næste opslag.

Smagning med Carlos Raposo

 

De omtalte vine er sponseret af importør og producent

 

Carlos Raposo er et nyere navn i den portugisiske vinverden, som det er værd at følge. Nyere er måske så meget sagt, for trods hans forholdsvis unge alder er karrieren allerede lang. Han er oprindeligt fra Dão og besluttede sig som teenager, at det var vinvejen, han ville gå. Som 16-årig begyndte han at studere ønologi i Bairrada, og som 20-årig valgte han at rejse ud og dygtiggøre sig ved at arbejde sammen med de bedste. Han tog først til Bordeaux og Bourgogne og fortsatte så hos Pingus i Ribera del Duero og siden i Californien og i Australien, hvor han var med til lave ”industrivin”.

I 2011 vendte han tilbage til Portugal og arbejdede 7-8 år som troldmandens lærling hos Dirk Niepoort, inden han i 2018 blev selvstændig med sine egne projekter suppleret af konsulentvirksomhed for adskillige producenter rundt om i Portugal.

Det første udspil hed Vinhos Imperfeitos (VI) og kom på gaden i 2020. Tre flotte, men også eksklusive og dyre hvidvine – en fra Vinho Verde, en fra Dão og et blend fra de to regioner. Året efter fulgte så projektet World Wild Wines (WWW).

”Nu hvor Vinhos Imperfeitos har etableret sig på markedet, har jeg fulgt en anden drøm, jeg har haft. At lave vin med karakter og personlighed og med andre karakteristika og til en pris, så flere kan nyde dem. Jeg kalder det for World Wild Wines, fordi jeg vil lave vine i hele verden, og fordi de vil blive lavet med respekt for druesorterne, uden tilsætning af kemikalier og så naturligt som muligt,” fortalte Carlos Raposo mig ved lanceringen.

Fælles for begge projekter er netop, at der er tale om vine med et personligt fingeraftryk, som han udtrykte det nyligt, da han gæstede Danmark for første gang og sammen med importøren inviterede til først winemakers dinner og dagen efter en smagning i butikken.

Jeg deltog i smagningen og fik derfor lejlighed til at gensmage vinene fra begge serier – for World Wild Wines vedkommende dog i nyere årgange. Carlos Raposo fortalte i øvrigt, at der snart er nye vine på vej fra World Wild Wines i form af en enkeltdruevin på Tinta Negro Mole fra Algarve og et længe varslet blend af druer fra Bordeaux og Dão.

Her følger lidt noter fra smagningen i den rækkefølge, vinene blev serveret.

Ideal Branco 2020 Dão (WWW): 80 % Encruzado, lagret på 5-6 år gamle egetræsfade. Strågul. Dejlig aromatisk, frisk og med lidt tungere noter, citrus, æbler lidt abrikos. Frisk i munden, mineralsk og med god frugtfylde, let cremet, diskrete fadnoter, præg af malolaktisk gæring, ok syre, men ikke høj (91).

Definido Branco 2020 Dão (WWW): Blend fra gamle vinmarker (Vinhas Velhas), lagret på cementtank. Gulgrøn. Lidt mindre ekspressiv i næsen, elegant og mineralsk, græs, citrus og gule stenfrugter. Sprød i munden med fin syre, stringent, elegant, mineralsk, lidt bitterhed i enden (92/93).

Tres Pontos 2018 Vinho Verde (VI): Blend af Avesso, Arinto og Loureiro. Gulgrøn. Fyldig i næsen med gule stenfrugter, citrus og appelsinblomst. Elegant og mineralsk, dejlig harmonisk (93/94).

D&V 2018 (VI): Blend af Alvarinho og Encruzado fra gamle vinmarker i henholdsvis Vinho Verde og Dão. Gulgrøn. Let røget næse, men også frisk og floral. Anderledes og lidt ubestemmelig, men spændende. Fyldig og frisk med stenfrugter og mineralitet (94).

I 2018 Dão (VI): Diskret næse i første omgang. Ikke typisk Dão-stil. Floral og dejlig kompleks næse med stenfrugter og let røget karakter. Mineralsk og elegant i munden med citrus og blomster, saltet hale, fin balance, stadig med flot udviklingspotentiale (96).

Ideal Tinto 2019 Dão (WWW): 80 % Touriga Nacional, Alfrocheira. Mørk rubin. Frisk næse med frisk ung frugt, violer og blomster, mørke kirsebær, let krydret undertone. Ikke så kompleks, men vellavet, floral, røde bær, kirsebær, bløde tanniner (89).

Definido Tinto 2019 Dão (WWW): Blend fra Vinhas Velhas. Mørk rubin, lilla kant. Elegant og floral næse, mørke bær, let røget. I munden med moden frugt, røde bær, kirsebær, mineralitet, bløde elegante tanniner (93).

 

Vinene fra Carlos Raposo importeres af Vinho. Læs opså min tidligere omtale af Vinhos Imperfeitos og World Wild Wines.

Quinta do Portal klar med to udgaver af Vintage 2020

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Der vil ikke blive tale om en bred deklarering af Vintage Port for 2020´s vedkommende. Året bliver altså ikke klassisk, men et Single Quinta år. Som sædvanen har været de seneste mange år, er der dog undtagelser. Sogevinus har deklareret deres fire store brands: Cálem, Kopke, Barros og Burmester. Churchill´s laver både Churchill´s og Quinta da Gricha, ligesom Quinta do Noval både har deklareret Noval og Noval National.

Det samme gælder Quinta do Portal, der ligeledes sender såvel klassiske Vintage som Single Quinta Vintage på markedet og altså deklarerer både Portal Vintage 2020 og Quinta dos Muros Vintage 2020.

Quinta dos Muros, som ligger på østsiden af Pinhão-dalen, er, hvor det hele begyndte for familien Mansilha Branco, der har dyrket vin på ejendommen i flere generationer. Siden tilkøbte familien Quinta da Abelheira (1978) og Quinta do Casal de Celeirós (1991), som de omdøbte til Quinta do Portal, der altså også er navnet på firmaet. Endvidere ejer de Quinta do Confradeiro og Quinta da Manuela (købt i 2017). Gennem årene er der lavet Single Quinta Vintage fra såvel Quinta do Portal som Quinta dos Muros, mens druerne til den klassiske Portal Vintage ikke kun kommer fra Quinta do Portal.

”Druerne til Portal kommer fra alle fem ejendomme – hvilke afhænger af året og kvaliteten af de forskellige druesorter. Men der bruges altid druer fra begge sider af Pinhão-floden, og Quinta dos Muros spiller en stor rolle,” fortæller winemaker Paulo Coutinho.

Paulo Coutinho har været chefwinemaker for Portal siden 1994, og da første Vintage blev deklareret i 1995, har han været med hele vejen. Om udviklingen gennem årene fortæller han:

”Den sidste halvdel af 90´erne brugte vi til at teste de forskellige marker. I starten af 2000-tallet brugte vi kraftigere ekstraktion kulminerende med Vintage 2003, som jeg vil kalde for den sidste rigtige klassiker, som stadig har 20 år foran sig. Derefter fulgte udviklingen af vores Single Quinta Vintages. I årene fra 2011 til 2015 evaluerede vi quintaerne og begyndte med mindre ekstraktion og dermed mere elegance. Og endelig har vi de sidste fem år bevæget os i en grønnere og mere miljøvenlig retning.”

2003 var også året, hvor de for første gang sendte to forskellige Vintage-udgaver på markedet, idet Portal Vintage blev suppleret af Portal+ Vintage, der nærmest var en Single Quinta Vintage fra Quinta dos Muros med højt indhold af Touriga Nacional.

”Portal+ var vores første individuelle quinta vin, og den udløste senere filosofien bag Quinta dos Muros”, fortæller Paulo Coutinho og fortsætter:

”Quinta dos Muros har en mere harmonisk struktur som ung, hvor Portal Vintage er mere klassisk i sin stil, mere tør og med flere tanniner. Men begge har fint lagringspotentiale, og forskellen er størst i de unge år”.

Jeg fik tilsendt fadprøver på begge portvine. Vinene blev smagt over to dage samt gensmagt et par dage senere og det ved lidt forskellig temperaturer. Her er mine noter.

 

Quinta dos Muros Vintage 2020 (fadprøve): Blend af Touriga Nacional (35 %), Tinta Roriz (35 %) og Touriga Franca (30 %). Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig, farver glasset. Solbær, hindbær og mørke bær, men også med florale noter og friske krydderurter, hvidløg samt en smule lavendel. Masser af frugt i munden, cassis, mørke bær, florale noter, i anden omgang pebret og krydret, kraftige men integrerede tanniner og høj syre, tørre tanniner i enden. Lidt kompakt på første dagen, derefter mere åben og indbydende og med mellemlangt potentiale. (92).

Portal Vintage 2020 (fadprøve): Blend af Touriga Nacional (40 %), Tinta Roriz (30 %) og Touriga Franca (30 %). Mørk rubin, uigennemsigtig med lilla kant, farver glasset. I første omgang lidt lukket næse med mørke bær, på andendagen mere åben med frisk frugt, solbær, brombær, lakrids, tobak og lidt friske urter. Umiddelbart blød og rund i munden med fin struktur, godt med moden frugt, mørke bær og cassis samt lidt friske urter, tør, elegant og harmonisk med markante polerede tanniner og lidt krydret og pebret bund, tørre tanniner i enden. Ok tilgængelig og velbalanceret med fint potentiale, men måske ikke til den helt lange bane (92).

 

De to udgaver af Vintage 2020 er ikke vidt forskellige, men dog med nuanceforskelle. Quinta dos Muros virker umiddelbart lidt mere urtet, mens Portal er mere klassisk, som Paulo Coutinho selv udtrykker det. Og set over en årrække har der vitterligt været tale om en bevægelse mod en lidt friskere og mere elegant og floral stil.

 

Læs i øvrigt om mit besøg hos Quinta do Portal i 2019 her.