En gazelle-historie: Casa Ermelinda Freitas

 

De smagte vine er sponseret af producent og importør

 

I Danmark omtaler vi gerne virksomheder med hurtig og stor vækst som gazelle-virksomheder. Hvis de har en tilsvarende betegnelse i Portugal, må Casa Ermelinda Freitas så sandelig være en oplagt kandidat. Arealet med vinmarker og antallet af brands, producerede flasker og ansatte – alt er vokset markant inden for en periode på godt 20 år. I dag er Casa Ermelinda Freitas ikke alene den største producent i Setúbal-regionen syd for Lissabon, men også blandt de fem største i Portugal.

Og, ja. Lad mig bare med det samme afsløre, at der for det meste har stået kvinder i spidsen for virksomheden – fra de første spæde år til i dag.

Huset blev etableret som et lille familiebrug i 1920 af Leonilde de Freitas og er så gået i arv gennem generationer herunder til oldebarnet Ermelinda Freitas, som har lagt navn til selskabet i dag, hvor det er dennes datter Leonor de Freitas, der står i spidsen. Indtil 1990´erne blev der dog udelukkende produceret bulkvin, men da Leonor overtog, besluttede hun sig for at sige sit gode job inden for sundhedsvæsenet op og satse fuldt ud på vinproduktion. Og det altså med stor succes fra de første vine under egen label kom på gaden i 1997.

I dag er der 550 hektar med vin, der produceres 8 millioner flasker om året herunder en stor del bag in box vin, og der er 90 ansatte og ca. 200 under høsten.

Da jeg besøgte Casa Ermelinda Freitas ved Fernando Pó lidt nordøst for Setúbal i maj måned i forbindelse med min deltagelse i juryen ved Concurso Vinhos de Portugal, var det første indtryk da også lidt fabriksagtigt. En stor rosafarvet hal med mange kæmpe ståltanke og plads til- og frakørende lastbiler samt jernbanen lige udenfor. Men kvantitet behøver ikke at være en modsætning til kvalitet – en stor kommerciel producent kan også lave kvalitetsvin. Og det gør Casa Ermelinda Freitas, hvilket de mange priser og diplomer også vidner om.

Vi blev vist rundt af ønolog og chefwinemaker Jaime Quendera, som først viste også en vinmark, som illustrerede bredden, hvad angår druesorter, og siden produktionsfaciliteterne og husets lille museum. Endelig sluttede vi med en fin frokostbuffet, hvortil vi nød et udvalg af husets vine – såvel Espumante, rød- og hvidvin som Moscatel de Setúbal.

”Jordbunden er mest med sand, da vi ligger tæt ved vandet, hvor Sado-floden løber ud i havet. Derfor har vi også store vandreservoirer i undergrunden og meget sol og vind, så vi får modne druer med god syre,” fortalte Jaime Quendera og fortsatte:

”Tidligere var der kun plantet Castelão og Fernão Pires, men vi omstillede os og startede med også at plante Touriga Nacional og andre druesorter for 20 år siden. I dag har vi 29 forskellige sorter fordelt med 60 % Castelão, 20 % røde sorter og 20 % hvide – såvel nationale som internationale sorter som Chardonnay, Viognier, Syrah og Merlot.”

Jaime fortæller endvidere, at det har været en hård tid under corona-krisen. Alene det at koordinere vagtplaner under høsten, hvor de ansatte skulle opdeles i separate teams, der arbejdede i skiftehold, men selvfølgelig også i forhold til det rent salgsmæssige.

Foruden druer fra egne marker indkøbes der druer fra andre vingårde, og der laves såvel enkeltdruevine som blends, fordelt på forskellige brands, som dog gerne er genkendelige i kraft af de stribede og farverige banderoler i toppen af flasken. Blandt de forskellige brands skal her blot nævnes Terras do Pó, Dona Ermelinda og en serie med enkeltdruevine. Bordvinene er klassificeret som Palmela DOC, Península de Setúbal DOC eller Terras do Sado, mens Moscatel-vinene selvfølgelig er klassificeret i sin egen DOC.

Jeg har smagt et lille udvalg af vine fra Casa Ermelinda Freitas. Vinene blev smagt over to dage ved forskellige temperaturer.

 

Terras do Pó Castos Branco 2017

Blend af 50 % Chardonnay og 50 % Viognier, fermenteret og lagret på fransk og amerikansk eg med 4 måneders batonnage. Gulgrøn til strågul. Let parfumeret næse med gule stenfrugter, græs, lidt tropiske noter som banan, honning og fadpræg. Fyldig i munden med fin smag, god tekstur og tydeligt præg af batonnage og fadnoter, men desværre lidt lav på syre, så den fremstår lidt tam, lang hale (87).

 

Dona Ermelinda Branco Reserva 2019 Palmela DOC

Blend af 40 % Chardonnay, 30 % Arinto og 30 % Viognier, fermenteret på stål, derefter lagret 4 måneder på egefad. Grøngul. Frisk næse med citrus, grønne æbler, blomster og vegetale noter. Dejlig sprød i munden med citrus og lidt eksotisk bund samt fadnoter, god syre, elegant og delikat, fin balance, lang hale med fint syrebid (89).

 

Vinha da Valentina Tinto Reserva Signature 2018

Blend af 50 % Merlot, 25 % Syrah og 25 % Castelão, 12 måneders fadlagring. Rubinrød, medium til lave intensitet. Godt med frugt, modne kirsebær, hindbær, hyldeblomst, godt krydret og lidt kaffenoter. Frisk og fyldig med kirsebær, godt krydret, røgede og toastede noter fra fadet, som tager lidt overhånd på andendagen, tør med høj syre og pænt med tanniner, lidt tørre tanniner i halen. En fin vin til prisen (88).

 

Quinta da Momosa Tinto 2017 Palmela DOC

100 % Castelão fra 50 år gamle vinstokke i Fernando Pó, Palmela, 12 måneder på fad. Rubinrød, lys kant. Mørke bær, moden frugt, blommer, engelsk lakrids, lidt tobak, men også grønne noter som grannåle, lidt balsamico og lidt vanilje fra fadet. Fyldig med fin struktur med mørke kirsebær, engelsk lakrids og godt med krydderier, frugtsødme men tør, pænt med bløde tanniner, lidt tørre tanniner i enden. På en gang kraftig og en pleaser (89).

 

Dona Ermelinda Grande Reserva 2017

Blend af Syrah, Touriga Nacional, Touriga Franca, Aragonez, Trincadeira og Cabernet Sauvignon, 18 måneder på fad og 18 måneder på flakse før frigivelsen. Dyb rubin, tæt og næsten uigennemsigtig. Mørke bær, lidt træ og tobak, krydderier og rødkål. Kraftig og fyldig i munden med mørke kirsebær og andre mørke bær, dejlig kompleksitet, flot struktur, pænt med integrerede tanniner og lang hale med lidt tørre tanniner. Lidt af en blockbuster, som kan drikkes nu, men også gemmes (93).

 

Moscatel de Setúbal

Husete entry-level Moscatel, lagret 2 år på fad. Orangebrun til ravfarvet. Markant og frisk næse med abrikos, honning, gule mirabeller, appelsinskal, mandel og lidt urter. Behagelig i munden med fin syre og balance, citrus og honning. Fin sød dessertvin til prisen, som bør nydes afkølet, da det dæmper sødmen lidt (88).

 

Moscatel Roxo Superior 2010

Lagret 6 år på fad. Orangebrun til ravfarvet. Abrikos, honning, hasselnødder og brændt sukker i næsen. Dejlig blød, harmonisk og kompleks i munden med tørrerede frugter, mandler og lidt karamel, lang hale. Et flot glas, som kan nydes til søde desserter eller som en dessert i sig selv (92).

 

I forbindelse med en smagning af rødvine fra Alentejo, Tejo, Lisboa og Setúbal for Din Vinguide (april 2021) har jeg endvidere smagt følgende tre rødvine fra Casa Ermelinda Freitas:

 

Donna Ermelinda Reserva 2017

Blend af 70 % Castelão fra 50 år gammel vinmark samt Touriga Nacional, Trincadeira og Cabernet Sauvignon med hver 10 %, lagret 12 måneder på fransk eg og 8 måneder i flaske. Rubinrød, medium intens. Mørke bær og lidt frugtgrød i næsen samt friske krydderurter som mynte og timian. I munden krydret med mørke bør og lidt lakrids samt diskret fadpræg, medium intens, godt med tanniner, fint potentiale (90).

 

Casa Ermelinda Freitas Touriga Nacional Reserva 2017

Fermenteret på stål, lagret 12 måneder på fransk og amerikansk eg. Mørk rubin. Brombær, solbær, violer og lidt mynte i næsen. Elegant med fin frugt, solbær, cassis, brombær, lidt chokolade og florale noter, pænt med bløde tanniner. En ganske fin vin (90).

 

Casa Ermelinda Syrah Reserva 2018

Fermenteret på stål, lagret 12 måneder på fransk og amerikansk eg. Rubinrød, medium intens. Frisk næse med solbær og mørke kirsebær, lidt krydderurt. I munden kirsebær og cassis, behersket fadpræg, pænt med integrerede tanniner og lang hale (88).

 

Vinene fra Casa Ermelinda Freitas importeres af Adelino.

Moscatel de Setúbal fra José Maria da Fonseca

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

Portvinen er boomet fantastisk i Danmark gennem de sidste årtier. Herligt, for det er en dejlig drik. Men i skyggen af succesen er det værd at huske, at Portugal også byder på andre typer af hedvin – eller fortified wines, som det sigende hedder på engelsk med reference til, at mosten tilsættes druesprit for at stoppe gæringen. Madeira er et kapitel for sig, som jeg om nogle måneder vil vende tilbage til. Nu gælder det Moscatel vinene - nærmere bestemt de mest kendte fra Moscatel de Setúbal. Der produceres dog også Moscatel-vine i Douro.

Skæbnen ville, at jeg omtrent samtidig med, at jeg fik tilsendt nogle prøveflasker fra den danske importør af José Maria da Fonseca, blev inviteret til Portugal for være med i juryen ved Concurso Vinhos de Portugal, som blev afviklet i Santarém og Setúbal. Undervejs besøgte jeg netop José Maria de Fonseca, ligesom jeg under konkurrencen smagte Moscatel-vine sammen med husets winemaker Domingos Soares Franco. 

Jeg er altså blevet en del klogere på emnet – og kan med det samme indrømme, at jeg kan lide, hvad jeg har smagt. Ok, sødmen i Moscatel-vinene gør, at jeg ikke kan drikke flere glas, som jeg kan ved portvin. Et glas er dejligt, men mætter så at sige. Men heldigvis kan vinen holde sig i længere tid efter åbning, når bare proppen er i, og de står køligt. Og hvad angår ”value-for-money” er der ikke noget at udsætte på Moscatel.

José Maria da Fonseca er en af de helt store spillere på markedet, når vi taler om Moscatel de Setúbal, ligesom de også er kendte for deres mange fine bordvine. Det er nok ikke så mange danskere, der genkender navnet, men et par af deres mest kendte og mere kommercielle brands ses ofte på supermarkedernes hylder. Det gælder den friske Lancers og rødvinen Periquita lavet på regionens røde signaturdrue Castelão. Jeg har tidligere her på bloggen omtalt en række vine fra José Maria da Fonseca - nærmere bestemt enkeltdruevine fra winemaker Domingos Soares Francos Private Collection.

José Maria da Fonseca ligger i vinbyen Azeitão midt på Setúbal-halvøen i en smuk gammel bygning fra det 19. århundrede. Huset blev grundlagt i 1834 af manden af sammen navn, som havde en universitetsuddannelse i matematik fra Coimbra bag sig, men altså valgte at slå sig ned som vinproducent. I 1849 blev Moscatel de Setúbal varemærket skabt og allerede året efter fulgte Periquita. 

Men hvad er så nærmere bestemt Moscatel de Setúbal?

Som nævnt er det en hedvin, hvor der er tilsat druesprit for at stoppe gæringsprocessen og dermed bevare en større grad af sødme og få en højere alkoholprocent. Processen er altså til at starte med den samme som for portvins vedkommende. Men efterfølgende går Moscatel sine egne vegne. Når druespritten er tilsat, forbliver skallerne sammen med mosten, indtil næste forår, hvilket giver en mere intens aroma og smag. Efterfølgende lagres vinene på store toneis af egetræ eller mahogni. Mindstekravet er 18 måneder, men lagrer den i 5 år, må den kalde sig Superior. Moscatel på markedet har ofte aldersgengivelsen 5, 10 og 20 år eller endnu ældre, men kan også sendes ud med årgangsangivelse som portvinens Colheitas.

Det menes, at der har været fremstillet søde Moscatel-vine på Setúbal-halvøen fra tilbage i romertiden. I dag har vinen sin egen DOC, og lovgivningen siger, at 85 % af de anvendte druer skal være enten den grønne Moscatel de Setúbal drue (alias Muscat of Alexandria) eller den lilla Moscatel Roxo. Er der mindre end 85 % i vil vinen kun blive navngivet som Setúbal. Det anslås, at regionen har ca. 4000 hektar vinmarker med Moscatel og kun 11 hektar med Moscatel Roxo.

Under besøget hos José Maria da Fonseca så vi såvel lagerrummet med Periquita og med Moscatel-vine, hvor der også var et særligt aflukket skatkammer med vine fra langt tilbage i tiden. I deres museum så vi også fade, der har været på langfart med skibe, hvor såvel skibets vuggen som den tropiske varme udvikler vinen. Som det gælder Madeira er Moscatel langtidsholdbar.

Efter rundvisningen fulgte en dejlig frokost, hvortil vi fik serveret en Moscatel Roxo fra 2019, Pasmados Branco 2015, amforavinen Puro Talha 2015 (Alentejo), topvinen Hexagon 2015 samt den endnu ikke frigivne vin Quadragenta, som Domingos Soares Franco har lavet i anledningen af sit 40 års jubilæum som winemaker. 

Derefter fulgte to Moscatel-vine tilsat henholdsvis cognac og armagnac frem for neutral druesprit. Her er lovgivningen åbenbart mindre rigid end i Douro, hvor den tilsatte druesprit, skal være så ren som mulig. I al fald fik Domingos tilladelse til at sende de to vine på markedet. Som en ekstra kuriositet, kunne han i øvrigt tilbyde os et glas ”Nac-Nac” i form af en Moscatel-vin fra 1998, som har tilsat halvt Cognac og halvt Armagnac – altså to gange nac! 

Jeg har smagt fem Moscatel de Setúbal fra José Maria da Fonseca. Vinene blev smagt over tre dage og med forskellige temperaturer. Restsukkerindholdet i de smagte vine ligger fra 150 til over 250 g/l, ja for Moscatel Roxo Superior fra 1995 er det på hele 267,3 g/l. Generelt er de altså betydeligt mere søde end f.eks. portvin, som oftest ligger på 100-150 g/l. Derfor bør vinene serveres køligt ved omkring 8 grader, hvilket dæmper sødmen lidt.

Alambre Moscatel Roxo 5 års: Orangebrun, forholdsvis dyb. Ekspressiv og intens næse med orangeskal, mandel, abrikos, karamel og søde mandariner. Blød og cremet i munden med orange og mandel, ikke så kompleks, lidt vel sød til mine smagsløg, men dog med godkendt balancerende syre (87).

Moscatel de Setúbal Roxo Superior 1995: Gylden cognac- eller ravfarvet med orange skær. Kompleks næse med lidt nødder, abrikos, honning, blomster og appelsinskal. Abrikos, ristede mandler, fin kompleksitet, let krydret, flot syre, som frisker og balancerer sødmen. Et dejligt glas (93).

Moscatel de Setúbal Superior 2008 Armagnac: Lys orangebrun, ravfarvet med lidt grønt skær. Dufter tydeligt af Armagnac samt tørrede frugter, nødder og lidt harpiks. Dejlig i munden med moden frugt, nødder, lidt mindre sød og mere kantet, men ikke sprittet, flot balanceret og med lang og faktisk lidt tør hale (93).

Moscatel de Setúbal Superior 2001 Cognac: Tappet i 2020. Cognac- eller gylden ravfarvet med orange kant. Indbydende, kompleks og vinøs næse med abrikos, tørrede frugter, nødder og lidt appelsinskal. Blød og cremet i munden med abrikos, tørrede frugter og honningristede mandler, flot syre og dejlig kompleksitet, lang lækker hale, der bare varer ved. Et meget dejligt glas (94).

Alambre 20 års: Rødbrun kerne, lysere orange kant med let grønligt skær. Medium intens næse med tørrede frugter, mandel og nødder. Intens og dejlig silkeblød i munden, kompleks smag med nødder, honning og abrikos, god balance og flot syre, dejlig viskositet, lang, lang hale. Flot vin (93).

 

Såvel Moscatel de Setúbal som bordvine fra José Maria daFonseca importeres af Nordjysk Vinimport.

DSF fra José Maria da Fonseca – winemakerens eget brand

Omtalte vine er sponseret af producenten

DSF. Forkortelser giver som regel kun mening, hvis man kender betydningen bag. DSF står for Domingos Soares Franco – den ene af de to brødre i 6. generation af 100 % familieejede José Maria da Fonseca.

Og nej, det har ikke noget med portvinsbrandet Fonseca at gøre. Navnet er ganske almindeligt i Portugal. Vi befinder os langt længere mod syd på Setúbal-halvøen lige nedenfor Lissabon. Península de Setúbal, som det portugisiske navn lyder (tidligere var det Terras do Sado), er kendt for såvel sine bordvine som hedvinen Moscatel de Setúbal, som faktisk er glimrende, men står lidt i skyggen af Madeira og især Portvin. Regionen rummer derfor to DOC´ere: Setúbal og Palmela, hvor førstnævnte er for de søde vine.

José Maria da Fonseca blev grundlagt i 1834 af manden af sammen navn, som havde en universitetsuddannelse i matematik fra Coimbra bag sig, men altså valgte at slå sig ned som vinproducent med base i byen Vila Nogueira de Azeitão. Her ligger hovedkvarteret stadig i den gamle smukke bygning fra det 19. århundrede. I 1849 blev Moscatel de Setúbal varemærket skabt og allerede året efter fulgte Periquita – en vin de fleste kender fra supermarkedernes hylder, og som stadig eksisterer i flere udgaver. Navnet blev ligefrem synonymt med druesorten, som stadig i dag ofte kaldes Periquita, men der er faktisk tale om vin lavet på sorten Castelão, og vinene er egentligt opkaldt efter en lille ejendom, Cova da Periquita, der menes at være blevet tilkøbt i 1846.

I dag tegnes selskabet af de to brødre, António Soares Franco, som er administrerende direktør, og Domingos Soares Franco, der er husets chefwinemaker, og den næste generation er allerede involveret. Det er en stor producent, der foruden de allerede nævnte kendte varemærker, Alambre (Moscatel de Setúbal) og Periquita også har en anden storsælger i Lancers – en ”opfindelse”, som netop Domingos stod bag, og hvor især roséudgave produceres og sælges i stort antal i stil med Sograpes Mateus Rosé.

JM da Fonseca er sammen med den anden gigant Bacalhôa Vinhos ret dominerende i regionen. I alt producerer huset mere end 30 forskellige brands, inklusiv deres aguardente og brandy, som sælges i mere end 70 forskellige lande. Foruden forskellige entry-level vine som Periquita og Lancers laves også topvine og særlige serier. Nævnes kan Hexagon, som i den røde udgave er et blend af seks sorter: touriga nacional, touriga francesa, syrah, trincadeira, tinto cão og tannat.

Men her skal det handle om serien DSF – eller rettere “Domingos Soares Franco Private Collection”, som altså er navngivet efter winemakeren selv.

”Tilbage i 90´erne var målet med DSF at præsentere forbrugere for portugisiske druesorter fra andre regioner, men altså plantet her hos os. Senere fulgte også ikke-portugisiske sorter og senere igen også blends og nye typer af vine. Så det er en slags paraply med mange varianter under sig,” fortæller Domingos Soares Franco og serien.

Listen omfatter enkeltdruevine på sorter som touriga francesa, grand noir, verdelho, sauvignon blanc og moscatel roxo, som også bruges til Moscatel-vine, samt et blend på syrah og den mere sjældne tannat. Især førstnævnte har winemakerens opmærksomhed.

”For mig er den vigtigste og bedste druesort touriga francesa, men for Portugal som helhed er det touriga nacional,” siger Domingos Soares Franco, der er uddannet ved University of California i Davis, USA, men vendte tilbage til Portugal og familiefirmaet i 80´erne.

Jeg bad ham om også at sætte et par ord på regionens kvaliteter:

”Middel hvad angår udbytte, hvilket er fint for kvaliteten. God syre, som muliggør lagring på flaske. Ikke så høj alkohol. Den sandede jord giver struktur og højere alkohol, mens ler og kalk giver mere frugt og højere syreniveau. Blendes begge giver det mere elegante vine.”

Jeg har prøvesmagte nogle af vinene i DSF serien. Her følger mine noter:

DSF Sauvignon Blanc 2017: 85 % sauvignon blanc og 15 % verdejo. Grøngul. Aromatisk med frisk duft af citrus, æbler, melon og passionsfrugt samt lidt florale noter. Fint med frugt, æble, citrus og lidt eksotiske noter, medium intens og fyldig, fin syre, ok balanceret, mellemlang hale (88).

DSF Verdelho 2018: 100 % verdelho. Grøngul, flot skær. Grønne æbler, græs, citrus, litchi og lidt banan eller vingummebamse. I første omgang let og frisk, men bagefter også med god fylde, grøn pære, citrus, tør, fin syre og fin hale med let prikkende syrebid (88).

DSF Roxo Rosé 2018: 100 % mostatel roxo. Lys laksefarvet. Meget aromatisk med friske jordbær, hindbær og abrikos. Dejlig frisk og læskende i munden, røde bær, mandarin og florale noter, fin balanceret med frugt og syre. Ikke kompleks, men indbydende rosé, der smager af mere (89).

DSF Roxo Rosé 2017: 100 % mostatel roxo. Lys pink. Aromatisk, måske lidt parfumeret tyggegumminæse med jordbær, hindbær, abrikos og blomster. Intens og læskende i munden med god syre og frugt, røde bær, mandarin, let krydret, fint balanceret, mellemlang hale. Fin og fyldig rosé (89).

DSF Touriga Francesa 2016: 100 % touriga francesa. Mørk rubin, uigennemsigtig. Krydret næse med modne sorte kirsebær, brombær og solbær. Fyldig i munden med mørke bær og syrlige kirsebær, en smule mokka, pebret, fint balanceret, godt med syre- og tanninbid. Fin vin, der har brug for tid eller mad (91).

DSF Syrah Tannat 2016: 50 % syrah og 50 % tannat. Kraftig, mørk rubin med lilla kant. Intens næse med solbær, brombær, mokka, engelsk lakrids samt lidt friske grønne noter. Fin frisk frugt, men også let røget og krydret bund, pænt med tanniner, som dog er bløde og velintegrerede. Anderledes og spændende, lidt rustik, men god madvin (89).

Vinene importeres af Nordjysk Vinimport.