Wines of Portugal Roadshow 2024

 

Wines of Portugal – eller ViniPortugal, som brancheorganisationen hedder i hjemlandet – har de seneste år haft Danmark som indsatsområde. Nyligt var det igen tiden til et fremstød, men denne gang ikke i form af en almindelig åben smagning som de tidligere år, men to mindre arrangementer over to dage, hvor en række producenter hver dag præsenterede et udvalg af deres vine, som også blev sat sammen med mad hos Madklubben Østerbro i København.

Den første dag gjaldt det hovedsageligt producenter, som allerede er til stede på det danske marked, mens andendagen havde fokus på andre, der søgte danske importører, hvorfor det her var vinimportører, som blev inviteret med. Da jeg derfor kun deltog på førstedagen, vil jeg udelukkende her omtale de syv deltagende producenter og nogle af deres vine, men efterfølgende kort remse op, hvem der deltog på andendagen.

Efter velkomst ved Sónia Vieira fra Wines of Portugal og Portugals ambassadør i Danmark, João Maria Cabral, fik de syv producenter lov til kort at præsentere sig selv og en enkelt af deres vine. Efterfølgende var der mulighed for at smage andre af deres vine ved en åben smagning samt nogle af de prisvindende vine fra årets Concurso Vinhos de Portugal – den store årlige nationale vinkonkurrence, der afholdes af Wines of Portugal, og hvor jeg selv har haft æret at være dommer for nogle år siden (læs her). Endelig blev maden serveret, så vi kunne prøve vinene til de forskellige retter:

Friske, tørrede og bagte tomater med merian, tomatsaft og olivenolie

Grillet hvid fisk med spinat og muslingesovs

Grillet oksekød md bagte rødbeder, svampe og rødvinssovs

Danske oste med sødt og sprødt tilbehør.

Her følger en oversigt over de deltagende producenter med smagenoter på den præsenterede vin samt korte omtaler af enkelte andre vine.

 

Vercoope

Sammenslutning af syv kooperativer i Vinho Verde (Amarante, Braga, Guimarães, Famalicão, Felgueiras, Paredes and Vale de Cambra), og dermed sammenlagt en af regionens helt store producenter. Vercoope blev etableret i 1964 og har tilknyttet hele 4.000 vinbønder, som derved får adgang til såvel det nationale som det internationale marked. Der produceres 8 millioner flasker Vinho Verde om året, hvoraf 30 % går til eksport til ca. 30 lande herunder Danmark. Bland Vercoopes mange brands er Via Latina, som både findes som enkeltdruevin og blends.

Via Latina Escolha 2023: Blend af 35 % Arinto, 35 % Loureiro og 30 % Trajadura. Grøngul. Ekspressiv med friske æbler og pærer samt lidt citrus. Sødlig og let boblende som traditionel Vinho Verde, citrus og friske æbler, ok balancerende syre (86).

Jeg smagte efterfølgende deres Terras de Felgueiras Alvarinho 2023, som var en tand mere kompleks, men stadig i traditionel let boblende Vinho Verde stil, som også har sit publikum.

 

Aveleda

Den store Vinho Verde producent har med årene spredt sig over flere regioner og er nu også til stede i Douro, Bairrada, Algarve og Lisboa. Men hjemstedet er i Penafiel i Vinho Verde, hvor ikke mindst den omkringliggende park er et besøg værd. Det ærgrer mig, at Aveleda primært er på det danske marked med deres entry level vine som Casal Garcia og Aveleda Fonte, da de også laver fremragende og langt mere komplekse vine som nedenstående.

Aveleda Solos de Xisto 2022: 100 % Alvarinho. Grøngul. Frisk og ekspressiv næse med godt med frugt, citrus og lidt tropisk frugt. Dejlig med frugt og flot balance, god fylde og friskhed, elegant og lidt mineralsk. En dejlig vin, som også fungerede fint til fiskeretten (92).

Jeg smagte efterfølgende et par af deres vine fra andre regioner. Først rosévinen fra Algarve, Villa Alvor Moscatel Galego Roxo 2023. En fin, frisk, fyldig og seriøs rosé på en spændende druesort. Endvidere smagte jeg også et par glimrende vine fra deres velrenommerede vingård i Douro, Quinta Vale D. Maria: Vinhas do Sabor Branco 2022 (et fint blend af Rabigato, Arinto og Vinhas Velhas) samt Quinta Vale D Maria Vinhas Velhas Tinto 2020 (et flot, elegant og fyldigt Douro-blend fra gamle vinmarker).

 

Quinta da Devesa

Selve vingården, som ligger ca. 10 km fra Regua, har en lang historie og var således inkluderet i det berømte kort over Douro, som Baron Forrester tegnede i 1844. I 1941 blev quintaen købt af familien Fortunato. Der producers såvel bordvine som portvine. Hvad det sidste angår udmærker de sig især med deres fadlavede portvine.

Quinta da Devesa Branco Superior Gouveio 2022: Grøngul. Lidt diskret næse med citrus, fersken og lidt litchifrugt. Fin struktur og fylde med god frugt og god syre, fin balanceret med lang hale med syresvip. En dejlig gastronomisk vin, som begik sig fint til fisken, og som også har lagringspotentiale (91).

Jeg smagte også deres almindelige hvidvin, Branco 2023, som er et blend af Gouveio, Malvasia Fina, Viosinho og Fernão Pires.  

 

Casa Santos Lima

Den store familieejede koncern er hjemhørende i Lisboa, hvor også den udvalgte vin var fra. Deres hovedkvarter er på Quinta da Boavista i Alenquer ca. 45 km nord for hovedstaden. Men de producerer også vin i Douro, Vinho Verde, Alentejo, Dão og Algarve. Porteføljen er omfattende og byder på vine i forskellige prisklasser og kvaliteter og under mange forskellige brands.

Quinta do Espirito Santo Reserva 2021: Blend af Tinta Roriz, Castelão, Syrah og Touriga Nacional. Mørk rubin med lilla kant. Ekspressiv med masser af frugt og bær, røde bær, kirsebær, florale noter, mørk chokolade og let krydret. Fyldig, med godt med moden frugt, fint syrebid og godt med tanniner, tørre tanniner i halen, høj alkohol (15 %), som dog ikke fornemmes tydeligt, Fin til kødet (90).

Efterfølgende smagte jeg deres Alvarinho fra Lisboa, som havde fået 6 måneder på egetræ og gik fint til fisken samt et interessant blend på Touriga Nacional, Syrah og Negro Mole fra Algarve, Castelo de Tavira.

 

Quinta do Paral

Jeg mindes umiddelbart ikke at have smagt vine fra denne producent før. Vi er i Alentejo – nærmere bestemt i den lille by Vila de Frades tæt ved Vidigueira. Quinta do Paral med de 85 hektar marker blev i 2017 købt af den tyske forretningsmand Dieter Morszeck, som straks investerede en del i renovering og etablering af et luksushotel og restaurant. De gamle marker, som er mere end 60 år gamle, byder på en lang række såvel portugisiske som internationale druesorter heriblandt også nogle, som ikke ses ofte i Alentejo. Der produceres vin i forskellige serier fra Colheitas, over Reserva og Grand Reserva og Vinhas Velhas til espumante og Talha vin på amforakrukker, hvilket ikke kan undre, da vingården ligger lige i centrum af det traditionelle område for talhavin. Dertil kommer likør og olivenolie.

Quinta do Paral Reserve Tinto 2020: Mørk rubin. Aromatisk og ekspressiv, let parfumeret med røde bær, krydderurter og lavendel. I munden røde bær og florale noter, elegant og fint balanceret med bløde diskrete tanniner. En atypisk Alentejo vin (91).

Efterfølgende smagte jeg to hvide og to røde fra huset, som jeg ikke var bekendt med i forvejen. Først Quinta do Paral Branco 2022, som var et blend af Antão Vaz, Viognier, Verdelho og Vermentino. Derefter Quinta do Paral Vinhas Velhas 2019, som var dejligt et blend af Antão Vaz og Perrum.

De røde var ligeledes først Quinta do Paral Tinto 202, et blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Petit Verdot og Petite Syrah – altså såvel portugisiske som franske druesorter. Dernæst Quinta do Paral Vinhas Velhas 2019 – et dejligt elegant og floralt blend af Aragonez og Tinta Caida.

Et spændende hus, som jeg gerne vil lære endnu bedre at kende. 

 

J. Portugal Ramos Family Estates

J. Portugal Ramos virkede i mange år som anerkendt winemaker og konsulent for mange forskellige vinproducenter rundt om i Portugal. I 1989 etablerede han sit eget projekt med udgangspunkt i Estremoz i Alentejo, men siden er de ekspanderet til Bairrada, Douro og Vinho Verde. I dag har sønnen João Maria overtaget som winemaker – dog med støtte fra faren. Læs mere i min artikel om huset i Vinbladet.

Marques de Borba Vinhas Velhas 2021: Mørk rubin, lys lilla kant. Frisk og fyldig med mørke bær og lidt florale noter samt eukalyptus og mint, også med en vist elegance samt lang hale med bløde tanniner. Fin til kødet (92).

Da jeg dagen efter deltog i en omfattende præsentation af huset i selskab med João Maria (omtale heraf følger) og den danske importør, smagte jeg denne dag kun deres Vinhas de São Lázaro Touriga Nacional 2020.

 

Sogevinus Fine Wines

Den store koncern er mest kendt for sine portvine under store brands som Cálem, Kopke, Burmester og Barros samt en række mindre brands, hvoraf flere dog er ved at blive udfaset. Men de producerer også bordvin fra Burmester og fra Kopkes vingård Quinta de S. Luiz samt ikke mindst fra prestigevingården Quinta da Boavista (læs mere om denne her). Koncernen har et større winemakerteam med Carla Tiago og Carlos Alves i spidsen for portvinsdelen og Richardo Macedo i spidsen for bordvinene. Porteføljen omfatter såvel entry level vine som mere komplekse vine samt ikke mindst også en række udmærkede enkeltmarksvine – især blends, men også enkeltdruevine.

São Luiz Vinhas Velhas 2019: Mørk rubin. Solbær, jordbær og let krydret i næsen. Mørke bær, krydderurter og florale noter, pænt med integrerede tanniner. Endnu en fin vin til kødet (91).

Efterfølgende smagte jeg deres hvidvinsblend Muros de São Luiz Branco 2023, São Luiz Reserve Tinto fra 2021 samt ikke mindst dem fremragende enkeltmarksvin Quinta de São Luiz Vinha Rumilã Tinto 2018. En skøn oplevelse, som også gik fint i spænd med kødretten.

 

Som allerede nævnt var andendagen af roadshowet viet til producenter, som gerne vil ind på det danske marked. Jeg deltog ikke, men kan dog her lige remse op, hvilket producenter der var til stede med region(er) i parentes:

Desviso (Lisboa)

Enoport Wines (Vinho Verden, Tejo, Dão, Lisboa)

Quinta dos Sentidos (Algarve)  

Herdade Paço do Conde (Alentejo)

Baena Mourão (Alentejo)

Lua Cheia – Saven (Vinho Verde, Alentejo, Dão, Douro, Tejo, Setúbal)

Herdade do Rocim (Alentejo, Lisboa, Vinho Verde, Douro, Dão, Açores)

For en god ordens skyld, skal det nævnes, at nogle af dem, dog allerede har nogle af deres vine på det danske marked, men ønsker en bredere repræsentation. Det gælder f.eks. Herdade do Rocim. Quinta dos Sentidos fra Algarve er i øvrigt ejet af det dansk-schweiziske par Charlotte Toubro og Beat Buchmann, som jeg sidste år præsenterede såvel i en artikel om vine fra Algarve i Din Vinguide som på min blog.

Desværre var det måske sidste omgang med Wines of Portugals roadshow i Danmark – for denne gang. Indsatsen var fireårig, startede i 2019 og skulle oprindeligt være afsluttet i 2022. Men da den kørte et par år på lavt blus pga. Corona, blev den forlænget med et par år. Man har dog lov til at håbe på, at de vælger at fortsætte indsatsen på et eller andet niveau eller genoptage den snarest. Ved sidste års fremstød talte jeg med Frederico Falcão, som er direktør for Wines of Portugal, og han udtalte bl.a. om indsatsen i Danmark:

”Vi kan se af tallene, at der er sket en vækst i eksporten af bordvin, men ikke så meget, som vi havde ønsket. Jeg tror derfor, at vi vil fortsætte vores indsat i Danmark nogle år mere.”

Lad os håbe det.

Kopke Colheita og Vintage i fem årgange

 

Jeg kan ikke mindes, at jeg før har været til en smagning af både Vintage portvin og Colheita i fem forskellige årgange. Men det var jeg i Porto sidst i februar, hvor masterblender Carlos Alves fra Sogevinus afholdt masterclass i forbindelse med vinfestivalen Essencia do Vinhos 10 års jubilæum.

Umiddelbart lyder det som at sammenligne pærer og æbler, da der er tale om to forskellige typer af portvin, selv om begge har årgangsbetegnelse. Den første er flasket efter 2-3 år, hvorefter den langsomt udvikler sig og modnes på flasken. Den anden er fadlagret i mindst syv år, men ofte meget længere med dertil hørende udvikling af sekundære noter på bekostning af den friske frugt.

Men det er alligevel en meget illustrativ øvelse, hvor man både kan følge udviklingen gennem tiden af de to typer hver for sig og sammenligne dem på tværs, hvilket samtidig fortæller noget om ens egne præferencer.

Det var Kopke, som var på programmet i årgangene 1987, 1999, 2004, 2012 og 2021. Vintage portvinene var to klassisk Vintage og tre Single Quinta Vintage fra Quinta de São Luiz – Kopkes hovedquinta, som ligger godt midtvejs på vejen fra Regua til Pinhão. Den yngste Colheita var selvfølgelig en fadprøve, at den qua sin unge alder endnu ikke er tappet og frigivet.

Her er mine noter til vinene:

São Luiz Vintage 2021: Blend af 67 % Vinhas Velhas med mere end 35 forskellige druesorter samt 33 % Touriga Nacional. Mørk næsten uigennemsigtig med lilla kant, der farver glasset. Frisk frugt i næsen med mørke kirsebær, jordbær, mørk chokolade og ungdommelig kærnemælk. Pebret og krydret i munden, fin balance, kraftige tanniner, fint potentiale (92).

Colheita 2021 (fadprøve): Rubinrød, ikke så tæt. Godt med primær frugt i næsen, men også lidt tørrede frugter, figner og nødder. Pebret og krydret med godt med frugt og stadig med markante tanniner. Et mellemstadie, som smagsmæssigt falder mellem to stole (88).

São Luiz Vintage 2012: Mørk rubin med lilla kant. Lidt lukket i næsen, kirsebær og andre mørke bær. Pebret og krydret i munden med fin frugt, ikke så kompleks, tørre tanniner i enden (89).

Colheita 2012: Tawnybrun med orange kant og lidt mørkere kerne. Tørrede frugter og nødder. Frisk med høj syre, let cremet, lidt mandel og appelsinskal. Et fint glas (90).

São Luiz Vintage 2004: Mørk rubin, let støvet skær. Røde bær og syrnede kirsebær i næsen. Høj syre, der dominerer lidt vel over frugten, en vis elegance, stadig godt med tanniner (90).

Colheita 2004: Ravfarvet med orange kant og flot skær. Mandel, appelsinskal, figner og andre tørrede frugter. Flot syre og konsistens, let cremet, citrus, tørrede figner og mandel, lang hale. Lettere og elegant stil (92).

Vintage 1999: Rubinrød, lav intensitet. Jordbær og andre røde bær, let oxideret. Syrnede kirsebær, godt med syre, lidt lav på frugt. Fin moden nu (89).

Colheita 1999: Mørk tawnybrun. Flot næse med tørrede frugter og nødder. Dejlig struktur med fin balance, elegant og blød. Et dejlig glas (92).

Vintage 1987: Rødbrun. Røde bær, lidt kaffe, rødkål og en smule marmelade. Blød og rund i munden med fin syre, røde bær, syrnede kirsebær, fin balance (90).

Colheita 1987: Flot ravfarvet. Mandel og appelsinskal i næsen. Dejlig balanceret i munden, let cremet struktur og høj syre, abrikos, appelsinskal og nødder, lang hale med fint lille syrebid, god kompleksitet (94).

 

Mit umiddelbare indtryk er, at Kopke de senere år har opprioriteret Vintage portvine – en antagelse, der også bygger på mine smagninger af husets Vintage efter frigivelsen de senere år. Men tawny og colheita er nu en gang, hvor deres store styrke ligger og især imponerer friskheden og balancen i de ældre colheitas i denne smagning.

Vintage 2021 fra Sogevinus

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

I portvinskredse er det altid spændende at følge med, når producenterne begynder at offentliggøre årets deklarationer, hvilket i år vil sige for årgang 2021. Hvem er med og hvem ikke? Bliver det et klassisk Vintage år, hvor de fleste deklarerer? Eller bliver det et Single Quinta Vintage år, hvor der deklareres fra udvalgte vingårde, men ikke for de klassiske brands vedkommende?

2021 viste sig at blive det sidste. Altså et typisk Single Quinta år. En af de producenter, som var tidligt ude med deres deklarationer, var Sogevinus som valgte at sende to Vintage vine på markedet fra henholdsvis Burmesters Quinta do Arnozelo og Kopkes Quinta S. Luiz.

Jeg fik fadprøver af begge tilsendt, men først lidt om årets høst og vinene.

Vinteren 2021 var kold og med megen regn i februar. Derefter fulgte et mildt forår, men lidt regn i april og en tør og varm sommer, hvilket medførte en tidlig høst. I starten af september fulgte dog endnu en periode med regn, hvilket så at sige delte årets høst i to. Druerne plukket inden regnen var mere koncentrerede i både farve og aroma, hvorimod de senere høstede havde mere friskhed og elegance.

Quinta do Arnozelo

Carlos Alves, som er chefwinemaker for Sogevinus, forklarer:

“The 2021 campaign was defined by the irregular pace of grape maturation, which resulted in low levels of sugar, inducing our winemaking and viticulture teams to work closely with the aim to determine the exact optimum picking dates – an increasingly critical factor in the final quality of the wines”.

Carlos Alves tilføjer, at han især fandt høj kvalitet i blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinto Roriz.

“Although this harvest was a difficult one, we are pleased with the wines it's produced and so far I think the wines will stand out for their elegance rather than structure, and they will certainly age beautifully given their natural acidity – both traits that qualify for excellent wines”, konkluderer Carlos Alves. 

Her følger mine noter. Vinene blev smagt over to dage, så de fik mulighed for at åbne sig lidt mere på andendagen.

 

Burmester Quinta do Arnozelo Vintage 2021

Blend af 35 % Touriga Nacional, 45 % Touriga Franca, 15 % Tinta Roriz og 5 % Alicante Bouschet. Mørk rubin, tæt kerne, lilla kant. Ekspressiv, floral og rimelig frisk næse med kirsebær, jordbær og lidt cassis samt lidt urter, mynte og vanilje. Blød og elegant i munden med jordbær, solbær og florale noter samt lidt esteve og kakao, bløde tanniner, syren kommer i anden omgang og skaber fin balance og efterfølges af en lang hale med syresvip. Fin drikkelig og elegant som ung, men vil også kunne udvikle sig (91).

 

Kopke Quinta S. Luiz Vintage 2021

Blend af 67 % Vinhas Velhas med mere end 35 forskellige druesorter samt 33 % Touriga Nacional. Mørk rubin, dyb, tæt og uigennemsigtig, lilla kant, farver glasset. Masser af moden frugt især mørke bær som brombær og solbær samt blommer, kakao og mørk chokolade. Krydret og pebret i munden med solbær og andre mørke bær, tæt struktur, god dybde, dejlig taktil, men også med en vis elegance samt fin balancerende syre, lidt frugtsødme men tør. Udmærket vin med mellemlangt potentiale (91).

Sagt på en anden måde vinder Arnozelo på den korte bane, men på den lange bane er der nok mere substans i S. Luiz. Det blev derfor uafgjort, men begge fik i øvrigt med pil opad.

 

Lad mig slutteligt nævne, hvilke øvrige deklarationer for 2021, jeg ind til videre har noteret mig. Det gælder følgende producenter og mærker:

Quinta do Noval: Quinta do Noval, Quinta do Noval Nacional og Quinto do Passadouro.

Quinta da Romaneira

Symington Family Estates: Cockburn´s Quinta dos Canais, Dow´s Quinta do Bomfim og Quinta da Senhora da Ribeira, Graham´s Quinta dos Malvedos, Graham´s The Stone Terraces og Warre´s Quinta da Cavadinha .

Churchill´s Quinta da Gricha

Pintas (Wine and Soul)

Flere af ovennævnte fra Symingtons bliver dog ikke frigivet nu, men først senere. Der kom derimod ikke deklareringer fra Fladgate Partnership i år, ligesom jeg intet har hørt fra Sogrape. Listen er givet længere, da en længere række af mindre quintaer og producenter med stor sandsynlig er på vej med vintage 2021, hvis de da ikke allerede har deklareret og udsendt.

Fire gange Vintage 2020 fra Sogevinus

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

2020 blev generelt et Single Quinta år, hvad angår Vintage portvin. Det vil sige, at de fleste huse ikke deklarerede såkaldt klassisk Vintage som blend fra flere forskellige vingårde, men i stedet Vintage fra de vingårde, hvor kvaliteten var god nok.

Men der er undtagelser, og den største undtagelse kom nok fra Sogevinus, som deklarerede klassisk Vintage for deres fire store brands, Cálem, Kopke, Barros og Burmester. Hvad angår Kopke er samtlige druer dog fra Quinta de São Luiz, men da man har skønnet kvaliteten god, er den lanceret som Kopke og ikke som Single Quinta Vintage.

”Allerede lige efter høsten viste vinene ren, moden frugt aroma og en uigennemsigtig farvekoncentration, og det bevarede de gennem lagringstiden, lige til vi besluttede at flaske dem som klassisk Vintage. De er af enestående kvalitet,” udtaler masterblender og winemaker Carlos Alves.

2020 var et svært år og høst – ikke mindst på grund af Covid, men også på grund af ekstreme vejrforhold. Vejret var godt frem til maj, hvor der var behov for regn, men i stedet blev varm og tør, hvilke medførte afsvedne vinmarker.  Regnen kom i august, hvilket gav problemer med meldug, så resultatet blev en betydelig mindre produktion end 2019. Men de druer, der blev høstet, var fremragende og med fint sukkerindhold, hvilket muliggjorde en længere fermentation med god farve og tannin ekstraktion.

”Men al den modgang var det et af de mest udfordrende år i min karriere. Men på trods af dette var det en vintage, der oversteg alle forventninger, og vi mener, at vi har lavet vine med fremragende kvalitet og meget raffinerede tanniner og elegance,” forklarer Carlos Alves .

Jeg modtog fadprøver på alle fire, hvoraf den ene desværre var præget af propsyge, hvorfor der kun er medtaget lidt noter og information og ikke givet point. Vinene blev smagt over to dage, på førstedagen semiblindt.

 

Cálem Vintage 2020

Blend af 45 % Touriga Franca, 20 % Touriga Nacional, 20 % Tinta Roriz og 15 % Sousão fra marker i Douro Superior. Der er produceret 5232 helflasker og 50 magnums.

Mørk rubin, violet kant, uigennemsigtig med tykke gardiner, der farver glasset. Ekspressiv næse med frisk frugt og mørke bær, sorte kirsebær, blommer, violer og lidt sød lakrids. Floral med røde bær, mørke kirsebær og lidt ribenapræg især på førstedagen, let krydret og pebret bund, høj syre og god balance samt pænt med tørre tanniner, forholdsvis kort hale, flot potentiale (91).

 

Kopke Vintage 2020

Blend af 65 % Vinhas Velhas og 35 % Touriga Nacional fra Quinta de São Luiz. Der er produceret 6875 helflasker og 489 magnums.

Mørke bær, violet skær og kant, meget mørk kerne. Frisk frugt og mørke bær, solbær, hyldebær, mynte og andre friske krydderurter, esteve og lavendel, lidt ungdommelig kærnemælkspræg. God struktur i munden, rimelig kompleksitet, mørke bær, florale noter, krydret undertone, tør, kraftige tanniner i anden omgang, pænt potentiale, lang hale med tørre tanniner. Et fint glas (92).

 

Barros Vintage 2020

Blend af 45 % Touriga Nacional, 45 % Touriga Franca, 5 % Tinta Roriz og 5 % Sousão fra marker i såvel Cima Corgo som Baixo Corgo. Der er produceret 5095 helflasker.

Mørk rubin med violet skær og kant. I første omgang med meget skæv næse, som dog siden aftog noget, på andendagen stadig med prop. Røde bær og florale noter, godt med frugt, til den søde side, tørre tanniner i enden. Ikke bedømt.

 

Burmester Vintage 2020

Blend af 40 % Touriga Nacional, 46 % Touriga Franca, 10 % Tinta Roriz og 4 % Alicante Bouschet. Der er produceret 6895 helflasker og 50 magnums.

Mørk rubin med violet skær og kant, uigennemsigtig. På førstedagen lidt tilbageholden næse med mørke bær, på andendagen mere ekspressiv med solbær, hyldebær, røde bær og lidt mynte og eukalyptus samt en smule mokka. Tæt struktur med solbær, brombær og godt med integrerede tanniner, tør med ok kompleksitet, elegant og frisk med høj syre, tørre tanniner i enden, pænt potentiale til udvikling, Faktisk udmærket fra et hus, som ellers mest er kendt for fadlagret portvin (92).

Kopke importeres af ViniPortugal, mens Cálem, Barros og Burmester importeres af COOP.

50 års vine fra Kopke

De omtalte vine er sponseret af producenten.

 

I sommers blev det annonceret, at portvinsinstituttet, IVDP, havde besluttet sig for at indføre nye specialkategorier i form af 50 års hvid portvin, 50 års Tawny og Very Very Old Tawny Port for fadlagret portvin med over 80 år på bagen.

Her næsten et halvt år efter mangler vi stadig at få vinene på markedet. Men enkelte producenter er klar. Det gælder f.eks. Kopke, hvor jeg under et besøg i efterårsferien på deres vingård Quinta da Boavista fik lov at smage de to nye 50 års vine og samtidig fik et par fadprøver med hjem. De er nu gensmagt, men inden mine noter først lidt om baggrunden for de nye kategorier.

Det er på sin vis en længere udvikling på portvinsmarkedet, der har ført til de nye kategorier. For det første er der de seneste 20 år lanceret flere og flere meget gamle fadlagrede portvine. Det startede i 2010 med udgivelsen af Taylor´s Scion og siden fulgte f.eks. 101 fra Barros, Ne Oublie fra Graham´s, Cask 33 fra Sandeman og Gran Cruz Anniversary Edition for nu at nævne en portvin fra hver af de fem store koncerner, men mange mindre producenter (ingen nævnt, ingen glemt) er også fulgt trop. Fælles for portvinene er et flot og eksklusivt design samt et begrænset antal flasker – og dermed selvfølgelig også høje priser.

Men selv om disse gamle vine har kunnet betegne sig som gammel Tawny med brug af et eller flere V´er (V for Velho, det portugisiske ord for gammel) har en officiel kategori altså manglet.

Et andet tegn på udviklingen er, at en del producenter har gjort en dyd ud af at sende ældre portvin på markedet, end kategorien angiver. Det gælder for såvel de yngre typer, hvor en del 10 års Tawny har betydeligt flere år på bagen og derfor nærmere har en smagsprofil som en 20 års. Og det gælder 40 års, eller 40+ som den også betegnes, hvor vine også kan være 10 år ældre eller mere.

Fremover vil det altså være muligt at udsende portvin i begge farvenuancer med alderen 50 år samt de endnu ældre med den officielle betegnelse Very Very Old Tawny. Og det skridt skal hilses velkommen fra min side. En 50 års kategori eksisterer da også i forvejen, når det gælder Madeira, så med det nye tiltag er der så at sige skabt ligevægt de to hedvine imellem.

Gammel fadlaget portvin er naturligvis ikke billig. Som allerede nævnt kommer en del af de mere specielle flasker i dyr og eksklusiv indpakning, men dertil kommer selvfølgelig det faktum, at det koster at have portvin liggende på fade i kælderen gennem flere årtier. Det koster lagerkapacitet, og der skal være tilsyn med fadene, som skal omstikkes og nurses. Og så er der ikke mindst den berømte ”angels share” – altså den mængde god vin, som fordamper. I de første år regnes det for at være 2 % hvert år, der således forsvinder, og masterblender Carlos Alves fra Sogevinus vil således skyde på, at angels share ca. udgør 2/3 af mængden, hvad angår de nye 50 års vine. Det kan godt være vi forbrugere er glade for de gamle portvine, men det er englene så sandelig også.

At netop Kopke hurtigt har meldt sig klar med 50 års vine, kommer ikke som en overraskelse. Hvad enten vi taler om hvid eller rød portvin har de mange gamle fade liggende, hvilket adskillige ældre Colheitas, der kommer på markedet, også vidner om. Sidste år prøvesmagte jeg således to Colheitas, en hvid og en rød, fra 1940 (læs min omtale her).

Angående de to nye blends, skriver Richard Mayson i Decanter, at den yngste vin i 50 års hvid skulle være 48 år gammel og den ældste 60. De mange år på fad har da også givet en betydelig farveændring i den hvide. Som det fremgår af mine noter nedenfor, er der ikke den store farveforskel på den hvide og den røde – dog har sidstnævnte en lidt mere rødbrun kerne. Smagsprofilen er derimod mere forskellig.

Hvornår de to 50 års fra Kopke vil kunne købes hos den danske importør, vides ikke i skrivende stund. Det eneste melding, jeg har kunnet få fra IVDP lyder, at de nye kategorier skulle være godkendt, men at den officielle bekendtgørelse herom i Portugals svar på Statstidende, Diário da República, lader vente på sig. Og så længe godkendelsen altså ikke er officielt offentliggjort, kan producenterne ikke få godkendt vinene. Om forsinkelsen skyldes andet ens langsommelighed i systemet vides ikke. Tilbage er vel blot at vente med tålmodighed og håbe det bedste.

Her er mine noter på de to vine. Smagt førte gang i Portugal og derefter over to dage ved lidt forskellige temperaturer herhjemme.

Kopke 50 års hvid (fadprøve): Ravfarvet med lys orange kant, klar med flot skær. Ekspressiv i næsen med tørrede frugter, citrus, blomster, mandel, abrikos, honning og figner. Dejlig frisk med medium fylde, abrikos, honning, lidt mandel og blomster, meget høj syre som fint balancerer sødmen, rimelig kompleksitet, lang hale med et lidt aggressivt syrebid (95).

Kopke 50 års Tawny (fadprøve): Lys rødbrun kerne, orange kant. Ekspressiv næse med figner, hasselnød og valnød, appelsinskal, karamel, cigarkasse og lidt røgede noter. Intens, kompleks og fyldig i munden med tørrede frugter, figner, nødder, balsamico, høj syre følger i anden omgang, lang flot hale, der bare bliver ved. Et flot glas (96).

PS: Den 4. januar 2022 kom så den officielle bekendtgørelse i Diário da República, så nu er de to 50 års vine offcielt godkendt, så de kan sendes på markedet. Det samme gælder i øvrigt Very Very Old Tawny og Garrafeira.

Rosé fra Kopke

 

Den smagte vin er sponseret af producenten

Kopke er mest kendt for deres portvin – og det med god grund. Det ældste stadig eksisterende portvinshus laver fremragende Tawny med alder og Colheita, og de senere år er kvaliteten af deres Vintage også øget. Se f.eks. min omtale af Vintage 2017 her.

Men som de fleste andre portvinshuse har Kopke også en produktion af bordvin. For en del år siden havde jeg den glæde at blive vist rundt af winemaker Ricardo Macedo på Quinta S. Luiz, hvor han skænkede gavmildt af sine forskellige vine direkte fra de mange fade i kælderen (læs omtalen her).

Nyligt har Kopke lanceret en ny vin i den forholdsvis nye serie Winemakers Collection. Tidligere har der f.eks. været udsendt en reserva som et blend af Arinto og Rabigato. Nu er turen kommet til en rosé lavet udelukkende på druesorten Tinta Cão. Der er tale om nummeret flasker, som alle bærer netop Ricardo Macedos signatur.

 

Kopke Winemakers Collection Tinta Cão 2020

Lavet på 100 % Tinta Cão, 80 % fermenteret på stål, 20 % på brugte træfade. Meget lys laksefarvet. Medium frisk og intens næse med røde bær, hindbær og krydret undertone. Ligeledes pæn intensitet i munden, frisk med røde bær og granatæble, elegant og med underliggende kompleksitet, fin syre og god balance, medium lang hale. En udmærket og gastronomisk rosé, som kan nydes til f.eks. skaldyr eller fisk eller for sig selv som aperitif (89).

 

Vintage 2019 fra Sogevinus

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Det er ikke ualmindeligt, at en portvinsproducent vælger både-og. Altså både at deklarere klassisk Vintage Port for et par af sine brands og Single Quinta Vintage for andre – alt efter de lokale vejrforhold og høsten rundt om på de vingårde, som er tilknyttet de forskellige mærker.

Det skete også for Sogevinus med Vintage 2019, hvor det blev til to klassisk Vintage og to Single Quinta Vintage. Ja, faktisk var der tale om en ren reprise, da de tilsvarende fire vine blev deklareret sidste år (læs min bedømmelsen her).

De senere år fornemmes det, at koncernens winemaker på portvinssiden Carlos Alves har haft større fokus på Vintage, selv om flere af deres brands af gode grunde mest er kendt for Tawny og Colheitas. Det gælder f.eks. Kopke, hvis Vintage 2017 faktisk var glimrende efter min mening. Et brand som Cálem har vi mødt i form af ældre årgange til gode priser, men også her synes der at være potentiale for en større anerkendelse på Vintage-siden, ligesom Barros generelt kunne fortjene større opmærksomhed herhjemme. Og som det fremgår nedenfor, er den nye Single Quinta Vintage fra Burmester faktisk en positiv overraskelse, da jeg normalt ikke er så begejstret for dem på Vintage-siden. Det skal derfor blive spændende at følge udviklingen i årene frem over.

De tilsendte vine var det færdige blend, selv om der står ”cask sample” på labelen, oplyser Carlos Alves. Vinene blev smagt over to dage – første dag semiblindt og anden dag åbent. Inden mine egne noter lidt bemærkninger fra producenten og winemakeren.

 

Burmester Quinta do Arnozelo Vintage 2019

Quintaen ligger på vestre bred i Douro Superior. Høsten startede 16. september, først med Touriga Nacional, derefter Touriga France og sidst Tinta Roriz. Markerne ligger i 200 til 280 meters højde og vender henholdsvist mod nordøst, øst og nordvest. Blend af 55 % Touriga Nacional, 35 % Touriga Franca og 10 % Tinta Roriz.

Mørk rubin, tæt. Fin, frisk og markant duft af solbær, kirsebær, jordbær og florale noter samt krydderier og en smule kakao. Dejlig i munden med såvel røde som mørke bær samt cassis, ok med integrerede tanniner, pænt med pebret bid, fin hale med lidt tørre tanniner. Indbydende med pænt potentiale for udvikling (90).

 

Kopke Quinta S. Luiz Vintage 2019

Quinta S. Luiz ligger på venstre bred i Cima Corgo. Høsten startede den 9. september med tørt vejr og moderate temperaturer. Druerne er fra nord- og nordvestvendte marker fra den lavere og mellemste del (110-135 meters højde) af ejendommen. Blend af 60 % Vinhas Velhas (mere end 80 år gamle, blandede vinmarker) og 40 % Touriga Nacional.

Mørk rubin, tæt, violet kant. Lidt sprittet og lukket i næsen, solbær, brombær og andre mørke bær, lidt røget karakter. Blød og rund i munden med frisk frugt, mørke bær, fin syre, ok med bløde tanniner samt en lang pebret og krydret hale. Rimelig tilgængelig nu og her, kort til medium potentiale (89).

 

Barros Vintage 2019

Klassisk Vintage Port baseret på druer fra marker beliggende mellem Baixo Corgo og Cima Corgo. ”A wine with a balsamic, floral and balanced character”, lyder det fra Carlos Alves. Blend af 35 % Touriga Nacional, 30 % Touriga Franca, 30 % Tinta Roriz og 5 % Sousão.

Mørk rubin, tæt. Fin duft af frisk frugt, røde bær, blomster, sød lakrids og lidt mørk chokolade samt lidt ungdommeligt mælkepræg. Dejlig i munden med røde bær og krydret undertone, lidt til den søde side, men fint balanceret og rimelig elegant, frugtsødme, bløde tanniner samt lidt pebrerede tanniner i halen. Flot imødekommende, men også med pænt potentiale (90).

 

Cálem Vintage 2019

Klassisk Vintage Port fra forskellige marker og terroirs. En Vintage, der er ”robust, full-bodied and vibrant”, siger Carlos Alves. Blend af 30 % Touriga Nacional, 30 % Touriga Franca (30%), 30 % Tinta Roriz og 10 % Sousão.

Mørk rubin, tæt, lilla kant. Lidt diskret og lukket i næsen med brombær, jordbær og andre røde bær samt friske krydderurter. Markant og lidt rustik i munden med masser af mørke bær, lidt urter, pænt med bid, flot balance, kraftige med integrerede tanniner og lidt tørre tanniner i enden. Har brug for tid og har fint potentiale (91).

 

Burmester, Barros og Cálem importeres af COOP. Kopke importeres af ViniPortugal.

Sogevinus Vintage 2018

Omtalte vine er sponseret af producenten

Efter den såkaldte back-to-back deklarering med Vintage 2016 og Vintage 2017 havde de fleste portvinskendere spået, at 2018 ville blive et typisk Single Quinta år. Det er det også blevet et langt stykke hen ad vejen. Men ikke helt.

Meget kunne tyde på, at den gamle tradition med kun tre gange klassisk Vintage på et årti er fortid. I takt med, at winemakerne er blevet dygtigere og den teknik, der benyttes i marken og i kælderen, er blevet forbedret, synes traditionen efterhånden mest at have sin begrundelse i markedsmæssige og økonomiske betragtninger. Vi taler om klonselektion og nøjagtig registrering af mikroklimatiske forhold, så de rigtige druesorter plantes de rigtige steder og plukkes på det helt rigtige tidspunkt. Vi taler om separat vinifikation, temperaturstyring mv. Alt sammen med til at sikre brugbart materiale, så der kan produceres Vintage næsten hvert år. Men ikke hvert år. Alle ingredienser til det ønskede blend skal have den rigtige kvalitet, så hvis en Quinta i den ene ende af Douro leverer perfekt materiale, men den i den anden ikke gør, vil winemakeren sige fra. Endelig skal det ikke afvises, at konkurrencen fra de mange nye producenter og Quintaer, der stort set deklarerer hvert år, kan spille ind på de store huses ønske om at deklarere oftere end for årtier tilbage.

Som det var en overraskelse, at både 2016 og 2017 blev deklareret, er der huse, der har overrasket endnu en gang. Sogrape har meldt om klassisk deklarering, men sprang vel at mærke 2017 over. Taylor´s har deklareret klassisk Vintage, mens andre som spået har valgt Single Quintaer.

For Sogevinus-koncernens vedkommende blev det til halvt af hver. To klassiske Vintage fra Cálem og Barros og to Single Quinta Vintage i form af Kopkes Quinta de S. Luiz og Burmesters Quinta do Arnozelo.

”2018 var et specielt udfordrende år med ugunstige vejrforhold, hvilket resulterede i mindre udbytte, men dog af fremragende kvalitet. Generelt er Vintage 2018 kendetegnet ved deres friskhed, elegance og en fremragende balance mellem sødme og syreniveau”, udtaler winemaker Carlos Alves, som tilføjer at vinene fint repræsenterer de forskellige brands profiler.

Som den første af en række test af den nye Vintage 2018, har jeg prøvesmagt de fire vine fra Sogevinus. Alle vinene, som blev fremsendt fra producenten, var fadprøver i 50 cl. flasker og blev smagt semiblindt den første dag og gensmagt dagen efter samt igen en tredje gang. Nedenfor følger nogle ord om høsten og vinen efterfulgt at min bedømmelse.

Burmester Quinta do Arnozelo Vintage 2018

Quintaen ligger i Douro Superior og var præget af en kold og tør vinter, fulgt af et meget vådt forår, som forsinkede væksten. Den varme sommer og gode vandreserver sikrede dog høsten.

Blend af touriga nacional fra nord-øst vendte marker i 280 meters højde og touriga franca fra østvendte marker i 200 meters højde. Førstnævnte leverer elegance og det aromatiske, franca giver koncentration og struktur. Antal flasker: 6.405.

Mørk rubin. Elegant næse med solbær, jordbær og hyldebær, lidt lukket i starten. God fylde i munden, frisk med solbær og andre mørke bær, lidt mynte, krydret og pebret, frugtsødme, men ellers tør med bløde tanniner og pebret eftersmag. En ganske delikat og elegant vin, dog ikke så kompleks, medium potentiale (89).

Kopke Quinta de S. Luiz Vintage 2018

Quintaen ligger i Cima Corgo på venstre bred af Douro, lige over for Quinta do Crasto. Året var kontrastfuldt. En tør og kold vinter, fulgt af meget regn, ja sågar hagl, i forår og forsommer og så endelig meget varme i august og september, hvor gennemsnitstemperaturen lå på hele 35,8 grader. Heldigvis var der vandreserver nok, så druerne ikke tørrede ud, og bladene beskyttede for solens bagen.

Der er tale om et blend af 50 % touriga nacional og 50 % vinhas velhas med mere end 80 år på bagen fra marker i 110 til 135 meters højde og primært med nord og nord-vest soleksponering. Antal flasker: 4.783.

Mørk rubin med kraftigt violet skær, næsten uigennemsigtig, farver glasset. Lidt lukket i næsen med solbær, brombær og lidt cassis, men også lidt friske urter og violer samt en smule ungdommeligt kærnemælkspræg, som dog aftog ved anden gennemsmagning. Dejlig og fyldig i munden med koncentreret struktur, masser af frisk frugt, mørke bær, cassis, krydret, fin syre samt pebret hale med pænt med tanniner. Faktisk ok og med fint potentiale (90).

Barros Vintage 2018

Klassisk Vintage fra huset, som blev grundlagt i 1913 og overtaget af Sogevinus i 2006. Produceret af druer fra Cima Corgo i et blend med 35 % touriga nacional, 30 % touriga franca, 30 % tinta roriz samt 5 % sousão. Antal flasker: 3.734

Mørk rubin, lilla kant, næste uigennemsigtig. Floral med frisk frugt, røde bær, violer, lidt jordbærgrød, måske lidt diskret. Blød og behagelig i munden, saftig, floral, godt krydret, bløde integrerede tanniner, en del frugtsødme og lidt mineralitet, lidt tendens til marmeladepræg med dog med godt med syre samt krydderier i halen. Faktisk et ok glas, som kan nydes allerede nu, men også lagres, (90).

Cálem Vintage 2018

Klassisk Vintage fra huset, som blev grundlagt i 1859 og overtaget af Sogevinus i 1998. Baseret på druer fra Douro Superior, men fra forskellige terroirs. Blend af touriga nacional (15 %), touriga franca (45 %), tinta roriz (30 %) og sousão (10 %). Antal flasker: 4435.

Mørk rubin, lilla kant, medium intens. Ekspressiv næse med blomster, solbær og lidt kakao og mørk chokolade. Fyldig og blød i munden, let cremet med god frisk frugt, især solbær, fin struktur, godt krydret, indsmigrende i første omgang, men derefter med godt med bløde tanniner og høj syre, meget tør og pebret eftersmag. En fin Vintage med pænt potentiale for udvikling (92).

Generelt er der tale om pæne og solide vine med god friskhed – mere til den elegante side end den robuste. Vil alle kunne udvikle sig, men vil umiddelbart spå Cálem til at have flest år foran sig og Burmester færrest. Cálem er måske et brand, som er lidt overset, men som jeg de senere år faktisk har fundet ganske glimrende på såvel Tawny- som Vintagesiden. Barros vil med Coops overtagelse af agenturet og dermed tydeligere tilstedeværelse i Danmark nok også være værd at følge, hvis man er til deres lidt mere søde stil. Selv om Kopke primært er et Tawny og Colheita hus har der været stigende kvalitet at hente på Vintage siden – ikke mindst med deres Vintage 2017. Quinta de S. Luiz er også ganske hæderlig som repræsentant for Single Quinta Vintage.

Burmester, Barros og Cálem importeres af Coop, Kopke af ViniPortugal.