tirsdag den 19. marts 2024

Madeira og Moscatel på Essencia do Vinho

Portugal tilbyder en stor rigdom og mangfoldighed, hvad angår hedvine. Foruden de tre store; portvin, madeira og moscatel, findes der en række mindre kendte hedvine som f.eks. Carcavelos fra Lissabon-området og dem fra Pico på Azorerne.

Ved vinfestivalen Essencia do Vinho, hvor jeg deltog som medlem af den internationale Top 10 jury (læs her), blev jeg inviteret med til tre masterclasses i hedvine – en med hver af de tre store typer. I et kommende indlæg vil jeg berette nærmere om smagningen med masterblender Carlos Alves, hvor vi smagte Vintage og Colheita fra Kopke i fem årgange. Her skal det handle om de to smagninger med fokus på madeira og moscatel, for selv om jeg ikke tog smagenoter, er de alligevel værd at fortælle om.

 

Madeira

Ønolog Francisco Albuquerque fra Madeira Wine Company stod for den første masterclass. Madeira Wine Company er en sammenslutning af brands, som bl.a. tæller Blandy´s, Leacock, Miles og Cossart Gordon. Læs om mit besøg hos den i Funchal her.



Francisco præsentere både nogle af de forskellige brands og de forskellige druesorter og typer – ligesom der var såvel unge som gamle madeiravine på programmet. Som allerede nævnt blev der ikke taget noter, men smagningen omfattede følgende vine:

Miles Tinta Negra 1999

Cossart Gordon Malvasia 1995

Blandy´s Sercial 1990

Blandy´s Verdelho 1982

Blandy´s Terrantez 1976

Blandy´s Bual 1920

Når druesorterne angives på etiketterne siger reglerne, at 85 % af druerne skal være af den pågældende sort. Men navnene udtrykker også en stil med forskellige sødmegrader. Sercial er således tør eller ekstra tør, Verdelho er halvtør, Bual er halvsød og Malvasia er sød, hvorimod Terrantez og Tinta Negra kan variere alt efter vinificeringen.



Blandt ovennævnte vil jeg især fremhæve Sercial, Verdelho og Terrantez samt ikke mindst den gamle Bual, som virkelige spændende oplevelser. Mellem de smagte vine ved Top 10 smagningen var der i øvrigt også flere fremragende madeiravine: Blandy´s Bual 1976, Justino´s Terrantez 1978, Barbeito Tres Amigos 50 års samt vinen, der blev kåret som smagningen bedste hedvin, Henriques & Henriques Tinta Negra 50 års.

 

 

 

Moscatel

Portugal har faktisk to regioner, hvor der laves moscatel vine, som ikke skal forveksles med de ligeledes søde moscato vine, der ikke tilsættes sprit og derfor ikke er hedvine. De to regioner er Moscatel do Douro og Moscatel de Setúbal. Ved masterclassen om moscatel var det sidstnævnte, det gjaldt, idet smagningen blev ledet af Domingos Soares Franco fra den store Setúbal-producent José Maria da Fonseca.



Domingos præsenterede os bl.a. for to spændende tiltag, han har gjort gennem sin karriere, som nærmer sig afslutningen, idet han officielt er gået på pension. Han er dog stadig aktiv i såvel kælderen som ved smagninger som denne.

Det første er det forsøg, han har gjort, med at bruge cognac og armagnac som tilsætning i stedet for ren druesprit – en idé han fortalte, at han havde fået fra João Nicolau de Almeida, der er tidligere masterblender og direktør for portvinshuset Ramos Pinto og nu sammen med sin familie laver vin og portvin i eget navn fra sin vingård i Douro. Resultatet af at bruge cognac og armagnac er efter min mening glimrende, da det giver en ekstra dimension til moscatelvinene (læs mere her). Vi smagte Armagnac 1998 og Cognac 1998 samt en udgave med begge – den såkaldte NacNac fra 1999.

Efterfølgende smagte vi deres 20 års Moscatel Roxo for at vise, hvad denne anden druesort giver af resultat.



Det næste eksperiment, vi blev præsenteret for, var en genoptagelse af en gammel tradition med at sende moscatelvine med sejlskibe tværs over Atlanten til Brasilien og retur – såkaldt Torna Viagem. Domingos sendte af flere omgange fade med forskellige årgange moscatel ud på sejlturen og beholdt samtidig et fad hjemme i kælderen som reference.

Vi fik den glæde at smage to årgange, nemlig 2016 og 1911, op mod de tilsvarende referencevine, så vi kunne se, om sejlturen havde ændret vinens karakter. Og lad det være sagt med det samme. Det havde den. De, der havde været undervejs, havde en helt anden modnet karakter, større dybde og kompleksitet. Selv mente Domingos, at turen med skibet, lægger 15 år til vinens modning.



Den sidste sejltur foregik i 2017 med skibet Sagres, som sejlede fra Lissabon den 27. april og – efter et par stop ved Afrikas kyst – ankom til Rio de Janeiro. I lasten var et fad med Mosctatel 1911, to fade med Moscatel 2016 samt et fad med Bastardinho 2011. Tidligere tilsvarende ture fandt sted i årene 2000, 2007, 2010 hvor turen gik hele verden rundt samt i 2015.

Der kan peges på flere årsager til, at vinen ændrer karakter. Skibets vuggen på bølgerne, temperaturforskelle og krydsning af ækvator er blandt dem, der nævnes. Det er lidt i tråd med den trend, vi ser flere steder, men at nedsænke vinflasker i havet, hvor tryk, temperatur, lysforhold og bevægelser skaber andre betingelser for vinenes modning, som accelereret samtidig med at syre og friskhed bevares. Læs fx om portugisiske Van Zellers forsøg med Vintage portvin her.

Nogle vil måske mene, at den slags tiltag er ren hokuspokus og udelukkende har markedsføringsværdi. Men efter at have smagt de to udgaver af Torna Viagem moscatel op mod referencevinene, er jeg overbevist om, resultaterne også er reelle. At der så samtidig er god storytelling i det, skal vel ikke trække fra.



I al fald var det en fornøjelse at høre Domingos fortælle om vinene og de eksperimenter, han har foretaget. Og så var det ikke mindst en unik fornøjelse at smage de helt unikke vine fra sejlturen, da de ikke er i almindelig handel.

Som det gjaldt for madeira-vinene var der i øvrigt også moscatels med i Top 10 smagningen, først Excellent Moscatel de Setúbal fra Horácio dos Reis Simões og derefter Secret Spot Moscatel do Douro King fra GR Consultores.

fredag den 8. marts 2024

Årets gang i vinmarken 1 – Vinterbeskæring

 


Det skulle jo næsten prøves. Efter mange års skriveri om portvin og vin og efter utallige smagninger, vil jeg nu prøve at stå i den anden ende af processen. Ude i vinmarken med jord under fødderne og beskærersaks i hånden. 

Det er nu ikke helt ukendt land, jeg betræder. Under mange besøg på vingårde har jeg vandret i vinmarker og fået fortalt om årets gang og de mange processer. I min egen baghave har jeg selv beskåret og opbundet en enlig stok med spisedruer. Jeg har også skrevet om vindyrkning i Danmark for Haveselskabets blad Haven og i den anledning besøgt en dansk vinavler, ligesom jeg løbende har besøgt flere danske vingårde. Og så har jeg for mange år siden - som så mange unge – plukket druer i Frankrig, nærmere bestemt i Beaujolais. Men nu er det blevet lidt mere seriøst, lidt mere forpligtende og lidt mere tidskrævende, men ikke mindre fornøjeligt af den grund.

Sammen med min bror har jeg nemlig lejet mig ind på en vinmark, hvor vi nu bestyrer en række med 66 vinstokke hos den fynske vinproducent Agger Vin. Druesorten er Solaris – den mest populære grønne drue i dansk vinavl. Stokkene blev plantet i 2011 og har altså nu 13 år på bagen, hvorfor de hos Agger Vin kaldes Gl. Solaris i modsætning til de nyplantede.



Vingården ligger på Sydvestfyn, ikke så langt fra Helnæs. Her har Nicolai Agger i ca. 10 år produceret vin og samtidig haft et anlæg til såkaldt parkgolf. De første 4.000 stokke blev plantet i netop 2011, men siden er flere kommet til, så der nu er i alt 6.000 vinstokke. De 5.000 er med de grønne druer Solaris og Ortega beregnet på hvidvin og hedvin, resten med de blå sorter Rondo og Regent, som bliver benyttet til især rosé og hedvin, men også i de bedste år til rødvin. I 2021 blev Agger Vin i øvrigt udnævnt til ”Best National Producer, Denmark” ved det store vinsmagningsevent, Austrian Wine Challenge.

Nicolai Agger har uden held prøvet at sælge vingården. I stedet har han nu valgt at leje stokke ud til wanna-be-vinbønder som mig og min bror. Som lejer forpligtiger vi os til at passe vinstokkene året igennem og høste druerne sidst i september eller først i oktober, ligesom vi inviteres med på sidelinjen i kælderen, når vinen skal laves. Til gengæld får vi efterfølgende udleveret en antal vinflasker svarende til det lejede antal stokke – og for vores vedkommende altså med hvidvin på Solaris.



Forleden var så første dag i vinmarken, idet der skulle vinterbeskæres, så de gamle vinranker fra sidste års høst blev fjernet. Med saksen i hånden vandrede vi rækken igennem og beskar efter anden knop på hver sidegren. Knoppen skulle dog helst være opadvendt, hvilket gør det nemmere at lave espalier. 



Det valgte opbindingssystem hos Agger Vin er som så mange andre steder Guyot-metoden – nærmere bestemt enkelt Guyot med flad bue, hvor den frugtbærende gren ligger langs den nederste tråd hen til den næste vinstok. Enkelt steder er der dog også dobbelt Guyot, altså med en frugtbærende gren til hver side.



Efterfølgende blev de afklippede grene samlet sammen på en trillebør og kørt væk. Godt to timers arbejde, som i løbet af året vil blive fulgt af andre arbejdsdage, hvor der skal etableres espalier, beskæres og udtyndes blade samt ikke mindst høstes.



Målet med initiativet er selvfølgelig ikke kun af få nogle flasker hvidvin hjem i kælderen. Men også hyggeligt samvær og at lære noget. At blive klogere. Som vinskribent har jeg altid søgt at få indsigt i alle aspekter af vinens verden og dermed også i arbejdet, der foregår i marken og i kælderen. At prøve tingene selv, er altid en god lærdom. Og det vil under alle omstændigheder givet højne min respekt for den indsats, de mange vinbønder gør hvert eneste år.

Jeg vil løbende her på bloggen berette om årets gang i vinmarken, ligesom jeg afsluttende vil præsentere resultatet.

mandag den 4. marts 2024

Portugals 10 bedste vine

 


Douro og Dão var topscorere, da priserne for årets 10 bedste vine nyligt blev uddelt i forbindelse med vinfestivalen Essencia do Vinho, som fandt sted sidst i februar i Palácio da Bolsa i Porto. Her blindsmagte et internationalt panel af vinskribenter og sommeliers – heriblandt undertegnede som eneste repræsentant for Danmark – 50 vine udvalgt blandt de bedste, som tidsskriftet Revista de Vinhos havde prøvesmagt sidste år.



Dermed også sagt, at samtlige 50 vine var fremragende hver for sig. Lad mig blot indlede med lidt namedropping blandt de vine, som ikke endte blandt de 10 bedste, hvilket siger noget om niveauet.

Blandt hvidvinene var således Anselmo Mendes´ dejlige enkeltmarksvin Parcela Única Alvarinho 2021, Quinta do Regueiros Jurássico III og Wine & Souls Guru Vinha da Calcada 2020. Blandt de røde befandt sig Quinta Vale D. Marias Vinha da Francisca 2020, Quinta da Boavistas Vinha do Ujo 2019, Estremus 2019 fra João Portugal Ramos, Grande Rocim Reserva 2021, Antónia Adelaide Ferreira 2019 fra Sogrape, Quinta do Monte Xisto Biológico 2021 og Quinta do Crastos Vinha Maria Teresa 2019.

Og endelig blandt de smagte hedvine bør nævnes madeiravinene Blandy´s Bual 1976 og Barbeito Três Amigos 50 års, Excellent Moscatel de Setúbal fra Horácio dos Reis Simões samt portvinene Graham´s The Stone Terraces Vintage 2021, en hvid Colheita fra 1940 fra Quinta Vale D. Maria samt 50 års tawny fra såvel Real Companhia Velhas Quinta das Carvalhas som Vasques de Carvalho.



Men nu til Top 10 priserne. De 10 priser fordeles mellem typerne alt efter hvilke vine, der smages. I år blev der således uddelt to priser til hvidvine, en til rosévine, fem til rødvine og to til hedvine, hvor der faktisk blev smagt hele 11 forskellige. Vinderne blev som følger:

 

1. hvid: Niepoort Vinhos Coche 2021 (Douro)

Coche er Niepoorts tophvidvin fra Douro. Druerne er hentet fra en gammel vinmark med blandede sorter herunder Rabigato, Arinto og Códega do Larinho. Gæret og efterfølgende lagret 12 måneder på fad med delvis malolaktisk gæring. En flot vin i Bourgogne-stil. Niepoort blev i øvrigt tidligere på året af Revista de Vinhos kåret som bedste selskab, hvad angår vinturisme pga. af deres flotte kælder i Gaia.

 

2. hvid: Azores Wine Company Vinhas dos Aards 2020 (Pico, Azorerne)

Endnu en flot og stringent enkeltmarksvin fra Pico på Azorerne lavet af ønologerne Filipe Rocha og António Macanita fra Azores Wine Company, som tidligere har udsendt vine som Vinhas dos Utras og Vinha Centenária. Der er tale om et blend fra en gammel vinmark helt ude ved kysten med øens traditionelle druesorter. Arinto dos Açores udgør op mod 90 %, dertil kommer Verdelho, Alicante Branco og Boal. Lagret 18 måneder på bærmen.


 

1. rosé: Menin Wine Company H.O. Matrona 2022 (Douro)

En klassisk vellavet rosévin fra den gamle vinmark Matrona. Ønologer er Menins egen João Rosa Alves i og Tiago Alves de Sousa. Et blend af mange druesorter herunder 30 % Malvasia Preta, 20 % Baga, 20 % Touriga Franca, 15 % Tinta Amarela og 10 % Mourisco samt 5 % gamle hvide sorter fra Douro.

Menin Wine Company star bag brands som Menin Douro Estates og H.O Wines og producer ca. 300.000 flasker om året fordelt på rødvin, hvidvin, rosé og Vintage portvin.

 


1. rød: Domingos Alves de Sousa Memórias (Douro)

Anden udgave at det særlige blend, der hylder Domingos Alves de Sousa 30 års karriere som vinproducent i Douro. Vinen er sammenstukket af periodens 10 bedste vine herunder de fremragende enkeltmarksvine Vinha do Lordela 2019 og 2016 og Abandonado 2013 samt årgange af Quinta da Gaivosa og Alves de Sousa Reserva Pessoal. Et blend af topvine fra forskellige årgange giver ikke nødvendigvis et superblend, men i dette tilfælde gjorde det.

 

2. rød: Textura Wines D. Áurea 2021 (Dão)

Vi producerer elegante vine, står der på forsiden at Textura Wines hjemmeside. Og som sagt, så gjort – og det gælder også denne dejlige vin fra Dão, som er en hyldes til familiens bedstemor Áurea. Familieejede Textura Wines blev etableret i 2018 og har 28 hektar økologiske vinmarker på Serra da Estrelas skråninger. Der er tale om en vin på 100 % Bastardo fra marker i 600 meters højde, fermenteret med 30 % hele klaser. Ønologer er Luís Seabra og Mariana Salvador.

 

3. rød: 2 CC Segredo 6 Cuvée vinhas velhas (magnum) 2020 (Trás-os-Montes)

Trás-os-Montes er sammen med Beira Interior på vej frem som vinregioner. Bag projektet 2 CC står António Boal, Francisco Costa ”Costinha” og Paulo Nunes. Vinen er baseret på vinmark med mere end 65 år på bagen, som gror i skifferjord. Sorterne er især Touriga Nacional, Tinta Amarela, Touriga Franca og Alicante Bouschet – sorter, som vi også kender fra Douro lige syd for Trás-os-Montes.

 

4. rød: Wine & Soul Pintas 2021 (Douro)

Bag Wine & Soul står det dygtige winemakerpar Sandra Tavares da Silva og Jorge Borges, som har etableret sig i Vale de Mendiz og på Quinta da Manoella. Den gamle mark med blandede sorter, Pintas, leverer både druer til Vintage portvin og rødvin, mens deres top hvidvin hedder Guru. Pintas er i øvrigt opkaldt efter parrets plettede hund.

 

5. rød: Quinta da Perdonda 1. Talhão (1948) 2018 (Dão)

Seriøs Dão-vin baseret på druer fra gammel vinmark i 700 meters højde ved Serra da Estrela – især Baga, men også Jaen og Tinta Amarela. Ønolog er Paulo Nunes.

 


1. hedvin: Henriques & Henriques Tinta Negra 50 års (Madeira)

Madeira-vin nyder større opmærksomhed i Portugal end herhjemme, hvor vi er meget fokuseret på portvin. Det er således langt fra første gang en madeira løber med førsteprisen for hedvine. Henriques & Henriques blev etableret i 1850. I dag ejes de af den store koncern La Martiniquaise, som også ejer Justino´s. Øens mest plantede druesort Tinta Negra har ikke den højeste prestige, men kan levere flotte vine, hvilket denne 50 års vidner om.

 

2. hedvin: Mily Heritage Wine Million & Dirk Niepoort Verídico Very Very Old Tawny 1900 (Vinho do Porto)

Den 124 år gamle portvin er lavet i et samarbejde mellem José Dias og Dirk Niepoort. Der er ikke tale om en colheita, selv om året 1900 opgives, men et blend fra forskellige år. Den er kun udsendt i 150 flasker i vanligt eksklusivt design. Prisen i Portugal er da også opgivet til ikke mindre end 5.900 Euro. Wine Million er skabt af José Dias og har til formål at udsende særlige eksklusive vine. Vinene er baseret på et fad, han arvede af sin far.

 


Som det fremgår opgiver jeg hverken noter eller point ved vinene. En smagning af denne karakter foregår i ret højt tempo, hvorfor det oftest er det umiddelbare udtryk, der belønnes, og ikke fordybelsen. Der er simpelthen ikke tid til at tage noter. Da nogle af rødvinene samtidig blev serveret lidt for kolde, nåede de ikke at komme til deres fulde ret, hvilket kan have haft betydning. Men jeg kan da fortælle, at vi for alle vinene vedkommende befinder os i den øverste ende af skalaen.



Ser jeg på Top 10 listen og min egen pointgivning er der ingen større overraskelser. Netop vinderen blandt hvidvinene, Niepoorts Coche, var den jeg selv gav højeste score. Det samme gjaldt den vindende rosévin.

Blandt de røde kan jeg se, at jeg også gav flotte point til følgende vine: Quinta de Foz de Arouce Vinhas Velhas de Santa Maria 2019 (Beira Atlantico), Casal Santa Maria Grande Reserva Ramisco (Colares), Quinta Vale D. Maria Vinha da Francisca 2020 og Quinta do Crastos altid dejlige enkeltmarksvin Vinha Maria Teresa 2019.

Jeg gav meget høje point til samtlige hedvine herunder Graham´s The Stone Terraces Vintage 2021, som jeg gerne have set få en pris. Men jeg ved også, at Vintage portvin har svære betingelser i forhold til Tawny og andre hedvine i et smagepanel med en klar overvægt af portugisere og brasilianere, som generelt er større fan af de fadlagrede hedvine.



Som allerede nævnt var det Douro og dernæst Dão, der løb med flest priser. Det er sådan set ikke overraskende set med mine øjne, da det både hvad angår hvidvine og rødvine er helt i top i Portugal, ligesom det heller ikke er overraskende, at der igen i år var en hvidvinspris til Azorerne. Godt at se, at den mindre upåagtede region Trás-os-Montes også fik en pris. Det er en af de regioner, som står på min to-do-liste, da jeg gerne vil lære den nærmere at kende.

Slutteligt vil jeg lige nævne, at det internationale program, jeg som jurymedlem var en del af, vanen tro også bøde på frokoster og middage med vinproducenter samt flere masterclasses ved selve festivalen.



Nævnes her skal en udmærket frokost hos Michelin stjernekokken Rui Paula på genåbnede DOP i Porto tæt ved Palácio da Bolsa. Her smagte vi en række udmærkede vine fra Villa Oliveira i Dão og Tapada do Chaves i Alentejo.



Vi var også inviteret en tur på den altid besøgelsesværdige fiskerestaurant O Gaveto i Matosinhos med de to udmærkede producenter Soalheira (Vinho Verde) og Alves de Sousa (Douro) som værter. Ud over at smage og gensmage en række af deres udmærkede vine blev det også til et gensyn med Luis Cerdeira fra Soalheiro samt Tiago og Domingo Alves de Sousa.



Jeg deltog desuden i tre forskellige masterclasses – alle med hedvin som tema. Først med masterblender Francisco Albuquerque fra Madeira Wine Company, derefter med Mr. Moscatel, Domingos Soares Franco fra José Maria da Fonseca og endelig med Carlos Alves fra Sogevinus, hvor vi smagte Kopke Colheita og Vintage op imod hinanden i fem årgange. Mere om disse i et kommende opslag.

fredag den 26. januar 2024

Gensyn med årgang 1994 Vintage Port

For en 10 år siden var jeg med til at arrangere et større event i fynske The Vintage Port Club, hvor vi ville fejre klubbens 25 års jubilæum på bedste vis. Derfor indbød vi til en smagning af 39 forskellige udgaver af Vintage 1994, som på det tidspunkt havde 20 år på bagen.



Nyligt kunne klubben så fejre sit 35 års jubilæum med endnu en 1994-smagning – denne gang dog ”kun” med 13 forskellige udgaver af de nu 30 år gamle vine. Hvordan havde vinene udviklet sig over de 10 år? Ville de samme brands brillere denne gang, eller blev der vendt op og ned på bøtten? Var der stadig udviklingspotentiale i vinene?

Det var nogle af de spørgsmål, man kunne stille sig selv, inden smagningen. Men inden vi går til mine vurderinger og konklusioner først noget om årgangen og om smagningen for 10 år siden.

1994 er en såkaldt klassisk årgang, hvilket vil sige, at et højt antal producenter valgte at deklarere. Henrik Oldenburg opgør det til 46, men dertil kommer varianter, hvor huse har udsendt samme vin eller næsten samme vin under andet navn. Begrebet klassisk årgang kan selvfølgelig diskuteres, da der med de mange nye producenter og antallet af Single Quinta Vintage bliver deklareret en del vintage portvin af god kvalitet hvert eneste år. Men den gængse opfattelse er, at der skal et betydeligt antal til herunder fra de store producenter, hvilket især vil sige Fladgate Partnership og Symington Family Estates, som skal deklarere klassisk Vintage og ikke kun Single Quinta Vintage eller andre andenvine.

Men tilbage til høsten 1994. Der var ikke tale om en stor høst rent kvantitativt, da det regnede meget i foråret, men efter en sommer med fine vejrbetingelser endte kvaliteten med at være høj. Fonseca beskriver f.eks. året således:

”The 1994 harvest was preceded by an ideal growing season, with dry warm weather broken only by a few short periods of rain. In contrast to the preceding three years, there were no periods of very intense heat and this resulted in an evenly-ripened crop, producing musts rich in sugar, anthocyanins and aroma.”

Richard Mayson taler i sin bog ”Port and the Douro” om “outstanding wines, with flesh masking structure at the outset” og påpeger, at vinene er drikkeklare nu, men de bedste dog også holdbare endnu nogle år. Tyske Axel Probst giver året 5 stjerner, og dermed den højeste bedømmelse og tilføjer, at året blev det bedste siden 1977.


Sammen ned Ana Rosas fra Ramos Pinto ved smagningen i 2014

For ti år siden, da vi afholdt den store smagning i Odense, var ikke alle vine helt åbne og drikkeklare, hvilket især gjaldt de helt store vintage-brands. Derfor blev flere huse, som traditionelt har hurtigere modnende vine, bedømt relativt positivt. I min lille (noteløse) beretning fra den gang nævner jeg selv Poças og Borges som eksempler herpå (læs her).


De udenlandske gæster til smagningen: Roy Hersh, Richard Mayson, Ana Rosas og Dominic Symington

Der deltog ca. 40 i smagningen i 2014. Foruden klubmedlemmer gjaldt det inviterede gæster i form af danske og internationale vinskribenter samt gæster fra Portugal. Dominic Symington, Ana Rosas, Richard Mayson og Roy Hersh var således blandt smagerne. Nogle af vinene var der dog kun skaffet et enkelt eksemplar af, hvorfor kun gæsterne og en god håndfuld klubmedlemmer var med ved bordet i det sidste flight, som bl.a. omfattede den senere vinder af smagningen, Quinta do Noval Nacional. Jeg vil sidst i denne artikel sammenligne resultatet fra den gang med resultatet fra smagningen her i januar i år.

De 13 vine, som blev smagt i klubben denne gang omfattede såvel de store klassiske vintage-huse som lidt mindre brands, der dog ofte gør det glimrende i horisontale smagninger. Symington Family Estates var således repræsenteret af både Graham´s og Dow´s, men også Smith Woodhouse, Quarles Harris og Quinta do Vesuvio. Fladgate Partnership deltog med såvel Taylor´s som Fonseca. Ramos Pinto havde ligeledes to vine med, da de 1994 fejrede fredningen af Côa-dalen og dermed Quinta de Ervamoiras fremtid med at udsende såvel klassisk Vintage som Single Quinta Vintage fra Ervamoira.



Her følger mine noter over vinene i den rækkefølge, de blev serveret. Vinene blev serveret semiblindt. Vi kendte altså de 13 portvine, men ikke rækkefølgen. Senere blev det i øvrigt afsløret, at rækkefølgen tog afsæt i vinenes placering ved den store smagning for 10 år siden med de bedst bedømte til sidst. Det var da også tydeligt, at kvaliteten generelt var højere i den sidste halvdel af smagningen end den første.

Serveringstemperaturen var vel kølig, og da lokalet også var meget svalt, tog det desværre lang tid, før vinene var tilstrækkeligt tempereret, hvilket kan have spillet ind i bedømmelsen. Men hellere den vej end den modsatte med for varme vine.

 

Niepoort Vintage 1994: Teglrød med lys kant, ikke intens. Kraftig lugt af eddiestik og apotekerduft. Skarp i munden med tydeligt præg af eddiestik alias volatil syre – et problem, som Niepoort er berygtet for i denne årgang og andre i perioden. Ikke bedømt.

Dow´s Vintage 1994: Mørk rubin, forholdsvis tæt, lysere kant. Røde bær, ribs og florale noter, men også en del kogt frugtgrød. Masser af røde bær, men vel kogt, høj syre, pebret hale (89).

Smith Woodhouse Vintage 1994: Mørk rubin, tæt og næsten uigennemsigtig, lidt brunlige nuancer. Mørke bær, solbær og modne kirsebær i næsen. Fyldig med masser af frugt, lidt vel høj syre, godt krydret, bløde tanniner. Stadig holdbar (92).

Taylor´s Vintage 1994: Mørk rubin med lys kant. Røde bær og syrnede kirsebær. Tør stil med ok balance mellem frugt og syre, krydret, harmonisk. Ganske fint glas, som stadig har potentiale (92).

Quinta do Noval Vintage 1994: Mørk brunrød, uklar. Støvet og rustik næse med kogt rødkål og kogt grød. Bedre i munden, men stadig med en del kogt jordbærgrød samt ribs, ok balance, bløde tanniner. Ikke på Noval-niveau (89).

Quarles Harris Vintage 1994: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Diskret næse med brombær, jordbær og lidt kaffenoter. Forholdsvis tør, høj syre, men lidt tynd på frugt, så syren dominerer lidt vel (90).

Delaforce Vintage 1994: Mørk rubinrød. Syrnede kirsebær og røde bær i næsen. Høj syre og lidt lav på frugt, elegant, men ikke helt i balance (90).

Graham´s Vintage 1994: Flot rubinrød, helt klar. Fin duft af kirsebær og andre røde bær, let krydret. Dejlig og behagelig i munden, høj syre, men fint balanceret, bløde tanniner, pæn lang hale. Stadig holdbar (93).

Fonseca Vintage 1994: Mørk rubin. Mørke bær samt lidt mokka og mørk chokolade. Ganske god i munden med fin balance mellem frugt og syre, bløde tanniner. Stadig holdbar (93).

Ramos Pinto Vintage 1994: Mørk rubin. Elegant næse med røde bær, jordbær, florale noter og lidt krydret. Dejlig i munden med godt med frugt og røde bær, delikat med lang krydret og pebret næse. Et flot glas, som stadig kan holde nogle år (94).

Quinta do Vesuvio Vintage 1994: Mørk rubin. Diskret næse med kirsebær og krydderier. Røde bær, mørk chokolade, cremet struktur, god balance, lang pebret hale, lidt vel høj syre (92).

Quinta da Romaneira Vintage 1994: Mørk rubin. Røde bær, syrnede kirsebær og florale noter. Dejlig i munden med fin balance mellem frugt og syre, krydret og med lang krydret hale, måske lidt vel meget syre (92).

Ramos Pinto Quinta de Ervamoira Vintage 1994: Mørk rubin. Solbær og mørke modne bær. Røde bær, lidt skarp syre og en smule frugtsødme, høj syre, lang hale med pænt med tanniner. Vil stadig udvikle sig (92).



Som det fremgår, gav jeg topkarakterer til Ramos Pinto, Graham´s og Fonseca skarpt efterfulgt af Taylor´s, Smith Woodhouse, Quinta do Vesuvio, Quinta da Romaneira og Quinta de Ervamoira. Skuffende var derimod Dow´s, Quinta do Noval og Niepoort – sidstnævnt med fejl, hvilket den netop er berygtet for at have. Fejl og dårligdomme ved Niepoort og delvist Quinta do Noval var gennemgående ved alle tre borde, som havde forskellige flasker.

Jeg fandt generelt vinene mere åbne og mere modne end ved smagningen 10 år før, hvilket næppe kan overraske. Til gengæld synes jeg, at flere af dem havde lidt problemer med balancen mellem frugt og syre, hvor syren var lidt vel dominerende, men her kan temperaturen have indflydelse. Endelig bør det nævnes, at de fleste vine stadig er levedygtige nogle år endnu.

Deltagerne i smagningen afgav efterfølgende point. Ses bort fra enkelte undtagelser harmonerede den samlede bedømmelse nogenlunde med min. Jeg lå dog lidt højere i min pointgivning, men det er ganske normalt ved den slags udregninger, at gennemsnittet bliver lidt lavere. Vi bedømmer ikke vinene ens. Når det er sagt, skal jeg også indrømme, at jeg gerne honorerer min begejstring for gode vine, i stedet for at være mere forbeholden. Det gælder også, når jeg deltager i smagepaneler hos Din Vinguide eller som dommer ved festivaler og konkurrencer.

Med forbehold for senere finjusteringer fra arrangørernes side blev aftenens samlede Top 5 således med gennemsnitspoint i parentes:

  1. Ramos Pinto Quinta de Ervamoira (91,5)
  2. Graham´s (91,5)
  3. Fonseca (90,8)
  4. Quinta da Romaneira (90,2)
  5. Ramos Pinto (90,2)



Taylor´s, Smith Woodhouse og Quinta do Vesuvio blev rangeret lavere end hos mig, men for sidstnævnte er forklaringen nok en skæv flaske ved et af bordene. Om dette også gælder de andre, skal jeg lade være usagt.

Nogle deltagere udtrykte skuffelse over niveauet, men indrømmede også, at det kunne skyldes for store forventninger. Sammenlignes det samlede resultat med smagningen i 2014, ligger gennemsnitskarakteren faktisk oftest højere ses bort fra enkelte undtagelser herunder Vesuvio, hvor der var en skæv flaske involveret. F.eks. fik Taylor´s 89,4 i snit ved den nye smagning og 88 10 år tidligere, Graham´s fik 91,5 mod 89, Ramos Pinto 90,2 mod 90 og Fonseca 90,8 mod 90.

Så skulle forventningerne afstemmes med resultatet 10 år siden, blev det indfriet. Men et er selvfølgelig gennemsnit – andet den enkelte deltagere egen vurdering.

Endvidere kan det bemærkes, at Niepoort også var med fejl i 2014, ligesom både Quinta do Noval og Dow´s også den gang scorede lavere end deres renommé. Mønstret i hvilke vine, der scorede mest, var altså omtrent det samme den gang som nu. Ramos Pinto og Ervamoira endte f.eks. den gang på henholdsvis en 8. og 4. plads, Graham´s på en 14. plads, Fonseca på en 12. plads og Romaneira på en 5. plads.

Et kig i mine egne noter fra den gang viser i øvrigt, at jeg for ti år siden vurdere Ervamoira helt i top med 95 point og også gav fine point til f.eks. Quarles Harris, Vesuvio, Quinta do Noval, Graham´s, Taylor´s, Ramos Pinto og Delaforce. Blandt de vine, som ikke var med i år, var jeg endvidere glad for Offley Boa Vista, Quinta do Crasto, Estanho og Quinta de la Rosa samt – ikke overraskende – Noval Nacional. Om de alle ville stå distancen i dag er nok tvivlsomt. 

mandag den 22. januar 2024

Wines of Portugal tur 2023 – del 2

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

Sidst i oktober havde Wines of Portugal, som nævnt i mit forrige opslag, inviteret på en rundtur i fem vinregioner og med besøg hos en række producenter. Her blev der smagte en del hvidvine og rødvine på enkeldruer, men selvfølgelig også blends. I dette opslag skal det handle om rødvine og især med fokus på druesorter og dermed også enkeltdruevine.

Og lad os bare indlede med Portugals vel nok mest berømte blå druesort, som spiller en vigtig rolle i såvel portvine som rødvine; Touriga Nacional. Druen har en lang historik, men var tilbage i 1970 næsten truet af udryddelse efter en periode med stort fokus på kvantitet og ikke kvalitet, hvorfor mange hev vinstokke med den lavtydende og lidt besværlige sort op. I dag findes den lille koncentrerede drue over hele landet. Sorten kendes især ved dens florale duft, ofte taler man om violer.

Touriga Nacional blev smagt i flere regioner. Den gamle tvist mellem Douro og Dão gående ud på, hvor den oprindeligt har hjemme, tør jeg ikke tage stilling til. Men hidtil har de bedste enkeltdruevine på Touriga Nacional efter min mening været fra Dão, selv om kvaliteten er øget betydeligt i andre regioner og herunder især Douro. Hvor de første eksempler fra Douro, som jeg smagte for årtier siden, var meget voldsomme og ikke helt harmoniske, findes der i dag langt mere balancerede og elegante vine fra regionen.



Det viste besøget på Maçanitas lille vingård Quinta Senhora do Carmo – ikke at forveksle med den større nabo Quinta Nossa Senhora do Carmo. Her laver søskendeparret Antonio og Joana Maçanita en lang række vine på såvel kendt som mere ukendte druesorter og for de røde vines vedkommende især netop på Touriga Nacional. Vi smagte således såvel deres Letra A og Cima Corgo version fra 2021.



Foruden Letra A laver Maçanita også vine med betegnelsen Letra F. Begge bogstaver referer til det såkaldte Cadastro-system i Douro, som inddeler druerne i seks forskellige kvalitetskategorier ud fra en lang række parametre som beliggenhed, soleksponering, højde, druesorter, jordbund etc. Her står A for det bedste druemateriale og F for det ringeste. Men systemet, som i dag møder en del kritik, er skabt i en anden tid, ligesom det sigter mod portvinsproduktion. Druer fra marker under Letra F kan derfor være fremragende i forhold til skabe vin, som rammer tidsånden, hvor megen sol, frugt og alkohol ikke står øverst på ønskelisten.

Maçanita har derfor fundet gamle vinmarker i højderne med mere ukendte sorter. For de rødes vedkommende gælder det f.eks. sorter som Tinta Carvalha, Dozelinho Tinto, og Tinta Aguiar, men også lidt mere kendte som Bastardo, Tinta Amerela og Mourisco samt selvfølgelig de kendte portvinsdruer, som foruden Touriga Nacional tæller Tinta Roriz (alias Tempranillo) Touriga Francesa, Tinta Barroca og Tinta Cão. Derfor laver Maçanita foruden enkeltdruevine også en del blends med druer fra gamle blandede vinmarker – såkaldte Vinhas Velhas.

Foruden vine fra Maçanita smagte vi på turen også rødvine fra Douro fra Quinta Vale D. Maria, som i dag ejes af Aveleda, og fra João Portugal Ramos. I begge tilfælde var der her tale om blends.


Vinene fra Dom Vicente blev smagt under et besøg hos Solar do Vinho do Dão i Viseu

Touriga Nacional var selvsagt også på programmet under vores besøg i Dão, hvor vi smagte vine fra de tre brands Dom Vicente, Quinta dos Roques og Quinta das Maias – de to sidstnævnte begge ejet af familien Lourenços. Dom Vicente laver i øvrigt også vin i landets sydligste region Algarve under navnet Monte da Ria.

Quinta dos Roques har ca. 40 hektar vinmarker. De leverede tidligere til det lokale kooperativ i Mangualde, men i 90´erne byggede de deres eget vineri. Deres anden vingård Quinta das Maias ligger for foden af Estrella-bjerget.

I Dão er der især tre blå druesorter, som gør sig gældende. Foruden Touriga Nacional gælder det Jaen (alias spanske Mencia), Tinta Roriz og Alfrocheiro og alle benyttes til såvel blends som enkeltdruevine. Vi smagte f.eks. et fint eksempel på Jaen fra Quinta das Maias.

Vinmarker hos Casa Santos Lima i Alenquer i Lisboa

Forsætter vi mod syd bød også Casa Santos Lima i underregionen Alenquer i Lisboa på forskellige røde enkeltdruevine. Vi smagte også her en Touriga Nacional, som bekræftede mig i, at der nok kan laves gode vine på sorten andre steder end i Douro og Dão, men at de dog ikke når helt samme niveau, elegance og kompleksitet. Casa Santos Lima laver også vin i Algarve, og her skal man især lægge mærke til druesorten Negra Mole, som giver nogle spændende vine (læs mere i min artikel om Algarve i Din Vinguide nr. 38, juni 2023).

Taler vi enkeltdruevin skal det endelig nævnes, at vi hos João Portugal Ramos i Alentejo smagte en vin på Baga fra en gammel vinmark på deres vingård Quinta de Foz Arouce i Beira Atlântico. Baga kendes bedst fra Bairrada, men dyrkes altså også i andre regioner i Portugal.

João Maria Portugal Ramos var vært hos João Portugal Ramos i Alentejo

Derudover bød de forskellige producenter som nævnt også på blends, hvor nogle af overnævnte druesorter indgik sammen med andre. At jeg synes det er meget spændende med de mange enkeltdruevine fra Portugal, skal ikke opfattes som en negligering af blends. Når druerne supplerer hinanden på bedste vin og er fint integrerede, er blends fremragende. Det gælder f.eks. både føromtalte vine fra Quinta Vale D. Maria i Douro, Marques de Borbas vinhas velhas fra João Portugal Ramos, Cartuxas Colheita og Reserva samt Casa Santos Limas Opaco, hvis navn faktisk betyder uigennemsigtig, hvilket henviser til de farven på de to benyttede druesorter Sousão og Alicante Bouschet, som begge er kendt for deres dybe farve og sidstnævnte også for sit røde druekød.



Sluttetligt vi jeg lige nævne, at vi hos Cartuxa i Évora i Alentejo også smagte deres fremragende talha-vin – altså en vin, der har gæret og lagret på gamle terrakotta-krukker – også kaldet amforas. Traditionen med at lave amforavin i Alentejo siges at række helt tilbage til romertiden og endda tidligere endnu -akkurat som i  Georgien. De seneste årti er der kommet øget fokus på metoden, hvilket du i øvrigt kan læse mere om i februarudgaven af Din Vinguide, hvor jeg vil have en artikel om talhavin fra Alentejo.



Her følger et fyldigt udvalg af de rødvine – enkeltdruevine som blends – der blev smagt på turen med regionen angivet i parentes. Da en del af vinene blev smagt under mere uformelle omstændigheder er mange af noterne lidt kortfattede, og der gives ikke point.

Vale D. Maria Douro 2020 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Alicante Bouschet. Mørk rubin, dyb og intens med solbær og brombær, men også røde bær og florale noter. Fin struktur og velintegrerede tanniner.

Maçanita Letra F tinto 2021 (Douro): Vinhas Velhas med 27 druesorter. Lys rubinrød. Aromatisk. Masser af røde bær, blomster, kirsebær, krydret. Læskende dejlig, men også med god kompleksitet, godt med frugt og en smule røget bacon samt lidt mynte.

Maçanita As Olgas tinto 2020 (Douro): Blend af 12 druesorter. Rubinrød. Mørke bær og lidt jordbær, krydret, elegant, flot balanceret, lang hale med fin syre.

Maçanita Touriga Nacional Letra A 2021 (Douro): 14 måneder på fad og inox.  Mørk rubin. Floral med mørke bær og violer. Saftig i munden, stor kompleksitet, let krydret, elegant.

Maçanita Touriga Nacional Cima Corgo 2021 (Douro): 14 måneder på fad og inox. Utroligt dejlig og læskende, med mørke bær, florale noter og god kompleksitet.



Maçanita Tinto 2021 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Sousão og Vinhas Velhas. Mørk rubin med mørke bær, især brombær. Pænt med tanniner.

Maçanita Reserva 2021 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Sousão og Vinhas Velhas. Brombær og lidt krydderurt i næsen. Fyldig med godt med tanniner, mørke bær, pænt krydret.

Dom Vicente Reserva Tinto 2017 (Dão): Blend af Touriga Nacional og Alfrocheiro. Frisk frugt, røde bær, blomster. I munden lidt mørkere noter og godt krydret, frisk med bløde tanniner.

Dom Vicente Vinhas Velhas 2017 (Dão):  Mørk rubin. Elegant med god frugt. Elegant, frisk og fyldig med god struktur, dejlig vin i fin balance.

Dom Vicente Touriga Nacional 2017 (Dão):  Mørk rubin. Floral, tæt, lidt mere rustik, godt med tanniner, kraftig, bær og lidt lakrids.


Quinta das Maias Jaen 2019 (Dão): Pænt med tanniner, røde bær, skov, godt krydret.

Quinta dos Roques Touriga Nacional 2019 (Dão): Dejlig floral, lidt skovbund, pænt med flot integrerede tanniner

Quinta dos Roques Reserva 2019 (Dão): Vinhas Velhas. Muskuløs med florale noter, godt krydret og dejlig kompleksitet.

Casa Santos Lima Reserva Tinto 2019 (Lisboa): Blend af Touriga Nacional, Syrah, Tinta Roriz og Alicante Bouchet. Mørke bær i næsen, tydeligt fadpræg, godt med frugt, kraftige tanniner, lang hale.

Casa Santos Lima Colossal Reserva (Lisboa): Mørk og uigennmsigtig, tæt og tung med masser af frugt, fint integrerede tanniner.

Quinta das Setencoastas 2018 (Lisboa): Meget mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Mørke bær, lakrids og moden frugt, saftig, men også lidt marmeladeagtig.



Casa Santos Lima Quid Pro Quo Reserva 2019 (Alentejo): Mørk, tæt. Mørke modne bær, masser af fint integrerede tanniner.

Casa Santos Lima Touriga Nacional 2020 (Lisboa): Mørk og dyb. Floral næse med violer, mærke bær og moden frugt. Tæt med god kompeksitet. Ganske vellavet.

Casa Santos Lima Desperdida Negra Mole 2021 (Algarve): Røde bær, ribs, lidt parfumeret. Dejlig frisk med fin syre og bløde tanniner.

Casa Santos Lima Opaco 2017 (Lisboa): Blend af Sousão og Alicante Bouschet. Meget mørk og dyb, uigennemsigtig. God fylde med masser af frugt, men også frisk og med høj syre, fint struktur og bløde integrerede tanniner. Lidt af en vildbasse.

João Portugal Ramos Dourum Altitude 2021 Tinto (Douro): lidt reduktiv, masser af frisk, ung frugt, brombær og røde bær, lidt kogt jordbærgrød, blød tanniner, lidt peber, hindbær,

João Portugal Ramos Vila Santa 2020 (Alentejo): Bland af Aragonez, Touriga Nacional, Syrah, Alicante Bouschet og Cabernet Sauvignon, 12 måneder på fad. Mørke bær, lidt urter, solbær. Kraftig, fyldig og krydret, men også med friskhed, fint integrerede tanniner.

João Portugal Ramos Marques de Borba vinhas velhas 2020 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet, Aragonez, Castelão og Syrah, 12 måneder på fad. Mørke bær, lidt urter, solbær, godt med frugt, pænt med integrerede tanniner.

João Portugal Ramos Quinta de Foz Arouce vinhas velhas 2017 (Beira Atlântico): Baga, 14 måneder på fad. Mørke kirsebær, blommer og lidt røde bær samt krydderurt. Mange tanniner, men ikke hårde. En dejlig tæmmet Baga.



Cartuxa Monte de Pinheiro tinto 2020 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira, Alicante Bouschet og Syrah. Rubinrød med frisk frugt, hindbær. Frisk, frugtig og læskende i munden, let krydret, helt bløde tanniner.

Cartuxa EA Tinto 2020 (Alentejo). Medium mørk rubin. Røde bær og lidt modne kirsebær. Enkel og ligefrem. Lidt sødme.



Cartuxa Colheita 2019 (Alentejo): Blend af bl.a. Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouschet, lagret 12 måneder på fad og 12 måneder på flaske. Mørk rubin. Mørke bær og lidt lakrids. Typisk klassisk Alentejo-blend med såvel tyngde som friskhed, pænt med tanniner og høj alkohol (15 %).

Cartuxa Reserva 2017 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet og Aragonez, lagret 15 måneder på fad og 36 måneder på flaske. Mørk, tæt og uigennemsigtig. Mørk og kompleks næse med brombær og blommer samt lidt lakrids. Kraftige tanniner, stort lagringspotentiale. Tung og tæt.



Cartuxa Vinha da Talha 2019 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouschet. Mørke bær, lidt røget næse, mineralsk, godt med bid, og tanniner. God syre, frisk, lidt urtet, tørre tanniner i enden.

 

 Læs også første del af beretningen om hvidvinene her.

Maçanita importeres af FineWines, Quinta dos Roques og Maias af Vinho, Casa Santos Lima af Portugisisk Vinkælder, João Portugal Ramos af Hans Just og fås i Menu, Cartuxa af Adelino. Dom Vicente har mig bekendt ikke dansk importør.