onsdag den 3. marts 2021

Vadio i Bairrada

B for Bairrada og B for Baga. Sådan lød overskriften på en artikel, jeg skrev til bladet Din Vinguide sidste år. Her blev enkelte producenter fra den portugisiske vinregion ved kysten mellem Lisboa og Porto fremhævet og prøvesmagt. En af dem, som der desværre ikke blev plads til, var Luís Patrão og hans Vadio. Ham mødte jeg til gengæld forleden ved en lille onlinesmagning, som omfattede fire af hans vine.




Slår man op i en ordbog, betyder vadio landstryger eller vagabond. Men som Luís Patrão kunne fortælle, blev ordet også brugt kærligt i hans barndom, hvis han havde været ude eller væk lidt for længe. Det er altså også en, der strejfer rundt. Ordet kender også fra fadoens verden, hvor der skelnes mellem professionelle fadosangere og så amatørernes fado vadio. Og så var det altså det navn, Luís valgte at lancere sin vine under for godt 15 år siden.

Regionens signaturdrue, Baga, er selvfølgelig også vigtig for Vadio. For det første som eneste druesort i rødvinene og deres Espumante Rosé og for det andet som bidragsyder til hans anden mousserende vin, Espumante Bruto, hvor den supplerer regionens to markante grønne druesorter, Cercial og Bical.

”Vi dyrker Baga og blandt de hvide især Cercial og Bical samt lidt Arinto og Mario Gomes,” fortalte Luís Patrão.

Cercial og Bical udgør det klassiske hvidvinsblend i regionen, hvor den første giver aroma, mens den sidste især giver høj syre. Hvad angår Baga, kan man – alt efter terroir og vinifikation – sammenligne den med to andre druesorter, mente Luís Patrão, nemlig Pinot Noir og Nebbiolo. Nogle fremstiller lettere, elegante vine på Baga, andre mere rustikke vine med kraftige tanniner.

”Selv befinder jeg mig nok et sted midt i mellem. Mere Barbaresco end Barolo.” sagde Luís Patrão.




Luís Patrão startede sit Vadio-projekt i 2005, da han var 24 år gammel. Inden da havde han arbejdet for mastodonten Esporão i Alentejo, ligesom han i dag også er winemaker for Herdade de Coelheiros i Alentejo.

Familien har altid haft vinmarker på deres ejendom i Bairrada, men lavede tidligere kun vin til eget forbrug og solgte så resten af druerne til kooperativer eller de store koncerner. Vadio startede i det små med kun ½ hektar vinmarker, er siden vokset, men er stadig beskedne rent kvantitativ, da produktionen kun er ca. 38.000 flasker om året. Dette er dog ikke usædvanligt i regionen, hvor der er mange små parceller med vinmarker fordelt rundt om og ikke større arealer til storproduktion. Regionen har samlet ca. 7.000 hektar vinmarker med en gennemsnitlig størrelse på 0,2 hektar.

I dag råder Vadio over 7,5 hektar vinmarker fordelt på fire parceller i Vale do Forno, hvilket dog kun dækker 70 % af det samlede forbrug. Resten af druerne tilkøbes, men målet er at blive helt selvforsynende. Terroirmæssigt er regionen præget af nærheden til Atlanterhavet samt en jordbund med især ler og noget kalksten. Faktisk er Bairrada afledt af barro, som betyder ler.

Følgende fire vine blev smagt og gensmagt dagen efter:

 



Espumante Bruto

Blend af 70 % Bical, 20 % Baga og 10 % Cercial fra forskellige årgange (2007-2016) i solera-system, lagret 18 måneder på bærmen og lavet efter Methode Traditionelle. Ravgul med lidt rødlige toner, pænt med medium bobler. Frisk med citrus, moden pære, nødder og brødkrummer samt lidt eksotisk bund. Frisk og sprød med høj syre, god frugt, mineralsk og bagvedliggende dybere kompleksitet, fin balance. En fin gastronomisk Espumante (91).

 



Vadio Branco 2017

60 % Cercial og 40 % Bical. Gulgrøn med grønt skær. Aromatisk, men ikke særlig tiltalende næse med abrikos, moden pære og lidt vegetale noter. Cremet og blød i første omgang, derefter mere skarp med fin syre og god balance, mineralsk, pænt fyldig, ender med en medium lang, let saltet hale (89).

 



Vadio Tinto 2017

100 % Baga, spontangæret, lagret 24 måneder på fransk eg og 12 måneder på flaske. Rubinrød, medium intens. Frisk næse med jordbær og hindbær samt lidt mørkere skovbær og krydret bund, floral. Let og frisk med røde bær, elegant og floral, men også med fin bagvedliggende struktur, bløde integrerede tanniner. Ikke en kompliceret vin, men ganske indbydende og med tydelig Baga-profil (89/90).

 

Grande Vadio 2014

100 % Baga, spontangæret, 24 måneder på fransk eg og 12 måneder på flaske. Rubinrød, mørk kerne. Intens næse med mørke kirsebær, skovbær, florale noter, lidt mørk chokolade og en smule mynte og anden krydderurt. Dejlig tekstur i munden med god frugt, modne mørke kirsebær, elegant med høj syre og flot kompleksitet, flot lang hale. En dejlig Baga, som er drikkeklar nu, men stadig også med flot potentiale for lagring (93).

 

Vadio importeres af Vinho.dk, som også stod bag onlinesmagningen.

mandag den 15. februar 2021

Quinta da Fonte Souto - Symingtons nye projekt i Alentejo

De smagte vine var sponseret af Symington Family Estates


Familien har været i Portugal siden 1882, hvor den unge skotte Andrew James Symington ankom til Porto for at gå ind i tekstil- og portvinsbranchen. I dag er Symington Family Estates en af de allerstørste portvinsproducenter med deres lange række af brands, hvor de største og mest kendte er Graham´s, Dow´s, Cockburn og Warre samt prestigeejendommen Quinta do Vesuvio. Dertil kommer bordvin ligeledes fra Douro under labels som Quinta do Vesuvio, Altano og Prats & Symington.




For et par år siden bevægede familiekoncernen sig for første gang uden for Douroregionen og investerede i en vingård i Alentejo – nærmere bestemt i underregionen Portalegre. Nu er de første vine fra Quinta da Fonte Souto sendt på markedet. Jeg fik mulighed for at teste dem og samtidig smage dem op mod et udvalg af deres vine fra Douro.

Men hvorfor i det hele taget etablere sig i Alentejo?

”Vi har overvejet gennem længere tid at ekspandere uden for Douro og kiggede efter noget interessant med sin egen karakter. Portalegre er med Serra de São Mamede bjergrigt, hvilket lokkede os, da vi ellers var bekymrede for Alentejo på grund af vandmangel,” fortæller Dominic Symington, som har fået ansvaret for det nye projekt.

 

Køligere og mere regn

Bjergkæden Serra de São Mamede strækker sig over ca. 25 km. i det nordlige Alentejo ind mod Spanien med højeste punkt i 1.025 meters højde. Markerne på Quinta da Fonte Souto er placeret mellem 480 og 540 meters højde.




”Vi kalder Portalegre for det andet Alentejo, da det er så forskelligt fra resten af regionen. Druesorterne er stort set de samme, men i Portalegre drager de fordel af de lidt køligere temperaturer især om natten samt større temperaturforskel mellem dag og nat. Det giver en stor friskhed som kendetegn for vinene,” forklarer Dominic Symington og fortsætter:

”Den største fordel er dog rigeligt med nedbør, da vinden, som kommer ind over Alentejo afkøles, når den rammer højderne. Det gør, at der er gode grundvandsreserver, så vinmarkerne er i balance under den lange varme sommer.”

At quintaen og Portalegre er begunstiget med mere regn end sædvanen i Alentejo kan en enkelt sammenligning bevidne. På Quinta da Cavadinha, som er Symingtons mest ”våde” ejendom i Douro, falder der årligt 681 mm nedbør, mens der falder hele 852 mm på Quinta da Fonte Souto.

Fonte Souto betyder direkte oversat kilden i kastanjelunden. Ejendommen er på godt 200 hektarer og med 42 hektar vinmarker samt korkege, kirsebær-, kastanje- og oliventræer. På markerne er der plantet de hvide sorter Arinto og Verdelho, de typiske portugisiske røde sorter Trincadeira, Aragonês (alias Tempranillo), Alfrocheiro, Alicante Bouschet og Touriga Nacional, lidt internationale sorter i form af Syrah og Cabernet Sauvignon samt såkaldt Vinhas Velhas – altså gamle blandede marker med forskellige sorter.




Selv om Quinta da Fonte Souto ligger forholdsvist højt efter Alentejo-målestok, er terroiret dog ikke at sammenligne med Douro, påpeger Dominic Symington:

”Selv om der er bjerge i Portalegre, er der rimeligt fladt i sammenligning med Douro. Quinta da Fonte Souto ligger således på en stor flad hylde med en blanding af granit, lidt skiffer og alluvial.”

 

Tre serier

Der er i første omgang udsendt tre serier af vine fra Quinta da Fonte Souto. Den mere friske og ungdommelige Florão i rød- og hvid udgave, Quinta da Fonte Souto ligeledes i rød og hvid samt en rød prestigevin, Vinha do Souto. Om de tre serier forklarer Dominic selv:

“Det er vores intention, at Florão skal være let drikkelig og lidt over entry level og samtidig være et udtryk for regionen. Quinta da Fonte Souto skal udtrykke quintaen selv, mens vores ambition med Vinha do Souto er, at den skal blive kendt som en portugisisk topvin, som måske ikke bliver lavet alle år.”

Alle tre rødvine er blends med bl.a. Alicante Bouschet – en druesort, som oprindeligt stammer fra Frankrig, men har fundet et nyt hjemland i Portugal og især i netop Alentejo, hvor man finder den både som enkeltdruevin eller i blends. I topvinen Vinha do Souto indgår der således hele 52 % af den blæksorte og noget rustikke drue, som dog blødgøres af 48 % Syrah.

”Vi har besluttet, at vi vil respektere terroir og de lokale karaktertræk, hvor vi laver vin. Derfor bruger vi de klassiske druesorter fra Alentejo samt Syrah, som er adopteret på bedste vis. Alicante Bouschet er meget interessant med det høje syreniveau og ekstremt tanninfyldt, hvorfor den skal vinificeres omhyggeligt og har brug for tid til at modnes,” forklarer Dominic Symington, som ikke vil udelukke, at der også kan komme enkeltdruevine fra Fonte Souto på Alicante Bouschet eller Trincadeira en gang i fremtiden.

Når Symington Family Estates ekspanderer til andre regioner, er det led i en generel udvikling i Portugal, hvor de større producenter spreder sig over flere regioner. Dominic Symington regner da også med, at andre regioner kan komme på tale de kommende år, men kan dog endnu ikke fortælle noget konkret herom.

 

Douro

Symington Family Estates vil dog stadig have Douro som sin primære base. Her er der også en vis spredning i deres portefølje på vinsiden.

Druer fra den store ejendom Quinta do Ataíde bruges til såvel en økologisk vin under quintaens navn som til brandet Altano, der blendes af druer fra flere af familiens quintaer rundt om i Douro.

Under navnet Prats & Symington har familien slået sig sammen med franske Bruno Prats fra Bordeaux, hvor der laves flere vine med afsæt i de to vingårde Quinta de Perdiz og Quinta de Roriz. Topvinen Chryseia regnes for lidt af en kultvin fra regionen.




Endelig er Quinta do Vesuvio lanceret som et andet Bordeaux-slot og det såvel på portvinssiden, hvor der laves Vintage og en enkeltmarks vintage, Capela do Vesuvio, samt rødvin i form af topvinen Quinta do Vesuvio og andenvinen Pombal do Vesuvio.

Jeg har smagt vine fra Ataíde, Prats & Symington og Quinta do Vesuvio i Douro sammen med de nye vine fra Quinta da Fonte Souto. Vinene blev smagt over to dage.

 

Florão Branco 2019

Blend af 50 % Arinto og 50 % Verdelho, ingen skindkontakt, 4 måneder på ståltank. Grøngul, lys. Frisk næse med citrus, vegetale noter og lidt ananas. Frisk, sprød og læskende i munden med citrus og høj syre, tør, medium hale. En enkel, men dejlig frisk og vellavet vin (89).

 

Florão Tinto 2017

Blend af 32 % Aragonez, 25 % Trincadeira, 22 % Cabernet Sauvignon, 9 % Alfrocheiro og 2 % Alicante Bouschet/Syrah, halvdelen lagret 6 måneder på brugte egefade. Mørk rubin, lidt lysere kant. Frisk næse med kirsebær og jordbærgrød. Frisk, ren frugt, kirsebær, jordbær og andre røde frugter, let krydret bund, bløde tanniner. En ligefrem og meget tilgængelig ung vin, som bør nydes lettere afkølet (88).

 



Quinta da Fonte Souto Branco 2017

Blend af 75 % Arinto og 25 % Verdelho, delvist fermenteret på egefad, 60 % lagret 8 måneder på fad med bærmen. Gulgrøn. Ekspressiv med citrus, modne stenfrugter, moden pære og lidt tropiske noter som banan samt nøddeagtige fadnoter, rimelig kompleks. Fed tekstur med godt med frugt, citrus, mandarin, lidt ananas, floral, tydelige fadnoter, men fint balanceret med syre, lang hale med fin syre. Fyldig og balanceret, så fadpræget ikke tager overhånd (91).

 

Quinta da Fonte Souto Tinto 2017

Blend af 40 % Alicante Bouschet, 25 % Trincadeira, 15 % Cabernet Sauvignon, 10 % Syrah og 10 % Alfrocheiro, halvdelen lagret 6 måneder på fransk eg. Mørk rubin, uigennemsigtig kerne, lilla kant. Forholdsvis frisk næse med modne og let syrlige kirsebær, brombær og en smule kakao. Moden frugt, brombær, blommer, kraftig og krydret med god, let cremet tekstur, men også frisk og med fin syre, der topper midtvejs, pænt med bløde tanniner, lang hale, ok potentiale. (91).

 



Vinha de Souto Tinto 2017

Blend af 52 % Alicante Bouschet og 48 % Syrah fra udvalgte marker, 11 måneder på 80 % ny eg og 20 % på brugt. Mørk rubin til violet, lilla kant. Ekspressiv næse med sorte syrnede kirsebær, brombær og lidt solbær, kaffenoter samt lidt friske krydderurter. Fyldig og lækker i munden med moden frugt, mørke bær, lidt lakrids samt lidt friske grønne noter, dejlig kompleksitet, markante, men integrerede tanniner, meget lang hale med en del tørre tanniner. En flot og kraftfuld vin, som dog har brug for tid eller luft, stort potentiale (93).

 


Quinta do Ataíde Tinto 2016

Blend af 60 % Touriga Nacional, 20 % Touriga Franca, 10 % Alicante Bouschet og 10 % field blend, økologisk, lagret 8 måneder på fad. Mørk rubin, svag, lys lilla kant. Frisk næse med røde syrlige kirsebær, brombær, blomster, krydderurter og mynte samt en smule tobak. Frisk med høj syre, ikke så tæt, ren frugt og sort peber, krydderurt, mineralsk og lidt metallisk, let syrlig, en del tanniner, tørre tanniner og peber i halen, fint potentiale (89).

 


Prazo de Roriz Tinto 2018

Blend af 35 % Touriga Franca, 20 % Touriga Nacional, 15 % Tinta Roriz, 10 % Tinta Barroca og 20 % field blend. Mørk rubin, lys kant. Kraftig med frugtduft, solbær, kirsebær, hindbær og lidt vingummi. Frisk i munden med direkte frugt, modne, lidt syrlige kirsebær, ikke så intens og dyb, fin balance, bløde tanniner, krydret hale med lidt tørre tanniner. Fin drikkeklar (89).

 

Post Scriptum de Chryseia Tinto 2018

Blend af 58 % Touriga Nacional, 39 % Touriga Franca og 3 % Tinta Roriz, 12 måneder på fad. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig, lilla kant. Lidt lukket næse med mørke bær, brombær, violer og lidt kaffe. Masser af frugt i munden, høj syre, lækker med god fylde og kompleksitet, mineralsk og krydret, godt med tanniner, lidt vel rå lige nu, har brug for lidt luft, men med stort potentiale (92).

 

Chryseia Tinto 2018

Blend af 55 % Touriga Franca og 45 % Touriga Nacional, 15 måneder på egefad. Mørk violet, dyb sort kerne. Flot ekspressiv næse med godt med frugt, modne bær, violer, floral, lidt balsamico og diskret fadnoter med vanilje. Fylder hele munden, intens, elegant og dejlig kompleks med mørke modne kirsebær, skovbær, flot balance, bløde tanniner, lang hale med markante tanniner. Kan drikkes nu og gemmes (95).

 


Pombal do Vesuvio Tinto 2018

Blend af 50 % Touriga Franca, 45 % Touriga Nacional og 5 % Tinta Amarela, 8 måneder på store og små fade. Mørk violet. Brombær, solbær, cassis, masser af frugt samt florale noter og lidt krydderurt. Elegant, blød og rund i munden, indbydende og flot balanceret, efterfølgende godt med mørke bær og power samt pænt med tanniner. Et dejligt glas med flere lag (92).

 

Quinta do Vesuvio Tinto 2018

Blend af 56 % Touriga Franca, 41 % Touriga Nacional og 3 % Tinta Amarela. Mørk rubin, lilla kant. Flot og intens næse med solbær og andre mørke bær, floral og elegant, men samtidig kraftig og krydret. Flot balance med fin syre, blød og elegant, fin struktur, mørke bær, krydderurter, lidt kaffe og toastede noter på bunden, mineralsk, markante men integrerede tanniner, meget lang, flot og krydret hale med lidt tørre tanniner. En nydelse nu og med stort potentiale (95).


 

Quinta da Fonte Souto importeres af H.J. Hansen og Vinspecialisten

Prats & Symington importeres af Kjær og Sommerfeldt.

mandag den 21. december 2020

Ny bog af Richard Mayson: The Wines of Portugal

 

Omtalte bog er tilsendt af forlaget

 


Richard Mayson har efterhånden en del vinbøger om Portugal bag sig, og nogle af dem er kommet i flere reviderede udgaver. Det gælder først og fremmest hans nok mest kendte bog, ”Port and the Douro”, som selvsagt har fokus på portvin og sidste år udkom i fjerde udgave. Efter min mening en af de bedste bøger overhovedet om emnet. Han har også skrevet en indsigtsfuld bog om ”Madeira” samt et par generelt om portugisisk vin.

Bøgerne om portvin og madeira er begge udkommet i den udmærkede vinserie, The Infinite Ideas Classic Wine Library, som kommer langt omkring geografisk. Her er bogen ”Wines of Portugal” netop udkommet som en form for opdatering af Richard Maysons tidligere bøger ”Portugal´s Wines & Winemakers” fra 1992 og ”The Wines and Vineyards of Portugal” fra 2003. Og lad det være sagt med et samme. Det var tiltrængt med en ny bog, da udviklingen i portugisisk vin er gået meget stærkt de sidste årtier.

”Wines of Portugal” er en glimrende bog, som giver et godt overblik over portugisisk vin historisk set, de mange druesorter og de forskellige vinregioners karakteristika. Den er brugbar både til at blive læst fra ende til anden og efterfølgende som opslagsværk om regioner, druesorter eller producenter.

Det indledende historiske kapitel er fyldigt og sammenkæder på bedste vis landets politiske og økonomiske udvikling med udviklingen indenfor dyrkning og fremstilling af vin. Den store historie og den lille historie er i fin dialog. Noget er selvfølgelig gentagelser fra tilsvarende afsnit i bøgerne om portvin og madeira, da hedvinene jo spiller en stor rolle for Portugal som vinnation, men sådan må det være. Til gengæld er egentlig omtale af portvin og madeira næsten udeladt, da de to vintyper jo har deres egne anbefalelsesværdige bøger.



Som et nyt aspekt i forhold til de andre bøger bygger ”The Wines of Portugal” også på egne erfaringer. I 2004 købte Richard Mayson Quinta do Centro i underregionen Portalegre i Alentejo, men efter nogle år måtte han sande, at det krævede fuld opmærksomhed, hvorfor han i 2018 solgte vingården til Sogrape.

Afsnittet om druesorter er grundigt og fyldigt med glimrende beskrivelser, som fint rammer druernes karakteristika. Han har udvalgt alle de væsentligste af de mere end 340 forskellige druesorter, som IVV (Instituto da Vinha e do Vinho) oplister. Man kunne måske ønske sig, at de ikke var listet efter kvantitet, men også vægtet efter kvalitet.  Blandt de hvide skal man f.eks. et stykke ind i oversigten over ”andre hvide sorter”, før man når til en så væsentlig drue som Encruzado, der gemmer sig mellem langt mere ukendte navne som Douradinha og Escana Cão.

Efter således at have sorterne på plads følger de forskellige regioner – såvel DOC-regioner som Vinho Regional (IGP) – opdelt i fire hovedområder:

  • Altantic Wines fra Vinho Verde i nord, over Bairrada og Lisboa til Algarve – den sidste dog ofte også karakteriseret som værende med Middelhavs-klima, selv om den jo faktisk ikke ligger ved Middelhavet.
  • Mountain Wines med det indre af den nordlige del af landet herunder de vigtige regioner Douro og Dão.
  • Wines of the Plains – altså slettelandet som udgøres af især Tejo og Alentejo.
  • Island Wines, som omfatter Madeira og Azorerne, som begge dog får meget korte omtaler. Produktionen er nu heller ikke stor, men dog voksende, og især vine fra Azorerne har de senere år vundet hæder – og det ganske fortjent.

Man vil altid kunne diskutere valget af producenter, som portrætteres i de forskellige regioner. Som Mayson skriver i indledningen, er det hans personlige valg, og producenterne er ”chosen because of what they are doing now, due to their contribution to history, or both.” Ud over de beskrevne følger dog for hver region en lille liste over andre producenter, som det også er værd at lægge mærke til.

Listen er sådan set udmærket, men dog også lidt ”konservativ”, idet der hovedsagelig er tale om mere etablerede producenter og i langt mindre grad om nye spændende navne, men det kan jo skyldes dels en skæven til tilgængeligheden på det engelske marked eller dels et ønske om, at nye navne lige skal have tid til at etablere sig på sigt.

Blandt nyere navne, jeg personligt kan savne, er f.eks. Quinta de Santiago i Vinho Verde, Quinta de Ventozelo i Douro og Pedro Marques og hans Vale da Capucha i Lisboa, ligesom Herdade do Rocim i Alentejo havde fortjent ikke kun at blive nævnt ved navn.

En ros for måden vine omtales på. Der nævnes såvel topvine som entry-level og med få ord får forfatteren karakteriseret vinene uden, at der er tale om egentlige noter, som risikerer at blive forældet efter få år.

Bogens sidste kapitler handler om rosévin og espumante – Portugals mousserende vin. Det sidste er fint, men måske kunne rosévinen lige så godt indgå på lige fod med hvidvin og rødvin. Samtidig har kapitlet stort set kun fokus på de to store kommercielle brands, Mateus og Lancers, fra henholdsvis Sogrape og José Maria da Fonseca, mens andre kun omtales i noteform. De er betydningsfulde, hvad angår volumen og indtjening, og derfor værd at berette om. Men som i så mange andre vinlande bliver der faktisk i dag lavet meget god og seriøs rosévin i Portugal, så her kunne der være udbygget lidt.

Afslutningsvis følger et mere omfattende register over druesorter, en ordliste og en fyldigt stikordsregister – altså sammen udmærket, når bogen også skal bruges som opslagsværk.

Alt i alt en væsentlig bog om portugisisk vin, som bør være at finde i ethvert fyldigt vinbibliotek. Set med danske øjne kunne man ønske sig, at portvinens store popularitet og udbredelse fik flere og flere til at få øjnene op for de store kvaliteter i portugisisk vin.

 

Richard Mayson: The Wines of Portugal. Infinite Ideas 2020, 356 sider.

Bogen kan bestilles via forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 8. december 2020

Colheita og Tawny fra Boeira

Omtalte vine er sponseret af producenten

 

Der kommer hele tiden nye portvinsmærker, nye typer, nye årgange og nye blends på det danske marked. Det er jo dejligt, da det giver store valgmuligheder både i forhold til smagspræferencer og foretrukne prisniveau.

Det gør sig f.eks. gældende med Boeira – eller Quinta da Boeira som producentens fulde navn er, opkaldt efter quintaen midt i Gaia. Der er tale om prisvenlig portvin, som oftest er lidt til den søde side. Noget af det, jeg har smagt, har jeg fundet ganske fint til prisen, men generelt er der ikke tale om den store kompleksitet.

Jeg fik tilsendt tre vine fra Boeira, som nu har fundet vej til supermarkedernes hylder – to 10 års og en 15 år gammel Colheita. Sidst jeg smagte portvin fra Boeira, var det 40 års Tawny og Very Old Tawny på spray samt den nye Vintage 2018 – altså fra den øverste ende af registret. Denne gang gælder det så betydelig yngre fadlagret Port herunder en hvid.



De tre vine blev smagt over to dage i såvel afkølet som tempereret tilstand. Her er mine noter:

Boeira 10 års White: Ravfarvet til orange. Ekspressiv og sødlig i næsen med abrikos, marcipan og lidt honning og koriander. Fyldig i munden med marcipan, mandarin, mandel, appelsinskal og blomster samt lidt vanilje, vel sød til mine smagsløg, men dog med ok balancerende syre, fin lang og lidt syrlig hale. Skal drikkes kold (85).

Boeira 10 års Tawny: Lys mahognifarvet med lidt rødligt skær og lysere, orange kant. Anonym i næsen, men åbner dog op, som temperaturen stiger, med hasselnødder, marcipan, abrikos, tørrede figner samt en lille smule ribs og andre røde bær. Behagelig i munden med nødder, figner, tørrede frugter og lidt vanilje, igen til den søde side, men med fin friskhed og balancerende syre samt en lang og lidt sprittet hale. Kan fint drikkes afkølet, men ikke så kompliceret (85).

Boeira Colheita 2005: Mørk rødbrun, lidt lys kant. Fyldig næse med hasselnødder, figner, svesker, lidt muskat og karry. Nødder, tørrede frugter og krydderier i munden, fint balanceret med ok friskhed og god syre, men også sødme, som dog er mere afdæmpet pga. syren, slutter med en lang krydret hale med lidt syrekant. Et fint, behageligt glas, som står stærkest i afkølet tilstand (88).


 

fredag den 4. december 2020

Ny bog om sydafrikanske vine

 

Omtalte bog er tilsendt af forfatteren

 

Seneste nummer af vinmagasinet Din Vinguide havde særligt fokus på Sydafrika. Det var sikkert ikke tilfældigt, for bladets redaktør Thomas Rydberg har netop udgivet den første danske bog om sydafrikansk vin. Ud over at være redaktør af Din Vinguide er Rydberg skribent for Ekstra Bladet og forfatter til bogen Spansk Vin – og opskriften i den nye bog er lidt den samme og lig mange andre vinbøger på markedet. Først en mere generel introduktion til landets vin herunder afsnit om historien og om druesorter. Derefter mere opslagsprægede afsnit, som gennemgår regionerne en efter en.

Thomas Rydberg besøgte Sydafrika første gang i 2004 og er siden vendt tilbage næsten årligt. Han har derfor oparbejdet et solidt kendskab til sydafrikansk vin, regioner, druesorter og producenter – nye som gamle.

Sydafrika er det ældste vinland i gruppen af såkaldte ”nye vinlande” – altså vinlande fra andre verdensdele i modsætning til de gamle europæiske vinlande. De første vinstokke blev plantet nær Cape Town i 1655, og den første vin blev fremstillet fire år senere. I mange år var der især fokus på såvel søde dessertvine som kvantitet. Men efter 1994 og enden på apartheidstyret er der sket meget. Landet åbnede sig, winemakere hentede inspiration i Europa, vinproduktionen ekspanderede til nye områder, der blev i højere grad satset på kvalitet, og samtidig søgte landet efter sin egen identitet som vinland.

I dag produceres der vin i seks regioner, 30 distrikter og 92 såkaldte ”wards” med i alt 93.000 hektar vinmarker, hvilket gør landet til den 8. største producent i verden. Og danskerne er vilde med den prisvenlige og ofte kraftige og krydrede sydafrikanske vin. Sydafrika indtager 3. pladsen på landelisten, og Danmark er den 5. største importør af sydafrikansk vin. Alene af den grund er det selvfølgelig tiltrængt med en bog om emnet.

Thomas Rydberg skriver med stor viden, hvorfor der er mange gode informationer at hente i bogen. Det gælder afsnit om historien, om druesorter og om regioner og terroir. Men indimellem savner jeg lidt mere personlig tilstedeværelse og passion – lidt mindre leksikal viden. På det område skiller et spændende afsnit om trends sig dog ud. Her møder vi den erfarne vinmand, som reflekterer og vurderer den seneste udvikling og dermed også guider os ind i fremtiden for sydafrikansk vin – en fremtid, der selvfølgelig byder på langt mere end den typiske sydafrikanske vin fra supermarkedet. Alene mellemoverskrifter som ”Chenin Blanc rykker big time”, ”Man er ved at lære at tøjle Pinotage” og ”Drueavlere på vej ud af mørket”, fortæller deres egen historie.



I afsnittene om de forskellig regioner og områder informeres både om terroir, druesorter og producenter. Enkelte producenter – store som små, nye som gamle – får særlige små omtaler, ligesom der listes anbefalinger til vin op. Det sidste gælder også afsluttende i bogen, hvor de ”101 bedste sydafrikanske vine” listes. Fint med inspiration, men det kunne nu have været dejligt, hvis der lige var sat enkelte ord på stilart og karakter frem for blot namedropping. Men her må man så selv på nettet og finde smagenoter.

Bogen er rigt illustreret og primært med flotte og farvestrålende stockfotos. Det er altid dejligt med billeder, men virker desværre også lidt som en fyldig, overbroderet turistbrochure, som pumpes op med det ene billedopslag efter det andet.

Sidst i bogen følger afsnit om Sydafrika som mål for vinrejsen med lidt anbefalinger af seværdigheder, hoteller og restauranter samt endelig en fyldig ordliste med såvel almene som særlig sydafrikanske begreber samt et grundigt register. Det sidste er fint, da bogen efter læsning er velegnet som opslagsværk.

Så afgjort en læseværdig og informativ bog og fint, at endnu et vinland nu har sig egen bog.

 

 

Thomas Rydberg: Sydafrikansk vin. Rydberg Publishing 2020, 266 sider. Bogen kan købes via Din Vinguide

Foto: Aline Balayer. Stellenbosch fra Wines of South Africa

tirsdag den 1. december 2020

En tur på akademiet

Arrangement og smagning var sponseret af Wines of Portugal


Sidste mandag deltog jeg i et webseminar og smagning arrangeret af Wines of Portugal. Det var et led i deres Wines of Portugal Academy, og efter seancen var der en online prøve, hvorefter man kunne kalde sig certificeret ambassadør.



Selvom jeg sådan set har betragtet mig som ambassadør for portugisisk vin i en del år, valgte jeg at tilmelde mig. For det første med udsigten til godt seks timers intensiv undervisning og repetition i regioner, druesorter og vintyper samt smagning af 16 vine, hvoraf nogle var kendte og andre nye bekendtskaber. For det andet fordi det aldrig kan skade at få papir på sin kunnen og virken.



Det var Daniela Costa, som jeg har mødt et par gange, der stod for kurset. Vi kom vidt omkring. Først noget om den store diversitet i kraft af forskelligt mikroklima og terroir og ikke mindst de mere end 250 indfødte druesorter, hvilket gør Portugal til det land i verden med flest forskellige indfødte druesorter per hektar vinmark. Dernæst fulgte en gennemgang af de 14 forskellige regioner med hovedvægten på de mest kendte samt de 10 druesorter, som Wines of Portugal har valgt at fokusere på, når de promoverer portugisisk vin rundt om i verden: Hvidvinssorterne Alvarinho, Arinto, Encruzado og Fernão Pires (i Bairrada kendt som Maria Gomes) samt rødvinssorterne Baga, Castelão, Tinta Roriz (alias Aragonez), Touriga Franca, Touriga Nacional og Trincadeira. Endelig sluttede Daniela med lidt opsamling herunder om traditionen for at blende på forskellige niveauer (druesorter, marker med forskelligt terroir og forskellige kloner) og afslutningsvis et par ord om vinenes gastronomiske potentiale.



Undervejs smagte vi som nævnt 16 vine. Desværre var de hentet i kun fire regioner, hvilket var lidt ærgerligt. Når vi nu også skulle høre om regioner som Bairrada og Dão, ville det da være fint samtidig at smage et par gode repræsentanter derfra. Og nej, selvfølgelig var det ikke muligt at komme hele vejen rundt, men når Alentejo var repræsenteret med hele otte vine, kunne man have skåret lidt ned her.

Vi smagte nedenstående vine – dog ikke i helt samme rækkefølge. Hver producent eller eksportør var repræsenteret med to vine, og da jeg giver en kort introduktion til producenten, er disse samlet.

 

Quinta do Soalheiro

En af de helt store Vinho Verde producenter og blandt pionererne, når det gælder om at lave fremragende hvidvin på Alvarinho-druen. Soalheiro ligger i underregionen Monção og Melgaço, som netop er førende, når det gælder Alvarinho. Fra quintaen, som ejes af Cerdeira-familien, er der udsigt ned over Minho-floden og grænsen til Spanien. Winemaker er António Luis Cerdeira, som eksperimenterer en del med forskellige metoder til vinificering og lagring. Læs her om mit besøg på quintaen for et par år siden.

Quinta do Soalheiro Allo 2019 (Vinho Verde): Blend af 50 % Alvarinho og 50 % Loureiro. Lys grøngul. Aromatisk med citrus, lidt blomster og lidt mandarin. Sprød, elegant og mineralsk med høj syre, lav alkohol (11,5) og citrus i halen.

Quinta do Soalheiro Clássico 2019 (Vinho Verde): 100 % Alvarinho. Grøngul til strågul. Grønne æbler, citrus og lidt eksotisk bund i næsen. Citrus og lidt eksotiske noter samt lidt honning, høj syre, mineralsk, fin tekstur og friskhed, mere krop og fylde.


 

 J. Portugal Ramos

En af de helt store og kendte producenter. Karrieren startede i 1980 i Alentejo, men han har siden bredt sig til andre regioner: Beiras, Douro (under navnet Duorum) og Vinho Verde, ligesom han har virket som konsulent i regioner som Tejo, Lisboa og Dão. Hovedkvarteret er i Estremoz i Alentejo, og han laver flere forskellige brands fra regionen herunder Marquês de Borba, som blev lanceret i 1997.

Marquês de Borba Colheita Branco 2019 (Alentejo): Blend af Arinto, Antão Vaz og Viognier. Gulgrøn, klar. Aromatisk med pære, citrus og lidt ananas. Fin syrebalance og fin krop, mineralsk, let parfumeret.

Marquês de Borba Colheita Tinto 2019 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira, Touriga Nacional, Alicante Bouchet, Petit Verdot og Merlot, lagret 6 måneder på brugte fade. Rubinrød. Røde bær, kirsebær og jordbær. Fin og ligefrem med syrnede kirsebær, cassis og lidt lakrids, moderate bløde tanniner. Fin drikkelig nu.

  


Quinta dos Avidagos

Familieejet quinta i Douro, der tidligere leverede druer til de store portvinsfirmaer, men siden 1996 har produceret i eget navn. Foruden quintaen af samme navn, som ligger ved Corgo-floden i baglandet bag Regua, ejes tre andre vingårde i Douro. Der laves såvel bordvin som portvin. Et spændende nyt bekendtskab.

Quinta dos Avidagos Arinto Reserva 2019 (Douro): Grøngul. Ekspressiv, lidt parfumeret og eksotisk næse med blomster, citrus og passionsfrugt. Eksotisk, fyldig med ok syre balance og lidt fadpræg. En spændende vin.

Quinta dos Avidagos Branco Reserva 2018 (Douro): Blend af Gouveio, Vital, Arinto og Viosinho, ufiltreret. Grøngul. Diskret i næsen med moden pære og citrus. Dejlig struktur og smag, god frugt, æbler og lidt animalske undertoner, lang hale.  

 


Herdade Paço do Conde

Ejendommen ligger i det sydlige Alentejo ved Guadiana-floden og ejes af familien Castelo Branco. De første vinstokke blev plantet i 1995 og i dag er der 230 hektar vinmarker med såvel portugisiske som internationale sorter. Winemakeren hedder Rui Reguinga, og der produceres forskellige brands – også med afsæt i andre vingårde i området. Under selve navnet Herdade Paço do Conde laves såvel enkeltdruevine som blends.

Herdade Paço do Conde Branco Reserva 2017 (Alentejo): 100 % Antão Vaz, lagret 9 måneder på fad med battonage. Strågul. Parfumeret med smørnoter og tydeligt fadpræg. Fyldig med moden pære, kompleks, til den søde side, lidt vel parfumeret.

Herdade Paço do Conde Tinto Reserva 2018 (Alentejo): Blend af Alicante Bouchet, Syrah og Touriga Nacional. Mørk rubin. Mørke bær, kirsebær og jordbær, lidt florale noter og lidt vanilje. Solbær, kirsebær, koncentreret med høj syre og bløde tanniner, moderat fadpræg. En typisk Alentejo vin.

 


Carmim

Carmim´s fulde navn er “Cooperativa Agrícola de Reguengos de Monsaraz” og blev grundlagt i 1971 af 60 vinbønder. I dag er der ca. 900 medlemmer af kooperativet med samlet 3.600 hektarer vinmarker. Der produceres en lang række brands herunder Reguengos.

Reguengos Selecção Tinto 2019 (Alentejo): 40 % Trincadeira, 40 % Aragonez og 20 % Alicante Bouchet. Rubin med lilla kant og skær. Solbær og jordbærgrød, samt lidt krydderier. Noget rå og spicy, pænt med frugt. Brug for tid.

Reguengos Selecção Tinto Reserva 2017 (Alentejo): Blend af Syrah, Touriga Nacional, Alicante Bouchet og Trincadeira, lagret på fad. Mørk rubin med lilla kant. Solbær og jordnær i næsen. Mørke bær, jordbærgrød og røget bacon, kraftige tanniner. Fint potentiale, har brug for tid.

  


Reynolds Wine Growers

Den engelske Reynolds-familie har lange aner i Portugal – fra Thomas Reynolds slog sig ned i Porto i 1820 til i dag. En gren af familien står således bag Herdade do Mouchao, mens en anden udgør Reynolds Wine Growers, der lige som Mouchao har stort fokus på den importerede druesort Alicante Bouchet. En række af deres vine er signaturvine opkaldt efter familiemedlemmer gennem flere generationer. Julian og Carlos er således far og søn, som står i spidsen for huset i dag.

Carlos Reynolds Tinto 2018 (Alentejo): Aragonez, Alicante Bouchet, Alfrocheira og Trincadeira, 6 måneder på store fade. Mørk rubin, solbær og sorte kirsebær, men også lidt tendens til eddikestik. Let cremet i munden, frisk, med solbær og andre mørke bær.

Julian Reynolds Tinto Reserva 2015 (Alentejo): 50 % Alicante Bouchet, 40 % Touriga Nacional og 10 % Syrah. Mørk rubin med lys kant. Modne syrnede kirsebær, violer og en smule laktose. Krydret og elegant, modne røde bær, florale noter og pænt med tanniner.

  


Wines and Winemakers by Saven

Saven er en sammenslutning af winemakere og producenter og repræsenterer de fleste regioner. Alle har deres egen profil. I Douro er de f.eks. repræsenteret af producenter som Viera de Sousa og Lua Cheia – sidstnævnte laver dog også vine i andre regioner. Winemaker for Lua Cheira i Douro er Francisco Baptista. En anden producent, Herdade Pegos Claros er hjemhørende i DOC Palmela på Setubal-halvøen.

Lua Cheia Andreza Tinto Reserva 2017 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz. Mørk rubin. Mørke og røde bær, violer og blomster, let parfumeret og lidt røget. Let stil med solbær, dejlig kompleks, elegant og med stort potentiale.

Pegos Claros Reserva 2015 (Palmela): 100 % Castelão fra 70 år gammel mark, 12 måneder på brugte fade. Rubin rød med lilla skær. Mørke bær, modne blommer, florale noter og lidt mentol, ikke så intens. Koncentreret, intens og kompleks med masser af frugt samt lidt noter fra fadet, fin syre, flot balanceret med bløde integrerede tanniner. En dejlig vin.

  


Quinta da Devesa

Den gamle quinta ligger i Baixo Corgo tæt på Regua og blev købt af Fortunato-familien i 1941. Devesa producerer vin og portvin med minimal intervention. Herhjemme er de mest kendte for deres hvide portvin med alder, Tawny og Colheita, men de lancerede nyligt deres første vintage portvin i form af årgang 2018. Winemaker er Jorge Sousa Pinto.

Quinta da Devesa Tinto Vinhas Velhas 2013 (Douro): Blend af mere end 20 sorter fra Vinhas Velhas med 80 år på bagen, lagret 12 måneder på fad og 12 måneder på flaske. Mørk rubin med lilla kant. Mørke bør, især brombær og kirsebær, krydret. Fyldig og kompleks med mørke bær, brombær, fin balance og kraftige tanniner. Traditionel Douro stil.

Quinta da Devesa 20 years old white (Port): Gylden, ravfarvet med lys kant. Abrikos, honning, mandel og blomster i næsen. Blød og cremet i munden med orangeskal, abrikos og honning, fin syre til at balancere sødmen, lang hale. Et dejligt glas.




onsdag den 18. november 2020

Smagen af Portugal

A Taste of Portugal. Sådan lød overskriften for et arrangement, som fandt sted for nogen tid siden på restaurant Nr. 2 på Christianshavn. Der var tale om en såkaldt wine & food pairing, hvor portugisiske vine skulle afprøves til forskellige portugisisk inspirerede retter og råvarer. Maden stod køkkenchef Nikolaj Køster for, vinene var sponseret af ViniPortugal, og gæsterne var en god blanding af vinskribenter og sommeliers fra toprestauranter.



Da jeg selv var indbudt til at præsentere de portugisiske vine og fortælle de fremmødte lidt om regioner, klima, druesorter mv., tog jeg ikke selv noter. Men jeg vil da allivel gerne knytte et par ord til især vinene og sammensætningen med mad.



De 11 vine var såvel hvid- og rødvine som espumante og portvin og hentet i fire forskellige regioner: Tavora Varosa, Vinho Verde, Alentejo og Douro. Et ok valg. På den ene side er de tre sidstnævnte nok de tre mest kendte og dermed tilgængelige regioner herhjemme. På den anden side kunne det have været spændende – temaer taget i betragtning – at de to meget gastronomiske vinregioner Dão og Bairrada havde været repræsenteret. Ja, en af serveringerne skreg efter min mening efter en god Bairrada vin.

Nok om det. Her er en kort beskrivelse af de seks serveringer og de tilhørende vine.

 

Mandler og iberico skinke

Hertil blev serveret en espumante, Murganheira Sparkling Super Reserve Brut 2015, fra den lille bjergrige region Tavora Varosa, som ligger mellem Douro og Dão, og som især er kendte for netop mousserende vin. Vinen havde såvel friskhed og fylde og matchede fint mandler og skinke, ligesom den vil være brugbar til andre former for petiscos – Portugals svar på tapas.

 


Saltet makrel med salturt og rygeostcreme og sardiner og tomater på toast

Hertil fik vi to forskellige vine fra Vinho Verde – begge på alvarinho: Alvarinho Pouco Comum 2019 fra Quinta da Lixa og enkeltmarksvinen Parcela Única 2018 fra Anselmo Mendes. Begge aromatiske og friske vine gik fint til sardinerne og var også brugbare til den røgede makrel. Ingen tvivl om, at Vinho Verde gør sig godt til mange fiskeretter.



 

Torsk i kålblade og indbagt brandadetærte

Vinene var et battle mellem Alentejo og Douro i form af henholdsvis Herdade do Sobroso Branco 2019 og Superior Branco 2017 fra Quinta do Crasto – begge blends af typiske hvide sorter. De to vine kunne gå til tærten, men fadpræget i Crastos hvidvin var måske lidt for dominerende i forhold til den mere sarte torsk.

 



Tartar af okse med marv og krydret pølse med grillet brød

To meget forskellige serveringer – en mere sart og en meget krydret – og to forskellige vine i form af Herdade do Sobroso Cellar Selection 2016 fra Alentejo og Réccua Expo Reserve 2014 fra Porto Reccua i Douro. Begge vine kunne drikkes til tartaren uden dog at være et perfekt match, mens den krydrede pølse var alt for kraftig og overtrumfede de ellers markante vine.

 



Grillet gris med agurk og sortfodsgris med bagt rød peber

Her ville jeg nok have foretrukket vine fra fx Bairrada frem for de to eller udmærkede Douro-vine: Batuta 2017 Tinto fra Niepoort og Reserve Old Wines 2017 fra Quinta do Crasto. Begge vine er fremragende, men måske og lidt vel kraftige og krydrede til gris. Bedst gik til de sortfodsgrisen, hvor sødmen i den bagte peberfrugt gav lidt modspil.

 



Blomme-is med crunch og syltede blommer samt mandelkage

Der blev serveret to forskellige portvine – en LBV  2007 fra Porto Reccua og en fadlagret Colheita 2007 fra Niepoort. LBV´en var desværre ikke, som den skulle være – måske skyldet alderen eller måske af andre årsager. Den friske frugt, som kunne have spillet op mod isen, var derfor fraværende. Mandelkagen gik derimod fint med Colheitaen fra Niepoort, som samtidig havde fin syre, så det ikke blev sødt på sødt.

 


Generelt har Portugal mange dejlige gastronomiske vine – både til den mere eksklusive menu på de findere restauranter og til det mere rustikke eller bredde. Den store diversitet, hvad angår terroir, klima og druesorter, giver en bred palette, så der findes noget til det mest. Men samtidig går alt selvfølgelig ikke til det hele. Nogle af ovennævnte sammensætning var udmærkede, andre kunne gå an og andre igen ramte ved siden af. Men jeg håber og tror da, at alle deltagere blev lidt klogere på portugisisk vins muligheder i forhold til menukortet.

 



Ønsker du at læse, hvad andre fik ud af arrangementet, kan jeg henvise til novemberudgaven af Din Vinguide, hvor redaktør Thomas Rydberg skriver om nogle af serveringerne og til et par skribenters blogindlæg: AndersHalskov-Jensen og Frederik Kreutzer.