Årets gang i vinmarken 4 – Espalier og beskæring

 

Måske er vi bare naive og undervurderer arbejdet. I al fald er vi langt mere vant til at trække en prop op og nyde indholdet af vinflasken end det hårde arbejde i vinmarken.

Lørdag eftermiddag var det atter tiden, at vi skulle besøge vores række af vinplanter med sorten Solaris hos Agger Vin. Planterne var groet meget som følge af det varme vejr. Grenene var skudt i vejret og ikke kun det. De var skudt ud til alle sider. Bladede havde vokset sig store, så det hele var blevet tæt. Og der var kommet blomster, hvoraf en del allerede var bestøvet og dermed ved at forvandle sig til klaser af vindruer.

Derfor var det tid til både minimere antallet af skud, så der kun er 12-15 gode skud på hver plante afhængig af alderen, samt tynde lidt ud i bladede for at skaffe mere luft omkring klaserne. Endelig skulle skuddene føres ind mellem de øverste tråde i vores espalier, så de ikke hang ud til siderne. De længste skulle samtidig beskæres lidt.

Vejrudsigten havde varslet køligere vejr, og med udsigt til blot et par timers arbejde drog vi til Sydfyn uden at have taget de store forholdsregler.

Men solen kom frem og den kølige vejrudsigt blev afløst af høje temperaturer. Samtidig var vinplanterne vokset så meget, at de få timers arbejde blev til godt fem af slagsen i den bagende sol. Så det blev en ubehagelig hård dag i vinmarken, hvor vi måtte tage os nogle pauser med vand i skyggen. Men arbejdet blev gjort.

Undervejs dukkede der en fuglerede op, midt i vinplanten. Her prøvede vi at lade blade mv. sidde, så det forblev mest muligt i skjul.

Vi fik minimeret antallet af skud og bakset dem ind imellem de øverste tråde, ligesom vi flere steder fik sat trådene helt op i toppen af stolperne. Dette lyder måske enkelt, men med de længder skuddene havde opnået, skal man faktisk være forsigtigt, så de ikke knækker. Derfor løsner vi først trådene, hvor de er hægtet sammen med trådsamlere eller fasthæftet på stolperne, så vi får større råderum at arbejder i. Samtidig klipper vi de underste skud uden klaser, som udgår fra stammen, samt en del af bladene af for at skaffe luft til druerne.

Næste kapitel venter senere på sommeren, når der skal beskæres. Og derefter kan vi så begynde at se frem til høsten. Billederne viser før og efter beskæring og udtynding.

Sankt Hans i Porto juni 2024

 

Jeg har gjort det til en tradition at tilbringe tiden omkring Sankt Hans i Porto sammen med et par gode portvinsvenner. Her fejrer Porto sin skytshelgen São João, og samtidig afholder portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, et par af sine årlige store events – ceremonien, hvor nye medlemmer optages efterfulgt af en gallamiddag, samt Regattaen med de game portvinsbåde, Barcos Rabelos, på Dourofloden Sankt Hans dag.

Traditionen startede da vi alle sad i bestyrelsen for The Vintage Port Club, og som Cavaleiros i portvinsbroderskabet prioriterer vi at møde frem til begivenhederne, som både er festlige og en god anledning til at møde gamle som nye bekendtskaber og venner fra portvinens verden.

Efterhånden sætter vi danskere et tydeligt aftryk på festlighederne, da også andre finder det værd at deltage, ligesom antallet af danske portvinsbrødre er vokset betydeligt gennem årene. I år var der således tre danskere, der blev optaget i broderskabet heriblandt endnu et medlem af portvinsklubben.

Foruden at deltage i de officielle arrangementer og Sankt Hans fejringen, som altid slutter med et stort, flot fyrværkeri, benytter vi selvfølgelig lejligheden til at besøge lidt portvinshuse. I år var der således arrangeret tre små besøg, men lad os tage det hele kronologisk.

 

Rozès

Vi tog direkte fra lufthavnen til Rozès, hvis besøgslokale og lager ligger lidt oppe bagved i Gaia på den anden side af jernbanen. Dem havde jeg aldrig besøgt i Gaia før, men har dog besøgt flere af deres quintaer i Douro i selskab med direktøren António Saraiva, som nu også står i spidsen for portvinsbroderskabet i sin egenskab af Chanceler.

Det var da også António, som tog imod os og viste os rundt i den lille kælder. Det store lager og alle produktionsfaciliteter er placeret på Quinta de Monsul ved Regua. Rozès blev grundlagt i 1855 af franskmanden Ostende Rozès og har siden 1999 været ejet af den store koncern Vranken Pommery Monopole Group. Kælderen i Gaia blev renoveret i 2020 og er nu indrettet som et flot og rustikt besøgslokale med rindende vand fra en gammel vandledning samt et udvalg af fade i lagerlokalet ved siden af.

Rozès laver også bordvin, men António fortalte, at vin kun udgør en lille del af den samlede produktion – portvin langt det meste. Det største marked er ikke overraskende Frankrig, hvorefter følger Danmark og Portugal.

Det var en fint og gæstfri besøg, hvor vi fik en god snak med António og samtidig en lille smagning. Følgende blev smagt:

Rozès White: Ravfarvet til orange. Duft af mandel, mandarin, ret udviklet næse. Sød med god fylde. Faktisk udmærket af en entry level hvid portvin at være.

Rozès Ruby Reserve: Mørk rubin. Mørke bær, lidt tobak og urter. Frisk i munden med solbær og bløde tanniner. Et ok glas.

Rozès 10 års Tawny: Mørk rødbrun. Stadig med primær frugt i næsen, men også med nødder og figner. Frisk med fin syre, nødder og tørrede frugter.

 

Middag med Vasco Gomes

Om aftenen spiste vi på den udmærkede restaurant ODE Porto Wine House i Ribeira. Her deltog også Vasco Gomes, som tidligere har været på Quinta do Noval, men nu arbejder for Sociedade Agrícola Casa d’Arrochella.

Arrochella-familien er fra Trás-os-Montes regionen i baglandet bag Douro, men rykkede for en 20 år siden ind i Douro også, hvor de har etableret sig tre steder i Douro Superior. De har i alt 80 hektar vinmarker fordelt på Quinta do Cerval, Quinta das Trigueiras og Quinta da Peça, hvor også produktionsfaciliteterne er.

Vasco havde medbragt et par deres vine, Grandes Quintas Reserva og premiumvinen Cerval samt en Vintage Port 2004 fra Quinta da Peça. Fine vine, især Cerval, men da de blev nydt under middagen, blev der ikke tager noter. I øvrigt smagte vi også en Alvarinho fra Adega Mãe.

 

Graham´s

Næste dag bød på hele to besøg, inden ceremonien i broderskabet skulle starte sidst på eftermiddagen. Om formiddagen tog vi en god vandretur rundt i Gaia og op ad bakken til Graham´s, som det var nogle år siden, jeg sidst havde besøgt.

Her fik vi en fin lille rundvisning, hvor vi bl.a. genså de sidste to fade, som Andrew James Symington lagde til side i 1882. Det tredje blev tappet for snart 10 år siden og frigivet i eksklusiv indpakning under navet Ne Oublie (læs min artikel herom i Vinbladet). Den gang hed det sig, at de sidste to fade skulle overlades til kommende generationer af Symingtonfamilien. Det bliver spændende at se, hvad der sker, nu hvor endnu et generationsskifte har fundet sted.

Vi så også det såkaldte Presidential Room med særlige fade, der blive brugt ved besøg af præsidenter og andre statsoverhoveder mv. Navneplader angav hvem, der havde været der, som f.eks. de to portugisiske præsidenter Mário Soares og Jorge Sampaio. Endvidere var der et fad med påskriften ”The Consul”. Det skulle jeg selvfølgelig som portugisisk konsul i Odense og region Syddanmark fotograferes foran, men jeg fik desværre ingen smagsprøve.

Efterfølgende fik vi en lille smagning med gode hapser til. Følgende blev smagt:

Graham´s LBV 2018: Mørk rubin. Solbær og mørke kirsebær. God fylde i munden med høj syre, mørke bær, og mørk chokolade.

Quinta dos Malvedos Vintage 2015: Mørk rubin. God friskhed I næsen med mørke bær, urter og eukalyptus. Indbydende i munden med mørke bær, flot balanceret og med bløde tanniner. En skøn vin netop nu, da den er fint åben, men også med potentiale til fremtiden.

Graham´s 20 års Tawny: Fin tawnyfarve med flot skær. Nødder, figner og lidt orangeskal. Dejlig lød og cremet i munden med god syre, tørrede frugter og nøder. Som altid et dejligt glas.

Endelig fik vi også set det nye, farverige design, som den nye 50 års samt 40 års Tawny fremover vil blive præsenteret i.

 

Ferreira

Næste stop gjaldt Ferreira neden for bakken, hvis lodge mange springer over, da mærket ikke er så kendt og synligt i Danmark. Men Ferreira er faktisk et besøg værd med sin imponerende størrelse, hvor man kommer ind helt nede i bunden ved kajen og ud et par gader længere oppe. Undervejs vandrer man af små brostenbelagte gader, som faktisk en gang har været små stræder mellem huse, inden der blev lagt et stort tag over det hele.

Rundturen var en del af en guidet turisttur med efterfølgende smagning, men faktisk er det interessant ind i mellem også at smage de mindre eksklusive portvine for at lære en producents stil bedre at kende. Vi smagte følgende:

Ferreira White: Citrus, lidt honning og abrikos, lidt vel meget sødme til min smag.

Ferreira 10 års Tawny: Stadig med en del primær frugt, men også mandel og tørrede frugter. Rimelig kraftig og fyldig med lang hale. Et ok glas.

Ferreira LBV 2019: Mørk rubin. Lidt røget og fesen næse med mørke bær og tobak. Mørke bær og sort kirsebær samt lidt kaffenoter, høj syre i anden omgang samt bløde tanniner.

 

Confraria

Derefter var det retur til lejligheden og klæde om til den obligatoriske smoking. Ceremonien for optagelse af nye medlemmer af portvinsbroderskabet fandt som vanligt sted i salen på Palácio da Bolsa med indmarch, optagelse af medlemmer, fremsigelse af broderskabets hyldestskål for portvinen, for portvinsbroderskabet og for portvinsbrødrene.

Tillykke til de tre danskere, som blev optaget herunder Michael Sørensen og Jakob Søfelde-Hansen – sidstnævnte pga. sit engagement med at arrangere portvinsfestivaler i nu fem byer rundt om i Danmark.

Efter ceremonien fulgte den traditionelle march med kavaleri og musik i spidsen ned til Alfândega do Porto ved Dourofloden, hvor der først var reception ved kajen og derefter festmiddag. De forskellige selskaber serverer egne vine rundt om ved bordene, og ved vores bord viste det sig at være Niepoort, der var vært for vinene. Vi smagte først Redoma 2022, derefter Charme 2022 og til desserterne Niepoort Colheita 2003 og Vintage 2000. Vanen tro blev der byttet karafler senere på aften, så frit efter hukommelsen smagte jeg også Vintage 2000 fra Quinta do Noval, Taylor´s, Ramos Pinto med flere.

 

Regatta

Efter den store festivitas Sankt Hans aften, hvor vi nød fyrværkeriet fra vores lejlighed i Ribeira, fulgte dagen efter regattaen med de gamle portvinsbåde, hvor vi havde fået hyre på båden fra Offley. 

Det er nu 7. gang, at jeg er ombord en af bådene, og det begyndte som en reprise af min debut, hvor jeg var på båden fra Ferreira. Bommen knækkede nemlig, da vi hejste sejlet ude ved udmundingen af Douro. Men en øvet sejler ombord fik hurtigt igangsat et nødløsning, hvor bådshagen blev brugt som afstiver og tov bundet om, så sejlet endelig kunne komme til tops, og vi kunne fuldføre sejladsen.

Desværre var vi nu langt efter feltet, og selv om vi kæmpede bravt, nåede vi kun at indhente et par både. Men sådan er livet – og så uforudsigeligt er det at sejle med de gamle portvinsbåde. Jeg blev igen i år sat i arbejdet, idet jeg styrede et af de underste hjørner af sejlet. Det handler om at stramme eller løsne – alt efter, hvilken vej, der er brug for at sejlet skal drejes for at fange vinden.

Vinderplacering måtte vi desværre kigge langt efter. Førstepladsen gik i år til båden fra Cockburn´s skarpt forfulgt af Graham´s og med Dalva på tredjepladsen. Tillykke til de tre teams.

Som vanligt sluttede regattaen med fællesspisning for deltagerne, men desværre har der de seneste år været en tendens til at flere hold vælger ikke at møde frem. Lidt ærgerligt, da det er festlig afslutning på dagen med gode muligheder for at få talt med mange bekendtskaber.

 

Årets gang i vinmarken 3 – begyndende espalier

 

Vinmarken hos Agger Vin på Sydfyn kaldte igen. De varme dage og varmen har været gode ved vinplanterne, som er groet flittigt. Men de gror i forskellige retninger og mange udad, hvilket faktisk har betydet, at nogle er knækket grundet kraftig regn, som tynger dem ned.

Derfor var det tiden at føre de lange ranker ind i mellem de nederste tråde i espalieret, så de i stedet gror opad. Det var en forholdsvis nem opgave, og arbejdsstillingen var langt mere behagelig end under de første besøg. Men vi skulle også være forsigtige, så rankerne ikke knækkede over. Og modsat skulle andre – de der ikke bar blomster – knækkes af, så vinplanten ikke fremover bruger energi på at få dem til at vokse.

Det nemmeste var at løsne trådene, så de kunne løftes op, inden rankerne blev ført på plads. Når alle ranker på begge sider så var placeret mellem trådene – såvel den underste som den næstnederste – kunne de så føres tilbage i den rette højde. Og endelig blev trådene visse steder fæstnet til hinanden med små strips for at holde bedre sammen på rankerne, ligesom enkelte besværlige ranker, der ikke kunne bukkes helt blev fæstnet med strips i stedet.

Herfra kan rankerne så vokse videre indtil det igen er tiden at få dem på plads mellem de øverste tråde. Og når de når toppen, kan beskæring påbegyndes, ligesom sideskud også vil blive skåret væk. Men herom i næste beretning om årets gang i vinmarken – nærmere bestemt hos Agger Vin, hvor jeg sammen med min bror har lejet en række med den grønne druesort Solaris. Med følger forpligtelsen til at passe og pleje de 66 vinstokke, inden vi så kan nyde vinene.

Læs eller genlæs afsnit 1 og afsnit 2 af beretningen.

Simplesmente Vinho 2024

 

Mateus Nicolau de Almeida

Da jeg tidligere på året var inviteret til vinfestivalen Essencia do Vinho i Porto, hvor jeg har med i dommerpanelet, der skulle udpege Portugals 10 bedste vine (læs min omtale her), blev det heldigvis også til et besøg på den mindre og alternative festival, Simplesmente Vinho. Her mødes hvert år en lang række af mindre producenter, som satser på fx naturvine, økologi og mere håndværksmæssige vine sammen med større producenter, der også eksperimenterer.

Simplesmente Vinho er skabt af João Roseira fra Quinta do Infantado som et alternativ til netop Essencia do Vinho, og det er altid en fornøjelse at deltage, da mange upcoming winemakere dukker op og giver et indblik i, hvad der rører sig inden for portugisisk vin. De fleste af de godt 100 producenter er i sagens natur fra Portugal, men også en del spanske vinhuse møder hvert år frem, ligesom der var deltagere fra Georgien.

Det blev desværre kun til nogle timers besøg og begrænset noteskrivning. Men her følger et indblik i, hvad jeg valgte at smage i år. Hvor jeg har kendskab til dansk importør, er denne opført. Har jeg overset nogen, er I velkomne til at kontakte mig.

 

Sem Igual, Vinho Verde

Jeg lagde ud med lidt Vinho Verde og et gensyn med Leila og João Camizão, der tilsammen udgør Sem Igual. Jeg har mødt parret nogle gange før, men det var et stykke tid siden, at jeg havde smagt deres vine. Det blev til tre forskellige – først et blend af 70 % Arinto og 30 % Azal, dernæst deres 100 % Azal og endelig et blend af Alvarinho, Arinto og Azal, som havde fået skindkontakt. Alle tre fine vine, og jeg er efterhånden nogle gange blevet positivt overrasket om Azal, der står helt i skyggen af regionens mere kendte druesorter som Alvarinho, Loureiro og Avesso.

Sem Igual importeres af Vinloungen.

 

Mateus Nicolau de Almeida, Douro

Mateus Nicolau de Almeida er søn af João Nicolau de Almeida, som i mange år var masterblender og stod i spidsen for Ramos Pinto. João har trukket sig tilbage og laver nu vin sammen med familien på Quinta do Monte Xisto i Douro Superior (læs mere her). Foruden at medvirke i familieforetagendet laver Mateus også vine under eget navn. Han har især udmærket sig med to udmærkede terroirbaserede serier af økologiske vine. Rødvinene hedder Trans Douro Express og er fra de tre forskellige underregioner i Douro, Baixo Corgo, Cima Corgo og Douro Superior. En glimrende måde at få forståelse af de terroirmæssige forskelle.

Hvidvinene under navnet Eremitas er alle lavet på druesorten Rabigato, men fra forskellige marker. Jeg smagte alle tre: Amon de Kélia 2022, Antão do Deserto 2020 og Paulo de Tebas 2019 samt hans Curral Teles 2021, hvor der arbejdes mere i kælderen. De er alle glimrende, stringente, friske og mineralske.

Som noget nyt er Mateus sammen med hustruen Teresa Ameztoy også begyndt at lave portvin, hvilket jeg selvfølgelig var nysgerrig efter at smage. De har udsendt to forskellige; Ameztoy & Almeida Lágrima og Ameztoy & Almeida Ruby Seco. Den første var selvfølgelig sød, men ikke med nær så dominerende sødme som andre af typen og også med en del friskhed. Rubyen var meget tør og med en fin og fyldig struktur samt godt med tanniner. Kategoriseret som Ruby, men kunne sagtens i en blindsmagning gå for at være Reserva eller sågar LBV.

Mateus Nicolau de Almeida importeres af Portugisisk Vinkælder.

 

Poças, Douro

Blandt de store producenter, som dukker op med deres mere eksperimentelle vine, er portvinshuset Poças. Foruden portvin laver de udmærkede Dourovine. Lad mig her blot nævne de to fremragende topvine; den hvide Branco da Ribeira og den røde Símbolo. Men derudover står de bag serien ”Fora da Série” (uden for serien), hvor de eksperimenterer med druesorter og vinifikation.

Jeg har tidligere smagt deres orangevin lavet på Arinto og Códega. Denne gang smagte jeg hvidvinen Scuba 2022, hvor hele klaser af Arinto er nedsænket i Arinto druesaft under gæringen og efterfølgende lagret 9 måneder på fransk eg. Spændende. Jeg smagte også Plan B 2021, som er et blend af Gouveio og Rabigato, og endelig smagte jeg en helt speciel ca. 25 års tawny kaldet ”Fora da Série Bonificador Tawny”, en meget intens og fyldig tawny.

Poças importeres af Løgismose

 

Vieira de Sousa, Douro

En anden portvinsproducent, som gerne er med på Simplesmente Vinho, er Vieira de Sousa med søstrene Luísa og Maria Borges i spidsen og førstnævnte som winemaker. Det er altid spædende at se, hvad de har med, og denne gang præsenterede Luísa mig et par rødvine og nogle portvine. Jeg lagde ud med deres saftige Tinta Francisca 2022 efterfulgt af et par blend, Alice Vieira de Sousa 2022 og Reserva 2022.

Senere smagte jeg tre portvine, en Lagrima, Ruby 2021 og ikke mindst LBV 2019, som var mere tør end vanligt og med fin struktur. En klar anbefaling fra min side af.

Vieira de Sousa importeres af DrikPortvin

 

Adega do Vulcaõ, Azorerne

Dernæst tog jeg en tur på vulkaner – nærmere bestemt Adega do Vulcaõ, der blev grundlagt på Faial-øen på Azorerne af et italienske par, men siden også er bredt sig til den mere kendte vulkanø Pico, som har vundet stor popularitet med sine stringente og mineralske hvidvine.

Jeg smagte tre vine. Først Ameixabra, som er et spændende blend af druesorten Arinto dos Açores fra henholdsvis Faial og Pico. Den blev smagt både i årgang 2021 og 2022. Dernæst fulgte Terra Brum do Pico 2022 på samme druesort, men udelukkende fra marken Solar Terra Brum på Pico. Og endelig fulgte Pé de Monte 2022 med druer fra en blandet gammel vinmark. En flot vin.

 

Carlos Raposo, Dão

Carlos Raposo, som tidligere har assisteret Dirk Niepoort, men nu slår sine folder i især Dão, var også til stede. Jeg smagte en længere række vine i såvel hvide som røde udgaver. De hvide var Ideal Branco 2021 og Definido Branco 2021. De røde var Ideal Tinto 2020 og Definido Tinto 2020 og endelig Impercivel Touriga Nacional 2021. Alle udmærkede, velbalancerede og velsmagende vine med en elegant Dão-profil. Læs mere om Carlos Raposo her.

Carlos Raposo importeres af Vinho.

 

Geracões da Talha, Alentejo

Det blev også til et gensyn med Teresa Caiero fra Geracões da Talha, som jeg mødte første gang på festivalen sidste år, og hvis adega i den lille by Vila de Frades i Alentejo jeg siden besøgte, da jeg skulle skrive om Talha-vin til Din Vinguide (Læs artiklen i Din Vinguide #41 fra februar i år). Her smagte jeg tre talha-vine – altså vine gæret og lagret på terrakottakrukker: Natalha Branco 2022, Natalha Rose 2022 og Farrapo 2022. Alle vine med stor friskhed.

 

Cortes de Cima, Alentejo

På samme tur til Alentejo gæstede jeg også Cortes de Cima. For en del år siden skrev jeg en artikel til Vinbladet om Cortes de Cima og det dansk-amerikanske par bag. Siden har datteren Anna Jørgensen taget over og ændret profilen mod bæredygtighed, mindre ekstraktion og mere terroirbaserede vine. En artikel herom vil følge i juniudgaven af Din Vinguide. Jeg smagte hvidvinene Chaminé 2022 og Lourinho 2021 samt Palhete Pet Nat Cool 2023 – et blend af rød og hvid, som har været over en terrakottakrukke, og som er lavet i samarbejde med Daniel Niepoort.

Endvidere smagte jeg to rødvine. Første den utraditionelle Salino 2021 på 100 % Cabernet Franc og sidst, men ikke mindst den gamle signaturvin Incognito 2020, som dog også har undergået en stor forandring, så den i tråd med hele Annas filosofi fremstår i en mere frisk stil med mindre fad end tidligere, mere floral og med lavere alkohol.

Cortes de Cima importeres af Textur Vin.

 

Vinhos Desviso, Lisboa

Vinhos Desviso er et forholdsvist nyt projekt skabt af amerikanske Scott og portugisiske Marta, hvor førstnævnte har en fortid i vinbranchen i Washington State. De har hjemme i Lisboa-regionen nord for hovedstaden. Navnet opstod ved, at Scott i begyndelsen havde svært ved at udtale det portugisiske ord desvio (omvej) og i stedet satte en s ind. Parret satser på enkeltdruevine, og jeg smagte de tre hvidvine Encruzado, Fernão Pires og Arinto.

 

Quinta de Santiago, Vinho Verde

Endelig fik jeg også hilst på Joana Santiago fra familiejede Quinta de Santiago. Her blev det til lidt hurtig smagning. Først deres glimrende Alvarinho fra Monção e Melgaço 2022, derefter Vinha do Chapin, Santiago na Amfora do Rocim 2022 og endelig Rascunho 2021. Kombinationen af Vinho Verdes friskhed og amforakrukken er meget spændende. 

Quinta de Santiago importeres af Sigurd Müller

 

Mere nåede jeg desværre ikke på de timer, jeg havde til rådighed – ud over at hilse på skribentkolleger som Roy Hersh og Jamie Goode. Ærgerligt, for der var mange andre spændende producenter til stede. Lad mig blot hurtigt nævne Chapeleiro og Soalheiro fra Vinho Verde, Quinta do Infantado og Quinta do Javali fra Douro, António Madeira og Quinta da Pellada fra Dão og madeirahuset Barbeito. For ikke at nævne de udenlandske gæster heriblandt godt 10 georgiske producenter af amforavin.

Årets gang i vinmarken 2 – Knopudtynding

I lørdag var det tid for mit andet besøg i vinmarken på Sydfyn, hvor min bror og jeg har lejet os ind på en række vinstokke hos Agger Vin. Du kan læse den indledende beretning her.

Efter nogle våde og kolde måneder kom der endelig varme og dermed gang i vinplanterne, så knopperne sprang ud ved indgangen til maj måned. Men der er flere nyudsprungne knopper, end vi får behov for, når vi senere skal lave espalier. Derfor skulle der tyndes ud, da det ifølge Nicolai Agger er nemmere at gøre nu, inden de vokser for meget. Samtidig er der ingen grund til, at planten bruger energi og næring til grene, vi alligevel ikke skal bruge.

Opgaven var overkommelig og tog godt et par timer. Efter lidt instruktion fra Nicolai startede vi oppe fra og arbejdere os roligt gennem de 66 vinstokke. Vi lod det nødvendige antal knopper – en 10 til 14 – blive og knækkede de øvrige af. Valgte de, der vendte nedad, fra, og prioriterede de største, men selvfølgelig også med øje for placeringen, så de tilbageblevne var jævnt fordelt på grenen, der går langs den nedester tråd i espalieret. Knopper nederst på stammen skulle også pilles af, men de øverste lod vi sidde hist og her, så de evt. kan bruges til erstatning for sporer, der ikke fungerer optimalt.

Som det fremgår af disse to fotos, før og efter, skete den en betydelig udtynding.

Druesorten på de 66 vinstokke er den grønne solaris. Den er kendt som en hybrid og blev fremstillet i 1975 på forskningscentret i Freiburg i Tyskland. Der er tale om en krydsning af merzling og GM493, som begge også selv er krydsninger. Blandt bedsteforældrene er således riesling og muscat ottonel.

Solaris er efter sigende dog i dag kategoriseret som værende af slægten Vitis Vinifera og derfor også godkendt som kvalitetsdrue i EU-lovgivningen. I dag er det nok den mest populære og udbredte grønne sort i Danmark. Selv har jeg gennem årene smagt adskillige udmærkede udgaver fra vingårde rundt om i landet. Det skyldes bl.a. det rige indhold af syre og sukker, men også at det er en såkaldt Piwi-sort (af det tyske pilzwiderstandsfähige), som er nogenlunde resistent overfor svampeangreb. Derfor er den velegnet i et mere vådt og køligere klima som vores, ligesom den også er udbredt i lande som Tyskland, Sverige og England. Efter sigende skulle ca. 40 % af alle vinplanter i Danmark i dag således være solaris. Mere om druesorten vil følge i en senere rapport.

Næste besøg i vinmarken vil givet være med opbygning af espalier og senere følger udtynding og beskæring samt selvfølgelig til efterårets høsten.

Revolutionssmagning i portvinsklubben

Portugal stod for lidt tid siden på den anden ende. Den 25. april kunne landet nemlig fejre, at Nellikerevolutionen fandt sted for præcis 50 år siden – altså den 25. april 1974. Den forholdsvis fredelige revolution blev planlagt af en gruppe officerer og udført af disse og deres militære delinger, men havde befolkningens opbakning. Den udsprang af mange års undertrykkelse af diktaturet og Salazars Estado Novo samt ikke mindst en stor utilfredshed med de blodige kolonikrige i Afrika, som kostede mange unge portugisiske mænd livet. Læs mere om revolutionen i min kronik i Avisen Danmark her.

Nellikerevolutionen blev også fejret herhjemme af såvel ambassade som herboende portugisere. Selv var jeg dagen efter vært for en lille reception for herboende portugisere. Og så blev den fejret i The Vintage Port Club, som havde arrangeret en såkaldt revolutionssmagning på selve 50-års dagen.

Vi smagte både en håndfuld portvine fra 1974 – såvel Colheitas som Vintage og LBV – og portvine fra andre årstal, som har betydet noget i Portugals eller portvinens historie. 1976 var f.eks. året, hvor den første demokratisk valgte regering tiltrådte, mens 1982 var året hvor portvinsbroderskabet, Confraria de Vinho do Porto, blev dannet. I 1986 blev Portugal medlem af EU, i 2016 vinder de EM i fodbold og året efter Eurovision Song Contest med sangen "Amar Pelos Dois" sunget af Salvador Sobral.

Meget apropos spillede Portugals bidrag til Melodi Grand Prix´et i 1974 faktisk en rolle i revolutionen. Klokken 22.55 den 24. april blev Paulo de Carvalhos ”E depois do adeus” afspillet i en lokalradio, som det første signal om, at aktionen ville blive igangsæt som planlagt. 20 minutter over midnat fulgt så José Alfonsos ”Grândola, Vila Morena” som signal til alle involverede tropper om at begive sig på vej og igangsætte revolutionen ved at indtage forskellige strategiske positioner. ”Grândola, Vila Morena” er da også siden så at sige blevet revolutionens soundtrack.

Sangen blev derfor også afspillet inden smagningen, hvor jeg i min egenskab af Portugals honorære konsul i Odense og Region Syddanmark var inviteret til at holde oplæg om revolutionen og dens betydning. Her fortalte jeg såvel om forhistorien, om selve revolutionen og kort om tiden efter helt frem til det nyligt afholdte valg i Portugal.

Men nu til selve smagningen, hvor flaskerne som nævnt var valgt ud fra diverse årstal og ikke tematisk, hvorfor det var lidt af en blandet landhandel med vine af varieret kvalitet lige fra et par skæverter til udmærkede Vintage og Colheitas.

Vi smagte to Colheitas fra 1974, men i forbindelse med 50 års fejringen har flere producenter sendt portvin fra revolutionsåret på markedet. Det gælder f.eks. Graham´s med deres Single Harvest 1974, Kopke, Quevedo og Maynard´s. Og så er udgaven fra Barros i øvrigt lige udsendt i en ny jubilæumsudgave dekoreret med nelliker, ligesom den tidligere har været sendt ud i en utrolig flot flaske med et digt formet som en nellike.

 

Her følger mine noter fra aftenen:

Barros Colheita 1974: Flot ravfarvet med lys orange kant med lidt grønlige toner. Dejlig næse med masser af tørrede frugter, abrikos, nødder, valnød og muskat. Tørrede frugter, lidt fedme i strukturen, flot syre og fin balance samt lang hale. En flot vin (93).

Hutcheson Colheita 1974: Ravfarvet med lys kant. Tørrede frugter, muskatnød og nødder. Dejlig i munden med nødder og tørrede frugter samt høj syre, lang hale med markant syrebid (92)

Kopke Vintage 1974: Rødbrun med lys kant. Røde bær, men desværre lidt stikkende og sprittet i næsen. Jordbær, ok syre og lidt til den elegante side. Virker lidt tam og støvet (87).

Taylor´s LBV 1974: Lys teglrød med lys kant og flot skær. Røde bær og florale noter. Jordbær, ganske elegant og harmonisk, men ikke så kompleks, savner lidt frugt og fylde (88).

Warre´s LBV 1974: Lys rubin med flot skær, lys kant og mørkere kerne. Godt med jordbær i næsen. Tør og krydret i munden med syrebid og lange pebret hale. Syren lidt vel dominerende (88).

Messias Vintage 1976: Tawnybrun, uklar. Fæl duft af eddikestik, som kun aftog lidt med tiden. Tydelig smag af volatil syre. Ikke bedømt.

Quinta do Noval Vintage 1982: Teglrød med lys kant. Dejlig ekspressiv med mørke bær og lidt krydderurt. Harmonisk og dejlig i munden med røde bær og fin kompleksitet, dejlig lang hale (92).

Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 1986: Mørk rubin, klar. Kirsebær og brombær i næsen. Godt med frugt i munden, dejlig harmonisk med godt med tanniner. Stadig med stort potentiale (91).

Graham´s Vintage 1991: Mørk rubin flot skær. Ekspressiv med masser af frugt, især jordnær. Harmonisk med god balance, ikke så fyldig på frugt og lidt til den elegante og tørre side i forhold til vanlig stil, lidt syrebid (92).

Quinta do Infantado Vintage 1999: Mørk rubin. Grim næse al a karklud. Godt med frugt, men også med tydelig propsmag i munden. Ikke bedømt.

Fonseca Quinta do Panascal Vintage 2001: Mørk rubin. Mørke bær og krydderier i næsen. Mørke bær, lakrids, godt krydret og med tørre tanniner i enden (90).

Quinta do Crasto Vintage 2016: Mørk og tæt, uigennemsigtig med lilla kant. Masser af ung, frisk frugt i næsen samt lidt kærnemælk. Godt med frisk frugt, mørke bær og esteve. Faktisk udmærket, men måske lidt voldsom lige nu, stort potentiale (92).

Quinta do Romaneira Vintage 2017: Tæt og mørk med lilla kant. Mørke bær og lidt frugtsødme i næsen. Intens med mørke bær, lidt sødme og pænt med bløde tanniner, lang hale. Ok drikkelig nu, men også med potentiale til den lange bane (92).

 

Den efterfølgende pointgivning fra deltagerne resulterede i følgende Top 5 med gennemsnitspoint i parentes:

1. Barros Colheita 1974 (90,6)
2. Fonseca Panascal Vintage 2001 (89,8)
3. Graham´s Vintage 1991 (89,3)
4. Quinta do Crasto Vintage 2016 (89,1)
5. Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 1986 (89,0)

Som det fremgår ikke de højeste scorer samlet set, men dog hæderligt. Og der var åbenbart nogenlunde enighed om, at Barros Colheita 1974 var aftenens bedste vin. Fortjent nok, da vi netop fejrede 50 året for Nellikerevolutionen.

Quinta das Marias i Dão

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

En gammel klassiker i Portugals litteraturhistorie er ”Nye portugisiske breve”. Bogen, hvis tre forfattere alle hedder Maria til fornavn, udkom i 1973 og var et opgør med de traditionelle kønsroller og undertrykkelsen af kvinder under det daværende diktatur.

For Quinta das Marias vedkommende er der – uden anden sammenligning – ikke kun tre Marier involveret, men hele fire af slagsen. Quintaen blev i 1991 købt af Peter og Elisabeth Eckert, da førstnævnte arbejdede i Portugal for et schweizisk forsikringsfirma. Elisabeth bærer også navnet Maria og det samme gør parrets tre døtre: Ester, Isabel og Julia.

Vingården i Oliveira do Conde i regionen Dão var på det tidspunkt forladt og nærmest en ruin, men parret gik i gang med at renovere såvel ejendom som vinmarker. Første høst fulgte i 1998, og siden er quintaens renommé øget.

Foruden ejerne selv består teamet bl.a. af manager Victor Lopes og ønolog Luis Lopes, som begyndte at arbejde for Quinta das Marias i 1998.

”Jeg blev inviteret til at overtage posten som winemaker. Men respekt for quintaens historie og position arbejdede jeg fra begyndelse med mindre ekstraktion end tidligere og fik samtidig frie hænder til at lave eksperimentelle vine,” fortæller Luis Lopes.

De eksperimentelle vine udsendes i serien ”Out of Bottle”. Derudover laves hvidvin, rosé og rødvin som både blends og enkeltdruevine på typiske sorter fra Dão som den grønne Encruzado og de røde Alfrocheiro og Touriga Nacional. De 12 hektar med vinmarker er placeret i 260-280 meters højde, jordbunden er granit. Blandt de grønne druer udgør Encruzado hele 83 %, dertil kommer lidt Uva-Cão, Gouveio og Barcelo. Blandt de røde sorter dominerer Touriga Nacional med 49 % efterfulgt af Tinta Roriz (31 %), Alfrocheiro (10 %) og Jaen (9 %).

Om det både at lave blends og enkeltdruevine forklarer Luis Lopes:

”Jeg forsøger hele tiden at lære mere om hver enkelt druesort, før jeg blender dem. Encruzado kan levere stor diversitet, hvilket er grunden til, at vi laver to forskellige udgaver, Quinta das Marias Encruzado og Out of the Bottle Encruzado. Men vi laver også en hvidvin som blend med flere gamle druesorter. Dão og Portugal generelt står for diversitet.”

I det hele tager synes winemakeren, at Dão har et godt terroir til at lave udmærkede hvidvine.

”Det er let at lave hvidvine af bedste kvalitet, fyldt med mineralitet og salinitet. Det er stadig et forholdsvis køligt klima og med regn, som muliggør vinproduktion. Granitjordbunden gør, at vi kan arbejde med friskhed. Hvad angår de røde sorter er Alfrocheiro nok den mest komplette sort. Den er meget alsidig, aromatisk og med gode fylde i munden, let at balancere med hensyn til syre og alkohol og med en meget genkendelig aroma,” forklarer Luis Lopes

Luis Lopes arbejder også som winemaker for en anden kendt Dão producent António Madeira og hos Domínio do Açor. Derudover har han sig eget familieprojekt, placeret mellem Dão og Bairrada, ligesom han er tilknyttet en spansk producent i Extremadura.

Out of the Bottle serien omfatter pt. tre forskellige vine, en Encruzado, en Barcelo og en Alfrocheiro under navnet Vinho do Ovo.

”De startede som eksperimenter, men udviklede sig hurtigt til et anerkendelsesværdigt niveau, som udtrykker min egen personlighed; at arbejde med vin med præcision og kvalitet. Når vi kan lære af at eksperimentere, hvorfor så ikke flaske disse eksperimenter og vise, hvilken vej vi valgte at tage?”, spørger han retorisk.

Quinta das Marias er nyligt blevet tilgængelig i Danmark takket være en ny importør af portugisisk vin, Kristoffer Nilaus Tarp og hans firma Portugalore. Kristoffer har boet i Portugal i en del år og ønskede efter hjemkomsten til Danmark at tage nogle af de fødevarer og vine med, som han selv faldt for under opholdet. Hvad angår vine er kærligheden især rettet mod netop Dão, men han har også Vinho Verde, Douro og Bairrada i sortimentet. Foruden Quinta das Marias fra Dão importerer han Taboadella, som jeg tidligere har besøgt.

Jeg fik tilsendt et udvalg af vinene fra Quinta das Marias til prøvesmagning. Vinene blev smagt over to dage.

 

Quinta das Marias Tonel 2021

Blend af Encruzado, Bical og Cercial, mindst 12 måneder på fad. Gulgrøn. Diskret næse i første omgang, senere mere ekspressiv da temperaturen steg, grønne æbler, kvæde. Pænt med frugt, modne æbler og lidt citrus, fin balance mellem syre og frugt, fin og fyldig tekstur, let røget undertone (92).

 

Quinta das Marias Out of Bottle Encruzado 2021

100 % Encruzado. Lys gulgrøn. Ekspressiv næse med godt med frugt, moden pære samt markante, men ikke overdrevne smørnoter. Dejlig og fyldig i munden, men også saftig, frisk og elegant med næsten olieret tekstur, gule stenfrugter, honning og mineralitet, diskret fadpræg. En skøn og harmonisk vin i bedste Bourgognestil, som også vil kunne lagres i nogle år (95).

 

Quinta das Marias Lote 2019

Blend af 30 % Touriga Nacional, 30 % Tinta Roriz, 30 % Jaen og 10 % Alfrocheiro, 12 måneder på fad. Mørk rubin, lys violet kant. Mørke bær samt florale noter, krydret med lidt friske urter og lakrids, måske en smule marmeladepræg. Fin frugt med mørke bær samt friske urter og sort te, god friskhed og balance, afmålte integrerede tanniner. Solid gastronomisk vin (90).

 

Quinta das Marias Alfrocheiro 2020

100 % Alfrocheiro, lagret 12 måneder på fad. Mørk rubin, lilla kant. Forholdsvis frisk og aromatisk næse med sorte kirsebær, røde bær og florale noter. Dejligt med frisk frugt, mørke bær og lidt engelsk lakrids, godt krydret, fin syrebalance og pænt med tanniner. Faktisk en udmærket vin, som også vil kunne udvikle sig (92).

 

Quinta das Marias Out of Bottle Vinho do Ovo 2020

100 % Alfrocheiro, spontangæret. Mørk rubin, lilla kant. Dejlig ekspressiv og elegant næse med røde bær og florale noter, let krydret. Harmoniks og velbalanceret med bløde, velintegrerede tanniner, masser af mørke bær, solbær, timian, lakrids og lidt kaffe eller tobaksnoter, god tæt struktur, men ikke tung, tør og med dejlig kompleksitet. En flot og indbydende vin (94)