torsdag den 11. oktober 2018

Roy´s top 12


”It may be time for an updated Top 12.”
Ordene kommer fra den amerikanske portvinsekspert Roy Hersh som en kommentar til en nyligt afholdt smagning af ”Roy´s Top 12” i The Vintage Port Club. Behovet for opdatering vender vi tilbage til senere.
Det har været et ønske længe i klubbens bestyrelse at kunne invitere til en smagning af de 12 udvalgte vine sammen med manden bag listen, som så kunne kommentere vinene. Det lykkedes så endelig i år at få arrangeret en sådan smagning. Flaskerne blev fremskaffet, invitationerne sendt ud, og den 5. oktober stod Roy så over for godt 40 af klubbens medlemmer.


Roy Hersh indledte med at forklare, hvad det egentlig er for en liste, og hvordan de 12 vine blev udvalgt. Den blev lavet i 2007 som en form for guide til hans site For the Love of Port – og det var intentionen, at der skulle være lidt bredde både hvad angår årgange og producenter. Samtidig skulle listen være et uddybende svar på et spørgsmål, han ofte fik stillet: Hvilke Vintage Port synes du, jeg skal købe?


”De 12 vine er ikke de bedste, jeg har smagt. Det er heller ikke nødvendigvis de bedste repræsentanter for de forskellige år. I så fald ville Noval Nacional dukke op flere gange, f.eks. i 1994. Men der er tale om gode portvin, som folk selv kan købe og have i deres kælder, da de er til at få fat i og til ok priser,” fortalte han bl.a.
Eller som han skriver i artiklen, der kan læses i sin helhed på FTLOPs hjemmeside:
"They are not necessarily my ultimate favorite of each vintage, but have the combined excellent balance of quality, affordability and availability today".


Siden listen blev lavet i 2007, har han gensmagt vinene et par gange og – og altså nu igen i Odense, hvor vinene blev smagt åbent og kommenteret undervejs. Vi andre smagte selvfølgelig med og her er mine noter.


Graham´s 1966: Orangerød med lys kant og lidt rødlig kerne. Pebret og krydret og stadig med frugt i næsen, men også begyndende tawnynoter som brun farin. Blød i munden, krydret og fint balanceret med syre og frugt, god kompleksitet og lang flot hale. Har stadig tid foran sig, men tawnynoterne vil nok tage til (95).


Fonseca 1970: Flot, rubin til rødbrun med lys, orange kant. Jordbær og andre røde bær i næsen, men også et dybere og mere krydret lag. Dejligt med frugt og flot syre, bløde tanniner, stor kompleksitet og en flot hale. Vil stadig holde i mange år (96).
Taylor 1977: Rød med lys kant. Skæv i næsen og ditto i munden. Dette gjaldt kun den ene af de tre flasker. Fik en lille smagsprøve fra en anden flaske og her var den ganske flot, men jeg tog ikke noter.
Dow´s 1980: Mørk rubin med lys og lidt brunlig kant. Duft af mørke bær, violer og lidt hindbær, men også af kogte bær og marmelade. Let i munden med røde bær og jordbærmarmelade, mangler lidt friskhed og virker ikke helt harmonisk, men vil stadig kunne udvikle sig (89).
Cockburn 1983: Flot rødbrun med lys kant og orange skær. Røde bær i næsen samt en tiltagende lugt af prop. Det samme i munden, hvor den ellers var fin og elegant med røde bær, men med tiden blev dette overskygget af prop. Roys råd var at dekantere lige inden, den skal drikkes, så dette minimeres. Jeg valgte at give karakter ud fra førstehåndsindtryk og kvaliteten bag propsygen (87).
Fonseca 1985: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig kerne. Lidt diskret og lukket til at starte med, brombær og andre mørke bær, lidt kaffe og mørk chokolade. Fin fyldig i munden med god struktur, tør og harmonisk med bløde tanniner. Stadig stort potentiale for udvikling (94).


Croft 1991: Rødbrun, lidt uklar og tåget. Ok elegant duft af røde bær, jordbær, hyldebær, urter og mynte. Elegant og floral med røde bær, blød tekstur og god balancerende syre og meget diskrete tanniner. Fint drikkeklar nu, tror ikke den bliver meget bedre selv om den godt kan holde en del år endnu (92).
Taylor 1992: Mørk rubin, meget tæt og uigennemsigtig. Lidt lukket i næsen med brombær og røde bær samt lidt kaffe. Elegant og tør stil, dejligt med delikat frugt og kraftige integrerede tanniner. Vil helt sikkert vokse, potentialet er stort (94).
Quinta do Vesuvio 1994: Mørk rubin og uigennemsigtig. Godt med frisk frugt, mørke bær, brombær og solbær. Kraftig med god struktur, krydret og mørke bær samt pænt med tanniner. Har stadig tiden for sig, men kan også drikkes nu (93).


Quinta do Noval 1997: Flot skær, rubin med rød kant og mørk kerne. Dejlig ekspressiv i næsen, frisk og elegant med urter og blomster. Fin struktur og rygrad, på en gang elegant og kompleks med kraftige, men bløde tanniner. En dejlig delikat vin, men måske lidt atypisk for huset (94).
Niepoort 2000: Lys rubin med flot skær. Frisk frugt og røde bær i næsen, men også lidt præg af kogt jordbærgrød. Elegant med en del ren frugt, ikke så fyldig og kompleks samt pænt med bløde tanniner og kraftig, let krydret hale (92).
Portal 2003: Mørk rubin, lidt lys kant, fin klar. Fin duft af mørke bær, violer og mokka. Blød, let cremet med god frugt, fint krydret, men ikke så kompleks en vin (90)


Efter smagningen blev der afgivet point til vinene fra deltagerne. Lidt flaskevariation og enkelte skæve flasker havde sin indflydelse på det samlede resultat, som kan ses på klubbens hjemmeside, ligesom du kan se flere billeder fra smagningen i et galleri.
Afstemningen gav følgende Top 5:
1 Graham´s 1966
2 Fonseca 1985
3 Taylor 1992
4 Quinta do Vesuvio 1994
5 Niepoort 2000


Som det fremgår, var jeg ikke voldsomt uenig i denne top 5, men jeg havde selv Fonseca 1970 og Quinta do Noval 1997 højere end deltagerne generelt.
Tilbage til indledningen. Når Roy skriver, at listen måske kunne trænge til en revision, skyldes det bl.a. den store hyppighed af fejl ved Cockburn 1983. Og – hvis jeg må gætte – måske også, at enkelte af vinene ikke længere er så nemme at få fat i, som de var i 2007. En årgang som 1966 var ikke så bredt anerkendt og hypet, da artiklen blev skrevet, men regnes jo i dag på fuld højde med eller ligefrem højere end 1963. Flere af vinene har altså så at sige flyttet sig, siden de for 11 år siden blev udvalgt til listen, hvorfor de måske bør udskiftes med andre, der bedre lever op til intentionen. Hvad han beslutter sig for, må tiden vise.



Jeg glæder mig i denne tid…


Portvin drikker man kun til jul. Sådan lyder en påstand, men det er selvfølgelig en gammel fordom, som slet ikke har sin gyldighed. Eller det vil sige: Portvin kan drikkes hele året – såvel sommer som vinter – og derfor også til jul. Ja, en del gør det faktisk hver dag i december.
De senere år er der nemlig dukket en del såkaldte portvinsjulekalendere op på det danske marked som en konsekvens af den voksende popularitet og udbredelse. Quevedo har sin egen af slagsen, der findes en med vine fra otte forskellige huse herunder Dalva, Dow´s, Taylor og Kopke, Grahams står bag en adventskalender, ligesom drikportvin har fået fremstillet sin egen med vine fra Bulas, Vieira de Sousa og DR. Og endelig findes der portvinsentusiaster, der laver deres egen jule- eller adventskalender med indkøbte små portvine.


Amka, der bl.a. importerer vin og portvin til Coop, står ligeledes bag en portvinsjulekalender – og den vil jeg selv have stående i december, da jeg venligt har fået tilsendt et eksemplar.
Som enhver anden julekalender taler vi om 24 låger, der åbnes efterhånden, som december skrider frem. Bag lågerne gemmer sig 24 forskellige portvine fra Poças, Rozès og Quinta do Pégo. Vinene fordeler sig på stort set alle typer. Der vil være hvide portvine herunder Lágrima, tawny med og uden alder og colheita samt ruby, LBV og Vintage Port i forskellige årgange. Det sidste skulle være en nyhed i årets kalender, da det efter sigende er første gang, at Vintage er godkendt til at blive tappet i små flasker. Hver flaske er 5 cl. Der er altså nok til et glas om dagen eller til en lille smagsprøve, hvis man er to om at dele kalenderen.
På selve kalenderkassen er der information om de forskellige portvinstyper, man kan støde på i løbet af måneden. Dertil kommer information om de enkelte vine og producenten bag, som man kan læse på sitet portvinskalender.dk, hvor der åbnes en virtuel luge hver dag.


For mit vedkommende begynder julen aldrig før 1. december. Det gør den heller ikke i år – ses bort fra dette lille indlæg. Til gengæld skal julemåneden nok bliver hyggeligt, men et lille glas hver dag.

Kalenderen er udviklet i samarbejde mellem AMKA og COOP og fås i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen

mandag den 1. oktober 2018

Den anden side af Down Under


Jeg er sikkert ikke ene om at have nogle fordomme vedrørende australsk vin. Alkoholtunge og koncentrerede bomber, der emmer af sol, fad og fedme. Sådan har det været. Sådan er det stadig i overvejende grad på supermarkedernes hylder. Men sådan er det selvfølgelig ikke altid.
For det første følger også Australien den globale trend, som går mod lettere og mere balancerede vine med mindre fadpræg og mere ren frugt baseret på druer dyrket enten ved kysten eller i højderne. For det andet findes der en stor underskov af mindre producenter, som går deres egne vegne, bruger andre druesorter end de mest plantede og eksperimenterer med en mere håndværksbaseret vinificering.
Det var netop de sidste, som var repræsenteret på det australske vinfremstød ”Made our way tasting”, som blev afholdt i herlige opgivelser i Kongernes Lapidarium i Chr. 4s Bryghus i København for en uges tid siden. Blandt 384 skulpturer – indsamlet fra kongelige haver, pladser og slotte – havde knap 25 mindre producenter taget opstilling for at skænke prøver på deres vine. Og det blev ikke kun en dag med fryd for øjet, men også med meget godt til ganen.
Alene et studie i navne og labels ville afsløre, at der ikke var tale om store mainstream producenter, men alternative, eksperimentelle og håndværksbaserede unge vinmagere. ”An Approach to Relaxation”, ”Skullduggery”, ”Liquid Rock n Roll”, ”Cosa Nostra” og ”The Hairy Arm” for at nævne nogle enkelte, og på flaskerne var der farverige etiketter med spraglede bogstaver.
Her er nogle enkelte nedslag blandt de fremmødte, som stort set alle er på udkig efter danske importører. Jeg beklager, at de fleste noter er meget kortfattede og derfor ikke udtømmende, men håber de giver et fingerpeg om stil og kvalitet.



Barossa Valley er kendt for udmærkede og meget koncentrerede vine på shiraz. Siden 2004 har Ben Chipman og Toby Yap præsenteret fine håndværksbaserede vine baseret på druer fra deres 28 ha vinmarker – og det ud fra en filosofi, som de selv beskriver således: Tomfoolery wines are made with old world simplicity in a new world of wine.
Jeg smagte først tre vine fra serien ”Young Blood”, men unge friske vine uden det store fadpræg og derefter tre topvine:
Young Blood Grenache 2017: Præg af ungdommelig frugt og røde bær og med fin friskhed, men også en fin krydret undertone.
Young Blood Shiraz 2017: Godt med ligefrem frugt og mørke kirsebær, mere elegance og friskhed end vanligt for shiraz fra regionen.
Young Blood Grenache, Matara (mouvèdre) og Shiraz: Igen frisk frugt, men også stor fylde i munden.
Son of a Gun Cabernet Sauvignon og Shiraz 2017: Lagret 12 måneder på fad. Næse med tydeligt præg af druerne, mørke bær og grønne noter. En flot vin, krydret og frugtrig, men balanceret med syre og friskhed samt integrerede tanniner.
Skullduggery Mataro og Shiraz 2017: 18 måneder på fad. Mørk rubin, næsen sort. Tydelig og kraftig frugt med mørke bær, tæt struktur og kraftige tanniner.
Black & Blue Shiraz 2016: Solbær, blommer og mørke bær i næsen, krydret, fyldig og intens, men igen med balancerende friskhed, så den undgår marmeladepræget.


I Yarra Valley laver Jayden Ong små produktioner af vine baseret på druer fra enkeltmarker i fortrinsvis kølige områder. Jeg smagte følgende:
Chestnut Hill 2017: Baseret på sauvignon blanc. Frisk i næsen med citrus, grøn peber og grapefrugt. Meget frisk i munden, men også med god frugt. Har dog nok brug for lidt tid til at falde til ro.
Granite 2015: Chardonnay, men i den lette og anderledes stil, delikat med fin mineralitet, flot syre og diskrete fadnoter.
Chestnut Hill 2017: Pinot noir med røde bær og lidt metallisk næse. Syrnede kirsebær og røde bær, ikke så fyldig, men fint krydret og balanceret og pænt med integrerede tanniner.
One Block Yellingbo 2017: Syrah. Diskret næse med frugt, peber og krydderier. Kirsebær, brombær og pænt med integrerede tanniner.
La Maison de Ong The Hermit 2015: Syrah med modne kirsebær, dejlig fyldig i munden, mørke bær og med fin balancerende syre.
La Maison de Ong Dark Moon 2015: Dejlig duft at krydrede modne bær. Blød i munden med god fylde og diskrete tanniner samt lang flot hale med moden frugt og røgede toner.

Bag navnet gemmer sig ægteparret Adrian og Rebecca Santolin med førstnævnte som winemaker. Filosofien bag er så lidt indgribning som muligt.
Gladysdale Chardonnay 2017: Flot syre og tydelige med ikke for dominerende fadnoter.
Cosa Nostra Pinot Gris 2017: Pære og blomster, fin balanceret.
A&R Gentil 2017: Spændende blend af gewürztraminer, riesling, pinot gris og semillon. Flot floral og aromatisk næse og fin syre, fyldig i munden med god tekstur.


Hus med skotske aner i Adelaide Hills. Foruden Australien har winemaker Giles Cooke erfaringer fra Spanien og Californien. Der laves vine på chardonnay, grenache og shiraz fra cool climate marker.
The Great Escape Chardonnay 2015: Fin næse med frugt og citrus, en del fadpræg, men ok balancerende syre.
“Shes Electric Old Vine Single Vineyard Grenache 2017: Alene navnet fortjener en omtale, men vinen var også glimrende med aromatisk næse med grønne noter, røde bær og fint krydret underlag, flot friskhed og en fin tekstur. Baseret på druer fra gamle buskplanter.
Sands of Time Old Vine Single Vineyard Grenache 2017: Imponerende frugt i næsen, god og krydret frugt I næsen, fyldig og med bløde integrerede tanniner. En ganske flot og dejlig vin.


Naturvin fra Steels Creek i Yarra Valley, hvor Tom og Sally Bedford arbejder ud fra et ”keetp-it-simple”, hvor alle indgreb er minimaliseret, og vinene er ufiltrerede. Produktionen er kun på ca. 10.000 flasker.
Viognier 2017: Stor friskhed og syre,
Chardonnay 2017: Mere fyldig og taktil naturvin med frugt, mineraler og god friskhed.
Gamma Ray: Lavet på noget for Australien så usædvanligt som gamay samt et blend af shiraz og viognier. Et udmærket bud på anderledes australsk naturvin.


Lille familieejet producent fra Yarra Valley, produktionen baseret på naturgær og minimal indgriben og tilsætning bortset fra lidt sulfitter.
Spark Blanc de Blanc: Fin frisk mousserende vin, men også fyldig og taktil i munden.
Amphora 2017: Lavet på et blend af 60 % cabernet sauvignon og 40 % cabernet franc lagret på amfora, hvilket giver stor friskhed og høj, men dog balanceret syre.
Ripasso 2016: Igen blend af cabernet sauvignon og cabernet franc lavet, men med en helt anden vinifation efter ripasso-metoden med brug af tørrede druer. Meget anderledes.


Lille producent fra Adelaide Hills, som faktisk har danske aner til den ene side. Derfor bar den ene af vinene navnet ”Ærkeengel”. Jeg prøvede følgende vine:
Love you love me, Semillion 2017: Frisk, lidt parfumeret næse, måske lidt vel sød.
Ærkeengel Semillon 2017: Blomster og petroleum i næsen, flot balanceret med mere frugt og krop, en del fadpræg.
Love me love you Shiraz 2017: Ufiltreret med ung frisk frugt, jordbær og lidt krydret i munden.
Beyond the Horizon Shiraz 2016: Fra samme mark, men med mere fadkarakter og krop, lidt parfumeret.

Producent af naturvine fra Adelaide Hills.
Fox Valley Vineyard Chardonnay 2017: Saftig og røget, sulfatpræg næsen. Meget anderledes end vanlig australsk fed chardonnay.
Schoenthal Vineyard Chardonnay 2017: Fersken og blomster i næsen. Frisk med god frugt og fylde, flot balanceret.
Broderick Vineyard Cabernet Sauvignon 2016: Mørke kirsebær og lidt blyant i næsen. Godt med frugt.


Winemaker Elizabeth Reed star bag en serie af naturvine, baseret på indkøbte druer fra Western Australia.
Malabre Riesling 2018: Grøn næse med blomster, hyldeblomst, citrus og lidt petroleum. Stor friskhed og høj syre, pænt med frugt. Som en kuriositet kan nævnes at vinen er lavet på druer fra en vinmark i underregiongen Denmark i Great Southern.
Rosat Grenache 2017: Lys rosa. Jordbær og rød frugt i næsen, lidt vel saftevandsagtig, men med pænt med frisk frugt.
Longley Pinot Noir 2015: Kraftfuld næse med godt med frugt. Spændende og anderledes pinot noir med god frugtfylde og lette tanniner. Ligeledes baseret på druer fra Denmark.


Lille producent i Margaret River med Nic Peterkin som bagmand og winemaker. Filosofien er minimal indgriben.
Albino PNO 2017: Blend af 90 % pinot noir og 10 % chardonnay, flot rosé med god frugt, friske jordbær og friskhed.
Chenin Blanc 2017: Æbler og blomster i næsen, mere fyldig i munden med fint med frugt, mineralsk, men måske lidt vel parfumeret.
Pirate Blend 2016: Interessant blend af de portugisiske druesorter touriga nacional, tinta cão og souzao, der jo alle bruges til såvel portvin som Douro DOC vine. 18 måneder på fad. Ekspressiv næse med godt med frugt, mørke bær og violer. Frisk, men også med fin intensitet og fylde, mørke bør, god struktur og fint med integrerede tanniner. Anderledes og spændende for en specialist i portugisisk vin som mig.

Naturvinsproducent skabt af de tre venner Ray Nadeson, Maree Collis og Adrian Thomas i 2003 og med førstnævnte som winemaker.
Menage a Noir 2017: Lavet på pinot noir. Frugtrig i næsen. En let, frisk og enkel, men delikat vin med mørke kirsebær, fin syre og frugt samt lette tanniner.
Mietta 2013: Mere alder og mere frugt. En ganske flot pinot noir med god dybde og pænt med bløde tanniner.

Alt i alt et spændende fremstød med mange gode og anderledes australske vine. En del af de unge winemakers fortjener at finde vej til Danmark.

tirsdag den 25. september 2018

Vintage 2003 – rapport fra en lukket verden


Det er altid spændende at følge store portvinsårganges udvikling. Fra de helt unge og nydeklarede Vintages, som endnu er åbne og fulde af vitalitet, frisk frugt og mere eller mindre integrerede tanniner over vine i slumrefasen til vine, der modnes og for alvor viser det potentiale, der blev snakket om første gang, de blev smagt.
Nyligt testede jeg Vintage 2016 ved den store præsentation af den nye årgang i Porto. Dernæst smagte jeg såvel gamle som unge udgaver af Sandeman, hvor især Vintage 1955, 1963 og 1967 virkelig viste kvaliteten ved en moden Vintage Port.


Dagen efter gjaldt det så Vintage 2003 i The Vintage Port Club – en stor årgang, som dog endnu ikke har nået sit fulde potentiale og samtidig er inde i en forholdsvis lukket fase, hvor især duften ikke er meget for at finde ud af glasset. Men da det samtidig er en årgang, som stadig er at finde i butikkerne til rimelige priser, var der også en god pointe i at teste dem. Hvordan var de her 13 år efter, de kom på markedet? Er der stadig tale om en stor lovende årgang?


Vi smagte 12 forskellige udgaver af Vintage 2003 udvalgt med skæven til de point, de i sin tid fik, så det burde være et udvalg af de bedre. Vinene blev smagt semiblindt, således at vi kendte navnene på de 12 vine, men ikke rækkefølgen. Alle blev serveret på samme tid, så der var mulighed for at give dem nogen tid og vende tilbage til dem lidt senere. Det sidste var en stor fordel, da de som allerede nævnt, var ret lukkede og derfor havde brug for lidt tid til blot at åbne nogenlunde op. Men der går nok et årti mere, før de for alvor begynder at folde sig ud.


Her er min noter fra aftenen:
Croft Vintage 2003: Mørk rubin med lys, let brunlig kant. Duft af solbær, røde bær, frugtgrød og lidt kaffe. Godt med frugt, fin syre og markante tanniner. Savner lidt dybde og kraft (88).
Quinta de Roriz Vintage 2003: Mørk rubin med rødlig kant, flot og klar. Lidt diskret i næsen med hyldebær og cassis. Blød og cremet i munden i første omgang, derefter mere markant med tanniner og syre samt ok frugt. Faktisk et ok glas (90).
Warre´s Vintage 2003: Mørk rubin med rød kant, flot og klar. Fin duft af solbær, grøn te og mynte. Fin struktur med balanceret sødme og syre, elegant, floral og med fin krydret hale, harmonisk (93).
Fonseca Vintage 2003: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig med rødlig kant. Meget lukket med mørke bær, brombær og solbær. Kødfuld med godt med frugt, men virker måske lidt lidt kogt, pebret hale. Har nok brug for en del mere tid (88).
Pintas Vintage 2003: Mørk rubin, næsten sort, farver glasset. Syrnede kirsebær, hvor syren dog aftog lidt, cassis og lidt grønne noter. Høj syre, der skjuler smagen og frugten lidt, kraftige tanniner, ikke helt balanceret, men stadig med udviklingspotentiale (88).
Taylor´s Vintage 2003: Mørk rubin med rødbrunt skær. Mørke bær og moden frugt, lidt kaffe. Floral og elegant med lidt grønne og friske noter samt fine, pænt integrerede tanniner (92).
Graham´s Vintage 2003: Mørk rubin med rød kant. Duft af kirsebær og hyldebær og lidt chokolade. Fyldig og potent i munden, cremet og med lidt hårde tanniner til et langt liv (91).
Ramos Pinto Vintage 2003: Mørk rubin, lidt lysere kant. Brombær, cassis og lidt kaffe i næsen. Tør, godt med bid, der næsten skjuler frugten, kraftige og lidt vel rå tanniner, men stort potentiale (90).
Quinta do Noval Vintage 2003: Mørk rubin med rødbrun kant. Lukket og diskret i næsen med jordbær samt mørkere bær. Fin i munden med ok balance, godt med frugt, syre og tanniner til udvikling. Et fint glas (92).
Niepoort Vintage 2003: Mørk rubin md lyskant og fint skær. Kogt jordbærgrød, grøn peber og lidt apotekerstemning i næsen. Syren og tanniner dominere på bekostning af frugten, ikke helt harmonisk og virker derfor lidt endimensional (88).
Quinta do Infantado Vintage 2003: Mørk rubin med rødlig kant. Diskret og elegant i næsen. Fin i munden med god frugtfylde, tør og fin syrebalance (91).
Dow´s Vintage 2003: Mørk rubin. God frugt i næsen med hyldebær. Tør og i fin balance med god frugt og bløde tanniner, krydret og potent. Et komplekst og harmonisk glas (90).


Deltagerne i smagningen afgav deres bedømmelse, hvilket gav følgende Top 5: 
  1. Dow´s (91,15)
  2. Graham´s (90,53)
  3. Pintas (90,29)
  4. Warre´s (89,82)
  5. Taylor´s (89,71)

Som det ses, var jeg ikke helt uenig i den samlede bedømmelse - dog med et par andre vine højt placeret.

onsdag den 19. september 2018

Sandeman før og nu


En smagning af Vintage fra Sandeman gennem adskillige årtier. En sådan invitation fra portvinsbrødrene hos Vintageport.dk, der bl.a. importerer netop Sandeman, er svær at sige nej til – også selv om man lige er kommet retur fra fejring af Port Wine Day i Porto. Når så yderligere en af deltagerne smider en flaske med 155 år på bagen i puljen, kan det kun blive en god aften.


Jeg har tidligere deltaget i vertikalsmagninger af Sandeman og ved derfor, at der er høj kvalitet at hente, hvis man bevæger sig godt tilbage i tiden. Det samme gælder de nyere årgange – ikke mindst takket være chefwinemaker Luís Sottomayors dygtighed. Jeg var f.eks. ganske tilfreds med husets nye Vintage 2016, da jeg smagte den nyligt – en vin som var yngst i rækken ved denne smagning.
Sandeman blev grundlagt af den 25-årige George Sandeman i 1790, først som vinimportør og -købmand og siden også som producent i både Jerez i Spanien og Porto i Portugal. De to ben, sherry og portvin, er siden blevet til ét, da Sandeman Sherry godt nok stadig eksisterer som brand, men ikke længere produceres af huset selv (læs mere her). Huset forblev familiejet helt frem til 1979, hvor det blev solgt til den store spirituskoncern Seagram. Derefter fulgte en periode, hvor der blev tænkt mere i volumen end kvalitet, men i 1990´erne begyndte niveauet igen at stige – en kurs, der er fortsat efter Sogrape overtog ejerskabet i 2002.


Det er især to quintaer, som er tilknyttet Sandeman; Quinta do Vau og Quinta do Seixo, der begge har lagt navn til Single Quinta Vintages. Vau dog kun i 1988, hvorefter navnet er blevet brugt som et særskilt brand for husets lidt tidligere modne Vintages.
Selv om Sandeman ikke længere er familiejet, spiller familien stadig en stor rolle. Med i bestyrelsen og med en meget aktiv og udadvendt rolle sidder nemlig den 7. generation af familien i form af endnu en George Sandeman.


George Sandeman sad med ved bordet ved smagningen i København for godt en uges tid siden. Han fortalte lidt om huset og om Sogrape, der ikke alene ejer de tre portvinshuse Sandeman, Offley og Ferreira, men også producerer vin fra de vigtigste regioner i Portugal (Vinho Verde, Dão, Alentejo og Douro) og lande som Argentina, Chile, New Zealand og Spanien. Dertil kommer selvfølgelig det store, internationalt kendte brand Mateus Rosé.


Inden selve smagningen blev der skænket et dejligt og delikat glas 40 års Tawny. Derefter fulgte selve smagningen, som med den ekstra tilkomne flaske fra 1863 omfattede hele 16 vine, der blev smagt i følgende rækkefølge:
Sandeman Vintage 1863: Meget lys tawnybrun med klar kant, noget grumset. En fæl duft af apotek og acetone, som dog aftog med tiden, røget og en smule røde bær. Også en kemisk smag i munden, helt tør uden vanlig restsukker, ingen frugt tilbage. Spændende at smage, men ikke en stor nydelse, selv om den dog voksede med tiden.


Sandeman Vintage 1934: Lys tawny brun med lys, grøn kant og grønt skær, forbavsende klar. Røde bær, jordbær, brun farin, men desværre også en lidt skarp kemisk lugt, som dog aftog med tiden. Blød i munden med lidt tawnynoter og farin, mangel på frugt, men flot syre (89).
Sandeman Vintage 1935: Rødbrun med lys kant, klar med flot skær. Diskret duft af jordbær og blomster. Stadig en smule bærpræg i munden, lidt sprittet og med høj syre. Savner lidt krop, men ellers fint glas (91).
Sandeman Vintage 1955: Rødbrun, lys og med flot skær. Fint med frugt i næsen, delikate røde bær. Behagelig og elegant i munden, perfekt modnet, stadig med frugtpræg og meget flot balanceret. Dejlig lang eftersmag (95).


Sandeman Vintage 1957: Flot gylden til rødbrun. Lidt kærnemælk og apotekernoter i næsen samt jordbærgrød. Virker lidt vel kogt og ikke helt i balance (87).
Sandeman Vintage 1958: Lidt mørkere i farven, tawnybrun, klar. Jordbærgrød i næsen og lidt florale noter. Jordbær og i fin balance (89).
Sandeman Vintage 1963: Rødbrun med orange kant. Modne bær og cigarkasse i næsen. Fint med frugtfylde i munden og god tekstur, stadig høj syre og balance samt en lang, dejlig eftersmag. Synes at være på toppen (93).


Sandeman Vintage 1967: Mørk rødbrun, rød kerne og lys kant, klar. God fylde, lidt til den søde side, men med fin balancerende syre. Behagelig og lækker. Har overrasket mig positivt flere gange, da der jo ikke er tale om et stort vintageår (94).


Sandeman Vintage 1970: Rødbrun med orange kant, ikke helt klar. Jordbær, men også lidt neglelakfjerner i næsen. Ikke så fyldig og lidt lavere på frugt, fint drikkelig med en lidt sprittet og bidende hale (88).
Sandeman Vintage 1977: Rød til rubin med lys kant. Godt med frugt og mørke bær samt lidt kærnemælkspræg i næsen. Fint med frugt og røde bær i munden, godt balanceret med syre og stadig med bløde tanniner. Godt harmonisk glas og langt bedre end sidst, jeg smagte den (93).


Quinta do Vau Vintage 1988: Flot rubin med lys kant. Jordbær i duften og fin frugt i munden. Meget imødekommende, men måske også lidt vel meget marmeladepræg, som dog balanceres af syre. Bliver i munden (89).
Sandeman Vintage 1997: Meget mørk rubin, med næste uigennemsigtig kerne. Kirsebær og hyldebær. Flot syre og frugt, men måske lidt vel enstrenget (88).
Vau Vintage 1999: Rubin med let lilla kant. Masser af frugt og pænt med tanniner, men ikke helt balanceret (88).
Sandeman Vintage 2000: Mørk rubin. Godt med frugt i næsen med mørke bær, modne kirsebær og lidt kærnemælk. Dejlig krop med frugtfylde, bløde flotte og tanniner og fin balance. Stadig med stort udviklingspotentiale (93).
Quinta do Seixo Vintage 2015: Mørk og uigennemsigtig med lilla kant. Brombær og cassis i næsen. Masser af ung frugt i munden, høj syre og lidt skarpe tanniner. Har brug for tid, men umiddelbart fin Single Quinta Vintage fra Seixo (89).
Sandeman Vintage 2016: Mørk rubin med lilla kant. Endnu åben og ekspressiv i næsen med brombær og solbær. God frugtfylde, elegant og floral stil med fin syre og kraftige tanniner til en langt og godt liv (93).


Overordnet set en fin smagning. De ældste vine var langt fra dårlige, men havde dog mistet deres Vintage-karakter. Højdepunkterne var 1955 og de to vine fra 1960´erne, men også 1977, 2000 og 2016 udmærkede sig. Blandt de forsamlede blev 1963 kåret som aftenens bedste, efterfulgt af 1935, 1977 og 1955.


Vintageportvin.dk sælger Sandeman Vintage fra 1957 og frem til og med den nyeste årgang. Tak for invitationen til smagningen og tak til Peter Skov for at bidrage med Sandeman Vintage 1863.

Læs om tidligere smagning af Sandeman med Sandeman her.


tirsdag den 18. september 2018

Stor guide til Vintage Port udkommer snart


Hvilke årgange er det nu lige, at et bestemt portvinshus har deklareret Vintage? Og hvordan tilbage i 1800-tallet? Opslag i bøger og på husets hjemmeside giver nogle svar, men er de udtømmende? Og er de korrekte?
Vi er sikkert mange, der har været i tvivl, når vi har skullet sammensætte en smagning eller har fundet nogle gamle flasker på internettet, og derfor har ønsket os en eller anden form for database, hvor samtlige vine var registreret. Men en sådan findes ikke, da registreringer, f.eks. hos portvinsinstituttet IVDP eller producenten selv, sjældent går langt tilbage i tiden og nogle gange er mangelfulde.
Sådan havde den engelske portvinsentusiast Julian D. A. Wiseman det også, hvorfor han tog konsekvensen og brugte 10 år på at dykke ned i arkiver hos de enkelte huse, hos importører, auktionshuse mv. for at samle oplysninger. Det hele er nu blevet samlet i bogen ”Port Vintages”, som er på vej til at blive udgivet.  
Eller som Julian D. A. Wiseman selv begrunder bogen:
”Hvilket år deklarerede de forskellige huse? Jeg spurgte dem, hvilket måtte være en indlysende vej til et svar, men de fleste anede det ikke. Så jeg har været igennem optegnelser hos importører og opkøbere, især i Storbritannien og USA, men også andre steder fra 1760´erne og frem og redigeret og samlet alle data i dette opslagsværk.”
Det er da også et digert værk, som der er kommet ud af det. Bogen bliver på over 640 sider, vil veje næsten 3 kg og bestå af 395.000 ord og 700 billeder. Den er ikke udkommet endnu, men vil blive trykt sidst på året og indbundet i det antal eksemplarer, som der indløber forudbestillinger på. Den vil altså ikke senere være til salg i den lokale boghandel eller på nettet. Og nej, billig er den heller ikke!
Det er ikke en bog, som læses fra ende til anden og fortæller historien om portvin. Det er et opslagsværk med lister – eller nærmest en registrant – hvor hus følger hus og årstal følger årstal, som det fremgår af de prøvesider, jeg har fået tilsendt, eller dem som er tilgængelige på bogens hjemmeside (se nedenfor).
Bogen består af en kort indledning, hvorefter følger afsnit med de forskellige huse. Her står så oplistet årstal med ”Vintage and Possible Vintages” opført med de relevante oplysninger og kildeinformationer. Grundigheden kan f.eks. ses af, at afsnittet om Dow´s fylder 36 sider, det med Taylor´s 38 sider og det med Sandeman 31 sider.


Om Sandeman Vintage 1863, som jeg nyligt smagte ved en Sandeman-smagning i København, kan man f.eks. læse, at den vitterligt er ”Produced and sold”, hvorefter der bl.a. refereres til en auktion i 1877 og til R. & H. Jeffersons lageroptegnelse fra Sandemans kælder i London.
Listen over huse med egne afsnit tæller 30 klassiske vintagehuse, men er altså Ikke komplet. Større huse som Andresen, Barros og Porto Cruz for at nævne nogle enkelte samt nye og mindre huse er ikke medtaget, men kan selvfølgelig dukke op i afsnittet ”Other Shippers”, som jeg ikke har set.


Julian Wiseman er uddannet i matematik og arbejder inden for finanssektoren.  Han smagte sin første portvin i 1987 og har siden smagt sig igennem utallige portvin. I 2016 blev han optaget som Cavaleiro i portvinsbroderskabet Confraria do Vinho do Porto.
Selv siger han om Vintage Port:
“Vintage Port er en fantastisk vin. For de, som kan lide storslåede, kraftige og robuste vine, er det ”The King of Wines”. Og så er der en ting ved Vintage Port, som ikke gælder for de fleste vine. Det er ikke hvert år den produceres og deklareres, men kun i de år, hvor druerne er tilstrækkeligt fremragende til det.”
Direkte adspurgt, hvad der er den største overraskelse, han stødte på, peger Julian straks på en Quinta do Noval Nacional, som er ældre end den legendariske fra 1931.
”Nacional 1927? Nej kom igen. Nacional 1927! Den er sat på auktion én gang, men er er den virkelig? Var det en fejl fra auktionshusets side? En forfalskning? Det kan vi ikke vide.” 
Problemet med den slags bøger er, at de bliver forældede, da der jo hele tiden kommer nye Vintages på markedet. For nu at blive ved Sandeman som eksempel står der i indledningen, at der kun to gange har været produceret Single Quinta Vintage – nemlig Quinta do Vau 1988 og Quinta do Seixo 2013, men siden er fulgt Quinta do Seixo 2015. Om dette når at blive revideret, inden bogen går til trykning, skal jeg ikke kunne sige, men alle udgivelser har en endelig deadline. Og samtidig er målet jo især at få styr på de gamle og ikke-registrerede årgange, mens det er nemmere at finde oplysninger på de nye andre steder herunder hos producenterne selv. I følge Julian selv er årene til og med 1986 omtalt fuldt detaljeret, mens årene efter og frem til 2016 er mindre udførligt omtalt.
”Port Vintages” er primært et værk for de, der samler eller køber gammel Vintage. Men er det så det autoritative værk?
”Jeg håber, bogen er så komplet som muligt og i al fald er det den mest komplette liste, der nogensinde er udgivet. Men jeg tør selvfølgelig ikke påstå, at den er helt komplet,”, siger Julian selv.
Givet er det i al fald, at bogen rummer mange oplysninger, som ikke kan findes andre steder. Som George Sandeman skriver i sit forord til bogen, var han ikke selv klar over, at der eksisterede Sandeman Vintage fra 1830 og 1850. Det er han nu – takket være Julians research.

Læs mere om bogen og se prøvesider her.

søndag den 16. september 2018

Vintage 2016 – del 3: Smagning i Porto


Når portvinsbranchen taler om en bred deklarering fejres det gerne med en stor smagning af den nye Vintage. Det skete sidst med Vintage 2011, delvist med 2015 og så igen i år med Vintage 2016.


Smagningen af Vintage 2016 fandt sted fredag den 7. september i Porto – nærmere bestemt i Terminal de Cruzeiros do Porto de Leixões – i forbindelse med Port Wine Day og i øvrigt samme dag, som portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, deklarerede deres egen Vintage ved at blande de mange forskellige udgaver (se tidligere indlæg).


Der var tale om en åben smagning, hvor alle huse stod ved hver deres stand, som vi kender det fra messer herhjemme. Og da der derfor også blev brugt megen tid på at snakke med bekendte i portvinsbranchen og journalistkolleger, nåede jeg ikke hele rækken igennem. Af samme grund valgte jeg at springe de vine over, som jeg allerede havde smagt (se nedenfor).
Omstændighederne ved en sådan smagning er ikke til den meget seriøse bedømmelse med pointgivning og udførlige noter, ligesom ens smageevne hurtigt trættes af de meget unge og tanninfyldte vine. Jeg vil derfor her nøjes med at omtale nogle af vinene med lidt kommentarer, nævne hvilke jeg ellers smagte og så give en generel bedømmelse af årgangen på baggrund af de knap 50 forskellige udgaver, jeg har smagt ind til videre.
Vinene er nævnt i den rækkefølge, de blev smagt:
Blackett Vintage 2016: Mørk, næsten uigennemsigtig med lilla kant. Hyldebær og cassis i næsen, masser af frisk frugt, noget rå tanniner som bider. Brug for tid.


Quinta da Gaivosa Vintage 2016: Mørk, næsten sort. Lidt afdæmpet i næsen, men flot i munden, krydret, godt med bær, floral og elegant.


Quinta do Noval Vintage 2016: Mørk med dejlig duft af solbær, brombær og violer. Flot og fyldig i munden, koncentreret med moden frugt og markante, men integrerede tanniner. Mineralsk, flot balanceret og med fint potentiale.


Barão de Vilar Vintage 2016: Mørk rubin med lilla kant. Rå frugt og kærnemælk i næsen. Mørke bær, men også lidt figner og moden blomme. Markante og lidt rå tanniner, men fint balanceret.
Bulas Vintage 2016: Meget mørk med lilla kant. Fint duft med frugt og violer, markante med bløde tanniner og flot balanceret mellem syre og sødme. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er en stor fan af husets søde stil, men den nye Vintage er vellavet, balanceret og udmærket.
Quinta do Crasto Vintage 2016: Mørk med lilla kant. Meget ekspressiv med masser af frugt, fint balanceret, udmærket drikkelig nu, men også med lagringspotentiale.
Pocas Vintage 2016: Kraftig næse med hyldebær og lidt ribenapræg samt florale noter. Mørke blommer og frisk frugt, blød med integrerede tanniner. Faktisk fin at drikke her og nu.
Quinta do Vale Meão Vintage 2016: Mørk og tæt med såvel frugt som florale noter. Kraftig og fyldig med godt med tanniner til et langt liv og samtidig indbydende og harmonisk her og nu. Et flot glas.
Warre´s Vintage 2016: Flot næse med røde bær og fin frisk frugt. Integrerede, men markante tanniner og flot syre til at balancere. Kommer til at holde mere og mere af huset.
Graham´s Vintage 2016: Flot mørk rubin farve. Fyldig med masser af frugt, lidt sød stil men med balancerende syre, meget muskuløs med balsamico og moden frugt, krydret og med stort potentiale.
Dow´s Vintage 2016: Mørk rubin. Flot duft med godt med mørke bær, men også lidt floral, fint balanceret i vanlig lidt tørre stil, muskuløs og med stort potentiale.


Quinta do Javali Vintage 2016: Mørk, kraftig pebret duft, godt med tanniner, krydret med masser af mørke bær, lidt skarp hale.
Taylors Vintage 2016: Flot og elegant, lidt diskret, men yderst harmonisk og med syre, frugt og tanniner til en fin udvikling.
Fonseca Vintage 2016: Stor, kraftig og korpulent med mørke bær, cassis og balsamico, lidt krydret, harmonisk og balanceret.
Quinta Vale de Maria Vintage 2016: Frisk frugt, lidt brombær, men også røde bær og floral. Markante, fint integrerede tanniner, god balance.
Følgende vine blev i øvrigt smagt, men her er noterne for kortfattede til at blive refereret. At jeg ikke kommenterer dem, har altså intet at gøre med manglende kvalitet. 
Porto Cruz, Quinta da Pacheca, Quinta da Boeira, São Pedro das Aguias, Rozès, Cockburn, Quinta do Vesúvio, Quinta do Infantado, Quinta de Ventozelo, Dalva, São Leonardo, Viera de Sousa, Vallado, Vasques de Carvalho, Croft, Churchills, Portal og Pintas.


En generel konklusion (både baseret på denne smagning og øvrige test) er, at de fleste vine er relativ åbne og imødekommende lige nu, mens et færre antal – og her især nogle af de små huse – har langt kraftigere og grønne, uindbydende tanniner. Alle vil sikkert snart komme ind i en mere lukket fase. At mange vine faktisk er værd at drikke nu, betyder dog ikke, at de ikke har udviklingspotentiale og kan gemmes i mange år. Det kan de, hvilket især gælder de klassiske vintagehuse, men også mange af de nye og mindre producenter.
Sammenlignet med 2011 er 2016 mere elegant i stilen og mindre maskulin og kraftfuld, mere imødekommende her og nu. Ingen tvivl om, at det er fortjent året blev bredt deklareret, men uden at have smagt vine op mod hinanden, kunne det samme siges om 2015, som så netop ikke blev anerkendt som bredt deklareret. Og flere i portvinsbranchen, som jeg har talt med, spår faktisk, at 2015 på sigt vil være et større år.
Vi kan altså glæde os over to gode år i træk, og det forlyder, at 2017 også vil levere udmærkede vine. Hvem og hvor mange, der deklarerer næste år, må tiden vises.
Rent investeringsmæssigt kan man forestille sig, at priserne for Vintage 2016 fra de store huse vil stige hurtigt, mens såvel single quintaer som andre, der deklarerede 2015, samt mindre huse fra 2016, sikkert vil kunne levere god kvalitet til prisen i årene fremover.
Læs om Vintage 2016 fra Andresen, Kopke, Barros, Burmester og Cálem her. Og om Vintage 2016 fra Sandeman, Ferreira og Offley her.