fredag den 30. marts 2018

Sogrape Triatlon med Luís Sottomayor


Alle portvinssmagninger kan være glimrende. Men det giver altid lidt ekstra at smage vin i selskab med dem, der har lavet den.
Det gjaldt også nyligt, hvor chefwinemaker for Sogrape, Luís Sottomayor, gæstede The Vintage Port Club i Odense. En stor ære, da det faktisk var første gang overhovedet, at den respekterede ønolog og winemaker var i Danmark.


I 1989 startede Luís Sottomayor i teamet af winemakere hos Ferreira under ledelse af den legendariske Fernando Nicolau de Almeida – manden der opfandt Barca Velha. Ferreira var et par år inden blevet overtaget af Sogrape, hvis position på det portugisiske vinmarked især skyldes succesen Mateus Rosé. Da Sogrape i 1995 købte Offley og senere i 2002 Sandeman, kom Luís til at arbejde med alle tre traditionsrige portvinshuse. I 2003 blev han udnævnt til chefwinemaker og overtog derfor det overordnede ansvar for alle tre portvinshuse samt Casa Ferreirinha, der står for bordvinene fra Douro herunder førnævnte Barca Velha.
Luís Sottomayor er flere gange blevet udnævnt til årets winemaker i Portugal, f.eks. i 2010 hvor det var for portvinsområdet og senest i 2017, hvor han blev kåret som årets winemaker af tidsskriftet Revista de Vinhos.


Aftenens smagning var en klubspecialitet, som vi kalder for en triatlon-smagning. Det betyder, at vi f.eks. smager fire huse op mod hinanden i tre årgange eller omvendt, så vi på den måde både smager vertikalt og horisontalt. Eller med andre ord: Vi får mulighed for at sammenligne de enkelte huse i flere årgange og samtidig følge udviklingen i det enkelte hus.
I dette tilfælde var det selvsagt Sandeman, Ferreira og Offley, som blev smagt op mod hinanden. Blandt de årgange, hvor alle tre huse havde deklareret, valgte vi 1980, 1994 og 2000 hvortil kom deres 20 års Tawny. Og det var der en pointe i. For som Luís forklarede, er de særlige kendetegn i stilart for de tre huse vendt lidt på hovedet, når vi bevæger os fra vintage til tawny.
- Når det gælder vintage, er Offley mere enkel og ligefrem og let at forstå. Sandeman er mere kraftfuld med dybere farve og kraftigere tanniner. Og endelig befinder Ferreira sig et sted i midten med mere elegance og kompleksitet, fortalte Luís Sottomayor og fortsatte:
- Ved tawny skifter Sandeman og Offley plads. Her er Offley mere robust, mens Sandemans stil er mere feminin med lysere farve. Og igen befinder Ferreira sig et sted i midten.
De 12 vine blev serveret åbent, så vi kunne snakke om dem undervejs. Først fik vi de ni vintagevine, derefter de tre tawnies. Her er lidt noter fra smagningen:


Sandeman Vintage 2000: Mørk rubin, begyndende lys kant. Kraftig duft af cassis, frugt og krydderier. Fyldig i munden med masser af frugt og markante, men dog ikke rå tanniner. Begyndt at åbne op, men har stadig brug for nogle år (92).
Ferreira Vintage 2000: Mørk rubin. Duft af såvel røde som mørke bær, fin ekspressiv. Dejlig med frugt og elegance og fin balance, bløde integrererede tanniner og krydret hale. Ligeledes ved at åbne sig (92).
Offley Vintage 2000: Mørk rubin. Ikke så ekspressiv i næsen, men med fyldig frugt og mørke bær. Blød, pebret, lidt ligefrem. Savner lidt struktur (89).


Sandeman Vintage 1994: Mørk rubin med lidt brunt skær i kanten. Lidt kamfer og apotek i næsen, som desværre overdøver bær og frugt. Fin i munden med godt med frugt, ikke så kraftig og ikke helt harmonisk (88).
Ferreira Vintage 1994: Mørk rubin med let lys kant. Flot duft af røde bær. Fyldig og krydret, men også med store elegance og flot syre. Et dejligt glas (94).
Offley Vintage 1994: Mørk rubin med let lys kant. Ikke så ekspressiv, men dog fine røde bær. Blød og harmonisk, lidt vel sød og med pebret hale, men fin og meget tilgængelig (92).


Sandeman Vintage 1980: Rød, lys. Fin duft af røde bær og en lille smule apotek. Fin moden, let og elegant, men stadig med frugt og syre. Har nok ikke mange år foran sig (90).
Ferreira Vintage 1980: Meget lys, rød og med lys kant. Hindbær og jordbær i næsen samt lidt florale noter. Delikat, ikke kraftig men stadig med frugt og flot syre og derfor fint balanceret. En dejlig moden vin (93).
Offley Vintage 1980: Lys med rød kerne. Diskret duft af røde bær. Sød og krydret, fint med frugt, men skal nok drikkes inden for nogle år (91).


Sandeman 20 års Tawny: Lys, rød, næste pink. Røde bær og mandler, lidt parfumeret. Let i munden, cremet og elegant (90).
Ferreira 20 års Tawny: Flot tawny-brun. Fin og kraftig duft af nødder, figner og tørrede frugter. Dejlig i munden, kraftfuld men ikke tung. En af mine favoritter i kategorien (93).
Offley 20 års Tawny: Brunrød, duft af rosiner, nødder og vanilje. Ok struktur og godt med syre, men også uden de store finesser (89).



lørdag den 17. marts 2018

Go West!


Cabernet sauvignon, merlot, chardonnay og zinfandel. Det er de vinsorter, vi umiddelbart forbinder med Californien. De fleste ved også, at der dyrkes pinot noir og Rhône-sorter som syrah, grenache og rousanne. Men hvordan med riesling, grüner veltliner, vermentino, albariño og sangiovese? Det er vel ikke druesorter, vi forbinder med den solrige stat i det vestligste USA?


Men de dyrkes også, og faktisk er klima og terroir så mangfoldigt, at det meste kan lade sig gøre. Det var i al fald påstanden fra Geoff Kruth, som forleden holdt et seminar om ”The Unknown California” i forbindelse med vinfremstødet ”Go West!”, der havde fokus på vine fra Washington State, Oregon og Californien.
”Jeg elsker, at der er store variationer i Californien lige nu. Alle stilarter og typer findes. Jeg vil derfor gerne præsentere nogle stilarter, som vi ikke kender så meget til. De laves i små mængder, og det meste drikkes på restauranter eller sælges i Californien,” indledte Geoff Kruth, som er Master Sommelier og præsident for GuildSomm.com, der er en nonprofit organisation for over 12.000 professionelle vinfolk.
Geoff Kruth fortalte derefter kort om de forskellige regioner og de store forskelle klima- og terroirmæssigt, hvilket netop er baggrunden for at så mange forskellige druesorter kan modnes.


”I Santa Barbara Valley er der f.eks. så store forskelle, at der dyrkes pinot noir i vest, mens carbernet modner fint i øst,” fortalte han.
Efterfølgende smagte vi otte meget forskellige vine, men med det fællestræk, at det var vine, hvor man ikke umiddelbart ville gætte at oprindelsen var fra Californien. Nogle fordi druesorten er anderledes end det vante – andre fordi typen var en anden end det forventelige på druesorten.


Følgende vine blev smagt:
Schramsberg Blanc de Blanc 2015: Lavet på 100 % chardonnay, hvoraf 54 % kom fra Napa og 46 % fra Sonoma. Lys grøngul, blank. Duft af æbler, lidt gær og florale noter. Mousserende, selv om bobler umiddelbart ikke kunne ses, frisk, ikke så frugtfyldt, men med æbler og lidt eksotisk frugt, lav alkohol. En let, tør og frisk vin.
Handley Cellars Riesling 2016, Anderson Valley: Lys grøngul, medium intens. Duft af æble, lidt citrus, pære, blomster og lidt ananas. Pære og honning, tilstrækkeligt balancerende syre, men virker ikke høj på syre. Fin aromatisk vin.
Carlisle Winery Grüner Veltliner 2015, Sonoma Mountain: Lys grøngul. Lidt parfumeret og floral i næsen. Fint med frugt og syre og derfor i god balance og med fin tekstur. Mineralsk og med lidt bitterhed i halen. Kan fint drikkes nu, men også udvikle sig. God madvin.
Ryme Cellars Hers Vermentino 2016, Carneros: Parret Ryan og Megan Glaab laver en del vin på italienske sorter. Hvad angår vermentino ville han gerne lave en orangevin, mens hun foretræk en ren udgave, Hers. Gulgrøn. Frisk næse med modne stenfrugter og blomster og lidt eksotiske og røgede noter. I munden mineralsk og floral, dejlig aromatisk og lidt krydret samt med fin syrebalance. Fin lang hale.
Black Stallion Winery, Albariño 2016, Napa Valley: Grøngul. Ikke så ekspressiv i næsen med mandarin og lidt citrus. Flot i munden, fin balanceret med godt med frugt og kompleksitet. Bitterhed fra fenoler i enden. Fin madvin.
Giornata, Il Campo Rosso 2015, Paso Robles: Blend af sangiovese, barbera, nebbiolo, aglianico og merlot. Lys rubin, let lys kant. Kirsebær, blommer og krydderier i næsen, virker måske lidt umoden. Frisk og rig på frugt, ligefrem og ukompliceret entry level, men fint drikkelig og behagelig.
Seghesio Vineyards Sangiovese 2013, Alexander Valley: Rubin, mere fyldig. Flot næse med kirsebær, blommer og frugt. Dejlig i munden med fin frugt, fyldig, men stadig elegant. En udmærket vin, hvor druens genfindes, men tydeligt har fået lidt mere varme end i Toscana.
Lost and Found, Carignan og Mourvédre 2015: Geoff Kruths eget vinprojekt, her baseret på Rhône-sorter. Rød rubin, medium intens. Røde bær, lav på alkohol og stor elegance. Bløde og diskrete, men også markante tanniner, fin afslutning.
Efter dette seminar (et andet med fokus på signaturdruer fra de tre stater fulgte senere, men uden min deltagelse) var der frit spil blandt de små 200 vinhuse fra Californien, Oregon og Washington State. Med i alt omkring 1000 vine måtte der gøres nogle valg. Jeg koncentrerede mig hovedsageligt om Oregon, der især udmærker sig med deres vine på pinot noir, men sluttede så med enkelte, fornøjelige stop i de to andre stater.
Jeg vil blot fremhæve to producenter, som faldt i min smag:


Domaine Verdant i Yamhill-Carlton AVA laver vine på chardonnay og pinot noir. Deres Enchanteuse Chardonnay 2014 var meget burgundisk i stilen med frugt og friskhed og godt lagringspotentiale. Pinot Noir laves i forskellige udgaver, hvoraf nogle er baseret på enkeltkloner. Jeg smagte Quintessance 2013, Clone 113 (de andre var klon 114 og 115) og La Follesse. Meget stringente og stilrene vine, som jeg helt sikkert gerne vil gensmage og udforske noget mere.


Chehalem Winery fra Ridgecrest Vineyards i Ribbon Ridge, som har marker rundt om i tre AVA´er i Willamette Valley (Chehalem Mountains, Dundee Hills og Ribbon Ridge), præsenterede vine på chardonnay, riesling, gamay og pinot noir. Chehalem betyder blomsterdalen på et gammel indiansk sprog. Jeg smagte den udmærkede Three Vineyard Riesling 2015, som havde masser af frugt, men også balancerede syre, en frisk og let gamay noir 2015 med god struktur og elegance, Three Vineyard Pinot Noir 2015, som er et blend af druer fra tre forskellige marker, samt endelig Reserve Pinot Noir 2015, som var ganske lovende. Også et spændende hus, som det er værd at være opmærksom på.
Fra Oregon smagte jeg endvidere vine fra Joe Dobbs, Chateau Bianca, Voix de la Vigne, Adelsheim Vineyard og Patton Valley Vineyard. Efterfølgende smagte jeg vine fra Hedges Family Estate og Gramercy Cellars i Washington State og Francis Ford Copploa Winery, Robert Mondavi Wines og Stag´s Leap Wine Cellars i Californien – de sidste to er jo et par af pionererne inden for kvalitetsvin fra Napa Valley i Californien.


Hos Robert Mondavi Winery smagte jeg Napa Valley Fume Blanc 2015, Oakville Cabernet Sauvignon 2013 og The Reserve 2014 – topvine, hvor den sidste dog brug for tid til at modnes.


Hos Stag´s Leap smagte jeg Cabernet Sauvignon Artemis 2015 og Cabernet Sauvignon Fay 2014. Flotte, flotte vine, hvor den sidste dog endnu var meget rå.
Alt i alt et spændende fremstød med såvel indholdsrige seminarer som vine af høj kvalitet. Må indrømme, at jeg blive mere og mere glad for vine fra USA, selv om jeg generelt ikke drikker så meget oversøisk.

onsdag den 7. marts 2018

Simplesmente Vinho


For knap 14 dage siden blev der afholdt to vinfestivaler i Porto på samme tid. Begge havde især fokus på portugisisk vin, men så holder lighederne også op, for der er tale om to meget forskellige festivaler.
Den store festival Essência do Vinho blev afholdt for 15. år og bød på en lang række udstillere og utallige smagsprøver. Dertil kom særlige events og smagninger herunder kåringen af TOP 10 Portuguese Wines, hvor jeg selv sad i smagepanelet (læs mere her).
Selve udstillingen fandt sted i såvel den store sal som alle siderum i den gamle børsbygning, Palácio da Bolsa, i Porto. Da der under det officielle program de første to dage kun var afsat lidt tid til at gå rundt, valgte jeg også at besøge festivalen lørdag eftermiddag fra ved åbningstid kl. 15 og et par timer frem, til antallet af gæster blev for højt. Og det er lidt af den skønne gamle bygnings problem. Det er charmerende og flotte rammer om en vinfestival, men også et sted med mange små rum og passager i forhold til antallet af deltagere - centralt beliggende, men trangt for ikke at sige overfyldt. 
Jeg valgte dels af koncentrere mig om at smage Vinho Verde og Dão og dels at hilse på producenter, som jeg kendte i forvejen. Listen af steder, jeg gjorde stop, er lang. Ingen nævnt, ingen glemt.


Inden da – nemlig lørdag formiddag – besøgte jeg en anden vinfestival, Simplesmente Vinho, som blev afholdt i et gammelt nedlagt pakhus lidt ude langs Douro-floden. Initiativtager til festivalen, som blev afholdt for 6. gang, er João Roseira fra Quinta do Infantado, som jeg har besøgt flere gange gennem årene (læs f.eks. her). Og på samme måde som Infantado er anderledes, mere rustikt og afslappet, end så mange andre quintaer i Douro, således var også Simplesmente Vinho anderledes, alternativt og afslappet. Udstillerne er primært mindre og/eller alternative producenter fra hele landet – og gerne producenter, som vil noget bestemt med deres vin, hvad enten vi taler om økologi eller helt særlige smagspræferencer.
Det er altså winemakere med attitude eller lysten til at eksperimentere og lege, man kan møde i det gamle lagerlokale. Hver udstillinger råder over en tønde, hvorfra de kan præsentere deres vine. Små spyttebakker er erstattet af store plastikbeholdere.


Blandt de mange udstillere, jeg fik hilst på og prøvesmagt flasker hos, var:
Vinho Verde producenten Quinta da Raza, som havde enkeltdruevin med på azal, arinto, avesso og alvarinho samt et par blends. En udmærket introduktion til druesorter og mere traditionel, frisk vinho verde stil. Raza importeres i øvrigt til Danmark af VinoVenue.
Valados de Melgaço, en mindre producent med en meget tør stil med afsæt i vinmarker ved Quinta de Golães.


Vale dos Ares fra Monção, hvor jeg nød deres alvarinho limited edition i forskellige årgange.


Pequenos Rebentos, ligeledes Vinho Verde produceret af winemaker Márcio Lopes, som tidligere har arbejdet sammen med Anselmo Mendes. Jeg smagte såvel en 100 % loureiro som hans alvarinho i flere årgange. Frugtrige og friske vine med stort lagringspotentiale. Foruden Vinho Verde producerer Márcio Lopes også vin fra Douro.
Sem Igual fra producenten João Camizão Rocha fra underregionen Amarante, som bød på blend af arinto og azal.


Fra Minho bevægede jeg mig derpå sydpå til Dão, hvor jeg besøgte den spændende winemaker Antonio Madeira og Quinta da Pellada, hvis Carroussel på 100 % touriga nacional altid er en fornøjelse. Jeg smagte årgang 2012 samt Quinta da Pellada Primus 2015 og Quinta da Pellada tinto 2014.


Jeg hilste også på Bairrada-producenten Filipa Pato og Douro winemakeren Paulo Continho fra Quinta do Portal, som præsenterede en serie af mere eksperimenterende vine under navnet Portal Unlocked. Det gjaldt bl.a. en hvidvin lagret sur lie på en gammel øltønde. Det var tydeligt, at Paulo, som jeg efterhånden har mødt mange gange, nød at have et lille eksperimenterede hjørne.


Begge festivaler kan varmt anbefales, så måske vender jeg tilbage næste år