Vintage 2023 fra Ramos Pinto og Churchill´s

 

Omtalte vine er fadprøver tilsendt af producenten

 

I april begyndte de første meldinger om årets deklareringer af vintage portvin at tikke ind. Selv om rygter nogle år løber i forvejen, er det altid spændende at se, hvad året bringer. Bliver det en klassisk årgang, hvor de store huse deklarerer såkaldt klassisk vintage? Bliver det et udpræget Single Quinta Vintage år? Eller bliver det lidt af hvert? Hvor mange huse deklarerer? Og er der nogen, der springer året helt over?

Nu er vi ved at få klarhed over Vintage 2023. Der vil primært være tale om deklareringer af Single Quinta Vintage, men samtidig ikke et år med mange Vintage portvine, da nogle producenter, fx Kopke Group med husene Cálem, Kopke, Barros og Burmester, vælger at springe året helt over. Sogrape med Sandeman, Ferreira og Offley tøver også.

Efterfølgende har jeg modtaget de første fadprøver til smagning, da jeg som vanligt gerne vil teste den nye årgang. Under ”Etiketter” til højre her på siden, kan man klikke sig ind på de enkelte Vintage årgange og se mine omtaler fra tidligere år.

Her skal det handle om to af de første deklareringer, jeg hørte om – nemlig fra Ramos Pinto og Churchill´s, som begge valgte at udsende Single Quinta Vintage i form af henholdsvis Quinta do Bom Retiro og Quinta da Gricha.

Jeg smagte de tilsendte fadprøver over 2-3 dage. Nedenfor følger mine noter efter en introduktion.

 

Ramos Pinto Quinta do Bom Retiro 2023

Quinta do Bom Retiro, som ligger i dalen ved Torto-floden, har tilhørt Ramos Pinto siden 1919.  Druerne herfra indgår i selskabets klassisk vintage, bruges til Single Quinta Vintage og endvidere også til deres 20 års Tawny, som – lidt usædvanligt – bærer quintaens navn. Tilsvarende hentes druerne til deres 10 års Tawny fra Quinta da Ervamoira. Bom Retiro er på 110 hektar, hvoraf 62 er plantet med vin. Højden varierer fra 110 til 400 meter.

Høsten i 2023 fandt sted fra den 28. august til den 22. september, hvilket var tidligere end normalt grundet masser af regn om vinteren og høje temperaturer i det tidlige forår. Vejret var tørt og stabilt frem til slutningen af maj, men juni bragte storm og regn. Juli og august var til gengæld meget varme med ekstrem tørhed, hvilket skabte lovende udsigter.

Master blender Ana Rosas udtaler om årgangen: “2023 was a very high quality vintage that produced excellent Wines, well concentrated and structured”, og hun suppleres af CEO Jorge Rosas, som kalder vinen for et “subtilt udtryk af koncentration og elegance”.

Portvinen er baseret på et blend af 26 % Old Vines, 40 % Touriga Nacional, 26 % Tinta Francesa, 22 % Tinta Barroca og 12 % Sousão. Flasket i 8.600 eksemplarer.

Mørk rubin, uigennemsigtig med lys lilla kant. Ekspressiv floral næse med modne røde bær som hindbær og kirsebær samt lidt solbær, mørk bitter chokolade og lidt frisk krydderurt. Blød i munden i første omgang, derefter med mere spark og høj syre, mørke bær, florale noter og krydret bund, meget elegant og harmonisk med fin struktur og god kompleksitet underbygget af fløjlsbløde tanniner, lang læskende hale. Kan drikkes nu, hvis man er til ung vintage, men eller med fint gemmepotentiale (93).

Læs i øvrigt om mit seneste besøg på Quinta do Bom Retiro her.

 

 

Churchill´s Quinta da Gricha Vintage 2023

I starten var der udelukkende tale om indkøbte druer for Churchill´s vedkommende. Men i 1999 købte de deres egen vingård i form Quinta da Gricha, som Johnny Graham kendte fra sin tid hos Cockburn´s. Quintaen ligger på sydsiden af Douro, lidt længere oppe end Pinhão. Druerne herfra bruges til såvel husets udmærkede bordvine som den klassiske Vintage portvin og altså Single Quinta Vintage.

Churchill´s kalder 2023 for et atypisk år. Vinteren var varm og regnfuld, foråret meget varmt og tørt, mens sommeren var mere normal med varme og regn i juni og september. Druerne var ikke udsat for stress. Den såkaldte veraison, hvor druerne skifter farve, indfandt sig 5-10 dage tidligere end normalt. Plukningen startede den 18. og 19. september under perfekte klimatiske forhold, oplyser winemaker Ricardo Pinto Nunes, som også sætter nogle ord på det færdige resultat:

“I’m really excited with the potential of our Gricha Vintage 2023. It shows an intense floral character but also the typical tension and freshness on the palate, a juicy combination of pure flavour, tannic structure and natural acidity.  It truly represents what the unique conditions of Quinta da Gricha can offer.”

Fra grundlæggeren af Churchill´s, Johnny Graham, lyder det tilsvarende:

“Quinta da Gricha produced Vintage quality Ports in 2023 with great intensity of colour, concentrated berry aromas and a firm tannic structure. The North facing aspect of the vineyard situated on the South bank of the river Douro gave the wines excellent natural acidity bringing the usual high-tone Gricha freshness to the palate.”

Baseret på 100 % Field Blend med bl.a. Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca, Tinta Francisca og Tinto Cão. Flasket i 3.212 eksemplarer samt 156 magnums.

Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig med lilla kant, farver glasset. På en gang en frisk og dyb næse med solbær, ribenasaft og masser af ungdommelig frugt. Frisk, fyldig, pebret og krydret i munden med solbær og andre mørke bær samt teblade og lidt tobak, godt med muskler og kraftig struktur med høj, lidt skarp syre, en lidt rustik stil på førstedagen, men mere afdæmpet og elegant på andendagen, lang pebret hale med tørre tanniner. Godt med potentiale (92).

Jeg besøgte Quinta da Gricha sidste år på en tur til Douro. Læs om besøget her.

Ramos Pinto og blandet portvin

 

I starten af maj inviterede The Vintage Port Club til ost og portvin lige efter årets generalforsamling. Nærmere bestemt skulle seks forskellige oste smages i selskab med 12 portvine. At ost og portvin går fint sammen, er ingen hemmelighed. Men at teste 12 vine til seks forskellige oste er en nærmest umulig opgave. Jeg gav mig i al fald ikke i kast med at smage alle seks oste op imod alle 12 vine. Derfor skal der kun lyde nogle generelle betragtninger, som blev bekræftet ved lidt sporadisk krydssmagning.

De 12 vine var en blandet omgang ses bort fra de sidste fire vine, som alle var Vintage fra Ramos Pinto. Det var da også især derfor, jeg var mødt frem til smagningen, da jeg ellers ikke er meget for så blandede smagninger. Foruden disse blev der smagt yngre og ælde fadlagret portvin, hvidt og rødt samt et par LBV´er.

Desværre var temperaturen i lokalet ikke optimal denne aften. Ved serveringen havde vinene den rette temperatur, men ret hurtigt begyndte de at blive for varme, hvilket påvirkede friskheden.

Der var ikke tale om en blindsmagning. Her følger min noter i den rækkefølge, vinene var listet.

Quinta do Crasto Colheita 2003: Rødbrun med mørkere kerne og lysere kant. Nødder, honning, en smule røde bær og tiltagende præg af kokos, som temperaturen steg. Nødder og tørrede frugter, til den søde side, men med fin balanceret syre. Bør nydes afkølet (90).

Blackett 10 års Tawny: Flot ravfarvet, lidt lysere. Nødder, lidt karamel og kokos fra fadet. Stadig en smule primær frugt, men med tydelig aldring. Nødder, karamel, måske lidt lav på syre (89).

Andresen 30 års Tawny (klubbens jubilæumsvin aftappet i 2019): Fin ravfarvet med grønlig kant. Mandel, tørrede frugter, muskatnød og lidt te i næsen. Stadig med flot, næsten lidt skarp syre, delikat med nødder, flot balance og lang hale med syresvip (93).

Confraria 40 års Tawny (aftappet i 2022): Tawnyfarvet med lys grønlig kant, medium dyb. Intens og koncentreret næse med figner, valnød, tørrede frugter og balsamico samt en del Douro-bake. Fyldig og intens i munden med tørrede frugter, balsamico, nødder og høj syre – samt igen lidt præg af Douro-bake (93). 

Blackett 20 års hvid: Lys ravfarvet. Mandel og blomster i næsen, ikke så markant. Blød og cremet i munden med fin tekstur, abrikos, mandel og ok balance, lang hale (90).

Quinta das Lamelas 20 års hvid: Ravfarvet med orange skær. Ekspressiv næse med hasselnødder, marcipan og abrikos samt tiltagende kokos fra fadet. Tørrede frugter, god dybde, men lidt vel meget kokos-sødme (90).

Quinta do Crasto LBV 2011: Mørk rubin med lys lilla kant. Solbær og mørke kirsebær, esteva. Fyldig med røde bær, moden frugt og lidt mørk chokolade, flot balanceret med fint integrerede og bløde tanniner. Stadig med potentiale og bekræfter såvel årgangens kvalitet som det generelt høje niveau for Crastos LBV´er (91).

Quinta das Lamelas LBV 2015: Mørk rubin. Ekspressiv og floral næse med røde modne bær og lidt kakao. Afrundet og balanceret i munden med moden frugt og mørke bær, men måske lidt afdæmpet (90).

Ramos Pinto Vintage 2015: Mørk rubin, uigennemsigtig, lilla kant, farver glasset. Lidt lukket næse med masser af mørke bær samt violer. Massiv og ungdommelig i munden med masser af frugt og godt med tanniner, mørke bær og florale noter samt lidt urter, velbalanceret. Kæmpe potentiale fra en god årgang, som dog ikke blev bredt deklareret (94).

Ramos Pinto Vintage 2003: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig med lilla kant. Brombær og florale noter i næsen. Dejlig afrundet med røde bær, florale noter og lidt krydderurt. En flot vin, som stadig har stort potentiale (94).

Ramos Pinto Vintage 1995: Mørk rubin med lilla kant. Mørke bær og floral, men måske lidt lukket i næsen. Afrundet i munden med mørke bær og god balance, lang pebret hale med tørre tanniner (91).

Ramos Pinto Vintage 1983: Rubinrød med brune nuancer, lys kant. Ulden næse med røde bær, som dog blev overdøvet på mistænkelig vis. Bedre i munden med røde bær, moden frugt, let krydret, men savner noget friskhed og elegance. Ikke helt harmonisk og såvel den brunlige farve, som den halvskæve og fremskredne aldring tyder på en flaske med lidt fejl (90).

Der var altså to mere sjældne portvine med i smagningen. Jubilæumsvinen, som winemaker Alvaro van Zeller og Carlos Dos Flores fra portvinshuset Andresen med de danske aner (læs min omtale her) lavede til klubben i 2019. Samtidig er den også unik, da Andresen faktisk ikke laver en 30 års Tawny, men springer fra 20 til 40 år.

Jubilæumsvinen blev i øvrigt også smagt ved vores jubilæumsmiddag i Odense med deltagelse af portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto (lær mere her). Confraria laver også selv vin, som er blendet af bidrag fra forskellige huse, hvilket gælder såvel deres tawnies som denne 40 års og deres Vintage, som dog kun laves i såkaldte klassiske årgange med bred deklarering. I den forbindelse afholder broderskabet en lille ceremoni. Læs mere om portvinsbroderskabets Vintage her.

Min top 6 ved smagningen

Som det fremgår af noterne var Vintage 1983 fra Ramos Pinto ikke, som den skulle være ved vores bord – uden at den dog skulle bortdømmes. Den smagte også betydeligt bedre, end den var i næsen og mine point er kun baseret på smagen, men dog stadig måske lidt vel gavmilde. Men sådan faldt de på aftenen, hvor jeg ikke her vil korrigere.  Jeg duftede til udgaven ved det andet bord, og den havde en helt anden frisk og indbydende karakter. Det er da også min erfaring fra mange andre gange, at det er en meget lækker portvin, som stadig er levende og derfor normalt ville score højere point.

Og så tilbage til det med osten. Der blev smagt to oste med blåskimmel, to bløde oste og to faste. Når det gælder blå oste er favoritten helt sikkert LBV eller yngre Vintage portvine. Her spiller tanninerne ind, da de giver et godt modspil. Til de bløde oste vil jeg foreslå enten mindre tanninrige Ruby portvine – altså vine med lidt mere alder eller af mere ”blød” karakter – eller fadlagrede portvin i form af Tawny eller Colheita, men ikke med for meget alder. De helt gamle fadlagrede bør nydes for sig selv. Endelig kan hvid portvin fint gå hånd i hånd med især de faste oste. Men generelt går portvin og ost – uanset typen – fint sammen.

Da de færreste af os åbner flere portvine til ostebordet er mit allround bud en LBV eller Vintage, som stadig har pænt med frugt og tanniner, men lige har fået rundet de værste kanter af.

Der blev efterfølgende afgivet point af deltagerne, men resultatet er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort.

Ramos Pinto fragtet med sejlskibet Tukker

 

De smagte vine var anmeldereksemplarer fra producent og importør

 

Historien fortæller, at fragten med sejlskibe var med til at skabe portvinen. De engelske vinhandlere købte rødvin i det nordlige Portugal og udskibede det til hjemlandet – først fra Viana do Castelo og siden fra Porto. For at kunne klare den lange sørejse, blev der tilsat lidt brandy, der så at sige forstærkede vinen. Siden begyndte man så at tilsætte brandy – eller rettere aguardente – tidligere i processen, hvorved vi fik den sødere portvin med højere alkoholprocent, vi kender i dag.

Samtidig er det også en kendsgerning, at mange portvinsselskaber startede som handelsfirmaer, der på egne skibe fragtede vin og andre varer op mod nord, og saltet torsk mv. retur. Og da vi altså taler om tiden fra sidst i 1600-tallet og frem, var der tale om gamle sejlskibe.

Meget er forandret, men med mellemrum opstår der events og projekter, der refererer til historien. I 2017 fejrede Taylor´s f.eks. deres 325 års jubilæum ved at sejle flasker af deres jubilæumsvin fra Vila Nova de Gaia til London ombord en moderne yacht. Vinene var samtidig hældt på flasker i gammel stil.

I år lancerede Ramos Pinto i samarbejde med deres danske importør, Østjysk Vinforsyning, to specialudgaver af deres portvine, som blev sejlet fra Porto til Aarhus på det gamle sejlskib fra 1912, The Tukker. Eventet fra ikke blot en hyldest til den gamle skibsfragt, men også et statement om klima og bæredygtighed. For det første er fragten med sejlskib mere bæredygtig, men for det andet har man også reduceret CO2-forbruget ved at bruge genbrugspapir til etiketter, naturkork til prop og fravalgt de vanlige aluminums- eller plastikkapsler over prop og flaskehals.

”Historien starter på Prowein 2023, hvor vi får idéen sammen med Ramos Pinto om at få en CO2-reduceret portvin sejlet til Danmark. Samarbejdet med A Clean Spirit muliggjorde dette, da de får rom sejlet fra Caribien og hertil på sejlskibe,” fortæller brand manager Michael Øulee fra Østjysk Vinforsyning.

De to vine er henholdsvis deres Tawny Reserva og deres 10 års Tawny fra Ervamoira. Hvor den sidste blot har fået en påskrift på etiketten, som fortæller om projektet, har den første fået sin helt egen etikette i ”gammeldags” stil, ligesom der rent faktisk er tale om et særligt blend. Det fortæller masterblender Ana Rosas.

”10 års Tawny er det samme blend. Men Reserva Tawny er lidt anderledes end vanligt. Vi lavede et specielt blend til lejligheden ved at bruge Reserva Tawny som base, men tilsat andre vine. Der er tale om et lidt ældre blend, men også mere friskt og elegant,” siger hun.

Da hedvin i sin til blev fragtet på fade, havde selve sejlturen også en vis indvirkning på selve vinen, hvor bølgegang og bevægelser fremskyndende aldringsprocessen. Det gøres der f.eks. brug af hos den store producent af Moscatel de Setúbal José Maria da Fonseca, som har eksperimenteret med at genoptage de gamle traditioner med at sejle fade med moscatelvin over Atlanten og retur – den såkaldte torna viagem (læs mere her).

Men i og med, at der her er tale om vin på flasker og ikke på fade er effekten nok begrænset i dette tilfælde. Vinen skvulper så at sige mindre rundt i flasken, ligesom solens påvirkning er mindre på den kortere sejltur fra Portugal til Danmark end en tur tværs over Atlanterhavet og retur.

”Vi ved ikke helt, hvad vi skal forvente. Meget har været sagt om ”torna viagem”, men vi har ikke nogen erfaringer, så dette vil også være en læreproces for os,” lyder det fra Ana Rosas.

 

Jeg smagte de to portvine over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

Special Tawny Reserve: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinta Cão og Touriga Francesa. Rødbrun, mørk og med rødlig kant. Frisk næse, som stadig har primær frugt som syrnede kirsebær og ribs, men også tawny-noter i form af tørrede frugter og hasselnød. I munden ligeledes stadig med lidt primær frugt, men eller især nødder og tørrede frugter samt en krydret hale, høj og lidt vel skarp syre på bagkanten, men eller ok balanceret. Vandt på andendagen, hvor den blev lidt mere blød og rund, så har brug for lidt luft og tid (88).

Special 10 års Tawny: Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz og Tinta Barroca. Tawnyfarvet med orange kant. Tørrede frugter, nødder, valnød og lidt friske figner, et lille touch af appelsinskal. Blød og rund i munden i starten, derefter med fin syre, som giver lidt kant, flot balance, godt med frugt, nødder og tørrede frugter, elegant stil, lang dejlig hale. En rigtig flot 10 års (91).

På anden dag smagte jeg 10 års Tawny op mod en almindelig 10 års, som ikke var fragtet med skib, men jeg kunne ikke registrere forskelle.

 

Portvinstur efteråret 2024 – del 3

 

Tilbage i Porto blev det på sidstedagen af det officielle program til endnu et par besøg i Vila Nova de Gaia. Dertil kom lidt almindelig bytur til nogle af byens seværdigheder inden hjemrejsen.

 

Ramos Pinto

Vi lagde ud med Ramos Pinto, hvis museum og udstilling skiller sig lidt ud fra de andre portvinshuses, da det ikke så meget omhandler portvin, men mere kunst, design, kontorindretning og dygtige markedsføring – områder, som havde grundlæggeren Adriano Ramos Pintos store opmærksomhed. Mange kender de flotte og den gang også provokerende plakater, som han lod fremstille.

Ramos Pinto blev grundlag i 1880 og blev de første mange år leder af brødrene Adriano og António Ramos Pinto, og det er stadig efterkommere af familien, som står i spidsen af huset. Dog ikke længere som ejere, da huset i 1990 blev solgt delvist og siden helt til champagnehuset Louis Roederer. Men såvel direktør Jorge Rosas som masterblender Ana Rosas er efterkommere af de to brødre.

Vi kom også forbi den lille kælder under den flotte gule hovedbygning (resten ligger længere oppe bagved), og endelig sluttede vi af med en fin smagning i besøgscentret.

Smagningen viste fint husets gode kvalitet både på hvad angår Vintage og Tawny. Hvad det sidste angår er Ramos Pinto en af de få producenter, som laver et par af deres tawny som ”single quinta tawny”, idet 10 og 20 års er knyttet til henholdsvis Quinta da Ervamoira og Quinta do Bom Retiro.

Adriano White Reserva: Gylden ravfarvet. Abrikos og honning i næsen. Dejlig fyldig med god balance og mellemlang hale.

Vintage 1982: Rubin. Moden frugt, kirsebær, lidt kaffe og tobak. Fin moden i munden, stadig med god frugt, syre og tanniner, let krydret, tør med tanniner i halen. Ramos Pinto gjorde det ganske fint i både 1982 og 1983, hvad Vintage angår.

10 års Tawny: Stadig med lidt primær frugt, men ellers også tørrede frugter. Høj syre og flot balance.

20 års Tawny: En af mine absolutte favoritter i kategorien. Flot tawnyfarvet med nødder, muskatnød, lidt orangeskal, høj syre og god balance, på en gang fyldig og frisk.

30 års Tawny: Frisk og elegant med godt med tørrede frugter og fin syre. Et delikat glas, som skiller sig lidt ud med sin knap så tunge stil.

 

Dalva

Dalva er den store koncern Granvinhos kvalitetsmærke. Koncernens hele store brand i Portugal hedder Porto Cruz, og begge kan man møde i Espaco Porto Cruz i Gaia, som er berømt for sin bar på tagterrassen. I bygningen har de også udstillinger, smagelokale og restauranten DeCastro.

Dalva blev grundlagt i 1933, men forhistorien går tilbage til 1862. Dalva er en sammentrækning af firmaets egentlige navn C. da Silva, opkaldt efter Clemente da Silva. Dalva har især udmærket sig med hvid portvin med alder, tawny og colheitas.

Til vores store glæde var det Elsa Couto, som selv var vært for en fantastisk smagning, der havde tre afdelinger. Første et par portvine fra deres økologiske serie Pure. Derefter hvide portvine og slutteligt tawny og colheita.

Ruby Reserva Pure: 2-3 år på fad. Økologisk. Mørk rubin, koncentreret. Frisk næse med solbær og frisk frugt, krydret underlag, godt med bløde tannier. Et fint glas for kategorien.

Tawny Reserva Pure: 7 år på fad, økologiske druer, men den tilsatte sprit er dog ikke økologisk. Tawnybrun med orange kant. Fin duft af nødder. Tørrede frugter, stadig lidt primær frugt, høj syre til balancen.

10 års Dry White: Lys gul med lidt orange islæt. Frisk næse med lidt citrus, mandel, abrikos og honning, høj syre, tør og med saltet ende som en tør sherry. Fin gastronomisk.

Dry White Colheita 1968: Gylden ravfarvet. Dejlig næse med blomster og abrikos. I første omgang blød i munden, derefter følger husets karakteristiske høje syre, tør med lidt røgede noter, honning dejlig kompleksitet, lang hale med syrebid.

White Colheita 2007: Flot ravfarvet, lidt lysere kant. Lidt tilbageholdende næse i første omgang, abrikos, honning. Høj syre og flot balance med sødmen. Et fint glas.

Colheita 2001: Fin tawnybrun med lys kant. Rund og cremet i munden i første omgang, derefter mere skarp med høj syre, stadig lidt primærfrugt, men ellers nødder, figner og lidt orangeskal.

Colheita 1985: Gylden med grønlig kant. Dejlig næse med tørrede frugter, mandel, valnød og honning. Høj markant syre, valnød, muskatnød og lidt balsamico.

50 års Tawny: Flot ravfarvet med grøn kant. Dejlig ekspressiv med nødder, balsamico, figner og valnød. Elegant stil, delikat med megen kompleksitet, lang, lang hale, som bare bliver ved.

En fantastisk smagning. Elsa oplyste i øvrige, at de også var på vej med en hvid økologisk portvin.

Efterfølgende nød vi en dejlig middag i DeCastro, hvortil vi fik vine fra Quinta de Ventozelo, som koncernen også ejer samt ikke at forglemme resterne fra portvinssmagningen.

Gensyn med Quinta do Bom Retiro

Efterårsferiens tur til Portugal bød på et gensyn med Quinta do Bom Retiro – den ene af flere dejlige quintaer i Douro tilknyttet portvinshuset Ramos Pinto.

Ramos Pinto har i alt fire quintaer: Quinta do Bom Retiro i Torto-dalen i Cima Corgo, Quinta de Ervamoira ved Côa-floden i Douro Superior, Quinta dos Bons Ares i højderne i Douro Superior og Urtiga, som dog mere er at regne for en enkeltmark med en lille bygning på tilknyttet Bom Retiro og med gamle terrasser med vinstokke, der i gennemsnit er 100 år gamle, og som dyrkes økologisk.

Faktisk findes der to quintaer lige ved siden af hinanden med navnet Bom Retiro, da den oprindelige ejendom blev splittet i to. Den anden hedder dog Quinta do Bom Retiro Pequeno, ejes af Symington Family Estates og er tilknyttet deres brand Warre´s. Quintaerne ligger fint beskyttet i en lille dal ved Torto-floden, og udsigten over dalen er da også fantastisk, når man kører ind gennem porten.

Quinta do Bom Retiros historie går tilbage til starten af 1700-tallet. Grundlæggelsesåret kendes ikke præcist, men i 1772 bliver den solgt af den oprindelige ejer til João Henrique de Magalhães, som eksporterede portvin. Langt senere, i 1919, var det så Adriano Ramos-Pinto, der købte quintaen og hermed startede dens tilknytning til Ramos Pinto. Stifteren af portvinsfirmaet var også lidt af en levemand, som begik sig mellem kunstnere, bohemer og skønne kvinder. Rygterne vil vide, at han også brugte Bom Retiro, stedet det er dejligt at trække sig tilbage til, når han muntrede sig med kvinder fra Paris.

Første gang jeg besøgte Quinta do Bom Retiro var i 2011, hvor jeg sammen med bestyrelsesmedlemmer fra The Vintage Port Club havde nogle hyggeligt timer sammen med Ramos Pintos daværende, men nu pensionerede direktør og winemaker João Nicolau de Almeida. Her smagte vi bl.a. enkeltdrue fadprøver fra 2011 lavet på henholdsvis Touriga Francesa, Touriga Nacional og Tinta da Barca.

Ramos Pinto har flere gange eksperimenteret med at lave enkeltdrue portvine, som selvfølgelig aldrig har været i handelen, men blot brugt internt og ved særlige smagninger. Fire år senere inviterede vi derfor João til en smagning i klubben, hvor vi blandt andre spændende flasker smagte fem forskellige udgaver af Vintage 1983 – første det klassiske blend, som blev deklareret og sendt på markedet, og efterfølgende fire enkeltdrueudgaver lavet på henholdsvis Tinta Barroca, Tinta Roriz, Tinta Franca og Touriga Nacional. Læs mine noter fra smagningen her.

Traditionen tro, fristes jeg til at skrive, blev der også denne gang budt på enkeltdrue portvin i form af nogle batches fra årets høst herunder et par rene Touriga Nacional prøver.

Inden da gik vi en lille tur i haven med den skønne gamle swimmingpool – efter sigende den første, der blev anlagt i Douro, men i dag mere at sammenligne med et havebassin – og derefter kælderen, hvor høsten nyligt var overstået. Indenfor bød eksportmanager Nuno Sampaio Maia og port blender Thomas Rogerson på en dejlig smagning med tre temaer. Først tre Vintage med lidt alder, derefter tre helt unge og endelig som nævnt nogle fadprøver fra 2021. Og så sluttede vi med deres 20 års Tawny, som netop er baseret på druer fra Bom Retiro.

Følgende vine blev smagt under besøget:

Ramos Pinto Vintage 1997: Mørk rubin, lys kant. Åben i næsen med mørke bær, mørk chokolade, krydret, floral. Krydret, floral med fint med bær, medium sødme. Har åbnet sig, men stadig med masser af år foran sig, fine bløde tanniner.

Quinta de Ervamoira Vintage 2007: Mørk rubin, sort og uigennemsigtig. Intens med meget koncentreret frugt, mørke bær, krydderurter, har stadig brug for tid.

Ramos Pinto Vintage 2007: Mørk og tæt rubin med rød kant. Diskret i næsen med røde bær. Fin balance, pænt med tanniner, krydret bid i enden, mere elegant.

Quinta de Ervamoira Vintage 2017: Mørk sort og tæt. Frisk frugt dominerer, fyldig, godt med tanniner. En meget lovende baby, der har mange år foran sig.

Ramos Pinto Vintage 2017: Mørk rubin, tæt, lilla kant. Frisk frugt, florale noter, røde bær, elegant og godt balanceret, pænt med integrerede tanniner.

Bom Retiro Vintage 2018: Blend af 62 % Touriga Nacional, 28 % Touriga Franca, 5 % Vinhas Velhas, 3 % Barroca og 2 % Sousão. Meget tæt, mørk rubin, lilla kant. Røde bær, florale noter, mørke kirsebær, brombær, mynte, krydret, flot balance, fin syre, krydret og pebret hale. Flot vin med godt potentiale.

Slutteligt smagte jeg så tre portvins fadprøver fra høsten 2021: Rio fra Bom Retiro, Touriga Nacional fra Bom Retiro og Touriga Nacional fra Ervamoira. De to sidstnævnte var meget spændende og lovende, men det er dog endnu for tidligt at sige om de vil blive brugt i et kommende vintage blend.

Bom Retiro Vintage 2018

Omtalte vin er sponseret af producenten

Ramos Pinto var blandt de første portvinsproducenter, som tidligere i år offentliggjorde deres deklarationer for 2018. Huset deklarerede i 2015, sprang 2016 over og var så klar igen i 2017, hvor de udsendte såvel klassisk Vintage som Single Quinta Vintage fra Quinta de Ervamoira i Douro Superior.

I 2018 blev det til en Single Quinta fra Bom Retiro – den anden af husets fire quintaer, som lægger navn til såvel Single Quinta Vintage som Tawny med alder, idet husets 10 og 20 års Tawny er navngivet efter henholdsvis Ervamoira og Bom Retiro.

Jeg fik sendt en fadprøve op, men først lidt om Quinta do Bom Retiro og høsten.

I museet hos Ramos Pinto i Vila Nova de Gaia kan man blandt mange andre kunstværker og udsmykninger se et par store azulejos-billeder af en faun ridende på et æsel og af nøgne nymfer. De samme store paneler hænger på Quinta do Bom Retiro over Quintaens lagar, som stadig bruges til fodtrædning af druer, f.eks. den nye Vintage 2018.

Quintaen ligger i Cima Corgo, nærmere bestemt i Torto-dalen på sydsiden af Douro, og kan dateres tilbage til 1700-tallet. Den blev inkluderet i demarkeringen i 1789 og blev overtaget af Ramos Pinto i 1919. Bom Retiro kan oversættes som ”et godt sted at trække sig tilbage” og blev da også indrettet skønt med haveanlæg og Douro-dalens første swimmingpool. Rygterne fortæller, at levemanden Andriano Ramos-Pinto fornøjede sig på quintaen med smukke kvinder fra Paris. Hvem ved, måske har nogle af dem stået model til de nøgne nymfer.

Ejendommen er på 110 hektar, hvoraf 62 er vinmarker, plantet i 110 til 400 meters højde og med en gennemsnitsalder på ca. 40 år. Quintaen indgik i sin tid i de eksperimenter med sorter og plantemetoder, som José António Ramos Pinto Rosas og daværende winemaker João Nicolau de Almeida foretog sidst i 70´erne og starten af 80´erne. Det var således på Quinta do Bom Retiro, at de første patamares blev anlagt, ligesom der blev etableret vertikal plantning, også kaldet ao alto.

Ramos Pinto har jævnligt udsendt Single Quinta Vintage fra Bom Retiro. I deres kælder i Gaia ligger bl.a. flasker fra Bom Retiro fra 1931 og 1922, men der findes også endnu ældre vine fra ejendommen. I et gammelt katalog fra 1888 fra auktionsfirmaet Christies optræder således en Cockburn´s Bom Retiro flasket i 1849, mens andre er udsendt i Feuerheerds navn. Den seneste fra Ramos Pinto er fra 2014 og nu følger altså 2018.

”2018 var et af de mest udfordrende år for dyrkning af vin, men vinen er med ekstraordinær frugt,” fortæller Master Blender Ana Rosas og uddyber:

”Det var en tør og kold vinter på Quinta do Bom Retiro med meget lidt nedbør registreret. Byger i foråret var intense og gav rigeligt nedbør og blev fulgt at kølige temperaturer. Dette forsinkede høsten og forhindrede også arbejdet i marken, hvilket var en stor udfordring. August og september, som er afgørende for druernes modning, var tørre og varme, så druerne alligevel opnåede fuld modning ved høsten.”

Terroiret og klimaet ved Bom Retiro giver forholdsvis friske og elegante vine. Eller som administrerede direktør for Ramos Pinto, Jorge Rosas slagordsagtigt udtrykker det:

”Definitionen på elegance. Det er det perfekte fingeraftryk fra de unikke vinmarker på Quinta do Bom Retiro.”

Om drueblandingen har Ana Rosas oplyst, at rygraden udgøres af tre små nordøstvendte parceller med touriga nacional som er gæret sammen med sousão i granit-lagar. Dertil kommer druer fra et par gamle blandede marker henholdsvis lavt og højt beliggende samt touriga franca, som leverer aroma, farve og tanniner.

Fadprøven blev smagt over to dage. Her er mine noter:

Ramos Pinto Quinta do Bom Retiro Vintage 2018 (fadprøve): Blend af 62 % touriga nacional, 28 % touriga franca, 5 % Vinhas Velhas, 3 % barroca og 2 % sousão. Dyb rubin, næsten uigennemsigtig og med lilla kant. Violer, hyldebær, mørke kirsebær, esteve, lidt kakao. Pænt med frisk frugt, mørke kirsebær og brombær, floral, peber, god struktur og rimelig elegance, markante, men bløde tanniner, høj syre, lang hale, mellemlangt potentiale. Dejlig vin, som kan drikkes nu, men vil have godt af lidt tid (92/93).

Ramos Pinto har i øvrigt lavet en lille seværdig reklamefilm om vinen. Her kan man høre kommentarer fra såvel Ana Rosas som medblender Thomas Rogerson og se optagelser fra lagaren på Bom Retiro og fra den rustikke vinkælder i Gaia.

Min egen 30 års Ramos Pinto

I The Vintage Port Club har vi af og til en såkaldt teknisk smagning. Det er smagninger, hvor vi ikke blot nyder god portvin, men samtidig har sat os for at lære noget. Temaerne kan være forskellige. Terroir, dekanteringstid, enkeltdrue portvine for at nævne nogle eksempler. Eller kunsten af blende portvin.

Sidstnævnte smagning fandt sted i marts måned i år, hvor masterblender Ana Rosas fra Ramos Pinto gæstede klubben og fortalte om, hvordan man blender portvin. Hun havde også venligt medbragt en flot, lille boks til alle, hvor der var ingredienser til selv at prøve at blende. Boksen indeholdt et basisblend af deres Andriano White Reserva samt små flasker med 12 års hvid port, 18 års hvid port og en hvid Colheita fra 1964. Opgaven var så at tilsætte de rette mængder af de ældre portvine for derved at ramme smagen af den endelige portvin.

Det blev en dejlig og lærerig aften, som du kan læse mere om her. Derfor var mine forventninger også store, da Ana Rosas nyligt igen indbød til Master Class om kunsten at blende. Denne gang på Børsen i forbindelse med Henrik Oldenburgs årlige Portvinsfestival. Og denne gang ikke med en White Reserva, men den ypperste Tawny i husets portefølje – deres 30 års Tawny.

Indledningsvist fortalte Ana Rosas og husets direktør Jorge Rosas om Ramos Pinto, deres quintaer og deres vine, hvorefter vi smagte deres serie af Tawny med alder, som hører til blandt mine favoritter:

10 års Tawny: Mørk rødbrun, orange kant. Røde bær, lidt nødder og appelsinskal. Kraftig i smagen med hasselnød, frugt og bær, fin balance, god syre og en lidt krydret kant.

20 års Tawny: Tawnybrun. Aromatisk med hasselnødder, valnød, tørrede frugter, lidt figen og lidt appelsinskal eller citrus. Dejlig blød og intens i munden, god kompleksitet med nødder og tørrede frugter, flot syrebalance, som skjuler sødmen, dejlig eftersmag.

30 års Tawny: Flot tawnybrun. Frisk næse med mandel, hasselnødder, tørrerede frugter og appelsinskal. Blød og behagelig i munden med mandel, kanel, lidt brun farin, elegant med god fylde og kompleksitet samt lang dejlig eftersmag.

Den sidste var samtidig den vin, vi skulle prøve selv at ramme, når vi blendede portvin. Alle var blevet udstyret med en flot, stor kasse, hvis indhold Ana Rosas præsenterede for os. Først og fremmest en flaske med et basisblend, som nogenlunde matcher alderen, men manglede den rette karakter og kompleksitet. Derudover var der mindre flasker med 18 års Tawny, 40 års Tawny og Colheita 1985 samt tre små flasker med 60 års Tawny, Colheita 1924 og Colheita 1900. Dertil kom en kolbe, et par måleglas og pipetter. Udstyret var altså i orden. Nu skulle der arbejdes.

På Anas opfordring startede vi med at hælde 20 ml af det 30 års basisblend i tre forskellige glas. Næste skridt for mit vedkommende var at hælde 5 ml af henholdsvis 18 års, 40 års og Colheita 1985 i hver af de tre glas. Nu skulle der duftes. Det var tydeligt, at basisblend manglede kompleksitet og tyngde, men hvad ville de tre tilsætninger give?

I glasset, hvor der var tilsat 18 års Tawny, var der umiddelbart sket meget rent aromatisk. Men ikke i den rette retning. Hvad den vandt i friskhed, manglede den i intensitet og kompleksitet. Colheita 1985 og 40 års Tawny havde begge øget koncentrationen af de lidt tungere noter. Den første med en del karamel, som havde ført den betydeligt tættere på målet.

Jeg valgte derfor at arbejde videre med de to sidste glas og satte den med 18 års ud til siden. Næste skridt var evt. at kombinere de tilsatte vine samt slutte med de såkaldte ”bonificateurs” – altså de små glas med endnu ældre vine, som skal tilsættes i meget små mængder og alligevel gør en stor forskel.

I glasset tilsat Colheita 1985 valgte jeg først at supplere med noget 40 års for at kombinere de to og derefter 5 dråber af den meget kompakte og intense Colheita 1900. Det hjalp. Nu havde jeg en god kombination af nødder og tørrede frugter samt lidt tungere noter som farin og samtidig en vis friskhed.

I glasset tilsat 40 års Tawny prøvede jeg med 5 dråber 60 års Tawny, som gav en del nøddepræg, samt 5 dråber Colheita 1924. Det var ikke helt så vellykket. Jeg prøvede derfor igen med små mængder i glasset, hvor udgangspunktet var Colheita 1985. Jeg tilsatte yderligere 3 dråber Colheita 1924 og lidt mere Colheita 1985 for at gå lidt mere orange og karamelpræg.

Her stoppede forsøget. Jeg var efter min bedste overbevisning tæt på at nå i mål både farvemæssigt og aromatisk, selv om der selvfølgelig stadig var forskelle. Men den blev udmærket og ikke langt fra husets stil.

Jeg havde brugt fire forskellige vine foruden mit basisblend, som selv var en blanding af op mod 15 forskellige vine. Det samme gælder den tilsatte 40 års, som jo i sagens natur også er et blend. Ifølge Ana Rosas kan der i alt være brugt mere end 50 forskellige vine i det færdige blend. Respekt.

Processen er lang, hvor der hele tiden bygges lag på lag på, noteres, duftes og smages. En svær øvelse, som kræver sin mester. Hatten af for det store og koncentrerede arbejde, der forgår i kælderen og smagerummet med at følge vinenes udvikling og hele tiden finde frem til den rette kombination, så slutproduktet bliver så lig den forrige aftapning som muligt. En kunst, som Ana Rosas og hendes dygtige kolleger i andre huset mestrer så glimrende.

Inden og efter denne Master Class blev det i øvrigt til lidt smagninger på selve portvinsfestivalen herunder et særligt fokus på Quinta da Pacheca. Mere herom følger snarligt.

Duas Quintas fra Ramos Pinto

Den første store kvalitetsrødvin fra Douro DOC så dagens lys helt tilbage i 1952, hvor Ferreiras daværende winemaker Fernando Nicolau de Almeida sendte den første årgang af Barca Velha på gaden. I en del år var den ret ene på markedet for kvalitetsvin, da de druer, som ikke blev brugt til portvin, mest endte som billig bulkvin, hvis de da overhovedet blev plukket. Men i 1990´erne begyndte der for alvor at ske noget på markedet og efter årtusindeskiftet har vine fra Douro vundet stor popularitet – og det med god grund.

En af pionererne fra den gang var Ramos Pinto, og faktisk var det Fernandos søn, João Nicolau de Almeida, der stor bag, da han sammen med den daværende direktør José António Ramos Pinto Rosas lancerede Duas Quintas.

Der skal ikke de helt store portugisiskkundskaber til at gennemskue, at navnet betyder to vingårde, idet druerne netop er hentet fra to af firmaets quintaer, Quinta de Ervamoira og Quinta dos Bons Ares. Begge ligger i Douro Superior, men hvor den første er placeret lavt i Côa-dalen, ligger Bons Ares langt højere oppe i 600 meters højde, ligesom jordbunden er præget af henholdsvis skifferjord og granit. Der er altså tale om to forskellige terroir, hvorfor druerne fra de to quintaer supplerer hinanden fint.

Duas Quintas blev lanceret i 1990 og har siden været Ramos Pintos vigtigste brand på bordvinssiden, idet de også laver vin udelukkende baseret på druer fra Quinta dos Bons Ares. Der laves tre forskellige udgaver: den almindelige Duas Quintas, Reserva og Reserva Especial, hvor den sidste dog kun findes i en rød udgave og i øvrigt er lavet på druer fra to andre quintaer, nemlig Quinta do Bom Retiro og Quinta da Urtiga.

I forbindelse med en artikel i Din Vinguide om Douro DOC havde jeg fire flasker Duas Quintas til prøvesmagning. Her er mine noter.

Duas Quintas Branco 2017: 50 % rabigato, 25 % arinto og 25 % viosinho. Lys grøngul med let grønt skær. Citrus, pærer, græs og blomster. Dejlig i munden, frisk, mineralsk og fin moden frugt, citrus, god syre og balance, pæn lang frisk hale (89).

Duas Quintas Reserva Branco 2017: 86 % rabigato, 7 % arinto og 7 % viosinho. Grøngul til gylden. Lidt afdæmpet, men flot næse med citrus, blomster og lidt dybere toner som abrikos. Dejlig blød tekstur i munden med såvel friskhed som frugtfylde, flot balanceret. En god madvin (91/92).

Duas Quintas Tinto 2016: Blend af typiske Douro-sorter herunder 45 % touriga nacional, 30 % touriga franca (30%). Mørk rubin, lilla kant. Vilde bær, mørke kirsebær og brombær samt lidt mokka og chokolade, men også grønne noter. Behagelig i munden med god frugt og fin syrebalance, godt med bløde tanniner, mineralsk og krydret. Kan drikkes nu, men også gemmes nogle år (89/90).

Duas Quintas Reserva Tinto 2015: Blend af 55 % touriga nacional, 38 % touriga francesa og 7 % tinta barca, lagret i 14 måneder på 1/3 store fade og 2/3 egefade. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig, lidt lilla kant. Dyb næse med mørke kirsebær, brombær, kaffe, lavendel og viol samt lidt sød lakrids. På en gang kraftig og blød i munden, tør og mineralsk med mørke bær og chokolade, krydret. dejlig kompleks, kraftige integrerede tanniner. En dejlig vin, som sagtens kan udvikles sig i en del år (93).

Duas Quintas importeres af Østjysk Vinforsyning og forhandles i Vinoble.

Gensyn med Ramos Pinto

Siden det åbnede har jeg altid haft en stor kærlighed for museet i Ramos Pintos smukke gule bygning ved kajen i Vila Nova de Gaia. Når det gælder historien om portvin, er der mange andre steder, som er både flottere og mere detaljerede. Men det særegne ved museet hos Ramos Pinto er de gamle kontorfaciliteter, som faktisk blev brugt helt frem til en gang i 1990´erne. De er bevaret, som de var i 1930´erne, og foruden kontorartikler mv. vises der alle de reklamepåfund, som PR-geniet Adriano Ramos Pinto fik produceret til sine kunder. Det gælder også de kendte kunstplakater, flotte azulejos-paneler og tronstolen, hvor kunderne blev placeret, mens Adriano og broderen António selv sad på taburetter.

Derfor var Ramos Pinto det første hus, der blev besøgt, på sommerferien sammen med gode venner, der både interesserer sig for kunst og for vin og portvin. Efter rundvisningen i museet sammen med Lisa Guérin, blev det tid til en fin smagning – og som altid vakte husets Tawny-serie begejstring.

Smagningen omfattede følgende vine:

White Reserva: Ravfarvet. Mandel, honning og blomster i næsen. Fin smag med abrikos, lidt honningsødme, der balanceres fint af syren.

Late Bottled Vintage 2014: Mørk rubin med lilla kant. Solbær og hyldebær i næsen, lidt ribenapræg. Masser af frugt med mørke bær, elegant med florale noter, lidt pebret bid i halen, fin balanceret og bløde tanniner. Kan sagtens udvikle sig.

Ramos Pinto Vintage 2005: Mørk rubin, lilla kant. Meget aromatisk med brombær, lidt cassis. Fyldig i munden med mørke bær og god frugt, masser af integrerede tanniner, floral og elegant, stort gemmepotentiale, pebret og krydret hale med markante tanniner. Har brug for mere tid.

10 års Tawny: Mørk rødbrun med orange kant. Frisk næse med hasselnødder og appelsinskal. Stadig med lidt frugt, men ellers nødder, mandel og appelsinskal, høj syre og lang eftersmag.

20 års Tawny: Flot tawnybrun. Nødder og appelsinskal i næsen. Cremet og blød i munden med flot syrebalance og dejlig friskhed, god kompleksitet. Altid en fornøjelse at smage.

30 års Tawny: Mørk rødbrun med orange skær. Nødder, brun farin og appelsinskal i næsen. Intens, fyldig og delikat, fin syre, kompleks og med lidt bid i enden.

Læs mere om Ramos Pinto og deres White Reserva her.