onsdag den 29. juli 2020

Et par portvine fra fad


Omtalte vine er sponseret af importøren

I en af forsendelserne med fadprøver på Vintage 2018 fulgte også et par flasker fadlagret portvin fra to forskellige producenter og af forskellig alder og kvalitet. Der var tale om Menéres Tawny Reserve og Presidential Colheita 1995, som importøren gerne ville have til test.


Producenterne er henholdsvis Barão de Vilar og C. da Silva, som også står bag Dalva og i øvrigt er i samme koncern som store Gran Cruz. Menéres vil jeg tillade mig at betegne som brødrene van Zellers lavprismærke set i forhold til f.eks. Maynard´s og Palmer (se min omtale af deres vintage 2018 her). Menéres har tidligere især været lanceret på det amerikanske marked, men de senere år også i Danmark, og som vanligt henviser navnet til en historisk person fundet i van Zeller familiens stamtræ. Bag på flasken henvises således til kærligheden mellem Arnaldo Menéres og D. Maria Rita Henckell, som ifølge google var datter af Ignaz Anton António Henckell og Ana Doroteia Dorothea Kopke. Og dermed er en ring sluttet, idet firmanavnet, Barão de Vilar, netop henviser til Cristiano Nicolau Kopke, som blev udnævnt til baron i 1836.
Blandt danske portvinsentusiaster har det flere gange været diskuteret, om der er forskel på Dalva og Presidential? Eller om de er identiske, men blot sælges under to navne? Hvad angår Vintage smagte jeg sidste år i Porto begge udgaver af Vintage 2017 sammen med Elsa Couto, og her var forskellen tydelig (læs mine noter her). Elsa forklarede, at Presidential primært er tiltænkt det amerikanske marked og derfor lidt mere ”solmoden” i stilen – eller med mere marmeladepræg kunne man sige. Men gælder det så også for Colheitas?
På min forespørgsel herom oplyser Elsa Couto, at der er forskel på de to brands – også hvad angår Colheita.
”Presidential er et mere traditionelt brand sammenlignet med Dalva. Det afsløres allerede på selve flasken, ved Dalvas Dry Whites og en ”lettere” stil. Vinene fra Presidential er mere rustikke i deres smag og i koncentrationen”, fortæller hun.


Hvor forskellen i stilen ved Vintage allerede sker med valget af druesorter, fremkommer forskellen ved Tawny og Colheita i og med, at de forskellige fade udvikler sig forskelligt med tiden, hvorefter de udvælges og blendes, så de matcher stilen, forklarer hun desuden.
Så ifølge Elsa Couto er Dalva og Presidential altså ikke identiske – hverken på Vintage eller Colheita-siden.
Men tilbage til de to vine. Menéres er lagret ca. 6 år inden aftapning, hvorfor der er hele 19 års forskel i fadlagring på de to vine, hvilket selvsagt betyder en del for portvin. For at modvirke min forudindtagethed blev vinene derfor i første omgang smagt blindt, men det kunne jeg have sparet mig. Allerede farveforskellen afslørede aldersforskellen, ligesom kvalitetsforskellen var meget tydelig i både duft og smag.

Her følger mine noter:


Menéres Tawny Reserve: Fin tawnybrun med røde nuancer, klar. Brændte figner, hasselnødder, kirsebær, valnød og lidt mørk chokolade. Lidt rest af bær, men primært med fadnoter som nødder, appelsinskal og tørrede frugter, medium fylde, ok balancerende syre, let brændende eftersmag. Enkel og ligefrem uden de store nuancer, men lige en tand bedre end basis Tawny (83).


Presidential Colheita 1995 (tappet i 2020): Gylden ravfarvet med orange skær, klar. Tørrede abrikoser, appelsinskal, kamille, honning, lidt sprittet og med duft af møbelpolish lige efter åbning. Blød og cremet i munden med abrikos, mandler og honning, elegant, tør og med dejlig lang og nuanceret eftersmag. Et fint glas, som dog vil have gavn af dekantering eller i al fald luft, inden den drikkes (91/92).

Jo, der var stor forskel på de to vine. Men slægtskabet med de øvrige brands fra producenterne er nu tydeligt nok. Og uden at have lavet parallelsmagning, vil jeg mene, at der ikke er langt fra Dalva til Presidential.

Menéres og Presidential importeres af Vinimondo

søndag den 26. juli 2020

Boeira Vintage 2018

Omtalte vin er sponseret af producenten

Navnet Quinta da Boeira kan nemt give anledning til misforståelser. For Quintaen ligger ikke i Douro, men midt i Vila Nova de Gaia, oppe på den anden side af jernbanen. Betegnelsen Quinta bruges ikke alene for vingårde, men også for andre typer af landejendomme, hvoraf mange siden er blevet omsluttet af større byer.


Quinta da Boeiras historie går tilbage til starten af 1800-tallet, hvor huset blev bygget af brasilianeren Manuel da Rocha Romariz, som i 1850 grundlagde et firma, der eksporterede portvin, og som senere blev til Romariz Vinhos. I 1960 blev Romariz overtaget af Guimaraens, og brandet ejes i dag af The Fladgate Partnership.


Quintaen blev liggende i Gaia og blev i 1999 købt af 10 venner med det formål at gøre den til centrum for kultur, turisme, vin og portvin. I januar 2017 blev Quinta de Boeira registreret som portvinsproducent, og der blev indrettet et fint besøgscenter på Quintaen. Siden er også fulgt et femstjernet hotel i haven bag den gamle bygning.
I første omgang blev der udsendt Tawny med alder og Colheitas baseret på gamle fade indkøbt rundt om i Dourodalen, og siden fulgte også en Very Old Tawny, som er kommet i flere aftapninger (se f.eks. mine noter her), samt LBV og Vintage.
Quinta da Boeira har deklareret Vintage i årene 2013 (først frigivet senere), 2015, 2016, men sprang 2017 over. Alle sammen blot navngivet Boeira, da der jo netop ikke er tale om portvin lavet af druer fra selve ejendommen. Med 2018 er de klar igen med en Vintage baseret på druer fra Douro Superior, nærmere bestemt fra Vale da Teja og Foz Côa. Winemaker er Helene Teixeira, som ses på billedet sammen med to af initiativtagerne, Carlos Pinto Ribeiro og primus motor Albino Jorge, der er tidligere direktør for Romaríz.


Jeg fik tilsendt en fadprøve og smagte den over et par dage – første dag blindt sammen med et par andre flasker.

Boeira Vintage 2018 (fadprøve): Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão. Mørk rubin, tæt, lilla kant, farver glasset. Masser af ungdommelig frugt, kirsebær, jordbær, blomme, lidt kogt frugtgrød, eukalyptus, kakao og mørk chokolade. Masser af frisk frugt, jordbær, eukalyptus, lidt kaffenoter, fin syre og pænt med tanniner, ok balance, bidder lidt, lang pebret hale med godt med tørre tanniner. En fint drikkelig, men ikke så kompleks vin med ok potentiale (89).

Quinta da Boeira importeres af ViniPortugal

torsdag den 16. juli 2020

To gange Vintage fra Alvaro van Zeller



Omtalte vine er sponseret af importøren.

Kære bart har mange navne, fristes man til at skrive. Da brødrene Fernando og Álvaro van Zeller i 1998 etablerede sig som portvinsproducenter under navnet Barão de Vilar, var det nok ikke planen, at de godt 20 år senere skulle have adskillige brands i deres portefølje. Og som van Zeller navnet har gamle aner – familien flyttede til Portugal fra Holland i starten af 1700-tallet og har siden være knyttet til adskillige portvinsfirmaer, ikke mindst Quinta do Noval – har de også gravet dybt i historien, når de skulle navngive deres portvine.
Titlen som Barão de Vilar blev således givet til en af forfædrene, Cristiano Nicolau Kopke, af Dronning Maria 2. i 1836 – og dermed er også familierelationen til et andet gammelt portvinshus nævnt. En anden familieforfader var Walter Maynard, som i 2010 lagde navn til Maynard´s, der i første omgang blev lanceret for at imødekomme de engelsktalende lande, som kunne have svært ved at udtale den portugisiske barons navn.
I 2017 lancerede de så endnu et brand, Palmer, opkaldt efter Samuel Palmer, som i 1685 købte ejendommen Casa de Melladas, og ligeledes er en del af slægten. Álvaro van Zeller fortalte mig ved lanceringen, at han regner Palmer for deres topbrand, både når det gælder gammel fadlagret portvin og Vintage (læs min omtale her).
Foruden disse tre portvinsmærker ejer Barão de Vilar også det gamle brand Feuerheerd samt Menéres, der vel kan betegnes som deres ”lavprismærke”, ligesom de lægger produktionsfaciliteter til andre mærker.
Jo, det er ikke altid nemt at følge med, når det gælder de driftige brødre, ligesom alle, der har nydt godt af Álvaros gæstfrihed i kælderen, sikkert har haft svært ved at følge med, når det gælder udskænkning af spændende flaske- eller fadprøver.


Álvaro van Zeller er en sand masterblender, som f.eks. to gange har stået for at blende jubilæumsvin til The Vintage Port Club – først i form af en hvid Colheita fra 1989 i Barão de Vilars navn og siden med en 30 års Tawny fra Andresen, hvor han også fungerer som winemaker og masterblender.
Men selv om Colheita og Tawny nok er firmaets største styrke, skal man ikke underkende deres LBV og Vintage, som ofte giver god kvalitet for pengene. Der udsendes Vintage fra Barão de Vilar, Palmer og Maynard´s – sidstnævnte også i en økologisk udgave.
I 2018, som jo er seneste deklarerede årgang, har de (så vidt jeg ved) kun udsendt Maynard´s og Palmer. Høstrapporten fra Álvaro van Zeller taler om ustabilt vejr, hvor en kold og tør vinter blev afløst af et regnfuldt forår. Så året tegnede sig ikke så godt, men et par måneder med høje temperaturen og tørt vejr lige inden høsten samt godt vejr under selve høsten resulterede i høj druekvalitet.


Jeg har været så heldig at få et par fadprøver tilsendt af begge. Vinene blev smagt over et par dage – første gang blindt sammen med en tredje Vintage. Her følger mine noter:

Maynard´s Vintage 2018 (fadprøve)

Blend af touriga franca, touriga nacional, tinto cão og små parceller med Vinhas Velhas. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig, lilla kant. Lidt rustik næse i første omgang, efter lidt tid mere elegant med ribs, blommer, brombær, andre mørke bær og balsamico, lidt røget og krydret. Fin og let cremet i munden med godt med frisk frugt, mørke bær, friske krydderurter, høj syre, kraftige integrerede tanniner, lidt sødme, men med tørre tanniner i enden, fint potentiale på mellemlangt sigt (91).


Palmer Vintage 2018 (fadprøve)

Blend af touriga franca, touriga nacional, tinto cão og små parceller med Vinhas Velhas. Mørk rubin, tæt, uigennemsigtig, lys lilla kant. Frisk og elegant duft med brombær, lidt hyldebær og røde bær, floral med lavendel og esteve samt lidt kakao. I første omgang blød og elegant i munden med mørke kirsebær, brombær, peber og krydderier, derefter potent med godt med frugt, høj syre, masser af peber og godt med bløde tanniner, tør lang hale med et syresvip og tørre tanniner. Fint potentiale på mellemlang sigt (92).



Palmer og Maynard´s importeres af Vinimondo.

torsdag den 9. juli 2020

Bom Retiro Vintage 2018


Omtalte vin er sponseret af producenten

Ramos Pinto var blandt de første portvinsproducenter, som tidligere i år offentliggjorde deres deklarationer for 2018. Huset deklarerede i 2015, sprang 2016 over og var så klar igen i 2017, hvor de udsendte såvel klassisk Vintage som Single Quinta Vintage fra Quinta de Ervamoira i Douro Superior.
I 2018 blev det til en Single Quinta fra Bom Retiro – den anden af husets fire quintaer, som lægger navn til såvel Single Quinta Vintage som Tawny med alder, idet husets 10 og 20 års Tawny er navngivet efter henholdsvis Ervamoira og Bom Retiro.


Jeg fik sendt en fadprøve op, men først lidt om Quinta do Bom Retiro og høsten.
I museet hos Ramos Pinto i Vila Nova de Gaia kan man blandt mange andre kunstværker og udsmykninger se et par store azulejos-billeder af en faun ridende på et æsel og af nøgne nymfer. De samme store paneler hænger på Quinta do Bom Retiro over Quintaens lagar, som stadig bruges til fodtrædning af druer, f.eks. den nye Vintage 2018.


Quintaen ligger i Cima Corgo, nærmere bestemt i Torto-dalen på sydsiden af Douro, og kan dateres tilbage til 1700-tallet. Den blev inkluderet i demarkeringen i 1789 og blev overtaget af Ramos Pinto i 1919. Bom Retiro kan oversættes som ”et godt sted at trække sig tilbage” og blev da også indrettet skønt med haveanlæg og Douro-dalens første swimmingpool. Rygterne fortæller, at levemanden Andriano Ramos-Pinto fornøjede sig på quintaen med smukke kvinder fra Paris. Hvem ved, måske har nogle af dem stået model til de nøgne nymfer.


Ejendommen er på 110 hektar, hvoraf 62 er vinmarker, plantet i 110 til 400 meters højde og med en gennemsnitsalder på ca. 40 år. Quintaen indgik i sin tid i de eksperimenter med sorter og plantemetoder, som José António Ramos Pinto Rosas og daværende winemaker João Nicolau de Almeida foretog sidst i 70´erne og starten af 80´erne. Det var således på Quinta do Bom Retiro, at de første patamares blev anlagt, ligesom der blev etableret vertikal plantning, også kaldet ao alto.
Ramos Pinto har jævnligt udsendt Single Quinta Vintage fra Bom Retiro. I deres kælder i Gaia ligger bl.a. flasker fra Bom Retiro fra 1931 og 1922, men der findes også endnu ældre vine fra ejendommen. I et gammelt katalog fra 1888 fra auktionsfirmaet Christies optræder således en Cockburn´s Bom Retiro flasket i 1849, mens andre er udsendt i Feuerheerds navn. Den seneste fra Ramos Pinto er fra 2014 og nu følger altså 2018.
”2018 var et af de mest udfordrende år for dyrkning af vin, men vinen er med ekstraordinær frugt,” fortæller Master Blender Ana Rosas og uddyber:
”Det var en tør og kold vinter på Quinta do Bom Retiro med meget lidt nedbør registreret. Byger i foråret var intense og gav rigeligt nedbør og blev fulgt at kølige temperaturer. Dette forsinkede høsten og forhindrede også arbejdet i marken, hvilket var en stor udfordring. August og september, som er afgørende for druernes modning, var tørre og varme, så druerne alligevel opnåede fuld modning ved høsten.”


Terroiret og klimaet ved Bom Retiro giver forholdsvis friske og elegante vine. Eller som administrerede direktør for Ramos Pinto, Jorge Rosas slagordsagtigt udtrykker det:
”Definitionen på elegance. Det er det perfekte fingeraftryk fra de unikke vinmarker på Quinta do Bom Retiro.”
Om drueblandingen har Ana Rosas oplyst, at rygraden udgøres af tre små nordøstvendte parceller med touriga nacional som er gæret sammen med sousão i granit-lagar. Dertil kommer druer fra et par gamle blandede marker henholdsvis lavt og højt beliggende samt touriga franca, som leverer aroma, farve og tanniner.
Fadprøven blev smagt over to dage. Her er mine noter:

Ramos Pinto Quinta do Bom Retiro Vintage 2018 (fadprøve): Blend af 62 % touriga nacional, 28 % touriga franca, 5 % Vinhas Velhas, 3 % barroca og 2 % sousão. Dyb rubin, næsten uigennemsigtig og med lilla kant. Violer, hyldebær, mørke kirsebær, esteve, lidt kakao. Pænt med frisk frugt, mørke kirsebær og brombær, floral, peber, god struktur og rimelig elegance, markante, men bløde tanniner, høj syre, lang hale, mellemlangt potentiale. Dejlig vin, som kan drikkes nu, men vil have godt af lidt tid (92/93).


Ramos Pinto har i øvrigt lavet en lille seværdig reklamefilm om vinen. Her kan man høre kommentarer fra såvel Ana Rosas som medblender Thomas Rogerson og se optagelser fra lagaren på Bom Retiro og fra den rustikke vinkælder i Gaia.




lørdag den 4. juli 2020

Et flot trekløver- Vintage 2018 fra Sogrape

Omtalte vine er sponseret af producenten

Ofte følges de store producenter af, når det gælder deklarering af Vintage. Men ikke altid og måske mindre i dag end tidligere, selv om der tales om adskillige såkaldte ”split-deklareringer” tilbage i tiden. Sidste år blev 2017 deklareret bredt oven på det ligeledes bredt deklarerede 2016, hvorfor man taler om back-to-back deklarering.



Men ikke alle var med sidste år. Sogrape, der ejer de tre kendte mærker Sandeman, Offley og Ferreira, lavede ikke såkaldt klassisk vintage sidste år. De ”nøjedes” med to Single Quinta Vintage: Ferreira Quinta do Porto og Sandeman Quinta do Seixo, hvoraf den sidste i øvrigt høstede megen ros og f.eks. fik hele 100 point hos Wine Enthusiast. Den bedømmelse er jeg ikke enig i, men mine noter fra den store smagning af Vintage 2017 i Porto er nu også ganske positive.
I år var Sogrape blandt de første til at melde ud, at de lave fuld deklarering – altså klassisk vintage fra alle tre brands. Chefwinemaker hos Sogrape i Douro og dermed også på portvinsområdet, Luís Sottomayor, er i al fald ikke i tvivl om kvaliteten af 2018:
 ”2018 er et af de bedste år, hvis ikke det bedste, som jeg har bevidnet. De specielle forhold, der gjorde sig gældende under høsten i 2018, resulterede i vine, som kombinerer en ekstraordinær elegance med en usædvanlig struktur og derfor med fremragende kompleksitet og balance samt stort lagringspotentiale.”


Hvad angår de specielle forhold peger han på de vanskelige vejrforhold med en ekstrem tør og kold vinter, som forsinkede tidspunktet, hvor knopperne sprang ud. Foråret var vådt og regnfuldt, så modningen ligeledes blev forsinket, hvilket også medførte en del sygdom i markerne, så høsten blev mindre. Men det lave udbytte gavnede til gengæld koncentrationen og kvaliteten, hvorfor druerne under den meget varme og tørre sommer modnede flot, fortæller Luís Sottomayor.
Ifølge winemakeren gengiver de tre udgaver af Vintage 2018 fint husenes forskellige profiler:
Ferreira er en dyb og kompleks Vintage med elegance og harmoni. Sandeman har mere struktur og en mere robust profil. Og endelig er Offley en ung og frugtfyldt Vintage, ideel for dem, der er begyndt at udforske Vintage-kategorien.


Sådan lyder altså Sograpes egen beskrivelse. Men dette måtte jo stå sin prøve, så jeg fik sendt flaskeprøver op af alle tre udgaver. Vinene blev smagt første gang semiblindt og derefter gensmagt dagen efter. 


Her følger mine noter.

Offley Vintage 2018

Blend af 55 % touriga nacional, 35 % touriga franca, 10 % tinta roriz. Mørk rubin, dyb og intens, lilla kant, farver glasset. Intens næse med frisk frugt, solbær, brombær og hyldebær samt lidt friske urter og balsamico, lidt rå og med ungdommeligt kærnemælkspræg. Fyldig i munden med masser af frisk frugt, høj på syre, krydret og pebret, ok balanceret, tørre og kraftige tanniner. Endnu meget rå og lidt vel bastant, men med stort potentiale for lagring (92).

Ferreira Vintage 2018

Blend af 45 % touriga franca, 40 % touriga nacional, 10 % vinhas velhas og 5 % sousão fra Quintas do Caêdo og andre af Sograpes vingårde. Mørk rubin, intens, lilla kant. Frisk og elegant næse med solbær, friske krydderurter, kirsebær og lidt mørk chokolade og cigarkasse. Godt med frugt, solbær, kirsebærsten, elegant med florale noter, pænt med bløde og integrerede tanniner, krydret, kompleks, fint syreniveau og med lang pebret hale. Et dejligt balanceret glas både nu og på sigt (94).

Sandeman 2018

Blend af 50 % touriga franca, 40 % touriga nacional, 5 % tinto cão og 5 % sousão fra de bedste parceller på  Quintas do Seixo og Quinta do Vao. Mørk rubin, dyb, uigennemsigtig som blæk og med lilla kant. Intens næse med brombær, solbær, blomme, kirsebærsten, violer, krydderier og lidt kakao. God struktur og koncentration med brombær, hyldebær, lidt chokolade, esteve og lidt krydderurter, mineralsk, ok syre og pænt med fløjlsbløde tanniner, kraftig men også med en vis elegance, lang pebret hale med lidt tørre tanniner. Harmonisk vin med flot potentiale (94).



fredag den 3. juli 2020

Ingen er fuldkommen - Carlos Raposos ”Vinhos Imperfeitos”


Måske skal der lige dele beskedenhed og selvsikkerhed til at kalde sit vinprojekt for ”Vinhos Imperfeitos”, ufuldkomne eller uperfekte vine. Er det en erkendelse af, at man aldrig kan nå det fuldkomne? Eller er det en tro på, at det, man laver, er så godt, at man kan tillade sig at indrømme, at det ikke er perfekt?


Det er nok tale om begge dele, hvad angår Carlos Raposo. Han startede allerede med at studere ønologi i Bairrada i en alders af 16, hvorefter fulgte syv års uddannelse ved universiteterne i Bordeaux og Bourgogne i såvel vinavl som ønologi. Derefter arbejdede han som winemaker rundt om i verden – i Frankrig, spanske Ribera del Duero, californiske Napa Valley og Australien.
Da han vendte hjem til Portugal i 2011, var han ikke færdig med at lære. Han blev troldmandens lærling og tilbragte 8 år som Dirk Niepoorts højre hånd. Her arbejdede han såvel i Douro som i Vinho Verde og Dão og var altså medskaber af så glimrende vine som Robustus og Redoma.


I 2018 forlod Carlos Raposo Niepoort, men han er dog stadig tilknyttet Dirks projekt i Vinho Verde. Nu var det tiden at stå på egne ben, hvilket førte til lanceringen af ”Vinhos Imperfeitos” – i første omgang med afsæt i Vinho Verde og Dão, hvor han i øvrigt selv er fra – to regioner, som kan kender så udmærket fra samarbejdet med Dirk.
Om sin uddannelse og læretid har Carlos Raposo udtalt, at han lærte at lave perfekte vine på universitetet og autentiske vine hos Dirk Niepoort. Lægges disse to skoler sammen, er resultatet uperfekte vine.
”Jeg har lært noget alle de steder i verden, jeg har arbejdet”, forklarer han online fra Portugal i forbindelse med lanceringen af ”Vinhos Imperfeitos” i Danmark.


Jeg er inviteret til en smagning af de tre første vine fra Carlos Raposos hånd af importør Torben Ryttersgaard fra Vinho og får en snak med Carlos om projektet over Zoom, da han pga. Corona-krisen ikke selv kan være til stede i Danmark.
De tre første vine, han har sendt på markedet, er eksklusive og håndholdte hvidvine – en fra Vinho Verde, en fra Dão og endelig et mix af de to regioner, hvilket ikke ses så ofte. Om vinene fortæller Carlos Raposo:
”Der er tale om et blend af udvalgte druer af forskellige sorter fra udvalgte parceller rundt om. Vinene er økologiske, og alt foregår naturligt i kælderen. Blends er bedre end enkeltdruevin, men for at vide, hvordan de forskellige sorter fungerer sammen, skal man selvfølgelig kende dem godt hver for sig”.
Vinmarkerne, som han henter druerne fra, er alle gamle, nogle af dem med hele 120 år på bagen. Druerne håndplukkes og transporteres derefter til Nelas i Dão, hvor Carlos har valgt at have base med sit projekt. Her sorteres de, inden vinificering og lagring på ståltank, brugte fade eller cement.


Druerne til Vinho Verde vinen er hentet i underregionen Baião fra parceller med granit jordbund. Fermentering foregik langsomt ved lav temperatur, hvorefter vinen har lagret i 10 måneder, dog ikke på træ. Der er tale et blend af de tre typiske Vinho Verde sorter: arinto, loureiro og avesso, men overraskende nok ikke den mest kendte drue fra regionen, alvarinho.
”Jeg ville gerne lavet noget anderledes og bruger derfor ikke alvarinho, da den er for trendy,” forklarer han og fortsætter:
”Avesso giver volumen i munden, loureiro giver lidt frugt og arinto mineralitet og dybde.”
Druerne til Dão-vinen er hentet fra forskellige gamle vinmarker i alderen 80 til 120 år og er et blend af bl.a. esgana cão, encruzado, rabo de ovelha, malvasia fina, douradinha, barcelo og branda. Fermentering er foregået delvist på stål og delvist på brugte fade fra Puligny Montrachet – et bevidst valg for at give lidt Bourgogne-stil. Derefter blev vinen samlet i en gammel cementtank, hvilket bl.a. giver øget mineralitet.
Den kombinerede vin fra de to regioner er ligeledes et blend af flere sorter heriblandt avesso, alvarinho, encruzado, esgana cão, rabo de ovelha, malvasia fina, douradinha, barcelo og branda, og fermentering er foregået dels på ståltank og dels på samme Bourgogne-fade.


Her følger min noter fra smagningen:
Vinhos Imperfeitos Vinhos Verdes 2018: Fremstillet i 1479 helflasker og 96 magnums. Flot strågul med lidt grønligt skær. Frisk, men også lidt diskret næse med citrus, blomster og lidt tungere nuancer, mineralsk. Elegant i munden med godt med mineralitet, diskrete frugttoner, fin syre. En dejlig og meget harmonisk vin, der på en gang er let og indbydende og fyldig og kompleks, og som bevarer friskheden selvom temperaturen stiger (94).
Vinhos Imperfeitos D&V Code Branco 2018: Fremstillet i 2961 helflasker og 20 magnums. Grøngul, klar. Anderledes næse med pære, blomster og lidt eksotiske undertoner, med den stigende temperatur kom der også markante petroleumsnoter. Fyldig i munden med flot tekstur og balance, elegant, frugtfyldt med bl.a. grape, mineralitet og saltet eftersmag, stort lagringspotentiale. En meget lækker og anderledes vin, som hverken er Vinho Verde eller Dão, men helt sin egen (95).
Vinhos Imperfeitos Dão I Branco 2018: Fremstillet i 2154 helflasker og 72 magnums. Strågul. Meget aromatisk med gule stenfrugter, mineralitet og lidt røget karakter. Let i munden, men med stor kompleksitet og mange smagsnuancer, mineralsk, let krydret og saltet, fin balance mellem frugt og syre, lang hale. En flot og meget kompleks vin (96).
Så vidt altså de tre første vine. Men hvad er så næste skridt for Carlos Raposo?
”Det næste, jeg er på vej med, er rødvine og bl.a. i form et blend af Bordeaux og Dão. De følger til efteråret efter høsten og vil være årgang 2018. Men jeg vil helt sikkert også på et tidspunkt lave vine fra Bairrada,” siger han.
Nej. Det er nok hverken beskedenhed eller selvsikkerhed, der har døbt projektet. Men erkendelsen af, at ingen er fuldkommen. At fuldkommenhed måske også vil være for kedeligt, uden det personlige og håndværksmæssige aftryk, som vinene fra Carlos Raposo har.
For tiden er trenden mindre frugt, lavere alkohol, mere elegance, friskhed og mineralitet. Enkelthed og stringenthed. Her passer Carlos Raposos uperfekte vine fint ind, hvilket bekræftes af de positive tilbagemeldinger den danske importør allerede har fået fra flere restauranter. De er fortrinlige til mad, men kan sagtens også nydes for sig selv. De passer også til mine smagspræferencer, selv om prisen nok ikke lige får mig til at fylde vinreolen op. Ellers som det blev sagt med et smil ved smagningen. Det eneste uperfekte ved vinene er prisen.
Læs mere om Vinhos Imperfeitos her eller besøg importøren, Vinho.