søndag den 27. juni 2021

Regatta i Porto 2021



10 minutter til start.

Hvert år på Skt. Hans dag afvikler portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, regatta på Douro-floden i Porto. Det er de gamle portvinsbåde, Barcos Rabelos, som sejler om kamp. For fjerde gang er jeg med som gast – denne gang på båden Ferrão fra Barros med masterblender Carlos Alves i spidsen. Det er min første tur med en af bådene fra Sogevinus, men jeg har tidligere deltaget ombord på bådene fra Ferreira, Dow´s og Fonseca. Hvem ved, måske ender jeg med at nå hele rækken igennem?



5 minutter til start.

Dagen starter med omklædning og teamsnak hos Sogevinus i Cálems lodge. På med t-shirt og kasket med firmalogoer. Derefter går vi til kajen i Gaia medbringende køletaske og madpakker, hvorfra vi sejles ud til båden, som så bugseres ud til Foz ved udmundingen af Douro. Det er her starten går, mens målet befinder sig ud for Sandemans lodge i Gaia. Undervejs er der tid til en port tonic og lidt godbidder. Man kan jo ikke sejle om kap på tom mave.



Allerede inden turen ud til Foz indtraf det første uheld, da tværbommen knækkede på vores nabobåd fra Porto Cruz. De fik samlet den og surret den samme ved hjælp ad en åre og snor. Spørgsmålet var selvfølgelig, om den ville holde hele vejen ind. Men det gjorde den. Flot arbejde.



1 minut til start.

Denne gang får jeg tildelt en fast arbejdsopgave. For hver gang, jeg har været med, er der lagt lidt til. I dag skal jeg være med til at fastholde sejlet i den rette position, slække og stamme efter behov. Så der bliver ikke som vanligt tid til fotografering under selve sejladsen. På med arbejdshandskerne og klar, når de hejser sejlet.



Feltet er lidt tyndere i år end vanligt. Af en eller anden grund deltager bådene fra Symington Family Estates ikke i årets Regatta, ligesom Fladgate Partnership kun har to af deres både med. Men så er vores chancer jo større.

Det røde flag afløses af det grønne. Starten er gået.

Sejlet hejses, grebet strammes og slækkes så igen, så sejlet får den rette position og fanger vinden. Vi starter langsomt, men får så fart. Undervejs er mønstret i og for sig det samme for alle både. Man fanger vinden og får fart på, indhenter måske et par både, men skal så styre udenom en tredje, kommer ud af vinden og bremser lidt op, for så at fange vinden igen. Kursen er siksak og følger råbene fra Carlos Alves i stævnen. Gaia eller Porto bliver der råbt, som kommando til styrmanden, som skubber til rorpinden og får båden til at svinge til den ene eller den anden side.



Det bølger lidt frem og tilbage. Vi nærmere os tredjepladsen, men ryger så lidt retur igen. Lidt senere har to både lagt sig klart i spidsen, Fonseca og Dalva, som har fundet en god placering tæt ved Gaia-siden. De bliver svære at hente. Men vi genvinder vores position og overhales så til sidst af Offley, som vi ellers var kommet foran.

Det ender med en fjerdeplads, hvilket efter sigende er en flot placering for den lidt store og derfor tungere både fra Barros. Og så er det dagens bedste placering for bådene fra Sogevinus, hvilket ikke er uden betydning internt.

Efter mållinjen bugseres vi retur til vores placering ved kajen og sejles i land. Tilbage mangler fotografering, taler ved broderskabets Chancellor George Sandeman og fortjent hyldest til de tre første placeringer. Dog er der desværre intet afterparty i år pga. corona-restriktioner, men det går nok.



Det var kort og intenst, hyggeligt og sjovt. Og så er det ikke mindst et flot skue for de mange, der møder frem og ser på fra Porto-siden eller i Gaia. Lidt færre i år, da turiststrømmen endnu ikke har taget fat for alvor. Det kan anbefales at overvære næste års regatta. Jeg vender i al fald tilbage.

Det samlede resultat blev i øvrigt:

  1. Fonseca
  2. Dalva
  3. Offley
  4. Barros
  5. Porto Cruz
  6. Taylor´s
  7. Rozès
  8. Cálem
  9. Sandeman
  10. Ferreira
  11. Kopke


mandag den 21. juni 2021

Devesas Vintage 2019


Den smagte vin er sponseret af importør og producent

 

Quinta da Devesa er en ny spiller, hvad angår Vintage portvin. Ja, faktisk er 2019 kun det andet år, de deklarerer Vintage, da de debuterede med årgang 2018. Og lad det være sagt med det samme. 2019 er lidt af et stilskifte fra 2018, som var kraftigere og mere rustik, havde flere mørke bær og færre florale noter. Den nye er i en mere moderne og umiddelbart imødekommende stil. Fin at drikke her og nu, men dog også med udviklingspotentiale.

Quinta da Devesa blev i 1941 købt af José Fortunato Júnior og hans hustru Antónia Soares Fortunato og har siden været i familiens eje. Quintaen er dog langt ældre og var inkluderet i den første demarkering og med på Baron Forresters berømte kort over Douro fra 1844.

Foto: Quinta da Devesa

Vi befinder os på højre bred af Douro ca. 10 km fra Peso da Régua, hvor floden Corgo munder ud og dermed på grænsen ind til Cima Corgo. Her har Quinta da Devesa 34 hektar vinmarker plantet i 60 til 500 meters højde. Druerne er certificeret som bæredygtige, og der produceres såvel portvin som bordvin.

Hidtil er Quinta da Devesa mest kendte for deres fadlagrede portvine samt ikke mindst deres fine serie af hvide portvine med alder. Men de laver altså også Ruby-typer, som det også er værd at tage med i betragtning.

Jeg vil tilsendt en lille fadprøve på den nye Vintage og smagte den over to dage.



Quinta da Devesa Vintage 2019: Blend af 40 % Touriga Nacional, 25 % Touriga Franca, 10 % Tinta Roriz og 25 % Vinhas Velhas. Mørk rubin, rimelig tæt, lilla skær og kant Ekspressiv næse med modne røde bær, kirsebær, blommer, cassis, krydderier og godt med fine florale noter samt lidt mørk chokolade i bunden. Silkeblød og indbydende i munden med hyldebær og andre mørke bær, i første omgang meget diskrete bløde tanniner, som dog er mere markante efterfølgende, fint balanceret, elegant og floral stil med lang pebret hale og lidt tørre tanniner i enden. Kan nydes nu og har medium potentiale (89/90).

 

Quinta da Devesa fås hos Vinho.dk

 


søndag den 20. juni 2021

Rosé fra Kopke

 

Den smagte vin er sponseret af producenten



Kopke er mest kendt for deres portvin – og det med god grund. Det ældste stadig eksisterende portvinshus laver fremragende Tawny med alder og Colheita, og de senere år er kvaliteten af deres Vintage også øget. Se f.eks. min omtale af Vintage 2017 her.

Men som de fleste andre portvinshuse har Kopke også en produktion af bordvin. For en del år siden havde jeg den glæde at blive vist rundt af winemaker Ricardo Macedo på Quinta S. Luiz, hvor han skænkede gavmildt af sine forskellige vine direkte fra de mange fade i kælderen (læs omtalen her).



Nyligt har Kopke lanceret en ny vin i den forholdsvis nye serie Winemakers Collection. Tidligere har der f.eks. været udsendt en reserva som et blend af Arinto og Rabigato. Nu er turen kommet til en rosé lavet udelukkende på druesorten Tinta Cão. Der er tale om nummeret flasker, som alle bærer netop Ricardo Macedos signatur.

 

Kopke Winemakers Collection Tinta Cão 2020

Lavet på 100 % Tinta Cão, 80 % fermenteret på stål, 20 % på brugte træfade. Meget lys laksefarvet. Medium frisk og intens næse med røde bær, hindbær og krydret undertone. Ligeledes pæn intensitet i munden, frisk med røde bær og granatæble, elegant og med underliggende kompleksitet, fin syre og god balance, medium lang hale. En udmærket og gastronomisk rosé, som kan nydes til f.eks. skaldyr eller fisk eller for sig selv som aperitif (89).


 

lørdag den 19. juni 2021

Antonio Maçanita i Alentejo og Douro


De smagte vine er sponseret af producent og importør 


En tydelig tendens i portugisisk vin i disse år er at sprede sig over flere regioner. Det gælder såvel de store koncerner (læs f.eks. om Symington Family Estates ekspansion til Alentejo her) som nyere eller mindre og uafhængige producenter og winemakere.

Antonio Maçanita er et fint eksempel på det sidste, selv om han hverken kan kaldes for ny eller lille i dag. Hvis man interesserer sig for terroir og lokale druesorter, er det naturligt at prøve sig frem i flere regioner. Det har Antonio Maçanita gjort – og det med stor succes.

”Jeg tror den nye generation af winemakere bekymrer sig om tilhørsforholdet og de indfødte druesorter. Vi prøver at opnå en fuld forståelse af en regions potentiale, dens terroir og dens druesorter samt fokusere på sund frugt og en ren produktion med lav intervention,” forklarer Antonio Maçanita.



Jeg har tidligere her på bloggen omtalt hans vine fra Azores Wine Company – øgruppen med den vulkanske jordbund og sine egne druesorter. Denne gang gælder det to af de helt store regioner i portugisisk vin, Alentejo og Douro.

I 2004 startede Antonio Maçanita i Alentejo, hvor han sammen med engelske David Booth etablerede brandet Fita Preta. Og i 2011 gik han sammen med søsteren Joana om Maçanita Vinhos i Douro. Desuden har han også lavet vin i f.eks. Algarve, Lisboa og Beiras, og senest har han fået kig på Madeira.



”Det giver en bredere forståelse af vindyrkning, winemaking og filosofien bag vin at kunne samle erfaringer lokalt i flere regioner og forstå, hvordan man løste problemer i fortiden. Ingen regioner er perfekte. Alle regioner mangler et eller andet. Det kan være mangel på vand i Alentejo, mangel på sol, temperatur eller jordbund. At forstå det og forstå alle “hvorfor´erne” gør det muligt for mig at lave bedre vin,” forklarer han.

Selv arbejder han med både gamle vinmarker med field blends og enkeltdruer, og det såvel de mere kendte nationale druesorter som Arinto, Roupeiro, Baga og Touriga Nacional, men også mere sjældne som Rabo de Ovelha, Terrantez do Pico, Negro Mole, Códega do Larinho og Moreto.

”At genskabe tidligere eksisterende ”smage”, historien og vores bedsteforældres opskrifter er en drivkraft,” begrunder António Maçanita.



Sorten Baga er signaturdrue i Bairrada, men ikke så anvendt i Alentejo. Men António Maçanita synes det giver god mening at plante den i den varmere region.

”Baga er kendt for at være en rustik druesort høj på tanniner og syre, så jeg tænkte den kunne tilføje noget balance i Alentejo, som normalt er kendt for bløde vine med høj alkohol. Smagen af Baga i Alentejo er ”Baga i solen”. I Alentejo kan den modne mere end i Bairrada, men med samme profil og stadig med stor friskhed, blot blødere. Jeg elsker det,” forklarer han.



Foruden at benytte de gamle druesorter, arbejder Maçanita også med ”slow winemaking” i kælderen:

”Vi håndhøster om natten og ikke med maskine. Vi afstilker ikke, men benytter hele klaser til vores hvidvin, hvilket giver en mere ren og naturlig druemost. Ved rødvinen benytter vi spontan-gæring, længere ekstraktion og gravity flow. Men det er også en filosofi. Jeg holder af det, jeg gør, og vil gerne gør det godt og tage mig den nødvendige tid hertil. Jeg stræber ikke efter effektivitet, men detaljer.”

En anden gammel metode, som Antonio Maçanita har taget op, er Vinha de Talha, hvor der benyttes amfora-krukker – en teknik, som især har genvundet popularitet i Alentejo, men også har bredt sig til andre regioner.

”Vi lavede vores første Branco de Talha i 2010 – før andre begyndte med hvidvine. Jeg blev inspireret efter et besøg hos Quintatessa i Napa Valley, hvor jeg så deres betonæg og smagte vinen. Det fik mig til at teste vores tradition for talhas, som tilførte smag og tekstur.”

Filosofien, det nysgerrige, eksperimenterende og omhyggelige arbejde har båret frugt. I 2018 blev António Maçanita kåret som Årets Winemaker af vinbladet Revista dos Vinhos, hvilket i år blev fulgt op at prisen som årets producent i Portugal. I det hele taget har han de seneste år høstet stor anerkendelse såvel i Portugal som globalt. Og det med rette. Alt, hvad jeg hidtil har smagt fra Maçanita, har været spændende – og meget af det har været virkelig godt.

Jeg har smagt en længere række af vine fra Fita Preta og Maçanita Vinhos. Alle vine blev smagt over to dage i såvel afkølet som tempereret stand.

 

Fita Preta i Alentejo

Fita Preta Branco 2019, Alentejano: Blend fra to gamle vinmarker med især Roupeiro, men også Rabo de Ovelha, Arinto, Tamarez, Alicante Branco. Gulgrøn til strågul, flot skær. Fin duft med citrusfrugt, moden pære, blomster og lidt eksotisk bund med passionsfrugt. Knastør med høj syre og stor friskhed og mineralitet, balanceret, slutter med en lang hale med god syre og citruspræg. Læskende og med ok kompleksitet (89).

Palpite Branco 2018, Alentejano: Blend af 70 % Arinto, 13 % Tamarez, 7 % Alicante Branco, 5% Antão Vaz og 5% Verdelho, lagret 12 måneder på fad med bærmen. Gulgrøn. Dejlig ekspressiv med grape og lime, moden pære, lidt eksotisk bund samt lidt toastede noter. Citrus og lime, lidt stenfrugter, krydret, høj syre balanceret med masser af frugtfylde, lækker cremet og taktil tekstur, dejlig harmonisk og fyldig, lang frisk og syrlig hale. En stor, lækker vin (93).



Branco de Talha 2019, Alentejano: Blend af 70 % Roupeiro og 30 % Antão Vaz, fermenteret på Amfora og derefter lagret på ståltank. Grøngul. I første omgang lidt diskret i næsen med frisk pære, citrus, græs og andre vegetale noter, på andendagen mere markant og med en lidt røget karakter. Høj syre, fin frugt, grønne noter, tydelig mineralsk, ja nærmest lidt præg af jordbund og sten. Tydelig, men dog behersket talha-karakter (90).

Branco de Indigenas 2018, Alentejano: Blend af 80 % Arinto og 20 % Verdelho, spontangæret. Strågul. Ekspressiv, flot indsmigrende duft af moden pære, lidt eksotiske noter og honning, gærrester, elegant og kraftfuld. Fremragende i munden med flot tekstur, dyb, mineralsk, fin syrebalance, lang hale. En fantastisk harmonisk og dejlig kompleks vin (95).

Fita Preta rosé, Alentejano: Blend af Castelão, Trincadeira og Aragonez fra flere årgange, flasket i 2018. Flot mørk laksefarvet. Diskret med røde bær, men også mere moden frugt, blomster og lidt røget karakter. Lidt lav på syre, men ikke i ubalance, fyldig i munden med fin tekstur, vinøs og med meget lang hale. En mere kompleks rose, fjernt fra terrasse-fordommen, læskende og god madvin fx til asiatiske retter (90).



Palpite Tinto Reserva 2018, Alentejano: Blend af 31 % Alicante Bouschet, 22 % Aragonez, 19 % Touriga Nacional, 15 % Alfrocheiro og 13 % Trincadeira, lagret 18 måneder fransk eg. Mørk rubin, lilla kant. Markant og flot duft af solbær og brombær, krydret, men også florale noter og hvidløg. Brombær, masser af frugt, engelsk lakrids, mentol, mineralitet, krydret med markante, men bløde tanniner. En god madvin med mange lag, som kan drikkes nu, men også med stort gemmepotentiale (92).

Baga ao Sol 2018, Alentejana: 100 % Baga fra skifferjord, ingen fad. Rubin, medium intens, lilla kant. Frisk næse med kirsebær og godt med frugt, let krydret. Dejlig rig på frugt, meget høj syre, mineralsk, engelsk lakrids på bagkanten, markante, men ikke rå tanniner, lange hale med tørre tanniner. Overraskende tilgængelig af så ung en baga-vin, og ja andre regioner kan også lave vin på Baga (92).



Touriga Vai Nua 2019, Alentejano: 100 % Touriga Nacional. Rubin, lilla skær og kant. Ungdommelig næse med masser friske bær, kirsebær og florale noter samt lidt røgede undertoner. Læskende frisk og på førstedagen rå druesaft, som kom det fra karret, mineralsk, floral med integrerede tanniner, elegant med høj syre. Faktisk udmærket i sin anderledeshed, bør få lidt luft (89).

Moreto 2018, Alentejano: 100 % Moreto, vinificeret med 30 % stilke, spontangæret. Mørk rubin, dyb og intens. Lidt rustik næse med mørke bær, friske krydderurter, pinje og lavendel. Krydderurter, lavendel, mørke bær, kompleks, tørre tanniner i enden. Spændende vin på sjælden druesort (93).

 

Maçanita Vinhos, Douro

Maçanita Branco 2019, Douro DOC: Blend af 70 % Viosinho, 20 % Códega do Larinho og 10 % Gouveio, 80 % fra vinmark i Baixo Corgo i 700 meters højde, 20 % fra vinmark i Douro Superior i 580 meters højde, koldfermenteret med hele klaser. Gulgrøn til lys gul. Duft af grønne æbler, blomster og lidt ananas. Læskende frisk og sprød, men også med ok fylde i midten, æbler, lidt citrus, høj syre, god frisk hale med en snert citrus (90).



Maçanita Touriga Nacional em Rosé 2019, Douro DOC: 100 % Touriga Nacional fra Cima Corgo, Saignée-metoden. Lys laksefarvet. Floral, diskret med modne jordbær og andre røde bær samt lidt dybere toner. Let og frisk i munden, men også med fin frugtfylde, kirsebær, blomster og let parfumeret præg (89).

Maçanita Tinto 2018, Douro DOC: Blend af 55 % Touriga Nacional, 25 % Vinhas Velhas og 20 % Sousão. Rubinrød, let lilla kant. Fæl duft af prop, som dog aftog på andendagen, hvor jeg fandt brombær, solbær og andre mørke bær. Mørke bær, pænt med frugt og tanniner, dog stadig med generende prop og derfor ikke bedømt.



Maçanita Reserva 2018, Douro DOC: Blend af 75 % Touriga Nacional og 25 % Sousão, spontangæret, laget 24 måneder på fad. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig, lys lilla kant. Brombær og andre mørke bær i næsen, mynte og krydderurter, florale noter og en smule kakao. Kraftig i munden med brombær, moden frugt, krydret, god kompleksitet, fin syre og balance, godt med tanniner, tørre tanniner i halen. En fin og kraftig madvin, som fint kan drikkes nu, men også lagres (93).

Maçanita Touriga Nacional Cima Corgo 2017, Douro DOC: Lagret 18 måneder på fad. Mørk rubin til violet, lilla kant. Kompleks næse med brombær, fuldmodne kirsebær, mørke skovbær, violer, blomster og lidt balsamicobund. Fyldig, nuanceret og kompleks i munden, men også med en elegance, jeg eller kun ser med TN vine fra Dão, og fint balanceret med syre, pænt med fint integrerede tanniner, lang dejlig hale. Flot og godt (95).

Maçanita Touriga Nacional Letra A 2017, Douro DOC: Spontangæret og 18 måneder på fad. Mørk rubin, lys lilla kant. Fin frisk duft med mørke kirsebær, brombær, lidt røde bær, blomster, violer og friske krydderurter. Frisk og saftig, florale noter, høj syre, der balanceres af den friske frugt, og krydret bund med bl.a. mentol samt en del bløde tanniner, lang dejlig og elegant hale. Lækker og indbydende (94).



 

Læs mere om Antonio Maçanita herVinene fra Fita Preta og Maçanita Vinhos fås hos Butik Sortebro og Selmer Vin


torsdag den 17. juni 2021

Vintage 2019 fra Sogevinus

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 



Det er ikke ualmindeligt, at en portvinsproducent vælger både-og. Altså både at deklarere klassisk Vintage Port for et par af sine brands og Single Quinta Vintage for andre – alt efter de lokale vejrforhold og høsten rundt om på de vingårde, som er tilknyttet de forskellige mærker.

Det skete også for Sogevinus med Vintage 2019, hvor det blev til to klassisk Vintage og to Single Quinta Vintage. Ja, faktisk var der tale om en ren reprise, da de tilsvarende fire vine blev deklareret sidste år (læs min bedømmelsen her).




De senere år fornemmes det, at koncernens winemaker på portvinssiden Carlos Alves har haft større fokus på Vintage, selv om flere af deres brands af gode grunde mest er kendt for Tawny og Colheitas. Det gælder f.eks. Kopke, hvis Vintage 2017 faktisk var glimrende efter min mening. Et brand som Cálem har vi mødt i form af ældre årgange til gode priser, men også her synes der at være potentiale for en større anerkendelse på Vintage-siden, ligesom Barros generelt kunne fortjene større opmærksomhed herhjemme. Og som det fremgår nedenfor, er den nye Single Quinta Vintage fra Burmester faktisk en positiv overraskelse, da jeg normalt ikke er så begejstret for dem på Vintage-siden. Det skal derfor blive spændende at følge udviklingen i årene frem over.



De tilsendte vine var det færdige blend, selv om der står ”cask sample” på labelen, oplyser Carlos Alves. Vinene blev smagt over to dage – første dag semiblindt og anden dag åbent. Inden mine egne noter lidt bemærkninger fra producenten og winemakeren.

 

Burmester Quinta do Arnozelo Vintage 2019

Quintaen ligger på vestre bred i Douro Superior. Høsten startede 16. september, først med Touriga Nacional, derefter Touriga France og sidst Tinta Roriz. Markerne ligger i 200 til 280 meters højde og vender henholdsvist mod nordøst, øst og nordvest. Blend af 55 % Touriga Nacional, 35 % Touriga Franca og 10 % Tinta Roriz.

Mørk rubin, tæt. Fin, frisk og markant duft af solbær, kirsebær, jordbær og florale noter samt krydderier og en smule kakao. Dejlig i munden med såvel røde som mørke bær samt cassis, ok med integrerede tanniner, pænt med pebret bid, fin hale med lidt tørre tanniner. Indbydende med pænt potentiale for udvikling (90).


 


Kopke Quinta S. Luiz Vintage 2019

Quinta S. Luiz ligger på venstre bred i Cima Corgo. Høsten startede den 9. september med tørt vejr og moderate temperaturer. Druerne er fra nord- og nordvestvendte marker fra den lavere og mellemste del (110-135 meters højde) af ejendommen. Blend af 60 % Vinhas Velhas (mere end 80 år gamle, blandede vinmarker) og 40 % Touriga Nacional.

Mørk rubin, tæt, violet kant. Lidt sprittet og lukket i næsen, solbær, brombær og andre mørke bær, lidt røget karakter. Blød og rund i munden med frisk frugt, mørke bær, fin syre, ok med bløde tanniner samt en lang pebret og krydret hale. Rimelig tilgængelig nu og her, kort til medium potentiale (89).


 


Barros Vintage 2019

Klassisk Vintage Port baseret på druer fra marker beliggende mellem Baixo Corgo og Cima Corgo. ”A wine with a balsamic, floral and balanced character”, lyder det fra Carlos Alves. Blend af 35 % Touriga Nacional, 30 % Touriga Franca, 30 % Tinta Roriz og 5 % Sousão.

Mørk rubin, tæt. Fin duft af frisk frugt, røde bær, blomster, sød lakrids og lidt mørk chokolade samt lidt ungdommeligt mælkepræg. Dejlig i munden med røde bær og krydret undertone, lidt til den søde side, men fint balanceret og rimelig elegant, frugtsødme, bløde tanniner samt lidt pebrerede tanniner i halen. Flot imødekommende, men også med pænt potentiale (90).

 

Cálem Vintage 2019

Klassisk Vintage Port fra forskellige marker og terroirs. En Vintage, der er ”robust, full-bodied and vibrant”, siger Carlos Alves. Blend af 30 % Touriga Nacional, 30 % Touriga Franca (30%), 30 % Tinta Roriz og 10 % Sousão.

Mørk rubin, tæt, lilla kant. Lidt diskret og lukket i næsen med brombær, jordbær og andre røde bær samt friske krydderurter. Markant og lidt rustik i munden med masser af mørke bær, lidt urter, pænt med bid, flot balance, kraftige med integrerede tanniner og lidt tørre tanniner i enden. Har brug for tid og har fint potentiale (91).

 

Burmester, Barros og Cálem importeres af COOP. Kopke importeres af ViniPortugal.

mandag den 14. juni 2021

Smagning af LBV 2011

Efter lang tids nedlukning var det nyligt endelig atter muligt at gennemføre en smagning i The Vintage Port Club. Denne gang var det ikke Vintage, men Late Bottled Vintage (LBV) – typen, hvor portvinen får 3-4 år længere tid på store træfade eller ståltanke, før de flaskes. Dermed rundes de lidt af, hvorfor man ofte betegner LBV som drikkeklar, så snart de kommer på markedet, i modsætning til Vintage, der skal lagre længe.

Der er stor forskel på de forskellige huses LBV. Lovgivningen siger, at de skal flaskes mellem 1. juli i det fjerde år efter høsten og 31. december i det sjette år efter høsten, og der er selvsagt stor forskel på, om de får lov til at lagre 4 eller 6 år. Der er også forskel på, om der anvendes store træfade eller ståltank samt om de filtreres eller ej inden aftapning. Ufiltreret LBV har som Vintage bedre betingelser for at udvikle sig på flaske end de filtrerede udgaver, og målet med filtrering fra producenternes side er netop at levere en drikkeklar vin. Det betyder dog omvendt ikke, at de ikke kan tåle at gemmes i nogle år.




Smagningen omfattede 11 LBV´er fra årgang 2011 samt, som en joker, en enkelt Vintage fra samme år. Det var en blanding af filtrerede og ufiltrerede vine. 2011 er en af de største årgange i nyere tid. Vintage vine fra året er meget langtidsholdbare, og det samme viste sig at være tilfældet for LBV. Selv om årgangen har 10 år på bagen, var vinene generelt stadig mørke og tanninfyldte – og stadig med potentiale for udvikling.

Her følger lidt noter på vinene i den rækkefølge, de blev smagt. Alle vine blev smagt blindt. Noterne er desværre lidt kortfattede.

Andresen LBV 2011: Mørk rubin. Fæl duft af gammel karklud og dermed med klar prop. Derfor ikke bedømt. Den anden flaske duftede ok.

Croft LBV 2011: Mørk rubin med lilla kant. Floral, røde bær og lidt kaffe i næsen. Intens i munden med kraftige tanniner, pebret og krydret, god balance (88).

Ferreira LBV 2011: Mørk rubin. Hyldebær, cassis og lidt grønne noter, fx eukalyptus. Blød i munden i første omgang, men kraften og frugten følger, godt med tanniner (87).

Quinta do Crasto LBV 2011: Mørk rubin, uigennemsigtig. Intens næse med brombær, hyldebær og en smule marmeladepræg. Let og blød i munden. Dejlig og ligefrem med ok tanniner (88).



Noval LBV 2011: Mørk rubin. Lidt kemisk præg i starten, hvilket dog aftog. Mørke bær, tør stil, pebret og krydret samt lang pebret hale, pænt med tanniner (89).

Sandeman LBV 2011: Mørk rubin. Dejlig floral, men også med solbær, lidt røde bær og kakao. Ligefrem med mørke bær, krydret og pebret (88).

DR LBV 2011: Mørk rubin. Ekspressiv med godt med frugt og florale noter. Dejlig i munden med fin frugt, god struktur og god kompleksitet samt stort potentiale (90).




Cockburn LBV 2011: Mørk rubin. Brombær og andre mørke bær, lidt frisk kærnemælkspræg. Tæt i munden med godt med tanniner og ok struktur, men måske ikke helt balanceret, kraftige tørre tanniner i halen (88).

Graham´s LBV 2011: Mørk rubin. Intens næse med mørke bær. Blød i munden, til den elegante og friske side, tør hale med godt med tanniner (89).

Niepoort LBV 2011: Rubinrød til teglrød. Floral og elegant næse. Ikke så kompleks, rund og blød (86).

Krohn LBV 2011: Mørk rubin, sort kerne, uigennemsigtig. Mørke bær, solbær, brombær og lidt kærnemælk. Godt med frugt og fin struktur, flotte tanniner og fin balance (90).

Maynard´s Vintage 2011: Mørk rubin, brombær, lidt støvet. Ok intens med fin frugt og struktur og god balance (88).

Til slut lidt generelle betragtninger:

For det første virkede næsten alle vine, som allerede nævnt, stadig unge og meget kraftfulde, hvilket vidner om årets store kvalitet. Og de fleste havde mange år foran sig endnu, hvis man ønsker at gemme og lade dem modne.

For det andet var der et par positive overraskelser imellem. Som det fremgår, gav jeg flest point til DR og Krohn – et par huse, som mest er kendt for deres Tawny og Colheita, men altså også laver udmærket LBV. Modsat var der også huse, hvor jeg har bedre erfaringer med deres LBV, end hvad denne smagning viste. Det gælder Andresen, som dog var undskyldt pga. fejl samt Ferreira og Niepoort, som skuffede lidt.

Endelig viste smagningen også, at solide og gode LBV´er godt kan konkurrere med Vintage fra mindre huse. Der kan derfor være god value-for-money at finde i kategorien. Og jeg indrømmer det gerne. Det lykkedes ikke mig at spotte den ene Vintage under blindsmagningen.

Sluttelig kan jeg lige nævne, at deltagerne efter smagningen afgav point til vinene, hvilket førte til en samlet resultat, som ikke afvigende stort fra mine point. Dog endte Noval med betydeligt lavere score end hos mig, mens Croft blev højere vurderet. Den samlede top 10 blev således:

  1. Krohn 90,90
  2. DR 90,80
  3. Croft 90,20
  4. Maynard Vintage 2011 89,70
  5. Graham 89,10
  6. Crasto 88,00
  7. Nieport 87,80
  8. Sandeman 87,60
  9. Cockburn 87,30
  10. Ferreira 86,00

fredag den 11. juni 2021

Moscatel de Setúbal fra José Maria da Fonseca

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

Portvinen er boomet fantastisk i Danmark gennem de sidste årtier. Herligt, for det er en dejlig drik. Men i skyggen af succesen er det værd at huske, at Portugal også byder på andre typer af hedvin – eller fortified wines, som det sigende hedder på engelsk med reference til, at mosten tilsættes druesprit for at stoppe gæringen. Madeira er et kapitel for sig, som jeg om nogle måneder vil vende tilbage til. Nu gælder det Moscatel vinene - nærmere bestemt de mest kendte fra Moscatel de Setúbal. Der produceres dog også Moscatel-vine i Douro.



Skæbnen ville, at jeg omtrent samtidig med, at jeg fik tilsendt nogle prøveflasker fra den danske importør af José Maria da Fonseca, blev inviteret til Portugal for være med i juryen ved Concurso Vinhos de Portugal, som blev afviklet i Santarém og Setúbal. Undervejs besøgte jeg netop José Maria de Fonseca, ligesom jeg under konkurrencen smagte Moscatel-vine sammen med husets winemaker Domingos Soares Franco. 



Jeg er altså blevet en del klogere på emnet – og kan med det samme indrømme, at jeg kan lide, hvad jeg har smagt. Ok, sødmen i Moscatel-vinene gør, at jeg ikke kan drikke flere glas, som jeg kan ved portvin. Et glas er dejligt, men mætter så at sige. Men heldigvis kan vinen holde sig i længere tid efter åbning, når bare proppen er i, og de står køligt. Og hvad angår ”value-for-money” er der ikke noget at udsætte på Moscatel.



José Maria da Fonseca er en af de helt store spillere på markedet, når vi taler om Moscatel de Setúbal, ligesom de også er kendte for deres mange fine bordvine. Det er nok ikke så mange danskere, der genkender navnet, men et par af deres mest kendte og mere kommercielle brands ses ofte på supermarkedernes hylder. Det gælder den friske Lancers og rødvinen Periquita lavet på regionens røde signaturdrue Castelão. Jeg har tidligere her på bloggen omtalt en række vine fra José Maria da Fonseca - nærmere bestemt enkeltdruevine fra winemaker Domingos Soares Francos Private Collection.



José Maria da Fonseca ligger i vinbyen Azeitão midt på Setúbal-halvøen i en smuk gammel bygning fra det 19. århundrede. Huset blev grundlagt i 1834 af manden af sammen navn, som havde en universitetsuddannelse i matematik fra Coimbra bag sig, men altså valgte at slå sig ned som vinproducent. I 1849 blev Moscatel de Setúbal varemærket skabt og allerede året efter fulgte Periquita. 

Men hvad er så nærmere bestemt Moscatel de Setúbal?

Som nævnt er det en hedvin, hvor der er tilsat druesprit for at stoppe gæringsprocessen og dermed bevare en større grad af sødme og få en højere alkoholprocent. Processen er altså til at starte med den samme som for portvins vedkommende. Men efterfølgende går Moscatel sine egne vegne. Når druespritten er tilsat, forbliver skallerne sammen med mosten, indtil næste forår, hvilket giver en mere intens aroma og smag. Efterfølgende lagres vinene på store toneis af egetræ eller mahogni. Mindstekravet er 18 måneder, men lagrer den i 5 år, må den kalde sig Superior. Moscatel på markedet har ofte aldersgengivelsen 5, 10 og 20 år eller endnu ældre, men kan også sendes ud med årgangsangivelse som portvinens Colheitas.

Det menes, at der har været fremstillet søde Moscatel-vine på Setúbal-halvøen fra tilbage i romertiden. I dag har vinen sin egen DOC, og lovgivningen siger, at 85 % af de anvendte druer skal være enten den grønne Moscatel de Setúbal drue (alias Muscat of Alexandria) eller den lilla Moscatel Roxo. Er der mindre end 85 % i vil vinen kun blive navngivet som Setúbal. Det anslås, at regionen har ca. 4000 hektar vinmarker med Moscatel og kun 11 hektar med Moscatel Roxo.



Under besøget hos José Maria da Fonseca så vi såvel lagerrummet med Periquita og med Moscatel-vine, hvor der også var et særligt aflukket skatkammer med vine fra langt tilbage i tiden. I deres museum så vi også fade, der har været på langfart med skibe, hvor såvel skibets vuggen som den tropiske varme udvikler vinen. Som det gælder Madeira er Moscatel langtidsholdbar.



Efter rundvisningen fulgte en dejlig frokost, hvortil vi fik serveret en Moscatel Roxo fra 2019, Pasmados Branco 2015, amforavinen Puro Talha 2015 (Alentejo), topvinen Hexagon 2015 samt den endnu ikke frigivne vin Quadragenta, som Domingos Soares Franco har lavet i anledningen af sit 40 års jubilæum som winemaker. 



Derefter fulgte to Moscatel-vine tilsat henholdsvis cognac og armagnac frem for neutral druesprit. Her er lovgivningen åbenbart mindre rigid end i Douro, hvor den tilsatte druesprit, skal være så ren som mulig. I al fald fik Domingos tilladelse til at sende de to vine på markedet. Som en ekstra kuriositet, kunne han i øvrigt tilbyde os et glas ”Nac-Nac” i form af en Moscatel-vin fra 1998, som har tilsat halvt Cognac og halvt Armagnac – altså to gange nac! 



Jeg har smagt fem Moscatel de Setúbal fra José Maria da Fonseca. Vinene blev smagt over tre dage og med forskellige temperaturer. Restsukkerindholdet i de smagte vine ligger fra 150 til over 250 g/l, ja for Moscatel Roxo Superior fra 1995 er det på hele 267,3 g/l. Generelt er de altså betydeligt mere søde end f.eks. portvin, som oftest ligger på 100-150 g/l. Derfor bør vinene serveres køligt ved omkring 8 grader, hvilket dæmper sødmen lidt.

Alambre Moscatel Roxo 5 års: Orangebrun, forholdsvis dyb. Ekspressiv og intens næse med orangeskal, mandel, abrikos, karamel og søde mandariner. Blød og cremet i munden med orange og mandel, ikke så kompleks, lidt vel sød til mine smagsløg, men dog med godkendt balancerende syre (87).

Moscatel de Setúbal Roxo Superior 1995: Gylden cognac- eller ravfarvet med orange skær. Kompleks næse med lidt nødder, abrikos, honning, blomster og appelsinskal. Abrikos, ristede mandler, fin kompleksitet, let krydret, flot syre, som frisker og balancerer sødmen. Et dejligt glas (93).



Moscatel de Setúbal Superior 2008 Armagnac: Lys orangebrun, ravfarvet med lidt grønt skær. Dufter tydeligt af Armagnac samt tørrede frugter, nødder og lidt harpiks. Dejlig i munden med moden frugt, nødder, lidt mindre sød og mere kantet, men ikke sprittet, flot balanceret og med lang og faktisk lidt tør hale (93).

Moscatel de Setúbal Superior 2001 Cognac: Tappet i 2020. Cognac- eller gylden ravfarvet med orange kant. Indbydende, kompleks og vinøs næse med abrikos, tørrede frugter, nødder og lidt appelsinskal. Blød og cremet i munden med abrikos, tørrede frugter og honningristede mandler, flot syre og dejlig kompleksitet, lang lækker hale, der bare varer ved. Et meget dejligt glas (94).



Alambre 20 års: Rødbrun kerne, lysere orange kant med let grønligt skær. Medium intens næse med tørrede frugter, mandel og nødder. Intens og dejlig silkeblød i munden, kompleks smag med nødder, honning og abrikos, god balance og flot syre, dejlig viskositet, lang, lang hale. Flot vin (93).


 

Såvel Moscatel de Setúbal som bordvine fra José Maria daFonseca importeres af Nordjysk Vinimport.

mandag den 7. juni 2021

Symington 2019 Quinta Vintage Port

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

2019 blev til et Single Quinta Vintage år for den store portvinsproducent Symington Family Estates – akkurat som året før. Dog skal det med det samme siges, at den ene af quintaerne har en særlig status, idet Quinta do Vesuvío er sit eget brand og deklareres i alle år, hvor kvaliteten er god nok til det, hvilket vil sige de fleste. De andre quintaer leverer derimod druer til klassiske Vintage-vine, når kvaliteten er til det, og deklareres derfor generelt kun, når Symingtons ikke deklarerer klassisk Vintage for de respektive brands.



Betegnelsen ”klassisk” kan i øvrigt i dag være lidt kontroversiel. Traditionelt talte man om klassiske årgange, hvor der var bred deklarering, hvilket normalt skete tre gange i årtiet – og så de øvrige ”mindre” årgange, hvor der evt. blev udsendt Single Quinta Vintage. I dag er denne skelnen brudt noget op. Nogle af de helt store producenter deklarerede nyligt back-to-back med årgangene 2016 og 2017, mens andre valgte anderledes. Samtidig er rækken af mindre og uafhængige producenter steget meget, så der hvert eneste år er et stort udvalg af Vintage portvin på markedet. På den ene side giver det stadig mening at tale om, at f.eks. Cockburns Vintage er klassisk, mens Quinta dos Canais er husets Single Quinta Vintage. Og ja, man kan stadig tale om klassiske årgange, hvor der er bred deklarering. Men på den anden side skal man ikke tro, at der kun udsendes god Vintage portvin i klassiske årgange, da såvel de mindre producenter som en række Single Quinta Vintages også leverer udmærket kvalitet. Dertil kommer, at større prestigefyldte quintaer som Quinta do Noval og Quinta do Vesuvio bryder med den skarpe skelnen mellem ”klassisk” og Single Quinta Vintage. Og endelig udsendes der et stigende antal meget eksklusive og fremragende Vintage fra enkeltmarker – fra Symingtons kan nævnes Graham´s The Stone Terraces, som er en særlig mark på Quinta dos Malvedos, og Quinta do Vesuvío Capela. Anmeldelser af disse bryder med reglen om, at klassisk Vintage er det bedste af det bedste.




Nok om det. Der er også på anden vis nye tider på vej hos Symington Family Estates, idet et generationsskifte er begyndt. I maj måned gik Dominic Symington, som ofte har besøgt Danmark, på pension. Og ved onlinepræsentationen af den nye Vintage 2019 nyligt var det familiens 5. generation i form af Harry, Vicky, Rob, Charlotte og Anthony, som var værter, og de havde fordelt sig rundt om på tre forskellige quintaer. Harry sad på verandaen på Quinta do Vesuvío med udsigt over Douro og mod Quinta Senhora da Ribeira, som lå badet i sol. Vicky og Rob sad i lidt køligere omgivelser på Quinta dos Malvedos, mens Charlotte og Anthony havde overtøjet på og så lidt forblæste ud på Quinta do Bomfim. Jo, der er vitterligt klimaforskelle i Douro.




Der deltog 35 skribenter og entusiaster fra rundt om i verden i præsentationen, hvor værterne først forklarede lidt generelt om årgang 2019 og derefter præsenterede de seks vine med mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Harry Symington fortalte indledningsvist, at 2019 var et år, der fint illustrerer de forskellige druesorter kvalitet og ageren i et blend. Han kaldte det at arbejde med en ”paint box”, når winemaker Charles Symington, som stadig er hovedansvarlig for husets vine, blender fra de forskellige marker med forskellige druesorter. Touriga Nacional og Touriga Franca er fortsat meget vigtige, mens sorter som Alicante Bouschet og Sousão vinder frem og giver farve og friskhed i kraft af højere syreniveau.




Året var præget af en tør og mild vinter og ditto forår, mens sommeren bød på meget lidt regn, men heldigvis også lavere temperaturer end de senere år, hvor der har været hedebølge. Der faldt dog lidt forfriskende regn omkring høsttidspunktet. Generelt er vinene præget af stor friskhed og god balance mellem sødme og syre. Til gengæld er de ikke helt så koncentrerede som de seneste årgange, lød det.

Jeg smagte de seks vine – alle i form af fadprøver – ved onlinesmagningen og gensmagte dem de følgende par dage med stor fornøjelse. Nedenfor følger min bedømmelse med forbehold for, at alle vine var fadprøver.

 

Warre´s Quinta da Cavadinha 2019: Blend af 60 % Vinhas Velhas, 28 % Touriga Nacional og 12 % Touriga Franca. Mørk rubin, tæt. Medium intens, frisk og floral, solbær, rødgrød og lidt kaffenoter. Frisk med høj syre, floral, elegant, mineralsk, pænt med bløde tanniner, lang pebret hale, pænt tilgængelig nu og med medium potentiale (90/91).



Dow´s Quinta do Bomfim 2019: Blend af 38 % Touriga Nacional, 26 % Touriga Franca, 15 % Vinhas Velhas, 15 % Sousão og 6 % Tinta Barroca. Mørk rubin, uigennemsigtig, lilla skær. Mørke bær, solbær, krydret, pebret samt lidt friske grønne noter. Krydret i munden, frisk attitude, men også rimelig kompleks, fint med frugt og mørke bær, brombær, solbær, god stram struktur, meget tør og med bid og masser af tørre tanniner i enden. Udmærket og med fint potentiale (92).

Dow´s Quinta Senhora da Ribeira 2019: Blend af 53 % Touriga Franca, 26 % Touriga Nacional og 21 % Sousão. Mørk rubin, meget tæt. Mørke bær, cassis, moden frugt samt violer, lidt kakao og en smule marmeladepræg. Mørke bær, tæt, moden frugt, lakrids, mere elegant end vanligt, men stadig med typisk Superior-præg, fint balanceret og godt med tanniner. Fin vin med pænt potentiale (91).



Cockburns Quinta dos Canais 2019: 72 % Touriga Nacional, 15 % Touriga Franca og 13 % Sousão. Mørk rubin, tæt, lilla kant. Solbær, cassis, mørke kirsebær, violer og lidt toffee. Koncentreret i munden med masser af mørke bær, modne kirsebær, brombær. tæt og krydret, godt med tanniner, fin syre, tør og meget pebret lang hale (89/90).



Grahams Quinta dos Malvedos 2019: 52 % Touriga Franca, 28 % Touriga Nacional, 15 % Vinhas Velhas fra Stone Terraces marken og 15 % Sousão. Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig og med lilla kant. Forførende næse med hyldebær, brombær, mynte, kaffe, mørk chokolade samt friske florale noter. Fløjlsblød og frisk med mørke bær, solbær, godt med tanniner, fin syre og flot balance, dejlig intensitet og kompleksitet, lang krydret hale. Lækker nu, men også med fint potentiale (93).



Quinta do Vesuvio 2019: 35 % Touriga Nacional, 33 % Touriga Franca, 18 % Alicante Bouschet, 8 % Vinhas Velhas og 6 % Tinta Amarela. Mørk rubin, dyb og tæt. Intens og dyb næse med brombær, cassis, solbær og lavendel. Dyb med koncentreret og moden frugt, friskheden kommer i anden omgang, derefter dejlig kompleksitet og krydderier samt kraftige, men fint integrerede tanniner, lang hale. Lidt lukket nu, men med flot potentiale (93).

 


Ikke overraskende er der tydelige forskelle på de seks vine – alt efter beliggenheden i Douro. Quinta da Cavadinha ligger i Pinhão-dalen med lidt mere højdemeter end de andre quintaer samt især østvendte marker, hvilket giver en friskere og køligere stil end f.eks. de mere solmodne vine fra Quinta dos Canais og Quinta Senhora da Ribeira.

Endelig kan det tilføjes, at smagningen atter gav mulighed for at smage Bomfim og Senhora da Ribeira op mod hinanden som illustration af, hvad de hver især bringer med i Dow´s klassiske Vintage blend.