Vintage portvin 2023 fra Symingtons

 

Anmeldereksemplarer tilsendt af producenten

 

Som tidligere nævnt her på bloggen blev Vintage 2023 et typisk Single Quinta år for producenterne af portvin. Det gælder også for den store producent Symington Family Estates, som deklarerede hele seks af slagen, hvoraf ikke alle dog er frigivet endnu. Der var således SQV fra alle deres fire store gamle brands, Graham´s, Warre´s, Cockburn´s og Dow´s – den sidste ovenikøbet med to af slagen – samt fra deres prestige vingård Quinta do Vesuvio.

Et besøg på Quinta do Vesuvio for en del år siden

At året er et typisk Single Quinta år er ikke ensbetydende med dårlig kvalitet. Den engelske vinskribent Richard Mayson beskriver 2023 som et år, der var lovende og næsten kom i mål som klassisk årgang. Men som lige manglede det sidste, hvorfor han i stedet betegner året som ”ret godt”. Chefwinemaker Charles Symington beskriver tilsvarende resultatet som ”nogle meget fine vine”.

En koncentreret Charles Symington ved Concurso Vinhos de Portugal 2021, 

hvor vi bedømte portvin sammen

I sin høstrapport fortæller Charles Symington, at den rigelige nedbør i første del af vinteren fyldte vandressourcerne op oven på tørkeåret 2022. Og selv om februar til april også var meget tørre sikrede forårsnedbøren i maj og juni nok vand til modningsprocessen. I modsætning til andre steder i Europa, var sommertemperaturen i Portugal tæt på det normale, ja faktisk en smule under gennemsnittet for Douros vedkommende. Det betød, at de tørre måneder i juli og august ikke var et problem, da jordfugtigheden og de moderate temperaturer sikrede et godt syreniveau, en afbalanceret modning og god fenolisk udvikling, så bitre umodne tanniner blev undgået. I starten af september faldt der lidt regn, hvilket var fint for høsten, som fandt sted i første halvdel af måneden. Siden fulgt megen regn, men her var de fleste druer allerede plukket.

Quinta do Bomfim

Jeg fik tilsendt fadprøver på fire udgaver af Vintage 2023 fra Symingtons. Vinene blev smagt over tre dage. På førstedagen semiblindt og nyåbnet, derefter åbent. Som det fremgår giver jeg splitkarakterer ved vinene, da deres ungdommelighed kan skabe lidt usikkerhed.

Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 2023: Blend af 48 % Touriga Nacional, 27 % Touriga Franca, 14 % Alicante Bouschet, 7 % Vinha Velhas og 4 % Sousão. Mørk rubin, lilla kant, uigennemsigtig. Ekspressiv med masser af ung frugt, solbær, mørke blommer og kirsebær, blomster, mørk chokolade og lidt ungdommelig kærnemælkspræg. I første omgang blød og indbydende i munden, derpå følger fin balanceret syre og godt med fint integrerede tanniner, mørke bær, solbær, violer, mørk chokolade, lidt krydderurt, tør stil, fin struktur og god balance, lang krydret og pebret hale med tørre tanniner og lille syresvip. En flot vin med stort potentiale (93/94).

Dow´s Quinta Senhora da Ribeira Vintage 2023: Blend af 43 % Touriga Nacional, 38 % Touriga Franca, 11 %  Sousão og 8 % Alicante Bouschet. Mørk rubin, lilla kant, meget tæt og uigennemsigtig, farver glasset. Lidt lukket og krydret næse med solbær og andre mørke bær, lidt esteva og kærnemælkspræg især på førstedagen. Umiddelbart blød, men snart mere skarp og fyldig i munden med masser af ungdommelig frugt, mørke bær, solbær og kirsebær samt en lille tendens til marmeladepræg, dog i fin balance og med godt med tanniner, lang pebret hale med tørre tanniner (92/93).

Graham´s Quinta dos Malvedos Vintage 2023: Blend af 59 % Touriga Nacional, 19 % Touriga Franca, 16 % Alicante Bouschet og 6 % Sousão. Mørk rubin, lilla kant, uigennemsigtig. Lukket næse især på førstedagen med solbær og andre mørke bær, violer, mørk chokolade, lidt urter som mynte og eukalyptus. Blød i første omgang med solbær, brombær og andre mørke bør samt florale noter, da Touriga Nacional tydeligt træder frem, harmonisk og velbalanceret, krydret, godt med tanniner og tørre tanniner og syrebid i enden. Har brug for tid, men fint potentiale på den mellemlange og måske endog den lange bane (93/94).

Quinta do Vesuvio Vintage 2023: Blend af 53 % Touriga Nacional, 24 % Touriga Franca, 14 % Alicante Bouschet, 6 % Sousão og 3 % Vinha Velhas. Mørk rubin, lilla kant uigennemsigtig. Lidt lukket næse med solbær, brombær, esteva, tørrede krydderurter al a herbes de provence og lavendel samt lidt kaffe og lakridsnoter. Floral og blød i munden men også fyldig med mørke bær og krydderurter, høj syre, fin kompleksitet og godt med bløde tanniner, lang pebret og krydret hale med tørt tanninbid, fint potentiale. Et dejligt glas (94).

Og til slut lidt bemærkninger.

Alle vinene er sådan set fint drikkelige nu, hvis man er til ung vintage med masser af primær frugt, bid og godt med tanniner. Men ingen tvivl om, at de vil udvikle sig til det bedre, hvis man lader dem ligge nogle år.

Som det fremgår er jeg som vanligt lidt mere glad for Dow´s Bomfim end deres Senhora da Ribeira. Kan se, at Richard Mayson har det omvendt, da han giver 19 point til sidstnævnte og 18,5 til Bomfim.

Endelig kan jeg nævne, at som det kan ses af druesammensætningerne, er Symington blandt de producenter, der har skruet op for såvel Sousão som Alicante Bouschet, hvilket giver både højere syre og mere intens farve. Alle vinene var da også meget mørke og uigennemsigtige. Til gengæld er den gamle portvinsdrue Tinta Roriz (alias Tempranillo) helt udfaset i deres Vintage ses bort fra, hvad der måtte være i de gamle blandede vinmarker – de såkaldte Vinhas velhas.

Og for en god ordens skyld her til sidst. De to sidste og endnu ikke smagte udgaver af Vintage 2023 fra Symington Family Estates er Cockburn’s Quinta dos Canais  og Warre’s Quinta da Cavadinha.

Warre´s Vintage 1960-1997

12 klassiske Vintage portvine og to ekstra i form af en Crusted Port og en Single Quinta Vintage. Det var menuen ved en stor smagning af portvinshuset Warre´s i The Vintage Port Club for nogen tid siden.

Warre´s ejes af Symington Family Estates, og det var på sin vis her det hele startede for den kendte portvinsfamilie. Da Andrew James Symington i 1882 ankom til Porto, blev han først ansat i et tekstilfirma under Graham´s, men i 1905 blev han partner og siden eneejer af Warre & Co. Med årene er Symington-familiens portvinsportefølje vokset betragteligt med først Dow´s og langt senere fulgte købet af Graham´s, Cockburn´s og Quinta do Vesúvio samt en række mindre huse.

Warre´s aner går tilbage til 1670, men det var først i 1729, at navnet Warre kom til via den 29-årige William Warre, som blev kompagnon og senere eneejer. En del quintaer har leveret druer til selskabet gennem de mange år, men i dag er det især Quinta da Cavadinha, som tegner profilen. Quintaen blev købt af Symingtons i 1980, men havde dog leveret druer i årene forud. Foruden Cavadinha indgår der dog også druer fra Quinta do Retiro, Quinta da Telhada, Quinta do Alvito og Quinta das Netas i Warre´s portvine. 

Vi skal tilbage til 2011 for at finde den seneste klubsmagning af Warre´s – den gang med vintage 1963, som aftenens vinder forfulgt af 1966 og 1970. De tre årgange var også på programmet denne gang, hvor alle vine blev præsenteret og kommenteret af Market Manager for Symington, Nuno Silva, som repræsentant for Symington Family Estates.

Af samme grund blev aftenens vine smagt åbent, og der var tid til at følge deres udvikling i glasset over godt et par timer. Her følger mine noter og min bedømmelse.

 

Vintage 1960: Teglrød med lys orangebrun kant. Tawnificeret med lidt ubehagelig dufte i form af kamfer. Frugten skjuler sig bag en lidt stikkende apotekersmag, pebret, uharmonisk. Ikke decideret med fejl, men halvskæv og derfor vurderet lavt (83).

Vintage 1963: Lys rødbrun med lan intensitet. Diskret, elegant næse med røde bær. Elegant med røde bær og fin balancerende syre, lidt lav på frugt og lidt spinkel, men ellers fin og ganske delikat. Bør nok drikkes snart (92).

Vintage 1966: Teglrød med lys kant. Jordbær og florale noter, let krydret, udviklede med tiden en lille snert af apotekernæse, som dog ikke overskyggede. Floral med røde bær, især jordbær, elegant med god balance. En ganske flot vin (94).

Vintage 1970: Rubinrød, intens og mørk alderen taget i betragtning. Lidt diskret næse i første omgang, men åbnede op med tiden for røde bær, solbær og modne søde kirsebær. Blød og cremet, men også med markant syre, måske lidt vel lav på frugt med dejlig, harmonisk og elegant, medium sød. Stadig med år foran sig (94).

Vintage 1975: Lys teglrød med lysere orange kant. Floral med røde bær, lidt skarp og kantet. Ikke kraftig, men ganske elegant og fint balanceret, men igen med lidt skarp syre. Skal nok snart drikkes (92)

Vintage 1977: Rødbrun, lidt tåget og uklar i starten. Medium intens duft med lidt kogt frugt og lidt tørrede frugter samt muskatnød. Godt med bid grundet høj syre, men svag på frugten, pebret hale. Uharmonisk (89).

Vintage 1980: Rubinrød med lys kant, medium intens. Fin og let krydret næse med røde bær. Cremet i munden med røde bær og peber touch. Fint glas (93).

Vintage 1983: Rubinrød med lys kant, medium intens. Ekspressiv næse med mørke bær og florale noter samt lidt mørk chokolade. Godt med frugt i munden og fin balancerende syre, men savner måske lidt finesse. Stadig med potentiale for udvikling (92).

Vintage 1985: Rubinrød, flot klar. Lidt diskret og lukket næse med røde bær, elegant og floral. Elegant stil, medium sød, røde bær og florale noter, velbalanceret. Et dejlig glas (94).

Vintage 1991: Rubinrød, lidt uklar og støvet i starten, men det aftog med tiden. Modne rød bær og lidt mokka i næsen. Elegant stil med røde bær og florale noter, fint syrebid i enden, kom sig med tiden (90).

Vintage 1994: Mørk rubinrød med lysere kant. Brombær og modne blommer, mørk chokolade, lidt krydderurt og mokka. Mørke bær, lidt bid og fin syre samt lakrids, ok tanniner. Lidt lukket i starten og stadig med potentiale (92 med pil op).

Vintage 1997: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Mørke bær, sorte kirsebær, solbær og esteva. God mundfylde, mørke bær, peber og krydderurter, pænt med tanniner og stort potentiale for udvikling (93).

Crusted Port (tappet 1974): Rødbrun med orange skær og lys kant, lav intensitet. Røde bær i næsen. Elegant med røde bær, derefter mere pebret, fin syre og ok balance. Ikke så fyldig, men et fint modnet glas (92).

Quinta da Cavadinha Vintage 1978: Rubinrød, lys kant og flot skær. Tilbageholdende og diskret i starten, men åbnede sig med røde bær, florale noter og lidt te. Syren dominerer lidt vel over frugten, pebret hale, fin elegance (91).

 

Der blev som vanligt i klubben afgivet point fra deltagerne. Det gav følgende top 5 med gennemsnitspoint, som de blev opgivet på aftenen, i parentes:

1. Vintage 1966 (94,9)
2. Vintage 1960 (93,4)
3. Vintage 1980 (92,6)
4. Vintage 1994 (92,4)
5. Vintage 1963 (92,1)

Som det fremgår af mine noter er jeg ikke synderligt uenig, hvad fire af dem angår. Men jeg undrer mig meget over, at 1960 kunne opnå en samlet andenplads. Der har givet været flaskevariation mellem de tre borde, men adspurgt blev det oplyst, at den også opnåede rimelig god score ved mit bord. I min ende af bordet var der dog enighed om, at den ikke var god. Men måske andre har været helt vilde med den?

Efter smagningen var der Winemakers Dinner sammen med Nuno Silva, hvor der blev serveret tre vine fra Symington Family Estates samt Warre’s Vintage Port 2003 i såkaldt Library Edition, hvilket vil sige en nyligt frigivet udgave, som indtil da har tilbragt tiden i producentens egen kælder. Jeg deltog dog ikke i middagen denne gang.

I 2022 lancerede Symingtons i øvrigt en særlig udgave af Warre´s Vintage 2020 for at markere 350-året for husets grundlæggelse. Der var tale om en flot vin baseret på druer fra gamle vinmarker, Vinhas Velhas. Læs min omtale her.

Masterclass om Capela da Quinta do Vesuvio og portvinsmesse i Leverkusen 2024

 

Danmark er rig på portvinsfestivaler og -messer. De fleste større byer landet rundt har en eller sågar flere af slagsen til glæde for de mange portvinsentusiaster. Det samme gælder i øvrigt portvinsklubber.

Bevæger vi os syd for grænsen, er det anderledes. Tyskerne har generelt set ikke den samme store kærlighed til portvin, hvilket der kan være flere årsager til. Derfor gøres der en ihærdig indsats fra både portvinsproducenterne, der er interesseret i et stort potentielt marked, og fra aktive tyskere med passion for portvin. En indsats, der er rettet såvel mod professionelle i form at vinskribenter, bloggere og sommeliers som mod den almindelige forbruger.

Den mest aktive er nok Axel Probst, som står i spidsen (men ikke alene) for World ofPort og nyligt afholdt den 10. udgave af sin Portweinmesse i Leverkusen, nærmere bestemt i byens kasino lige ved siden af den store kemikoncern Bayer. Derudover er Axel Probst forfatter af den glimrende bog ”Portwein”, ligesom han er Fidalgo Cavaleiro i portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto.

Rob Symington og Axel Probst

Messen har så at sige tre ben at gå på. Om formiddagen en master class rettet mod professionelle, som senere på dagen blev suppleret af et ”Portwein Basic Seminar”. Derefter en tre timers walk around messe målrettet fagfolk og endelig en tilsvarende seance åben for almindelige forbrugere. Sammen med en god håndfuld andre danskere deltog jeg hele dagen, inklusiv den efterfølgende middag i selskab med de fremmødte portugisere og ledsaget af et flot og stort udvalg af vine af alle typer og fra mange lande medbragt af deltagerne. Introduktionsseminaret sprang jeg dog over.

Den indledende master class var i år med Rob Symington, som tilhører femte generation, der de senere år har overtaget mere og mere ansvar i familiekoncernen og derfor også nu tegner ansigtet udadtil. Charles Symington er dog stadig chefwinemaker.

Rob Symington er medansvarlig for salg og marketing samt bæredygtighed, men forventes i det nye år at overtage en af direktørposterne i koncernen. I Leverkusen stod han for en vertikal smagning af Capela da Quinta do Vesuvio Vintage – den første han selv havde oplevet – suppleret af nogle årgange af den almindelige Quinta do Vesuvio samt en overraskelse i form af Graham´s Colheita 1974, der blev udgivet tidligere i år i anledning af 50 året for Nellikerevolutionen i Portugal.

Undervejs fortalte Rob om Quinta do Vesuvio, hvorfor den flotte, store prestigevingård også lige her skal have nogle ord med på vejen.

Quintaens historie kan føres helt tilbage til 1565, men den fik først sit nuværende navn i 1830, hvor den var ejet af Ferreira-familien. Under legendariske Dona Antónia voksede ejendommen såvel i størrelse som renommé, men senere gik det tilbage, og da antallet af ejere steg fra generation til generation pga. arvelovgivningen, opstod der uenigheder om mål og retning. I 1989 blev Vesuvio så købt af Symington Family Estate, som besluttede at holde quintaen adskilt fra deres øvrige portvinsmærker og i stedet lancere den som et slags fransk chateau med egen produktion af såvel vine som portvine – og vel at mærke med brug af traditionel fodtrædning af druerne i de store lagares.

Ejendommen er på hele 326 hektarer og dermed blandt de allerstørste i Douro, hvilket i øvrigt også gælder selve hovedbygningen, som jeg selv har haft æren af at overnatte i. 133 hektarer er plantet med vinstokke i et terræn, som byder på forskellige soleksponeringer og højdeforskelle fra 100 til 500 meter. Dette giver selvsagt mange tangenter at spille på, når der skal laves et godt blend, hvilket har muliggjort, at der har været deklarereret Vintage portvin næsten hvert år fra og med 1989 – dog med en pause fra 2019 til 2022 grundet Corona, hvor det ikke var muligt at fylde lagaren med folk.

Hvad angår Capela blev idéen om at lave en særlig vintage fra enkelte udsøgte parceller lanceret for en del år siden af Charles, men det tog ifølge Rob flere år før de ældre generationer af familien blev overbeviste om projektet, hvorfor første udgave først blev lanceret i 2007.

Capela er et blend af druer fra tre forskellige marker; Vinha da Capela med blandede gamle sorter (Vinhas Velhas), Escola-vinmarken og en mark med ca. 50 år gamle vinstokke med Touriga Franca. Der benyttes såkaldt co-fermentering af druer af forskellig sorter eller fra forskellige marker, da erfaringen siger, at det giver et godt resultat i modsætning til, hvis de gæres hver for sig og siden blendes. Hvad der co-fermenteres skifter fra årgang til årgang.

Rob Symington fortalt i øvrigt, at andelene af Sousão og Alicante Bouschet er øget gennem årene i koncernens Vintage portvine. Til gengæld er Tinta Roriz og Tinta Barroca mere og mere udfaset og måske vil det samme ske på et tidspunkt med Tinta Franca, som også kan have det svært på grund af klimaforandringerne. En ny mulig drue i et blend kan være Donzelinho Tinto, som allerede er til stede i gamle blandede vinmarker i Douro (vinhas velhas).

Endelig nævnte han også kort, at der måske er en ny kategori af portvin på vej i form af 80 års Tawny. Bliver en sådan vedtaget, vil kategorien Very Very Old Port naturligvis også få ny definition og ikke som nu 80+.

Tilbage til smagningen. Vi smagte samtlige årgange af Capela, efterfulgt af tre årgange af Vesuvio samt som nævnt en Colheita fra 1974. Her følger mine noter:

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2007: Mørk rubin, lys lilla kant, tæt. Ekspressiv næse med solbær, brombær, krydderurter som timian og esteva. Dejlig modnet i munden med flot balance, høj syre, godt med frugt og bløde tanniner, krydret og elegant, dejlig kompleksitet. En skøn vin, som også stadig har år foran sig (96/97).

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2011: Mørk rubin med lilla kant, tæt. Lidt lukket næse med kirsebær, røde bær, violer, krydderurt og blomster. I første omgang blød i munden, derefter med høj markant syre, godt med frugt, tørre tanniner i enden. Stadig med stort potentiale (94).

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2016: Mørk rubin, sort og uigennemsigtig. Lidt lukket i næsten i første omgang, men åbnede sig med mørke nær, kirsebær. Velbalanceret med flot struktur, god frugt og syre, kraftige, men bløde tanniner, frisk, dejlig kompleksitet, lang hale med tørre tanniner. Dejlig vin med stort potentiale (96/97).

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2017: Mørk rubin, lilla kant, tæt. Lidt afdæmpet næse med røde bær og florale noter, violer. Elegant og floral i munden, fin frugt, lettere og mere tilgængelig end 2016, bløde integrerede tanniner (95).

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2022: Mørk og uigennemsigtigt med lilla kant. Ekspressiv med frisk ung frugt, brombær, mint og florale noter. Fin syre og godt med frugt, kraftige tanniner, tørre tanniner i neden (95).

Quinta do Vesuvio 2015: Mørk rubin, lilla kant. Mørke bær, solbær, krydderurt, rockrose. God struktur og kraft med godt med frugt, lidt florale noter, dejlig balance, godt med tanniner i enden (93).

Quinta do Vesuvio 2005: Mørk rubin, lille kant. Lidt tilbageholdende næse med moden frugt, jordbær og florale noter. Blød i første omgang, derefter høj syre, moden frugt og en vis elegance (92/93).

Quinta do Vesuvio 1995: Mørk rubin. Lidt skæv og vel ældet næse med kirsebær, tobak, læder og lidt medicinskab. Ok i munden med lidt vel skjult moden frugt, krydret og kantet (89).

Graham´s Colheita 1974: Ravfarvet med grønorange kant. Mandel, hasselnødder, abrikos og tørrede figner i næsen. Blød i munden, men syren kommer i anden omgang, delikat og elegant med tørrede frugter (94).

Jeg smagte i øvrigt tidligere i år fire årgange af Capela da Vesuvio i selskab med udgaver af Graham´s Stone Terraces og Taylor´s Vargellas Vinha Velha (læs omtalen her). Her gav jeg også fin score til vinene, men de performede en tand bedre ved smagningen i Leverkusen.

Miguel Roquette fra Quinta do Crasto

Ved den efterfølgende messe blev der også smagt masser af portvin, men som vanligt tog jeg ikke udførlige noter. Der skal dog ikke være tvivl om, at niveauet var højt. En hurtig optælling viser således, at der var mulighed for at smage ti forskellige udgaver af 50 års Tawny eller endnu ældre fadlagrede portvine samt hele 56 Vintage Port herunder adskillige topvine som Amphitheatrum Vintage 2020 fra Alves de Sousa, Graham´s Quinta do Tua Vintage 2022, Niepoort Vintage 2022, Quinta do Noval og Noval Nacional 2022, Ramos Pinto Quinta da Ervarmoira 1994, Taylor´s Sentinels 2022, Quinta de La Rosa Vintage 1994, Quinta do Vale Meão 2001, Quinta do Vesuvio og Capela 2022 og Pintas Vintage 2021 for blot at nævne nogle highlights.

Jorge Serôdio udgør sammen med Sandra Tavares Wine&Soul 

Som det fremgår var der en del Vintage 2022 blandt, hvilket selvfølgelig skyldes, at det er den nyeste årgang på markedet. Jeg har her på bloggen allerede evalueret en del udgaver (søg på etiketten Vintage 2022). Andre var nye, så nogle af dem får lige et par ord med på vejen.

Graham´s Quinta do Tua Vintage 2022 var et spændende nyt bekendtskab. Frisk, floral og med såvel røde som mørke bær, pebret og med fint med integrerede tanniner og god struktur. Det er første gang, at der laves Single Quinta Vintage fra Tua, og der benyttes udelukkende druer fra gamle blandede vinmarker.

Messias Vintage 2022 var meget ekspressiv i næsen, kraftig med ungdommelig frugt og måske lidt vel skarp og kantet i sit unge stadie samt med kraftige tanniner. Senere smagte jeg deres elegante og dejlige Colheita fra 1964.

Menin Wine Company Vintage 2022 var rimelig åben i næsen med røde bær, lidt parfumeret, godt med frugt og tanniner. Her smagte jeg også et par hvide portvine med alder (20 og 50 års) og 50 års Tawny. Helt sikkert et hus, det er værd at holde øje med.

Quevedo Vintage 2022 var med røde bær friske krydderurter og kraftige tanniner. Den blev i øvrigt smagt op imod deres Vintage 2021, som var dejlig floral og lidt mere tilgængelig netop nu. Men begge med ok potentiale.  

Quinta do Noval Vintage 2022 var med mørke bær og tæt struktur, kraftig og intens med kraftige tanniner, der blev siddende i mundhulen. Har brug for tid. Det samme gælder Noval Nacional 2022, som var mørk og uigennemsigtig, lidt vel lukket med mørke bær, god frugt, massive tanniner og stor kompleksitet.

Taylor´s Sentinels Vintage 2022 var også et nyt bekendtskab, men den omtalte jeg nyligt i anden sammenhæng (læs her).

Lad mig slutteligt lige nævne nogle af de øvrige gamle fadlagrede vine, som jeg smagte. DR leverede vanlig høj kvalitet både med deres 30 års hvide portvin, der var i flot balance, og deres 50 års Tawny samt den endnu ældre L70. Ferreira 30 års var også ganske stilsikker. 30 års hvid portvin fra Kopke var gylden med abrikos og meget diskret kokos samt flot balancerede syre. Quinta do Vallados 50 års er et dejligt kompleks glas. Dertil kom Maynards Colheita 1974 og et gensyn med Barros Colheita 1974, der jo begge ligesom den tidligere omtalte fra Graham´s er lanceret som en hyldest til Nellikerevolutionen i Portugal, der fandt sted for 50 år siden.  

Marling Espejo fra Sogevinus

Skal arrangørerne og udstillerne således have ros for det flotte udvalg af vine, skal der også lyde en anden ros til holdet bag messen. Alt efter årstid og mængden af is i køleskålene, kan der nogle gange være problemer på den slags messer og festivalen med, at vinene enten er for kolde eller for varme. Her var der opstillet vinkøleskabe, så vinene blev serveret ved deres ideelle temperatur. Hurra for det.

Foruden de mange portvin gav messen i øvrigt også mulighed for at smage bordvin – især hvidvine fra Tyskland, men også fra Douro herunder især Douro Boys. Her smagte jeg bl.a. et par udmærkede Mosel- vine fra Markus Molitor og Schloss Lieser

Vintage 2022 fra Symingtons

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

For at en portvinsårgang defineres som klassisk, kræver sædvanen, at de helt store selskaber på Vintage området deklarerer klassisk vintage og ikke ”kun” Single Quinta Vintage. En af de toneangivende, hvad det angår, er Symington Family Estates, som står bag de store brands Graham´s, Dow´s, Warre´s og Cockburn samt en række mindre brands og prestigevingården Quinta do Vesuvio.

Året 2022 har budt på enkelte udgaver af klassisk Vintage, men ellers overvejende Single Quinta Vintage, og for Symingtons vedkommende var året klart et Single Quinta Vintage år. Der blev deklareret i alt syv forskellige portvine, hvoraf de tre allerede er på markedet, mens de sidste fire foreløbig forbliver i egen kælder med henblik på senere frigivelse. Det gælder følgende vine: Cockburn’s Quinta dos Canais, Graham’s Quinta dos Malvedos, Graham´s Quinta do Tua Special Edition og Warre’s Quinta da Cavadinha.

De allerede frigivne er to SQV, nemlig Dow´s Quinta Senhora da Ribeira og Quinta do Vesuvio samt den prestigefyldte Capela da Quinta do Vesuvio, hvor druerne er hentet fra særlige marker på den store ejendom.

Der er flere vingårde tilknyttet Dow´s, men især to er vigtige; Quinta do Bomfim ved Pinhão i Cima Corgo og Quinta da Senhora da Ribeira i Douro Superior. Begge vingårde lægger navn til Single Quinta Vintage, ligesom de udgør hovedbestanddelen af den klassiske Dow´s Vintage.

Senhora da Ribeira har hørt til Dow´s siden 1890 og er opkaldt efter et lille kapel. Tidligere blev druerne fodtrådt, men da Symingtons overtog ejerskabet moderniserede de og installerede store robotlagares. En del af markerne er med gamle vinstokke.

I sin høstrapport meddeler chefwinemaker Charles Symington, at de sidste tre måneder inden høsten var de varmeste og tørreste nogensinde. Mellem november 2021 og august 2022 var der således 2/3 mindre regn end det seneste 30 års gennemsnit. Høsten startede derfor også tidligt, nemlig allerede den 22. august, men heldigvis faldt temperaturen i den første uge af september, så også de østvendte Touriga Nacional marker opnåede den rette modenhed uden at få for meget sol og varme.

Udsigt fra Quinta do Vesuvio med Quinta da Senhora da Ribeira på den anden bred

Fra Quinta da Senhora da Ribeira kan man se over på den anden bred af Douro, hvor den store ejendom Quinta do Vesuvio ligger. Med sine 326 hektar er det en af Douros største vingårde, hvor markerne efter sigende ligger fordelt på syv høje mellem 110 og 500 meters højde. Quintaen, som har sin egen togstation, tilhørte tidligere Ferreira-familien, men blev i 1989 købt af Symingtons, som besluttede, at den skulle være selvstændig og altså ikke tilknyttet nogle af deres store brands. Siden da har de næsten hvert år produceret Vintage fra Vesuvio - og det udelukkende med druer trampet i de store lagares.

 

I 2007 blev den første Capela da Quinta do Vesuvio lavet, og her er der tale om en vin udelukkende baseret på druer fra bestemte parceller. Man kan kalde Capela for en enkeltmarksvin, selv om det faktisk er en sandhed med modifikationer i og med, at der er tale om tre forskellige marker: Vinha da Capela med blandede gamle sorter (Vinhas Velhas), Escola-vinmarken og en mark med ca. 50 år gamle vinstokke med Touriga Franca.

Vejrbetingelserne på Vesuvio var nogenlunde de samme som hos Senhora da Ribeira – altså et udfordrende år med tre meget varme og tørre sommermåneder, og igen var det de lidt lavere temperaturer i starten af september, som sikrede optimal modning af Touriga Nacional.

Som det fremgår af noterne nedenfor er hovedbestanddelen af de tre vine Touriga Nacional og Touriga Franca, hvortil kommer de ”nyere” sorter Sousão og Alicante Bouschet. Disse sorter er blevet plantet flittigt de senere år i især Douro Superior, hvor de har erstattet den ellers klassiske portvinsdrue Tinta Roriz, som har det svært under klimaforandringerne. De udmærker sig netop især med deres høje syreniveau, men også med en markant mørkere farve.

De tre frigivne vine fra Symingtons blev smagt over flere dage ved lidt forskellige temperaturer og på førstedagen i selskab med gode portvinsvenner.

 

Dow´s Quinta Senhora da Ribeira Vintage 2022: Blend af 55 % Touriga Nacional, 26 % Touriga Franca og 19 % Sousão. Mørk rubin, tæt, lilla kant. Ekspressiv og floral med frisk frugt, modne røde bær, solbær, lidt kakao samt lidt kogte noter. Kraftig, intens og fyldig i munden med moden frugt, jordbær og peber, tør med høj markant syre og kraftige tanniner, lang hale med tørre tanniner og lidt krydret finale (92).

Quinta do Vesuvio Vintage 2022: 45 % Touriga Nacional, 33 % Touriga Franca og 22 % Alicante Bouschet. Mørk rubin, tæt. Dejlig duft af modne røde bær, kirsebær og krydderurter, men også florale noter, lavendel og lidt mørk chokolade. Harmonisk og balanceret i munden, elegant med fin frugt, solbær og andre mørke bær, fin mineralitet samt forførende silkebløde tanniner. Delikat, dejlig og åben lige nu, men også med stort potentiale (93).

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2022: 31 % Touriga Nacional, 23 % Vinhas Velhas, 19 % Touriga Franca, 15 % Sousão og 12 % Alicante Bouschet. Mørk rubin, tæt. Lidt lukket næse, som dog åbnede sig lidt med tiden i glasset, solbær, urter, kaffe, peber, mint og esteve. Kraftig og fyldig i munden med fin, rank struktur, mørke bær, lidt florale noter, mørk chokolade, godt krydret, tør men harmonisk og med en vist elegance, massive bløde og integrerede tanniner, lang pebret hale. Stort potentiale, men har brug for tid (95).

Slutteligt kan jeg oplyse, at der er flasket 12.360 af Dow´s Quinta Senhora da Ribeira, 20.520 af Quinta do Vesuvio og 4.320 flasker samt 300 magnums og 220 Tappit Hens (2,25 l) af Capela da Quinta do Vesuvio.

Læs også her om en smagning af Capela da Quinta do Vesuvio og to andre enkeltmarksvine i fire forskellige årgangen.

Jubilæumsvintage fra Symingtons

De smagte vine er er sponseret af producenten

Da Symington Family Estates annoncerede deres vintagedeklarationer for 2020, var det lidt af en blandet landhandel. Et par særlige jubilæumsudgaver af Graham´s og Warre´s samt tre Single Quinta Vintage i form af Dow´s Quinta do Bomfim (læs min omtale her), Dow´s Senhora da Ribeira og Cockburn´s Quinta dos Canais – de to sidstnævnte frigives dog først på et senere tidspunkt.

De to jubilæumsudgaver skyldes, at Graham´s og Warre´s runder henholdsvis 200 og 350 år, hvilket selvfølgelig skulle markeres. Begge vine er udsendt i et begrænset antal eksemplarer, nemlig 3.000 og 2.400 flasker, så der er tale om eksklusive vine, hvilket de vejledende udsalgspriser også afspejler.

Symingtons beskriver høsten 2020 som værende med det laveste udbytte i dette århundrede, men til gengæld med meget koncentrerede og velstrukturerede mørke vine, hvilket især gjaldt Cima Corgo.

Druerne til Graham´s Bicentenary kommer fra Quinta dos Malvedos (55 %), Quinta da Vila Velha (25 %) og Quinta do Tua (20 %). Der er tale om et blend af følgende: Touriga Nacional og Touriga Franca (gæret sammen), Sousão og Touriga Nacional fra Stone Terraces på Malvedos (ligeledes gæret sammen), gamle Vinhas Velhas og Alicante Bouschet. Såvel Sousão som Alicante Bouschet er i vækst, når det gælder produktion af portvin, da de især bidrager med syre og farve.

Til Warre´s er der udelukkende brugt gamle vinstokke på 80-100 år fra blandede marker (Vinhas Velhas) fra helholdsvis Quinta da Cavadinha (53 %) og Quinta do Retiro (47 %). Udbyttet fra da gamle vinmarker er lavt – henholdsvis 380 gram per vinstok på Cavadinha og 240 gram per vinstok på Retiro, hvorfor der skal tre planter til at producere hver vin i modsætning til normalt, hvor det er en. Derfor er denne jubilæumsudgave af Warre´s ikke direkte sammenlignelig med de normale klassiske Vintage vine fra selskabet. Det samme gælder Graham´s, hvor druerne som nævnt ovenfor er hentet fra særlige marker.

I forbindelse med min artikel i Din Vinguide om nye tendenser i portvinens verden (blad 35, november 2022), fik jeg tilsendt prøver på de to jubilæumsvine. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer. Her er mine noter:

 

Warre´s Vintage 2020 Vinhas Velhas

Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig med lilla skær. Krydret næse med solbær og andre mørke bær, kaffenoter og lidt mørk chokolade. Let cremet og blød i munden i første omgang med solbær, hyldebær, florale noter og lidt urter, dejlig kompleksitet, derefter lidt heftigere, tør og elegant, godt med integrerede tanniner, tør hale. Dejlig netop nu, men også med fint udviklingspotentiale (96).

 

Graham´s Bicentenary Vintage 2020

Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Ekspressiv med masser af potent primærfrugt, solbær og brombær samt kaffenoter og kakao. Frisk primærfrugt, solbær, hyldebær, mynte, meget koncentreret, frugtsødmem men ellers mere tør end vanligt for huset, godt med bløde tanniner, tørre og lidt skarpere tanniner i halen. Potentiale til et langt liv (95).

Dow´s Bomfim Vintage 2020

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

Ifølge Symington Family Estates høstrapport var 2020 året med det laveste udbytte i dette århundrede og med meget koncentrerede og velstrukturerede, mørke vine, men altså i små mængder. Symington besluttede at flaske to speciale jubilæumsudgaver af Vintage fra Graham´s og Warre´s, som markering af henholdsvis 200 års og 350 år jubilæer for det to brands. Og da kvaliteten i Cima Corgo var god deklarerede de også et mindre antal af Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 2020 (1.200 flasker). Endelig har de også deklareret to SQV mere; Dow´s Quinta da Senhora Ribeira og Cockburn´s Quinta dos Canais, men disse bliver først frigivet på et senere tidspunkt.

Der bliver derimod ingen Vintage 2020 fra Quinta do Vesúvio, da vineriet var lukket ned på grund af Corona. Det var første år siden 1827, at der ikke blev trådt druer i de store granitlagares på Vesúvio, og man ønskede ikke at bryde traditionen ved at presse druerne andetsteds.

I denne omgang skal det handle om sidstnævnte. Dow´s blev grundlagt tilbage i 1798 af Bruno Evaristo Ferreira og siden døbt Silva & Cosens efter denne og partneren Frederick William Cosens. Der er altså rent faktisk tale om et portugisisk hus af fødsel. I 1877 overtog de den mindre producent Dow & Co, hvorefter  brandet ændrede navn. Siden kom Warre-familien ind over ejerskabet, og fra 1961 har selskabet været ejet fuldt ud af Symingtons.

Quinta do Bomfim har været tilknyttet Dow´s siden 1896, og det er fra tiden omkring århundredeskiftet at den kendte hovedbygning stammer. I dag er quintaen flot renoveret med en nyt besøgscenter samt den nyåbnede restaurant med mesterkokken Pedro Lemos ved roret. Med beliggenheden lige i udkanten af Pinhão og i gåafstand fra banegården er Bomfim velegnet til et besøg. Selv har jeg været der adskillige gange og senest sidste efterår (læs her).

Quinta do Bomfim Vintage 2020 er baseret på druer fra de højstliggende vinmarker på quintaen, hvor især Touriga Franca var af høj kvalitet og udviste stor modstandskraft i forhold til den ekstreme varme, der prægede året. Foruden Franca indgår også Touriga Nacional og Sousão i blendet. Sidstnævnte druesort vinder mere og mere frem, da den foruden farve giver friskhed pga. sit høje syreniveau.

Jeg har smagt den nye Vintage 2020 fra Bomfim over to dage ved lidt forskellige temperaturer. I samme omgang smagte jeg også Dow´s LBV 2016, som er den seneste, der er frigivet. Men LBV 2017 burde være lige på trapperne.

 

LBV 2016: Mørk rubin, tæt og næsten uigennemsigtig, lys violet kant. Solbær, blommer, men også lidt rød frugt og mynte samt en smule mokka i næsen. Blød og fin struktur med intens fylde og ok syre, i anden omgang lidt mere syrekant, brombær, solbær, lidt cassissødme, men ellers tør og med fløjlsbløde tanniner og mellemlang hale med syresvip. En vellavet, velstruktureret og fin LBV (90).

Quinta do Bomfim Vintage 2020: Blend af 55 % Touriga Franca, 25 % Touriga Nacional og 20 % Sousão. Mørk og dyb, næsten sort, uigennemsigtig med lilla kant, farver glasset. Meget ungdommelig og frisk næse med frisk frugt, ribena, mynte og andre krydderurter, esteve samt kærnemælk – et præg, der ofte karakteriserer helt unge vintage portvine, men forsvinder, når de er over babyårene. Fyldig i munden, i første omgang blødere, men derefter mere skarp og kantet med høj syre, solbær og andre mørke bær, mørk chokolade samt urter, fin og tæt struktur og udmærket potentiale, lang og tør hale med syrebid. Har brug for lidt tid til lige at samle sig, men flot og lovende (93).

 

Dow´s importeres af The Wine Company

Med Dominic Symington på Børsen

 

Danmarks største og ældste portvinsfestival fandt vanen tro sted den første mandag i november. Sidste år var der dog desværre ingen festival på grund af nedlukning, så det var rart at være tilbage i Børsens vante omgivelser.

Foruden den åbne smagning over flere runder havde Henrik Oldenburg også i år inviteret til en særlig smagning for pressefolk og vinskribenter. Jeg har haft den fornøjelse at deltage i disse pressesmagninger (Oldenburg ønsker ikke at bruge det engelske masterclass) gennem adskillige år med så prominente gæster som João Nicolau de Almeida (Ramos Pinto), Johnny Graham (Churchill´s), Dirk Niepoort (Niepoort), Ana Rosas og Jorge Rosas (Ramos Pinto), Jim Reader og Elsa Couto (Dalva), Carla Tiago (Burmester), Cristiano van Zeller (den gang Quinta Vale de Maria) og Dominic Symington (Graham´s, Dow´s mv.).

Sidstnævnte var igen i år inviteret til smagningen, som en form for ”afskedshilsen”, idet han i maj 2020 fyldte 65 år, og derfor ifølge de interne firmaregler i Symington Family Estates nu er gået på pension. Præsentationen af Vintage 2019 tidligere i år var således helt overladt til den 5. generation af familien. Men selv om Dominic altså ikke længere udadtil vil præge firmaet og væres overordnet ansvarlig for det danske marked, vil han dog stadig dukke op rundt om, ligesom han er en del af familieselskabets advisory board.

Selv mødte jeg Dominic første gang til en winemakers dinner med Graham´s i The Vintage Port Club i tilbage i 2009, og siden er det blevet til adskillige gensyn i Danmark og Portugal, ligesom jeg har interviewet ham flere gange. Her skal blot nævnes to særlige mindeværdige gange: Et besøg med overnatning på Quinta do Vesuvio i 2011, hvor vi fik en dejlig aften sammen med en afslappet Dominic på terrassen. Og en tur til Quinta do Ataíde og Quinta dos Canais i 2015 (læs her), hvor jeg efterfølgende blev inviteret hjem til lidt efterhygge i hans private bolig.

Tilbage til årets pressesmagning på Børsen. Temaet var formuleret som ”Vintages of my time” og omfattede dels årgange med særlig betydning for hans aktive karriere og dels brands og quintaer, som han har haft en særlig tilknytning til. Det sidste gælder f.eks. Quinta da Cavadinha, som hans far administrerede, og hvor han derfor havde opholdt sig en del gennem opvæksten. Og det gælder Quinta do Vesuvio, som han selv har været ansvarlig for – første gang netop i år 1994, som vi smagte.

Dominic kommenterede undervejs vinene og leverede forskellige anekdoter. 1963 huskede han f.eks. tydeligt fra sin barndom, da der var sne i Douro. 1995 kaldte han for et år, der burde være deklareret, men altså ikke blev det, ligesom 2011 var repræsenteret af Cockburn´s, da det var første årgang efter Symingtons køb af portvinsmærket.

Følgende vine, som alle kom direkte fra Symingtons egen kælder, blev smagt og kommenteret:

Dow´s Vintage 1963: Rødbrun med lidt mørkere kerne og transparant kant. Tobak, cigarkasse og læder i næsen, skifter lidt med tiden, en overgang også med lidt apotekerduft. Krydret med lidt jordbær, god intensitet, flot struktur og fin syre alderen taget i betragtning, elegant og tør (94).

Graham´s Vintage 1970: Mørk og intens mahognibrun med lys kant. Røde bær, jordbær og lidt tørrede frugter. Jordbær, mynte, til den sødere side, fin balance mellem frugt og syre, god struktur. Stadig med år foran sig (95).

Dow´s Vintage 1977: Rubinrød til mahogni, mørk kerne, lys kant. Mørke bær, brombær og lidt læder i næsen. Blød og tør i munden med fint med frugt, høj syre, i anden omgang krydret og pebret, bløde tanniner (95).

Warre´s Vintage 1980: Mørk rubin til rødlig, tæt og koncentreret, uigennemsigtig, lys kant. Frisk næse med mørke bær og urtet, men desværre også lidt tendens til fejl. Kraftig og fyldig med pænt med tanniner (88).

Graham´s Vintage 1985: Mørk rubin med rødlig kant, tæt og uigennemsigtig. Ekspressiv næse med solbær, brombær og mørk chokolade. Dejlig i munden, let cremet med mørke bær, mynte og mørk chokolade, flot balance og stadig med flot potentiale (95).

Quinta do Vesuvio Vintage 1994: Mørk rubin, rødbrun kant. Mørke bær, eukalyptus og krydderurter. Masser af moden frugt og mørke bær, balanceret med lidt friske urter og eukalyptus, lang pebret og krydret hale, pænt med bløde tanniner, stadig med potentiale (94).

Warre´s Quinta da Cavadinha Vintage 1995: Mørk rubin, lys rødlig kant. Frisk næse med krydderurter, brombær, mørk chokolade og mokka. Fin fylde i munden, til den elegante side, høj syre, bidder lidt (92).

Warre´s Vintage 2000: Mørk rubin, lys lilla kant. Ekspressiv og frisk næse med solbær, brombær, mynte, mørk chokolade og florale noter. God fylde med mørke bær, elegant og floral, delikat, godt med tanniner, fint potentiale og pænt krydret i halen (94).

Dow´s Vintage 2007: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig, lilla kant, farver glasset. Ekspressiv med masser af frisk frugt, mørke bær, mynte og andre friske krydderurter, mørk chokolade, tør, stadig forbavsende ungdommelig og med stort potentiale (96).

Cockburn´s Vintage 2011: Mørk rubin, lys lilla kant. Mørke bær især solbær, cassis, violer og moden frugt i næsen. Tæt med gode struktur, solbær og andre mørke bær, florale noter, krydret, godt med integrerede tanniner, pebret hale, stort potentiale (94).

Dow´s Vintage 2011: Mørk rubin, lilla kant. Frisk og ekspressiv næse med masser af mørke bær. Intens i munden med solbær, mørk chokolade og krydderurter, kraftige tanniner til en meget langt liv (96).

Graham´s Vintage 2017: Mørk, næsten sort, uigennemsigtig med lilla kant. Masser af frisk frugt og mørke bær i næsen. Silkeblød i munden med solbær og andre mærke bær, let krydret, godt med integrerede tanniner, fint potentiale (95).

Dominic Symington, flankeret af Mariana Botto og Gustavo Devesas.

Alt i alt en dejlig smagning med fantastiske vine. Og mon ikke fremtiden byder på et gensyn med Dominic Symington og hans fortælleglade – om ikke i Danmark, så i Porto eller Douro? Det håber jeg i al fald.

Inden og efter pressesmagningen blev det til lidt blandet smagning rundt om ved den åbne messe – samt ikke mindst et gensyn med gode bekendte fra Portugal og de mange importører. Der blev ikke taget noter, så derfor kun lidt afsluttende namedropping.

Lige inden fik jeg således hilst på Pedro Carneiro fra Blackett og smagt såvel den tørre Extra Dry White og den altid glimrende 40 års Tawny. Og jeg fik hilst på de to gode venner Carlos Flores dos Santos og Alvaro van Zeller, som var til stede med deres brands Andresen, Palmer og Maynard´s.

Hos Dalva smagte jeg deres hvide Colheita 2011 og hos Poças et spændende initiativ i form af en Colheita fra 2006 i to forskellige udgaver: En mørkere og mere frugtpræget, lagret på store fade, Balseiros. Og en mere brunlig udgave lagret på mindre Barricas (pipas) og derfor længere henne i oxideringsprocessen. Et fint påfund for nysgerrige, der gerne vil se, dufte og smage den forskel, som størrelsen af fad bevirker.

Efter pressesmagningen fik jeg hilst på Filipe Marinho fra Quinta da Devesa og smagt deres Colheita 1944 – en meget koncentreret og intens vin med masser af balsamico og brun farin.

Hos Quinta das Lamelas smagte jeg 20 års hvide portvin og fik kort hilst på José Antonio Guedes og Maria Tita samt Miguel Braga fra Quinta do Mourão. Hos Niepoort blev det til et gensyn med Stefano Marello og en gensmagning af såvel LBV 2017 som den glimrende Vintage 2019.

Endelig fik jeg smagt tawnyserien hos Quinta da Vacaria, som jeg ikke havde det store kendskab til i forvejen. Deres 10 og 20 års Tawny lå lidt vel tæt efter mine mening, mens 40 års havde en helt andet karakter. Måske en nærmere studie værd en anden gang.

Det samme gælder tawnyserien fra Sagrado, hvor jeg smagte 10 og 20 års, som ligeledes var lidt vel tætte i karakteren, samt et flot og elegant 30 års.

Endelig fik jeg hilst på winemaker Ana Urbano fra Messias og smagt deres Colheita 1977, som var mere elegant og delikat end deres vanlige stil. Et fint glas.