mandag den 10. december 2018

Alves de Sousa og Quinta da Gaivosa


I efteråret under vinfestivalen Grandes Escolhas i Lissabon mødte jeg både stor venlighed, gæstfrihed og ekspertise hos far og søn, Domingos og Tiago Alves de Sousa, der står i spidsen for huset Alves de Sousa. Sammen med min gode bekendte fra portvinsverdenen, Axel Probst, fik vi først en god snak om vin ved Alves de Sousas stand og siden under en middag i en nærliggende restaurant, hvor også datteren Patrícia deltog.


Og ja, Alves de Sousa er et sandt familieforetagende. Familien har gennem flere generationer dyrket vin, men druer og vin blev tidligere solgt til store huse som Taylors, Ferreira og Borges. I 1987 besluttede Domingos Alves de Sousa, der arbejdede som civilingeniør at satse på egenproduktion – en historie, der kendes fra mange andre familier i Douro. Første vin kom på markedet i 1991, første portvin i 2003 og første Vintage portvin i 2009, og siden da er produktionen af såvel bordvin som portvin vokset – både kvantitativt og kvalitativt.
Flere vingårde blev tilkøbt, så familien nu ejer hele seks af slagsen: Quinta das Caldas, Quinta da Aveleira, Quinta da Estacão, Quinta do Vale da Raposa, Quinta da Oliveirinha samt ikke mindst Quinta da Gaivosa, hvor det hele begyndte. Gaivosa lægger da også navn til såvel Vintage portvin og Tawny med alder som bordvine, ligesom også Caldas, Vale da Raposa og Estacão fungerer som brandnavne.


De fleste quintaer ligger i Baixo Corgo lidt nedenfor eller i baglandet af Regua, mens Oliveirinha ligger i Cima Corgo lige nedenfor Chanceleiros. Quinta da Gaivosa ligger kun 8 km fra Serra do Marão med vinmarker placeret i 350 til 500 meters højde. Der satses på stor biodiversitet på markerne med blomster, oliventræer, eukalyptus og frugttræer, hvilket ifølge ønolog og winemaker Tiago Alves de Sousa resulterer i friskere og mere florale vine.
Alves de Sousa og Quinta da Gaivosa har været at finde på det danske marked i en del år – først hos Vinport og nu hos Anita Elna Skjoldager Eskildsens Det Portugisiske Hus. Fra Alves de Sousa i Portugal og importøren har jeg fået tilsendt et stort og bredt udvalg af husets vine og portvine. Følgende er derfor blevet testet:
Branco da Gaivosa Douro 2016: Blend af 40 % malvasia fina, 30 % gouveio og 30 % arinto. Lys grøngul og klar. Pærer, græs, blomster og lidt melon og vanilje i næsen. Florale noter, mineraler, pæn fedme og fylde i munden, god friskhed og fin balance samt lang, dejlig hale. Fint afrundet. Velegnet til fisk eller lyst kød (90).
Branco da Gaivosa Douro 2017: Blend af 50 % malvasia fino, 30 % rabigato og 20 % gouveio. Meget lys gulgrøn, klar. Frisk og kraftig næse med grønne pærer, melon og stikkelsbær. Frisk, let prikkende i munden, græs og fin mineralitet, fin syre og god balance samt lang dejlig eftersmag (89).


Caldas Douro Tinto 2015: Blend af 40 % touriga nacional, 35 % tinta barroca og 25 % tinta roriz. Rubinrød, forholdsvis lys. Frisk næse med godt med primær frugt, kirsebær og brombær samt lidt blomster. Frisk med brombær og lidt jordbær, let krydret og pebret samt lidt lakridsnoter, ok bløde tanniner. Fin, enkel og ligefrem vin (85).
Gaivosa Primeiros Anos Douro 2013: Blend af 40 % touriga nacional, 35 % tinta amarela og 25 % sousão. Mørk rubin, næste uigennemsigtig kerne. Kraftig i næsen med solbær, blåbær, brombær, violer, krydderurter og lidt kaffe-og chokoladenoter. Dejlig blød og cremet med masser af brombær og andre mørke bær samt mørk chokolade, fyldig og tæt med flot balance og bløde tanniner. Et dejligt glas (91).
Gaivosa Primeiros Anos Douro 2015: Blend af 40 % touriga nacional, 35 % tinta amarela og 25 % sousão. Mørk rubin, næste uigennemsigtig. Solbær, brombær og violer, lidt lukket. Fyldig med mørke bær, krydderurter, høj syre og lidt mørk chokolade, god struktur, fin balanceret, lidt skarpe tanniner, men fint potentiale. Har brug for lidt tid (91).


Caldas Ruby Special Reserve: Mørk rubin, lys lilla kant. Brombær, hyldebær, violer, marcipan, mynte og engelsk lakrids i næsen. Blød og cremet i munden med brombær og mørke bær, godt med frugt, god friskhed, krydret og diskret pebret samt lidt tanninbid. Ikke så nuanceret, men veludviklet og harmonisk, en udmærket repræsentant for kategorien (86).
Quinta da Gaivosa LBV 2013: Mørk rubin, uigennemsigtig med sort kerne. Mørke bær og blommer, mynte, lakridsnoter, men også fin friskhed. Brombær og mærk chokolade, dejlig elegant med fin balance og afdæmpede, bløde tanniner. En flot, kompleks og på en gang potent og elegant LBV (90).


Quinta da Gaivosa Vintage 2016: Mørk rubin, uigennemsigtig, farver glasset. Lidt lukket i næsen førstedagen, men åbnede op med brombær og solbær, florale noter samt krydderier og lidt mørk chokolade. Kraftig med godt med frugt, men også elegant, blød og velbalanceret med lang, dejlig hale og kraftige, men fint integrerede tanniner. En flot vin med stort potentiale (93).
Alves do Sousa Vintage 2015: Mørk rubin, uigennemsigtig, farver glasset. Fin frisk næse med hyldebær, brombær, mørke blommer, lidt skovbund og undertoner af lakrids. Masser af frugt og mørke bær, tør, fyldig og kraftig med god struktur og stor kompleksitet, men også elegant, kraftige tanniner og lang hale. En flot glas med stort potentiale (94).


Caldas White Porto: Orange, ravfarvet. Meget kraftig næse med marcipanessens, sød mandarin og fersken. Sød og fyldig i munden med fint syreniveau, mandel og mandarin, let parfumeret. Ikke en kompleks vin, men fin drikkelig og ok længde (85).
Quinta da Gaivosa 10 years white: Gulorange, lys med flot skær. Ikke så ekspressiv i næsen, igen marcipan, men også mandel og florale noter. Ikke kraftig, virker tør, men også med sødme fra fadet, marcipan og appelsinskal, lidt syrebid, men ellers fint balanceret og nuanceret (88).


Caldas Tawny Special Reserve: Rødbrun, klar, orange skær. Mandel, abrikos og tørrede frugter og lidt vingummi i næsen. Blød med lidt tørrede frugter, mandel, en smule mandarin samt lidt rester fra frisk frugt, ok syrebid, ikke kompleks, men velbalanceret og pæn hale (86).
Quinta da Gaivosa 10 years tawny: Rødbrun, lidt mørkere med lys, orange kant. Meget ekspressiv i næsen med mandel, marcipan, figner og andre tørrede frugter samt lidt laktose, men ikke på den ubehagelige måde. Delikat i munden, blød og imødekommende, men også med lidt alkoholbid, mandel, karamel, lidt appelsinskal og kokossødme fra fadet, høj syre og fin balance (90).
Quinta da Gaivosa 20 years tawny: Lys tawnybrun med flot skær. Mandel, figner og trænoter, tørrede frugter og igen lidt laktose. God fylde med mandel, appelsinskal, kokos og nødder, cremet og blød, tør og fint balanceret, intens og elegant med pænt syrebid. Et udmærket glas (91).


Som det fremgår, var der generelt pæne karakterer til såvel vine som portvine fra familien Alves de Sousa. Husets topvine, Quinta da Gaivosa Vinha de Lordelo og Abandonado, var desværre ikke blandt de smagte, men dem har jeg kun hørt godt om.
Alves de Sousa leverer altså udmærket kvalitet i alle genrer, men synes dog bedst hvad angår rødvine og portvine af rubytypen herunder Vintage. Det er et spændende bekendtskab med et flot renommé i Portugal. Ingen tvivl om, at de fortjener mere opmærksomhed herhjemme, så jeg kan kun anbefale portvinsklubber og andre smagekredse herhjemme at tage Alves de Sousa og Quinta da Gaivosa med i deres overvejelser, når de planlægger smagninger.
En lille anke, som måske kan have betydning for gennemslagskraften på det danske marked, er de mange forskellige brands. Måske burde de i højere grad markedsføre hele porteføljen under producent- og familienavnet Alves de Sousa frem for også at bruge de forskellige quintaers navne?

Læs mere om Alves de Sousa og Quinta da Gaivosa her.

tirsdag den 4. december 2018

Colheitas fra syv årtier


I oktober deltog jeg i en Kopke Master Class ved vinfestivalen Grandes Escolhas i Lissabon. Her skænkede masterblender Carlos Alves fra Sogevinus hvid portvin med alder og Tawny, og han fortalte om ligheder og forskelle. Her en måneds tid senere gæstede Carlos Alves The Vintage Port Club i Odense sammen med Stefano Marello, som står for salget til Danmark samt husets danske importør Kim Hansen fra Viniportugal. Det blev til et fint gensyn, men ikke en gentagelse af smagningen. Husets speciale i form af fadlagret portvin byder på nemlig på flere aspekter end Tawny med alder. 


En anden side af de fadlagrede portvine er Colheita, og temaet for smagningen i klubben var netop Colheitas gennem hele syv årtier – fra 1940´erne og frem til nu.
Det var en imponerende række af vine, der blev serveret, og undervejs fortalte Stefano og Carlos om huset og om kunsten at lave en god Colheita. Vi blev bl.a. mindet om, at Colheita selvfølgelig er langt mere afhængigt af det enkelte års høst end Tawny med alder, som er et blend af flere årgange.


Følgende vine blev smagt i nævnte rækkefølge:
Colheita 2008 White: Flot gylden ravgul, lys. Frisk næse med lidt citrus, appelsinskal, honning og florale noter. Frisk med høj syre, mandel og appelsinskal, elegant. Bør nydes afkølet (89).
Very Old Dry White: Blend af forskellige hvide portvin i alderen 45 til 68 år med ca. 50 år i snit. Ravgul, lidt orange kerne, flot skær. Kraftig næse med appelsinskal, marcipan og lidt kokosnød og vanilje. Fyldig i munden med appelsinskal, nødder og figner, dejlig tekstur og høj syre, virker og føles frisk og tør, hvilket dog svandt, som temperaturen steg. Skal derfor også nydes kold (94).


Quinta S. Luiz Vintage 2009: Mørk rubin, lys kant, medium intensitet. Lidt lukket i næsen med mørke bør, jordbær, mørke kirsebær og blommer samt lidt chokolade i baggrunden. Brombær og blommer, krydret og pebret samt lidt frisk mynte, pænt bid og bløde tanniner. Frisk og fin drikkelig nu (89).
Kopke Vintage 2016: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig kerne og lidt lilla kant. Tydelig frisk frugt og lidt ungdommelig kærnemælk, solbær og jordbærgrød samt lidt eukalyptus. Godt med bid, primær frugt med kirsebær og jordbær, pebret og pænt med tanniner (90).


Colheita 2008: Rødbrun, orange kant. Frisk med lidt røde bær og jordbær i næsen, men også tørrede frugter, lidt skarp. Pænt balanceret med lidt syrebid, stadig primære frugtnoter, ikke så udviklet (88).
Colheita 2003: Tawnybrun med lys kant og flot orange skær. Frisk næse, tørrede frugter, figner. Blød i munden med fin balance, appelsinskal og nødder (89).
Colheita 1998: Orangebrun. Fin duft af appelsinskal, mandler og marcipan. Ikke så fyldig, elegant stil med tørrede frugter og mandel samt fin syrebalance (91).
Colheita 1985: Orangebrun. Nødder, appelsinskal og lidt farin i næsen. Godt med fylde, tørrede frugter, nødder, lidt sprittet (90).
Colheita 1978: Orangebrun til ravfarvet med lys orange kant. Mandel og tørrede frugter, elegant stil med høj syre (89).
Colheita 1975: Orangebrun med lys orange kant. Ikke så kraftig i næsen med mandel og appelsinskal. Dejlig i munden, blød og fint balanceret med mandel, appelsinskal og fin syre (91).
Colheita 1965: Lidt mørkere tawnyfarvet med orange kant, flot. Utrolig ekspressiv med mandel, tørrede figner og nødder. Fyldig og intens i munden med tørrede frugter og figner, meget kompleks, men også med frisk elegance og flot syre. Et dejlig glas (94).
Colheita 1957: Rødbrun kerne, orange kant. Nødder og figner. Dejlig i munden med god balancere mellem fyldighed og friskhed (93).
Colheita 1941: Flot og klar, orangebrun. Nødder og figner i næsen. Dejlig i munden, kompleks og intens, lidt cremet og blød, men også med høj syre (92).


Der blev vanen tro efterfølgende afgivet point fra deltagerne. Her var der ikke overraskende klart flest point til de gamle Colheitas, mens ikke alle var begejstrede for Very Old Dry White. Det samlede resultat med point kan ses på klubbens hjemmeside, men her er Top 5:
  1. Colheita 1941
  2. Colheita 1965
  3. Colheita 1957
  4. Colheita 1978
  5. Colheita 1975