Kopke Colheita og Vintage i fem årgange

 

Jeg kan ikke mindes, at jeg før har været til en smagning af både Vintage portvin og Colheita i fem forskellige årgange. Men det var jeg i Porto sidst i februar, hvor masterblender Carlos Alves fra Sogevinus afholdt masterclass i forbindelse med vinfestivalen Essencia do Vinhos 10 års jubilæum.

Umiddelbart lyder det som at sammenligne pærer og æbler, da der er tale om to forskellige typer af portvin, selv om begge har årgangsbetegnelse. Den første er flasket efter 2-3 år, hvorefter den langsomt udvikler sig og modnes på flasken. Den anden er fadlagret i mindst syv år, men ofte meget længere med dertil hørende udvikling af sekundære noter på bekostning af den friske frugt.

Men det er alligevel en meget illustrativ øvelse, hvor man både kan følge udviklingen gennem tiden af de to typer hver for sig og sammenligne dem på tværs, hvilket samtidig fortæller noget om ens egne præferencer.

Det var Kopke, som var på programmet i årgangene 1987, 1999, 2004, 2012 og 2021. Vintage portvinene var to klassisk Vintage og tre Single Quinta Vintage fra Quinta de São Luiz – Kopkes hovedquinta, som ligger godt midtvejs på vejen fra Regua til Pinhão. Den yngste Colheita var selvfølgelig en fadprøve, at den qua sin unge alder endnu ikke er tappet og frigivet.

Her er mine noter til vinene:

São Luiz Vintage 2021: Blend af 67 % Vinhas Velhas med mere end 35 forskellige druesorter samt 33 % Touriga Nacional. Mørk næsten uigennemsigtig med lilla kant, der farver glasset. Frisk frugt i næsen med mørke kirsebær, jordbær, mørk chokolade og ungdommelig kærnemælk. Pebret og krydret i munden, fin balance, kraftige tanniner, fint potentiale (92).

Colheita 2021 (fadprøve): Rubinrød, ikke så tæt. Godt med primær frugt i næsen, men også lidt tørrede frugter, figner og nødder. Pebret og krydret med godt med frugt og stadig med markante tanniner. Et mellemstadie, som smagsmæssigt falder mellem to stole (88).

São Luiz Vintage 2012: Mørk rubin med lilla kant. Lidt lukket i næsen, kirsebær og andre mørke bær. Pebret og krydret i munden med fin frugt, ikke så kompleks, tørre tanniner i enden (89).

Colheita 2012: Tawnybrun med orange kant og lidt mørkere kerne. Tørrede frugter og nødder. Frisk med høj syre, let cremet, lidt mandel og appelsinskal. Et fint glas (90).

São Luiz Vintage 2004: Mørk rubin, let støvet skær. Røde bær og syrnede kirsebær i næsen. Høj syre, der dominerer lidt vel over frugten, en vis elegance, stadig godt med tanniner (90).

Colheita 2004: Ravfarvet med orange kant og flot skær. Mandel, appelsinskal, figner og andre tørrede frugter. Flot syre og konsistens, let cremet, citrus, tørrede figner og mandel, lang hale. Lettere og elegant stil (92).

Vintage 1999: Rubinrød, lav intensitet. Jordbær og andre røde bær, let oxideret. Syrnede kirsebær, godt med syre, lidt lav på frugt. Fin moden nu (89).

Colheita 1999: Mørk tawnybrun. Flot næse med tørrede frugter og nødder. Dejlig struktur med fin balance, elegant og blød. Et dejlig glas (92).

Vintage 1987: Rødbrun. Røde bær, lidt kaffe, rødkål og en smule marmelade. Blød og rund i munden med fin syre, røde bær, syrnede kirsebær, fin balance (90).

Colheita 1987: Flot ravfarvet. Mandel og appelsinskal i næsen. Dejlig balanceret i munden, let cremet struktur og høj syre, abrikos, appelsinskal og nødder, lang hale med fint lille syrebid, god kompleksitet (94).

 

Mit umiddelbare indtryk er, at Kopke de senere år har opprioriteret Vintage portvine – en antagelse, der også bygger på mine smagninger af husets Vintage efter frigivelsen de senere år. Men tawny og colheita er nu en gang, hvor deres store styrke ligger og især imponerer friskheden og balancen i de ældre colheitas i denne smagning.

Madeira og Moscatel på Essencia do Vinho

Portugal tilbyder en stor rigdom og mangfoldighed, hvad angår hedvine. Foruden de tre store; portvin, madeira og moscatel, findes der en række mindre kendte hedvine som f.eks. Carcavelos fra Lissabon-området og dem fra Pico på Azorerne.

Ved vinfestivalen Essencia do Vinho, hvor jeg deltog som medlem af den internationale Top 10 jury (læs her), blev jeg inviteret med til tre masterclasses i hedvine – en med hver af de tre store typer. I et kommende indlæg vil jeg berette nærmere om smagningen med masterblender Carlos Alves, hvor vi smagte Vintage og Colheita fra Kopke i fem årgange. Her skal det handle om de to smagninger med fokus på madeira og moscatel, for selv om jeg ikke tog smagenoter, er de alligevel værd at fortælle om.

 

Madeira

Ønolog Francisco Albuquerque fra Madeira Wine Company stod for den første masterclass. Madeira Wine Company er en sammenslutning af brands, som bl.a. tæller Blandy´s, Leacock, Miles og Cossart Gordon. Læs om mit besøg hos den i Funchal her.

Francisco præsentere både nogle af de forskellige brands og de forskellige druesorter og typer – ligesom der var såvel unge som gamle madeiravine på programmet. Som allerede nævnt blev der ikke taget noter, men smagningen omfattede følgende vine:

Miles Tinta Negra 1999

Cossart Gordon Malvasia 1995

Blandy´s Sercial 1990

Blandy´s Verdelho 1982

Blandy´s Terrantez 1976

Blandy´s Bual 1920

Når druesorterne angives på etiketterne siger reglerne, at 85 % af druerne skal være af den pågældende sort. Men navnene udtrykker også en stil med forskellige sødmegrader. Sercial er således tør eller ekstra tør, Verdelho er halvtør, Bual er halvsød og Malvasia er sød, hvorimod Terrantez og Tinta Negra kan variere alt efter vinificeringen.

Blandt ovennævnte vil jeg især fremhæve Sercial, Verdelho og Terrantez samt ikke mindst den gamle Bual, som virkelige spændende oplevelser. Mellem de smagte vine ved Top 10 smagningen var der i øvrigt også flere fremragende madeiravine: Blandy´s Bual 1976, Justino´s Terrantez 1978, Barbeito Tres Amigos 50 års samt vinen, der blev kåret som smagningen bedste hedvin, Henriques & Henriques Tinta Negra 50 års.

 

 

 

Moscatel

Portugal har faktisk to regioner, hvor der laves moscatel vine, som ikke skal forveksles med de ligeledes søde moscato vine, der ikke tilsættes sprit og derfor ikke er hedvine. De to regioner er Moscatel do Douro og Moscatel de Setúbal. Ved masterclassen om moscatel var det sidstnævnte, det gjaldt, idet smagningen blev ledet af Domingos Soares Franco fra den store Setúbal-producent José Maria da Fonseca.

Domingos præsenterede os bl.a. for to spændende tiltag, han har gjort gennem sin karriere, som nærmer sig afslutningen, idet han officielt er gået på pension. Han er dog stadig aktiv i såvel kælderen som ved smagninger som denne.

Det første er det forsøg, han har gjort, med at bruge cognac og armagnac som tilsætning i stedet for ren druesprit – en idé han fortalte, at han havde fået fra João Nicolau de Almeida, der er tidligere masterblender og direktør for portvinshuset Ramos Pinto og nu sammen med sin familie laver vin og portvin i eget navn fra sin vingård i Douro. Resultatet af at bruge cognac og armagnac er efter min mening glimrende, da det giver en ekstra dimension til moscatelvinene (læs mere her). Vi smagte Armagnac 1998 og Cognac 1998 samt en udgave med begge – den såkaldte NacNac fra 1999.

Efterfølgende smagte vi deres 20 års Moscatel Roxo for at vise, hvad denne anden druesort giver af resultat.

Det næste eksperiment, vi blev præsenteret for, var en genoptagelse af en gammel tradition med at sende moscatelvine med sejlskibe tværs over Atlanten til Brasilien og retur – såkaldt Torna Viagem. Domingos sendte af flere omgange fade med forskellige årgange moscatel ud på sejlturen og beholdt samtidig et fad hjemme i kælderen som reference.

Vi fik den glæde at smage to årgange, nemlig 2016 og 1911, op mod de tilsvarende referencevine, så vi kunne se, om sejlturen havde ændret vinens karakter. Og lad det være sagt med det samme. Det havde den. De, der havde været undervejs, havde en helt anden modnet karakter, større dybde og kompleksitet. Selv mente Domingos, at turen med skibet, lægger 15 år til vinens modning.

Den sidste sejltur foregik i 2017 med skibet Sagres, som sejlede fra Lissabon den 27. april og – efter et par stop ved Afrikas kyst – ankom til Rio de Janeiro. I lasten var et fad med Mosctatel 1911, to fade med Moscatel 2016 samt et fad med Bastardinho 2011. Tidligere tilsvarende ture fandt sted i årene 2000, 2007, 2010 hvor turen gik hele verden rundt samt i 2015.

Der kan peges på flere årsager til, at vinen ændrer karakter. Skibets vuggen på bølgerne, temperaturforskelle og krydsning af ækvator er blandt dem, der nævnes. Det er lidt i tråd med den trend, vi ser flere steder, men at nedsænke vinflasker i havet, hvor tryk, temperatur, lysforhold og bevægelser skaber andre betingelser for vinenes modning, som accelereret samtidig med at syre og friskhed bevares. Læs fx om portugisiske Van Zellers forsøg med Vintage portvin her.

Nogle vil måske mene, at den slags tiltag er ren hokuspokus og udelukkende har markedsføringsværdi. Men efter at have smagt de to udgaver af Torna Viagem moscatel op mod referencevinene, er jeg overbevist om, resultaterne også er reelle. At der så samtidig er god storytelling i det, skal vel ikke trække fra.

I al fald var det en fornøjelse at høre Domingos fortælle om vinene og de eksperimenter, han har foretaget. Og så var det ikke mindst en unik fornøjelse at smage de helt unikke vine fra sejlturen, da de ikke er i almindelig handel.

Som det gjaldt for madeira-vinene var der i øvrigt også moscatels med i Top 10 smagningen, først Excellent Moscatel de Setúbal fra Horácio dos Reis Simões og derefter Secret Spot Moscatel do Douro King fra GR Consultores.

Årets gang i vinmarken 1 – Vinterbeskæring

 

Det skulle jo næsten prøves. Efter mange års skriveri om portvin og vin og efter utallige smagninger, vil jeg nu prøve at stå i den anden ende af processen. Ude i vinmarken med jord under fødderne og beskærersaks i hånden. 

Det er nu ikke helt ukendt land, jeg betræder. Under mange besøg på vingårde har jeg vandret i vinmarker og fået fortalt om årets gang og de mange processer. I min egen baghave har jeg selv beskåret og opbundet en enlig stok med spisedruer. Jeg har også skrevet om vindyrkning i Danmark for Haveselskabets blad Haven og i den anledning besøgt en dansk vinavler, ligesom jeg løbende har besøgt flere danske vingårde. Og så har jeg for mange år siden - som så mange unge – plukket druer i Frankrig, nærmere bestemt i Beaujolais. Men nu er det blevet lidt mere seriøst, lidt mere forpligtende og lidt mere tidskrævende, men ikke mindre fornøjeligt af den grund.

Sammen med min bror har jeg nemlig lejet mig ind på en vinmark, hvor vi nu bestyrer en række med 66 vinstokke hos den fynske vinproducent Agger Vin. Druesorten er Solaris – den mest populære grønne drue i dansk vinavl. Stokkene blev plantet i 2011 og har altså nu 13 år på bagen, hvorfor de hos Agger Vin kaldes Gl. Solaris i modsætning til de nyplantede.

Vingården ligger på Sydvestfyn, ikke så langt fra Helnæs. Her har Nicolai Agger i ca. 10 år produceret vin og samtidig haft et anlæg til såkaldt parkgolf. De første 4.000 stokke blev plantet i netop 2011, men siden er flere kommet til, så der nu er i alt 6.000 vinstokke. De 5.000 er med de grønne druer Solaris og Ortega beregnet på hvidvin og hedvin, resten med de blå sorter Rondo og Regent, som bliver benyttet til især rosé og hedvin, men også i de bedste år til rødvin. I 2021 blev Agger Vin i øvrigt udnævnt til ”Best National Producer, Denmark” ved det store vinsmagningsevent, Austrian Wine Challenge.

Nicolai Agger har uden held prøvet at sælge vingården. I stedet har han nu valgt at leje stokke ud til wanna-be-vinbønder som mig og min bror. Som lejer forpligtiger vi os til at passe vinstokkene året igennem og høste druerne sidst i september eller først i oktober, ligesom vi inviteres med på sidelinjen i kælderen, når vinen skal laves. Til gengæld får vi efterfølgende udleveret en antal vinflasker svarende til det lejede antal stokke – og for vores vedkommende altså med hvidvin på Solaris.

Forleden var så første dag i vinmarken, idet der skulle vinterbeskæres, så de gamle vinranker fra sidste års høst blev fjernet. Med saksen i hånden vandrede vi rækken igennem og beskar efter anden knop på hver sidegren. Knoppen skulle dog helst være opadvendt, hvilket gør det nemmere at lave espalier. 

Det valgte opbindingssystem hos Agger Vin er som så mange andre steder Guyot-metoden – nærmere bestemt enkelt Guyot med flad bue, hvor den frugtbærende gren ligger langs den nederste tråd hen til den næste vinstok. Enkelt steder er der dog også dobbelt Guyot, altså med en frugtbærende gren til hver side.

Efterfølgende blev de afklippede grene samlet sammen på en trillebør og kørt væk. Godt to timers arbejde, som i løbet af året vil blive fulgt af andre arbejdsdage, hvor der skal etableres espalier, beskæres og udtyndes blade samt ikke mindst høstes.

Målet med initiativet er selvfølgelig ikke kun af få nogle flasker hvidvin hjem i kælderen. Men også hyggeligt samvær og at lære noget. At blive klogere. Som vinskribent har jeg altid søgt at få indsigt i alle aspekter af vinens verden og dermed også i arbejdet, der foregår i marken og i kælderen. At prøve tingene selv, er altid en god lærdom. Og det vil under alle omstændigheder givet højne min respekt for den indsats, de mange vinbønder gør hvert eneste år.

Jeg vil løbende her på bloggen berette om årets gang i vinmarken, ligesom jeg afsluttende vil præsentere resultatet.

Portugals 10 bedste vine

 

Douro og Dão var topscorere, da priserne for årets 10 bedste vine nyligt blev uddelt i forbindelse med vinfestivalen Essencia do Vinho, som fandt sted sidst i februar i Palácio da Bolsa i Porto. Her blindsmagte et internationalt panel af vinskribenter og sommeliers – heriblandt undertegnede som eneste repræsentant for Danmark – 50 vine udvalgt blandt de bedste, som tidsskriftet Revista de Vinhos havde prøvesmagt sidste år.

Dermed også sagt, at samtlige 50 vine var fremragende hver for sig. Lad mig blot indlede med lidt namedropping blandt de vine, som ikke endte blandt de 10 bedste, hvilket siger noget om niveauet.

Blandt hvidvinene var således Anselmo Mendes´ dejlige enkeltmarksvin Parcela Única Alvarinho 2021, Quinta do Regueiros Jurássico III og Wine & Souls Guru Vinha da Calcada 2020. Blandt de røde befandt sig Quinta Vale D. Marias Vinha da Francisca 2020, Quinta da Boavistas Vinha do Ujo 2019, Estremus 2019 fra João Portugal Ramos, Grande Rocim Reserva 2021, Antónia Adelaide Ferreira 2019 fra Sogrape, Quinta do Monte Xisto Biológico 2021 og Quinta do Crastos Vinha Maria Teresa 2019.

Og endelig blandt de smagte hedvine bør nævnes madeiravinene Blandy´s Bual 1976 og Barbeito Três Amigos 50 års, Excellent Moscatel de Setúbal fra Horácio dos Reis Simões samt portvinene Graham´s The Stone Terraces Vintage 2021, en hvid Colheita fra 1940 fra Quinta Vale D. Maria samt 50 års tawny fra såvel Real Companhia Velhas Quinta das Carvalhas som Vasques de Carvalho.

Men nu til Top 10 priserne. De 10 priser fordeles mellem typerne alt efter hvilke vine, der smages. I år blev der således uddelt to priser til hvidvine, en til rosévine, fem til rødvine og to til hedvine, hvor der faktisk blev smagt hele 11 forskellige. Vinderne blev som følger:

 

1. hvid: Niepoort Vinhos Coche 2021 (Douro)

Coche er Niepoorts tophvidvin fra Douro. Druerne er hentet fra en gammel vinmark med blandede sorter herunder Rabigato, Arinto og Códega do Larinho. Gæret og efterfølgende lagret 12 måneder på fad med delvis malolaktisk gæring. En flot vin i Bourgogne-stil. Niepoort blev i øvrigt tidligere på året af Revista de Vinhos kåret som bedste selskab, hvad angår vinturisme pga. af deres flotte kælder i Gaia.

 

2. hvid: Azores Wine Company Vinhas dos Aards 2020 (Pico, Azorerne)

Endnu en flot og stringent enkeltmarksvin fra Pico på Azorerne lavet af ønologerne Filipe Rocha og António Macanita fra Azores Wine Company, som tidligere har udsendt vine som Vinhas dos Utras og Vinha Centenária. Der er tale om et blend fra en gammel vinmark helt ude ved kysten med øens traditionelle druesorter. Arinto dos Açores udgør op mod 90 %, dertil kommer Verdelho, Alicante Branco og Boal. Lagret 18 måneder på bærmen.

 

1. rosé: Menin Wine Company H.O. Matrona 2022 (Douro)

En klassisk vellavet rosévin fra den gamle vinmark Matrona. Ønologer er Menins egen João Rosa Alves i og Tiago Alves de Sousa. Et blend af mange druesorter herunder 30 % Malvasia Preta, 20 % Baga, 20 % Touriga Franca, 15 % Tinta Amarela og 10 % Mourisco samt 5 % gamle hvide sorter fra Douro.

Menin Wine Company star bag brands som Menin Douro Estates og H.O Wines og producer ca. 300.000 flasker om året fordelt på rødvin, hvidvin, rosé og Vintage portvin.

 

1. rød: Domingos Alves de Sousa Memórias (Douro)

Anden udgave at det særlige blend, der hylder Domingos Alves de Sousa 30 års karriere som vinproducent i Douro. Vinen er sammenstukket af periodens 10 bedste vine herunder de fremragende enkeltmarksvine Vinha do Lordela 2019 og 2016 og Abandonado 2013 samt årgange af Quinta da Gaivosa og Alves de Sousa Reserva Pessoal. Et blend af topvine fra forskellige årgange giver ikke nødvendigvis et superblend, men i dette tilfælde gjorde det.

 

2. rød: Textura Wines D. Áurea 2021 (Dão)

Vi producerer elegante vine, står der på forsiden at Textura Wines hjemmeside. Og som sagt, så gjort – og det gælder også denne dejlige vin fra Dão, som er en hyldes til familiens bedstemor Áurea. Familieejede Textura Wines blev etableret i 2018 og har 28 hektar økologiske vinmarker på Serra da Estrelas skråninger. Der er tale om en vin på 100 % Bastardo fra marker i 600 meters højde, fermenteret med 30 % hele klaser. Ønologer er Luís Seabra og Mariana Salvador.

 

3. rød: 2 CC Segredo 6 Cuvée vinhas velhas (magnum) 2020 (Trás-os-Montes)

Trás-os-Montes er sammen med Beira Interior på vej frem som vinregioner. Bag projektet 2 CC står António Boal, Francisco Costa ”Costinha” og Paulo Nunes. Vinen er baseret på vinmark med mere end 65 år på bagen, som gror i skifferjord. Sorterne er især Touriga Nacional, Tinta Amarela, Touriga Franca og Alicante Bouschet – sorter, som vi også kender fra Douro lige syd for Trás-os-Montes.

 

4. rød: Wine & Soul Pintas 2021 (Douro)

Bag Wine & Soul står det dygtige winemakerpar Sandra Tavares da Silva og Jorge Borges, som har etableret sig i Vale de Mendiz og på Quinta da Manoella. Den gamle mark med blandede sorter, Pintas, leverer både druer til Vintage portvin og rødvin, mens deres top hvidvin hedder Guru. Pintas er i øvrigt opkaldt efter parrets plettede hund.

 

5. rød: Quinta da Perdonda 1. Talhão (1948) 2018 (Dão)

Seriøs Dão-vin baseret på druer fra gammel vinmark i 700 meters højde ved Serra da Estrela – især Baga, men også Jaen og Tinta Amarela. Ønolog er Paulo Nunes.

 

1. hedvin: Henriques & Henriques Tinta Negra 50 års (Madeira)

Madeira-vin nyder større opmærksomhed i Portugal end herhjemme, hvor vi er meget fokuseret på portvin. Det er således langt fra første gang en madeira løber med førsteprisen for hedvine. Henriques & Henriques blev etableret i 1850. I dag ejes de af den store koncern La Martiniquaise, som også ejer Justino´s. Øens mest plantede druesort Tinta Negra har ikke den højeste prestige, men kan levere flotte vine, hvilket denne 50 års vidner om.

 

2. hedvin: Mily Heritage Wine Million & Dirk Niepoort Verídico Very Very Old Tawny 1900 (Vinho do Porto)

Den 124 år gamle portvin er lavet i et samarbejde mellem José Dias og Dirk Niepoort. Der er ikke tale om en colheita, selv om året 1900 opgives, men et blend fra forskellige år. Den er kun udsendt i 150 flasker i vanligt eksklusivt design. Prisen i Portugal er da også opgivet til ikke mindre end 5.900 Euro. Wine Million er skabt af José Dias og har til formål at udsende særlige eksklusive vine. Vinene er baseret på et fad, han arvede af sin far.

 

Som det fremgår opgiver jeg hverken noter eller point ved vinene. En smagning af denne karakter foregår i ret højt tempo, hvorfor det oftest er det umiddelbare udtryk, der belønnes, og ikke fordybelsen. Der er simpelthen ikke tid til at tage noter. Da nogle af rødvinene samtidig blev serveret lidt for kolde, nåede de ikke at komme til deres fulde ret, hvilket kan have haft betydning. Men jeg kan da fortælle, at vi for alle vinene vedkommende befinder os i den øverste ende af skalaen.

Ser jeg på Top 10 listen og min egen pointgivning er der ingen større overraskelser. Netop vinderen blandt hvidvinene, Niepoorts Coche, var den jeg selv gav højeste score. Det samme gjaldt den vindende rosévin.

Blandt de røde kan jeg se, at jeg også gav flotte point til følgende vine: Quinta de Foz de Arouce Vinhas Velhas de Santa Maria 2019 (Beira Atlantico), Casal Santa Maria Grande Reserva Ramisco (Colares), Quinta Vale D. Maria Vinha da Francisca 2020 og Quinta do Crastos altid dejlige enkeltmarksvin Vinha Maria Teresa 2019.

Jeg gav meget høje point til samtlige hedvine herunder Graham´s The Stone Terraces Vintage 2021, som jeg gerne have set få en pris. Men jeg ved også, at Vintage portvin har svære betingelser i forhold til Tawny og andre hedvine i et smagepanel med en klar overvægt af portugisere og brasilianere, som generelt er større fan af de fadlagrede hedvine.

Som allerede nævnt var det Douro og dernæst Dão, der løb med flest priser. Det er sådan set ikke overraskende set med mine øjne, da det både hvad angår hvidvine og rødvine er helt i top i Portugal, ligesom det heller ikke er overraskende, at der igen i år var en hvidvinspris til Azorerne. Godt at se, at den mindre upåagtede region Trás-os-Montes også fik en pris. Det er en af de regioner, som står på min to-do-liste, da jeg gerne vil lære den nærmere at kende.

Slutteligt vil jeg lige nævne, at det internationale program, jeg som jurymedlem var en del af, vanen tro også bøde på frokoster og middage med vinproducenter samt flere masterclasses ved selve festivalen.

Nævnes her skal en udmærket frokost hos Michelin stjernekokken Rui Paula på genåbnede DOP i Porto tæt ved Palácio da Bolsa. Her smagte vi en række udmærkede vine fra Villa Oliveira i Dão og Tapada do Chaves i Alentejo.

Vi var også inviteret en tur på den altid besøgelsesværdige fiskerestaurant O Gaveto i Matosinhos med de to udmærkede producenter Soalheira (Vinho Verde) og Alves de Sousa (Douro) som værter. Ud over at smage og gensmage en række af deres udmærkede vine blev det også til et gensyn med Luis Cerdeira fra Soalheiro samt Tiago og Domingo Alves de Sousa.

Jeg deltog desuden i tre forskellige masterclasses – alle med hedvin som tema. Først med masterblender Francisco Albuquerque fra Madeira Wine Company, derefter med Mr. Moscatel, Domingos Soares Franco fra José Maria da Fonseca og endelig med Carlos Alves fra Sogevinus, hvor vi smagte Kopke Colheita og Vintage op imod hinanden i fem årgange. Mere om disse i et kommende opslag.