tirsdag den 23. juli 2019

Besøg hos Cálem


Portvinsmærket Cálem (med tryk på første stavelse) lider i Danmark lidt af den samme skæbne, som Sandeman gjorde i en del år. Det værdsættes ikke helt efter fortjeneste og anses lidt for at være et billigt entry-level brand. De senere år har Sandeman bevæget sig væk fra denne position og anerkendes i dag for sin udmærkede Tawny-serie samt ikke mindst for sine Vintages, som efter en lidt sløj periode i 80´erne, igen er af høj kvalitet. Læs f.eks. min rapport fra en smagning med George Sandeman og den danske importør Vintageportvin.dk her – en smagning som omfattede såvel gamle som unge Vintage port.


Det skal blive spændende at se, om Cálem også kan tilkæmpe sig en bedre position og større anerkendelse på det danske marked. Der skiftes nu importør, og en lille smagning hos Cálem i Vila Nova de Gaia pegede på, at der er udmærket kvalitet at hente.
Cálem blev grundlagt i 1859 af familien af samme navn og var i familiens eje helt frem til 1998. Derefter fulgte nogle lidt omtumlede år, inden Sogevinus overtog det fulde ejerskab i 2003. Ved ejerskiftet blev selskabet skilt fra den gamle hovedquinta, Quinta da Foz, men i 2004 blev Quinta do Arnozelo købt ligesom den mere kendte Quinta de S. Luiz, der også er forbundet med Kopke, indgår i produktionen.
Druerne fra koncernens egne quintaer udgør dog kun en mindre del af den samlede mængde druer, idet langt de fleste købes hos større eller mindre farmere, men selvfølgelig med winemakerteamet hos Sogevinus i kontrol over kvaliteten.
Cálem er mest kendt som Tawny-hus og producerer hele rækken af Tawny med alder samt Colheitas, men også Ruby, LBV og Vintage. Sidstnævnte er – som det gælder de øvrige brands i koncernen – kendetegnet ved tidligere modning i forhold til vinene fra de større Vintage-huse. LBV´en er filtreret, som det ligeledes gælder de andre brands i koncernen, da de laves for at blive drukket unge og ikke med henblik på lagring. Cálem er store på såvel hjemmemarkedet som i Brasilien, der udgør næsten 40 % af eksportmarkedet.


I sidste uge besøgte vi Cálem i Gaia, hvor besøgscenteret blev relanceret for et par år siden. Venterummet, hvorfra turen ind i selve kælderen udgår, er et besøg værd i sig selv med gode illustrative og interaktive fortællinger om Douros geografi, klima og jordlag, druesorter og fremstillingen af de forskellige typer af portvin etc. Dernæst går turen ind til de mindre og store fade, hvoraf en forvandles til en skærm, der illustrerer såvel størrelsesforhold som de gentagne, men heldigvis ikke længere så hyppige og alvorlige oversvømmelser.
Det er altså ikke kun placeringen først på ruten, når turisterne krydser Dom Luís I broen og ankommer til Gaia, som er forklaringen på, at lodgen er den mest besøgte af alle i Porto. Det er en flot og indholdsmæssig spændende udstilling. Der modtages næsten 300.000 besøgende hvert år, hvilket faktisk gør Cálem til en af verdens mest besøgte vinhuse.


Vi blev vist rundt af exportmanager Stefano Marello, som bl.a. er ansvarlig for det danske marked – og som mange portvinsentusiaster har hilst på ved de forskellige portvinsfestivaler i Danmark. Stefano fortalte om de ventede omstruktureringer på det danske marked, som bl.a. resulterer i, at Cálem frem over vil være at finde på hylderne hos COOP – nærmere bestemt i SuperBrugsen og Kvickly, mens basisvinene også vil blive solgt hos Fakta.
Skiftet af importør hos Cálem er ikke den eneste ændringer for de forskellige brands hos Sogevinus, fortalte Stefano Marello. Fra august overtager COOP ligeledes importen af Barros og Burmester. Burmester vil primært blive solgt i Irma-butikker, mens Barros vil være at finde i SuperBrugsen og Kvickly sammen med Cálem. Kopke vil derimod fortsat blive importeret af ViniPortugal, ligesom de mindre brands Hutcheson og Feist bliver, hvor de er.
Samtidig med omstruktureringen på det danske marked vil Sogevinus opruste på turisme- og besøgssiden i Porto og Douro. Der vil blive investeret i et hotel i Vila Nova de Gaia tilknyttet Kopke, og Kopkes kælder vil åbne for besøgende. Begge er planlagt til at åbne dørene i 2021.
- Vi laver en stor investering i turismedelen. Foruden de nye tiltag i Gaia vil vi åbne en butik i Lissabon, og vores vigtigste quinta i Douro, Quinta de S. Luiz, vil få et besøgscenter, fortalte Stefano Marello.
Jo, der er nye tider på vej på Sogevinus. Og jeg er ikke tvivl om, at såvel Cálem, der i øvrigt også får ny label og nyt design, som Barros fremover vil være mere synlige på det danske marked.


Den efterfølgende smagning hos Cálem omfattede foruden portvine fra Cálem også de to helt nye Vintage 2017 fra Sogevinus, Kopke og Burmester. Men da de vil blive gensmagt senere på ugen, er noterne ikke med her, men følger i et særskilt opslag.


Følgende vine blev smagt:
Cálem Rosé: Mørke laksefarvet. Duft af jordbær og måske lidt blomster. Ligeledes jordbær i munden, mere fyldig end de fleste rosé port på markedet, sød, men fint balanceret med syre, god krydret eftersmag, der giver lidt tyngde.
Cálem LBV 2015: Filtreret. Mørk rubin med rød kant. Solbær, brombær og mørke kirsebær i næsen. Mørke bær, mørke kirsebær og lakrids, fin syre, rund med fin frugt og meget diskrete tanniner.
Cálem 20 års Tawny: Fin tawnybrun med lys orange kant og flot skær. Duft af især hasselnødder. Dejlig cremet og blød i munden med mandel, nødder og krydderier samt diskret appelsinskal. Fin fylde og syre, god balance.
Cálem Colheita 2002: Flot tawnybrun, til den mørke side. Ikke så ekspressiv i næsen, nødder og mandel. Dejlig i munden, cremet og blød, men også elegant, fine tawnynoter med nødder, men også fin friskhed og syre samt lidt forfriskende appelsinskal. God kompleksitet af så ung en Colheita.
Cálem 40 års Tawny: Flot tawnyfarvet med orange skær. Mandel og appelsinskal i næsen. Meget fyldig i munden med tørrede frugter og mandel, cremet, stor kompleksitet, friskhed og flot balance. Et elegant og dejligt glas.


Ved den efterfølgende frokost på den genåbnede restaurant lige foran Cálem – nu under navnet UVA by Cálem – smagte vi i øvrigt to udmærkede Douro-vine:
Casa Burmester Reserva Branco 2017, baseret på gouveio, rabigato og viosinho fra marker i 350 til 600 meters højde.
Casa Burmester Reserva Tinto 2016, baseret på touriga nacional, touriga franca og tinta roriz, lagret 12 måneder på fad.


Vinene smagte dejligt og gik fint sammen med først en omgang petiscos herunder bl.a. blæksprutteringe (calamares) og de altid lækre bolas de bacalao samt hovedretten, der var en dejlig stor blækspruttearm (polvo). 


Endelig sluttede vi med Kopke 10 års Tawny, hvis friskhed stod fint til karamelbuddingen.



mandag den 22. juli 2019

Henne om hjørnet, nede hos Infantado


Henne om hjørnet - nede i kælderen. Sådan lyder det på den gamle Osvald Helmuth sang, og lidt i den samme retning kan det føles at besøge Quinta do Infantado, når man har indlogeret sig på Casa do Visconde de Chanceleiros nær Pinhão.elHe
Vandreturen ned til quintaen tager ca. 10 minutter. Først ud på pladsen, derefter hen om hjørnet og ned ad markvejen mellem vinstokkene, så til venstre om endnu et hjørne og hen til quintaen og portvinskælderen.


Jeg har besøgte vingården en del gange før. Fra første gang til nu er der sket en del forandringer. Den gamle granitlagar, som jeg for mange år siden trådte druer i sammen med venner fra The Vintage Port Club, er nu fyldt med fade, hvor der lagres rødvin, og er erstattet af en moderne robot med andefødder. Det fine smagerum med god udsigt og dejlige fotos på væggene kom til for en del år siden. Og da vi ankom denne gang, var vi ikke de eneste gæster, da der samtidig var besøg fra Belgien og USA. Jo, Infantado mærker også den tiltagende turisme i Douro.
Quintaen er fra 1816, og et par af de oprindelige bygninger ses stadig herunder kælderen, hvor portvinsfadene lagrer. Den gang var quintaen ejet af Infante dom Pedro, da der var tradition for, at de af landets prinser, som ikke ville arve kongeriget, i stedet fik en quinta. Pedro blev nu alligevel siden kong Pedro IV, da kronprinsen døde inden.
Omkring år 1900 købte João Lopes Roseira ejendommen og de tilhørende vinmarker, og siden da har den været i familiens eje. I dag bestyres den af barnebarnet, som ligeledes hedder João Roseira, mens hans søster Catarina tager sig af det administrative. Quintaen var den første quinta i Douro, der begyndte at lave sin egen Vintage, idet den allerede sidst i 70´erne sendte en sådan på markedet (Vintage 1978) – og altså adskillige år inden lovændringen i 1986, som for alvor førte til Vintage fra mindre quintaer. Inden da blev druer og vin solgt til Taylor´s og Sandeman.  


I dag laver Quinta do Infantado både portvin i forskellige kategorier og udmærkede rødvine. Stilen er tør og til tider lidt rustik, men også med friskhed og elegance. For tiden udgør portvin ca. 65 % af produktionen, mens rødvin udgør de sidste 35 %, men fordelingen ligger ikke fast.
- Det afhænger af høstens størrelse. De sidste år har den været meget lille, så derfor har jeg brugt de fleste druer til portvin og kun lavet lidt vin, fortalte João Roseira, som viste os rundt.
Foruden at være ansvarlig for driften af quintaen er João også en foretagsom og respekteret figur blandt de mindre og alternative producenter. Han er således med til at etablere netværk mellem mindre ”håndværksmæssige” vinmagere i hele landet. Og han har siden 2012 organiseret den alternative vinfestival Simplesmente Vinho, som finder sted sideløbende med den store officielle vinmesse Essência do Vinho i Porto. På Simplesmente Vinho kan hvert år smages mere eksperimenterende vin fra små uafhængige eller økologiske producenter – ”artesanais” eller ”autênticos”, som de kaldes på festivalens hjemmeside. Et besøg kan anbefales alle vinelskere og importører, som gerne vil finde noget nyt og lidt anderledes. Læs f.eks.her om mit besøg sidste år.


Efter rundturen, hvor João i vanlig stil fortalte om landets historie parallelt med portvinens, serverede han lidt mundgodt samt en fint udvalg af sine vine. Følgende vine blev smagt:
Quinta do Infantado 2015 Organic: Rubinrød. Ren frugt i næsen med røde kirsebær og lidt blomsterpræg. Dejlig frisk med ren frugt, kirsebær og grønne noter, tør og med pænt med tanniner, lav på alkohol.
Quinta do Infantado 2015: Mørk rubin. Modne mørke kirsebær, brombær. Godt med power, fyldig med mørke bær, kraftige tanniner.


White Port: Orange, hvilket dels skyldes, at skindet forbliver i mosten lidt længere som ved orangevin og dels lidt fadlagring (ca. 4 år gammel). Abrikos, honning og lidt mandel. Tør med fin syre og god smag. Kan både nydes for sig selv og bruges til porttonic med lige dele port og tonicvand.


LBV2013: Mørk rubin. Frisk næse med brombær, hyldebær og lidt mynte og andre grønne noter. Dejlig frisk frugt med godt med bær, engelsk lakrids, tør, krydret, lidt sprittet og med pebret og krydret hale.
Vintage 2015: Mørk rubin med rødlilla kant. Mørke bær, hyldebær og brombær. Fyldig med godt med mørke bær, krydret og kraftige tanniner, tør med pebret hale.
Vintage 2017 (fadprøve): Mørk rubin, lilla kant. Frisk frugt i næsen med hyldebær og lidt mynte samt krydderurter. God frugtsødme i starten, men derefter meget tør, mørke bær især brombær, frisk stil, tør hale med kraftige tanniner.


Tawny Reserva Organic: Rødbrun. Stadig lidt bærpræg, men også mandel og lidt karamel. Blød og rund i munden.
10 års Tawny: Fin tawnybrun. Nødder og lidt appelsinskal i næsen. Mandel, lidt orange, tør med fin syre og friskhed, stadig en smule frugt bag tawnynoterne.


Senere på aftenen og i hyggeligt selskab smagte vi også en ældre topvin fra huset:
Quinta do Infantado Reserva 2012: Lavet på touriga franca, touriga nacional og tinta roriz, lagret 10 måneder på fad. Dejlig blød og indbydende med masser af bær, god dybde, afrundet og kompliceret, men også frisk og velbalanceret. En flot vin.



lørdag den 20. juli 2019

Gamle fade hos DR



Det kan virke lidt paradoksalt. Jo mere jeg rejser rundt i Douro, des flere steder føjes til listen over vingårde, jeg gerne vil besøge. Listen er lang, og bliver stadig længere. Må nok indse, at jeg aldrig bliver færdig med Douro.


Forleden kunne et af stederne dog vinges af. Siden jeg i 2012 prøvesmagte en 10 års Tawny fra DR, har huset stået på listen, og interessen er ikke blevet mindre efter at have smagt en del andre vine fra huset ved portvinsfestivaler i Danmark. Fint balancerede og komplekse portvine. Derfor gik turen op til Roncão i baglandet bag Pinhão – nærmere bestemt til Quinta da Levandeira do Roncão, hvor vinene bliver til.


Huset ejes af Agri-Roncão og dermed af forretningsmanden Domingos Ribeiro, som har lagt initialer til DR. Agri-Roncão producerer også udmærket Vinho Verde med afsæt i Quinta de Linhares. Vingården i Douro blev købt i 2001 sammen med de 45 hektar vinmarker fordelt på to områder. Med fulgte også en del gamle fade i kælderen på den dengang noget slidte quinta, hvilket har været afsæt for produktionen af gamle Tawnies. Ses bort fra en enkelt vinmark med gamle stokke, er markerne blevet nyplantet, ligesom bygninger er blevet renoveret eller nyopført – et arbejde, der blev afsluttet i 2005, hvorefter de første vine blev sendt på markedet året efter.
Fokus har fra starten været på fadlagret port af høj kvalitet, men der laves også såvel LBV som Vintage - dog ikke i store mængder. Den nye Vintage 2017 vil f.eks. kun blive flasket i 2000 eksemplarer, oplyste Elisabete Almeida, som viste os rundt. Endelig produceres der også almindelig vin under DR-navnet og quintaens eget navn.


Elisabete viste os først markerne, hvoraf flere ligger lige nedenfor bygningen med flot udsigt ned over dalen og ned til Douro. Stedet er eftertragtet, hvilket fornemme naboer som Quinta do Noval og Quinta de Romaneira vidner om.


Derefter gik vi indenfor og så lager, flaskebånd og lagaren samt – selvfølgelig – kælderen med de mange fade – store som små. De nye fade bruges til Douro-vin, men efter 3-4 års brug overgår de til portvinene. Portvinen skal oxidere på fadene, men ikke have tydeligt præg af trænoter, hvorfor der altid bruges brugte fade. Blandt portvinsfadene lod Elisabete os gavmildt smage prøver af såvel yngre som ældre og meget gammel portvin. Da der altså var tale om fadprøver, hvoraf nogle var klar til at blive flasket, mens andre manglede klaring, er noterne lidt kortfattede.


10 års Tawny: Diskret bærpræg, men især fadnoter som rosiner og nødder samt lidt appelsinskal. Dejlig frisk og med fin syre. Virker og er lidt ældre end de 10 år.
20 års Tawny: Fint koncentreret og fint balanceret. Nødder og balsamico samt lidt vanilje og appelsinskal, god kompleksitet.
20 års hvid: Ravfarvet. Mandel og honning i næsen. Honning og abrikos, dejlig frisk og delikat med flot syre. Elegant.
30 års hvid: Endnu ikke på markedet, men vil snart komme det. Flot orangegul. Let i stilen med honning, flot syre, lidt sødere stil.
30 års Tawny: Orangebrun. Mandel, tørrede frugter, appelsinskal og nødder i næsen. Nødder og lidt balsamico, tør, kompleks og delikat og med flot syreniveau.
40 års Tawny: Tawnybrun med orange kant. Meget koncentreret med nødder og balsamico, fin fedme, men også stor friskhed, lidt brandyagtige noter.
50 års hvid: Lys, orangegylden. Frisk og elegant med mandel og lidt appelsinskal samt høj syre.
70 års Tawny: Brun med orange skær. Intens og fyldig, koncentreret med nødder og brun farin.
+100 års Tawny: Mørk brun. Meget sød og koncentreret, men også med intakt syre. Brun farin, balsamico og nødder, tyk og koncentreret, kompleks og intens.
Vintage 2017 (fadprøve): Meget mørk rubin, næsten sort og uigennemsigtig med lilla kant. Koncentreret i næsen med friske bær, solbær og brombær. Fyldig og koncentreret med mørke bær og god struktur, kraftige tanniner, lidt frugtsødme i starten, men ellers tør, tør eftersmag med pænt med tanniner. Har brug for tid, men lovende.


Et spændende besøg og de gamle fadlagrede portvine fra DR kan absolut anbefales.

onsdag den 17. juli 2019

En dag på Quinta do Crasto


Crasto kommer fra det latinske castrum, som betyder borg. Når man står højt oppe og kigger ned på den lille højderyg, der knejser over Douro-floden, forstår man godt, at romerne valgte at anlægge en borg netop her. Der var udsigt til alle sider – et godt sted at forsvare sine interesser.


Borgen er for længst væk, men vingården Quinta do Crasto ligger samme sted og derfor lige så smukt placeret i landskabet i Cima Corgo på flodens højre bred. Vi er kørt op i 600 meters højde i bjerget bagved for at se de nye vinmarker med grønne druesorter, som skal bruges til Crastos hvidvin baseret på rabigato, gouveio og viosinho. I alt ni hektar anlagt med helt nye vinmarker.
- Efterspørgslen på hvidvin stiger, så vi planter mere, fortæller eksportmanager Rita Magalhães Camelo, som viser os rundt.


Fordelingen af produktionen hos Crasto er anderledes end hos mange andre Douroproducenter, selv om langt de fleste både laver bordvin og portvin. 80 % af produktionen er rødvin og de sidste 20 % fordeles ligeligt mellem hvidvin og portvin. Og som det gælder generelt bliver kvaliteten af hvidvinene fra Douro bedre og bedre, hvorfor der plantes flere grønne druer, placeret de rigtige steder og især højere oppes for syreniveauets skyld. Det kan man i øvrigt læse mere om i min artikel om vinene fra Douro DOP i juniudgaven af Din Vinguide.
Lidt længere nede af skråningen er der også 13 hektar med nye vinmarker. Her gælder det touriga nacional, touriga franca og tinta roriz, som erstatter nogle marker med barroca, der ikke leverede god nok kvalitet på netop det sted. At plante de rigtige druer på de rigtige steder er vejen til succes i Douro, hvor landskabet bugter sig, og hvor terroir, højdeforskel og soleksponering derfor er meget varieret.


Undervejs på køreturen passerer vi et hold markarbejdere, som er i gang med beskæringen, og helt nede er andre i gang med at konstruere nye terrasser, ligesom et hold er i færd med at forny taget på vineriet. Der hersker travlhed, for der er altid arbejde, der skal gøres på en vingård – året rundt.
- Vi håber, at vi bliver færdige med det meste arbejder inden høsten, fortæller Rita.
Crastos historie går langt tilbage. I 1918 blev quintaen købt af Constantino de Almeida, som lagde navn til portvinsmærket Constantino, som vi stadig støder på nu og her ved smagninger. Hans efterkommer Leonor Roquette og hendes mand Jorge Roquette overtog vingården i 1981, og dermed begyndte det nuværende Quinta do Crastos historie. I dag er det sønnerne Miguel og Tómas, som leder quintaen.


På quintaen i Cima Corgo har de 135 hektar, hvoraf 75 er med vinmarker i 200 til 600 meters højde. Dertil kommer ejendommen Quinta do Cabreira i Douro Superior, hvor der er 114 hektar med vinmarker. Det er herfra vinene med navnet Crasto Superior stammer, mens Quinta do Crasto vinene selvfølgelig kun er fra selve ejendommen. Endelig laves der også entry-level vine med druer fra de to ejendomme eller tilkøbte. På Quinta do Cabreira er der også en eksperimentel vinmark med mange forskellige druesorter herunder også internationale, hvor der gøres forsøg med forskellige sorter, som vinificeres i et lille mikro-vineri. Dette førte f.eks. til en ny enkeltdruevin i 2013.
- Vi lavede en vin på Syrah, og den blev ved med at vinde i blindsmagninger. Så vi besluttede at føje den til vores andre enkeltdruevine på touriga nacional, tinta roriz og nu også touriga franca, fortæller winemaker Manuel Lobo, som er stødt til os under frokosten.
- Vi har så blødgjort vinen lidt ved at tilsætte 3 % viognier, fortsætter han.


En anden lidt speciel vin fra Crasto er Roquette & Cazes, der laves i samarbejde med familien Cazes fra Château Lynch-Bages i Bordeaux. Druerne – touriga nacional, tinta roriz og touriga franca – er portugisiske fra Douro, men vinene laves som i Bordeaux i samarbejde med winemakeren fra Cazes.


Vi indtager frokosten på terrassen, hvorefter vi inviteres til at tage en lille svømmetur i Douros vel nok mest fotograferede swimmingpool. Endelig besøger vi det lille kapel på toppen af højderyggen, hvorfra der er en flot udsigt over floden i begge retninger.
Ingen tvivl om, at Quinta do Crasto er et skønt sted at besøge. Dette resulterede faktisk i, at quintaen nyligt blev kåret som verdens fjerdebedste vingård, hvad angår vinturisme, blandt 1.500 nominerede.
- Det var vi selvfølgelig meget glade for og stolte over. Men samtidig har vi allerede fået så mange henvendelser om besøg, at vi slet ikke har kapacitet til at tage imod, kommenterer Rita Magalhães Camelo med et smil.
Eller sagt på en anden måde. Skulle Quinta do Crasto prøve at tilfredsstille alles ønsker om at besøge stedet, ville det netop miste nogle af de kvaliteter, som var med til at give den flotte placering. Lidt eksklusivitet, ro og afslappethed. Kvaliteter, der sammen med de dejlige vine og den flotte beliggenhed, givet snart vil sende mig tilbage på endnu et besøg.


Følgende vine blev smagt under frokosten, hvorfor noterne er meget sparsomme:
Crasto Branco 2018: Blend af rabigato, gouveio og viosinho. Dejligt frisk og balanceret. Æble, citrus og lidt melon, god frugt og syre.
Crasto Rosé 2018: Blend af 85 % touriga nacional og 15 % tinta roriz. Lidt diskret i næsen med jordbær og andre røde bær. Tør med fin frugt, hindbær og god balance, let krydret i enden.
Crasto Superior Branco 2017: Blend af 60 % viosinho og 40 % verdelho, seks måneder på fransk eg. Meget fyldig og aromatisk med tropiske frugter, tydeligt præg af tiden på fad med battonage, lidt burgundisk stil, balancerende syre.
Crasto Superior Syrah 2016: Dejligt præg af friske bær, elegant og meget aromatisk. Blød og lækker med kraftige, men meget bløde tanniner, god krydret hale.
Roquette & Cazes 2015: Blend af touriga nacional, tinta roriz og touriga franca. Elegant vin, som fint viser potentialet for at lave Bordeaux-agtige vine i Douro. Stadig pænt med tanniner, men afrundet, da den har et par år på bagen. En dejlig vin.
Touriga Franca 2016: Seneste skud på stammen af enkeltdruevine. En dejlig aromatisk vin med god frugt, røde bær, og markante, men bløde tanniner. Elegant og med fin lang hale.
Quinta do Crasto Reserva 2016: Fieldblend fra vinhas velhas med omkring 70 år på bagen. Som altid en nydelse. Fyldig og blød med mørke bær, elegant og kompleks med balancerede fadnoter og tanniner, balsamico og esteva.
Colheita 2000: Fyldig og lidt til den søde side. Markant smag af nødder, men også med balancerende syre, blød og cremet.



lørdag den 13. juli 2019

Med Alvaro i kælderen


Portvinshuset Barão de Vilar har til huse i Quinta do Novals gamle lagerlokaler i Vila Nova de Gaia, en pænt stykke oppe bagved kajområdet. At besøge det med winemaker og masterblender Alvaro van Zeller som vært er altid en fornøjelse. Der bliver fundet flasker – både egentlige aftapninger og diverse prøver i små flasker eller sågar plastikflasker – frem fra vinkøleskabe og hylder. Og bagefter går rundt blandt fadene i kælderen, hvor Alvaro med en plastikslange suger fadprøver op i vores medbragte glas. Udvalget af gamle fade er stort, Colheitas og hvide Colheitas med adskillige årtier på bagen samt diverse blends. Og de, der kender turen, vil vide, at tempoet er højt, så der ikke er tid til at skrive udførlige noter, men blot forsøge at registrere, hvad man når at smage.


Besøget forleden var ingen undtagelse. Først smagte vi nogle af hans nyere bordvine: En fint balanceret Zom Reserva Branco 2017, fadlagret og med fin frugt og god syre. Kaputt Palhete 2016, en let rødvin, baseret på en blanding af røde og hvide druer, aromatisk næse med masser af jordbær, frisk og frugtig. 


Derefter de lidt mere fyldige rødvine, Smiling Donkey 2016 og Fat Baron 2016. Den første mere ligefrem, den anden med tyngde, tanniner og på en gang elegant og kompleks.


Dernæst gjaldt det portvin, hvor vi lagde ud med en fadprøve af Palmer Vintage 2017. Mørk rubin, uigennemsigtig med lilla kant, masser af frugt, krydderurter og florale noter i næsen, fyldig, så den nærmest skal tygges og med kraftige tanniner. Alvaro oplyste i øvrigt, at de deklarerer Vintage for alle deres brands i 2017 – og altså foruden Palmer også Maynards, Maynards Organic, Barão de Vilar og Feuerheerd.
Derefter gik vi i krig med de fadlagrede portvine. En meget intens Colheita 1997, en delikat og fint balanceret hvid Colheita 2009 fra Maynards samt Colheita 1982 og en skøn Colheita 1951 med godt med farin og balsamico. Og i kælderen fulgte et par hvide Colheitas direkte fra fadene i form af årgang 1962 og årgang 1940. Meget intense og koncentrerede, men med flot balancerende syre.


Alvaro er en sand mester, når det gælder de gamle fade. Og så er vi, der kender ham godt, samtidig taknemmelige for, at han også er en generøs vært og et dejligt og altid morsomt menneske at være at samme med.

torsdag den 11. juli 2019

Gensyn med Ramos Pinto



Siden det åbnede har jeg altid haft en stor kærlighed for museet i Ramos Pintos smukke gule bygning ved kajen i Vila Nova de Gaia. Når det gælder historien om portvin, er der mange andre steder, som er både flottere og mere detaljerede. Men det særegne ved museet hos Ramos Pinto er de gamle kontorfaciliteter, som faktisk blev brugt helt frem til en gang i 1990´erne. De er bevaret, som de var i 1930´erne, og foruden kontorartikler mv. vises der alle de reklamepåfund, som PR-geniet Adriano Ramos Pinto fik produceret til sine kunder. Det gælder også de kendte kunstplakater, flotte azulejos-paneler og tronstolen, hvor kunderne blev placeret, mens Adriano og broderen António selv sad på taburetter.


Derfor var Ramos Pinto det første hus, der blev besøgt, på sommerferien sammen med gode venner, der både interesserer sig for kunst og for vin og portvin. Efter rundvisningen i museet sammen med Lisa Guérin, blev det tid til en fin smagning – og som altid vakte husets Tawny-serie begejstring.


Smagningen omfattede følgende vine:
White Reserva: Ravfarvet. Mandel, honning og blomster i næsen. Fin smag med abrikos, lidt honningsødme, der balanceres fint af syren.
Late Bottled Vintage 2014: Mørk rubin med lilla kant. Solbær og hyldebær i næsen, lidt ribenapræg. Masser af frugt med mørke bær, elegant med florale noter, lidt pebret bid i halen, fin balanceret og bløde tanniner. Kan sagtens udvikle sig.
Ramos Pinto Vintage 2005: Mørk rubin, lilla kant. Meget aromatisk med brombær, lidt cassis. Fyldig i munden med mørke bær og god frugt, masser af integrerede tanniner, floral og elegant, stort gemmepotentiale, pebret og krydret hale med markante tanniner. Har brug for mere tid.
10 års Tawny: Mørk rødbrun med orange kant. Frisk næse med hasselnødder og appelsinskal. Stadig med lidt frugt, men ellers nødder, mandel og appelsinskal, høj syre og lang eftersmag.
20 års Tawny: Flot tawnybrun. Nødder og appelsinskal i næsen. Cremet og blød i munden med flot syrebalance og dejlig friskhed, god kompleksitet. Altid en fornøjelse at smage.
30 års Tawny: Mørk rødbrun med orange skær. Nødder, brun farin og appelsinskal i næsen. Intens, fyldig og delikat, fin syre, kompleks og med lidt bid i enden.

Læs mere om Ramos Pinto og deres White Reserva her.