mandag den 29. oktober 2018

Kopke i hvid og Tawny


Når hvid portvin lagres på fad, bliver farven mørkere, som årene går. Det modsatte sker gerne med rød portvin, som bliver lysere og brunlig. Det er det første, man lægger mærke til, når man sammenligner de to typer i forskellige aldre, men farven er selvfølgelig ikke det eneste, der ændrer sig ved fadlagringen. Oxidation og påvirkning fra træet forandrer også duft og smag.


Jeg er inviteret til vinfestivalen Grandes Escolhas i Lissabon – nærmere bestemt i messehallerne i det gamle Expo-område. Her skænkes der smagsprøver fra en lang række af producenter og afholdes forskellige masterclasses. En af dem var med winemaker Carlos Alves fra Sogevinus og havde fokus på Kopke. Kopke er det ældste eksisterende portvinshus og blev grundlagt helt tilbage i 1638. Husets force er især fadlagret portvin – såvel netop hvid og tawny med alder som Colheitas.


Ved smagningen blev netop hvide og tawnies smagt op mod hinanden, så vi kunne se forskelle og ligheder. Samtidig fortalte Carlos Alves om huset, om Quinta São Luiz, hvor druerne kommer fra og om produktionen af hvid og rød portvin, tawny og Colheita. Det hele foregik på portugisisk, og selv om jeg da var nogenlunde med på, hvor vi var henne i teksten, var det selvfølgelig ikke alle pointer, jeg fik med.


Følgende vine blev smagt:
Kopke 10 års hvid: Lys, orangegul med lys kant. Mandel, appelsinskal, abrikos og andre tørrede frugter i næsen. Frisk med høj syre og lidt bid, tørrede frugter.
Kopke 10 års Tawny: Rødbrun med rød kerne og orange kant. Ikke så intens i næsen, men med tørrede frugter, vanilje og marcipan. Blød, rund og cremet i munden i forhold til den hvide, virker sødere selv om den ikke er det, tørrede frugter, pænt med syre og krydret finale.
Kopke 20 års hvid: Flot gylden og med fint skær. Mandel og lidt orangeskal i næsen. Dejlig i munden med god syre og lang hale, fin balance mellem friskhed, fylde og mere komplekse fadnoter. Et dejligt glas.
Kopke 20 års Tawny: Rødbrun, tawnyfarvet med orange kant og rødlig kerne. Mørkere toner i næsen med tørrede frugter, figner og lidt tobak. Fyldig i munden, flot balance, god høj syre og fin hale.
Kopke 30 års hvid: Gylden ravfarvet, en anelse mørkere end 20 års hvid. Meget aromatisk med mandel og lidt figner. Virker tør, høj syre og let cremet i munden.
Kopke 30 års Tawny: Tawnybrun med orange kant og flot skær. Tørrede frugter og tobak, lidt røget. Lettere i stilen og lidt mere sød, men fint harmonisk.


Kopke 40 års hvid: Orangebrun, flot skær, klar. Mandel, tørrede figner og lidt citrus i næsen. Dejlig fyldig i munden med mandel og tørrede frugter samt lidt citrus, god syre. Et dejligt glas.
Kopke 40 års Tawny: Orangebrun, men dog lidt mørkere, led rødlig kerne. Godt med fadnoter med nødder og tørrede figner. Fyldig i munden med høj syre, der balancerer sødmen.
Kopke hvid Colheita 2008: Lys ravfarvet. Mandel og appelsinskal i næsen. Fin i munden med god balance, men savner måske lidt dybde og kompleksitet, bidder lidt.
Kopke Colheita 1978: Rødbrun med orange kant. Tørrede frugter, figner og lidt farin i næsen. Dejlig i munden, fyldig med god friskhed og kompleksitet, en smule orange og tørrede frugter. Dejlig vin, der varer ved i munden.


Som det fremgår nærmere farverne sig hinanden for de ældstes vedkommende, ligesom de hvide får flere typiske tawnynoter med alderen i modsætningen til ungdommens friske appelsinskal mv. Samtidig må jeg også indrømme, at jeg flere gange faktisk foretrak den hvide.
Og så - ikke forglemme - var det rart med en gensyn og en snak med Carlos Alves, som i øvrigt gæster The Vintage Port Club i november måned.

onsdag den 24. oktober 2018

Cabriz og Casa de Santar fra Dão


Jeg holder mere og mere af den portugisiske vinregion Dão. Selve regionen ligger skønt inde i landet på et plateau omkranset af Serra da Estrela og andre bjerge. Her er der god grobund for spændende hvidvine på blend eller enkeltdruer som encruzado og såvel lette rødvine med fokus på den primære frugt som mere kompakte og komplicerede udgaver samt glimrende enkeltdruevine på touriga nacional. Dão fortjener sit gennembrud herhjemme, hvor vi har mest fokus på Douro, Alentejo og Vinho Verde – hvis vi altså overhovedet har fokus på Portugal, når det gælder vin.
Regionen byder både på mindre, familieejede quintaer og større producenter og koncerner. Blandt de sidste er de to huse Cabriz og Casa de Santar, som begge ejes af firmaet Global Wines, der også omfatter vingårde i regionerne Alentejo, Douro, Vinho Verde, Lisboa og Bairrada samt i Brasilien.
Global Wines blev etableret i 1990 som Dão Sul og er siden ekspanderet, så firmaet i dag er blandt de største producenter i Portugal med en årlig produktion på hele 7 millioner flasker.
Gruppens førende brand er Cabriz, som ligger i Carregal do Sal, hvor også Global Wines hovedkvarter er. Der produceres hvid, rosé og rødvin, espumante (mousserende vin), brandy og dessertvin efter portvinsmetoden. I forbindelse med Cabriz´es 25 års jubilæum i 2015 blev labels mv. redesignet.
Casa de Santar har rødder tilbage til 1790 og bevarede sin uafhængighed under de mange års Salazar-styre, hvor store kooperativer ellers var sædvanen. I 2004 blev den gamle ejendom en del af Dão Sul og siden Global Wine. Der produceres såvel hvidvin som rødvin samt en late harvest vin. Blandt vinene er flere fra Vinhas dos Amores, som er en særlig parcel navngivet efter en gammel ”kærligheds fontæne” på marken.
Såvel Cabriz som Casa de Santar tager imod turister med restaurant, omvisninger og smagninger.


Gobal Wines har venligt sendt nogle prøver på de to huse. Smagningen omfattede følgende vine:
Casa de Santar Vinhas dos Amores Espumante 2014: Blanc des noirs bruto lavet på touriga nacional. Lys, strågul, klar og perlende. Duft af græs, frisk pære og blomster, lidt citrus og ristede brødkrummer. Vinøs stil med god fyldighed i munden, tør med høj syre, æbler og en fin eftersmag med frugt. Bruser lidt i begyndelsen, men det aftager hurtigt i glasset og afløses af diskret perlen. Kan både gå som aperitif og til lys fisk eller skaldyr. Et fint bevis på regionens (og naboregionen Bairrada) evne til at lave mousserende vin. 


Casa de Santar Vinhas dos Amores Branco 2014: Lavet på 100 % encruzado, lagret 12 måneder på fad (3 med batonnage) og seks på flaske. Gulgrøn, klar, pæn intensitet. Meget aromatisk med blomster, ananas, passionsfrugt og litchi, lidt parfumeret. Meget fyldig og intens samt aromatisk med tropiske frugter, let cremet, men lidt lav på syre, lang dejlig eftersmag. Velsmagende, men savner lidt friskhed til at balancere frugtintensiteten.


Cabriz Touriga Nacional Branco 2017: Meget lys grøngul, næsten transparent, men med et svagt rødligt skær. Ikke så ekspressiv i næsen, men åbnede dog op med tiden med granatæble, mandarin og pærer, mineralitet og flint. Krydret, let røget og fyldig med pebret hale. Et anderledes og spændende, men også vellykket eksperiment, som ifølge winemaker Osvaldo Amado blev foretaget, da salgsafdelingen udfordrede ham til at lave den første hvide touriga nacional. Produktionen omfatter kun 7.000 flasker.
Cabriz Colheita Selecionada Tinto 2016: Blend af alfrocheiro, tinta roriz og touriga nacional, 6 måneder på fransk eg. Flot lys rubin. Frisk med fin frugt, røde bær og modne kirsebær. Floral og med modne, diskret syrnede kirsebær i munden, let krydret, god friskhed og høj syre. En dejlig umiddelbar og indbydende vin, uden den store kompleksitet. Ifølge producenten den mest sælgende vin fra Dão i verden. Kan nydes alene eller med mad.


Casa de Santar Reserva Tinto 2013: Blend af 50 % touriga nacional, 25 % alfrocheiro og 25 % tinta roriz, lang tids maceration med skaller og lagret 9 måneder på fransk eg og 2 måneder på flaske. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig og stadig med violet skær. Mørke bær, især brombær samt violer. Fyldig og rig på frugt med høj syre og bløde, integrerede tanniner, krydret og lidt grønne noter, tør, ok kompleksitet, fin struktur og god lang eftersmag. En god madvin.
Casa de Santar Vinhas dos Amores Touriga Nacional 2013: 18 måneder på fad og 6 på flaske. Mørk rubin med uigennemsigtig kerne. Mørke bær, violer, mokka og lidt fernis i næsen, let røget samt krydret med især rosmarin. Meget kraftfuld, tæt og fyldig med mørke bær, masser af engelsk lakrids, rosmarin og lidt bitterhed, tør og pænt med tanniner. Lidt af en powervin, men balanceret.


Cabriz Touriga Nacional 2014: Delvist lagret på franske egefade. Mørk rubin. Brombær og andre mørke bær, violer, modne kirsebær og en smule røget bacon i næsen. Pænt fyldig og kraftig, men også med en god lethed, florale noter og fin syre. På en gang kraftfuld og elegant samt velbalanceret. Dejlig madvin.
Cabriz Impar Vinho Licoroso: Lavet på et typisk Dão blend med 40 % touriga nacional, 30 % tinta roriz, 15 % alfrocheiro og 15 % jaen, tilsat druesprit for at afbryde gæringen som ved portvin og lagret 20 år på 225 liters barrique. Flot tawny brun med fint orange skær og kant. Indbydende, men også lidt skarp duft af abrikos, orangeskal og lidt tørrede frugter og nødder. Cremet og blød i munden, med samtidig med høj syre og frisk appelsinskal til at balancere sødmen og de tørrede frugter. På en gang skarp og blød samt med stor kompleksitet. Faktisk et meget spændende alternativ til portvin.


En smagning med stor bredde og samtidig meget spændende at smage fire vidt forskellige druer baseret på en og samme druesort, touriga nacional.  

torsdag den 11. oktober 2018

Roy´s top 12


”It may be time for an updated Top 12.”
Ordene kommer fra den amerikanske portvinsekspert Roy Hersh som en kommentar til en nyligt afholdt smagning af ”Roy´s Top 12” i The Vintage Port Club. Behovet for opdatering vender vi tilbage til senere.
Det har været et ønske længe i klubbens bestyrelse at kunne invitere til en smagning af de 12 udvalgte vine sammen med manden bag listen, som så kunne kommentere vinene. Det lykkedes så endelig i år at få arrangeret en sådan smagning. Flaskerne blev fremskaffet, invitationerne sendt ud, og den 5. oktober stod Roy så over for godt 40 af klubbens medlemmer.


Roy Hersh indledte med at forklare, hvad det egentlig er for en liste, og hvordan de 12 vine blev udvalgt. Den blev lavet i 2007 som en form for guide til hans site For the Love of Port – og det var intentionen, at der skulle være lidt bredde både hvad angår årgange og producenter. Samtidig skulle listen være et uddybende svar på et spørgsmål, han ofte fik stillet: Hvilke Vintage Port synes du, jeg skal købe?


”De 12 vine er ikke de bedste, jeg har smagt. Det er heller ikke nødvendigvis de bedste repræsentanter for de forskellige år. I så fald ville Noval Nacional dukke op flere gange, f.eks. i 1994. Men der er tale om gode portvin, som folk selv kan købe og have i deres kælder, da de er til at få fat i og til ok priser,” fortalte han bl.a.
Eller som han skriver i artiklen, der kan læses i sin helhed på FTLOPs hjemmeside:
"They are not necessarily my ultimate favorite of each vintage, but have the combined excellent balance of quality, affordability and availability today".


Siden listen blev lavet i 2007, har han gensmagt vinene et par gange og – og altså nu igen i Odense, hvor vinene blev smagt åbent og kommenteret undervejs. Vi andre smagte selvfølgelig med og her er mine noter.


Graham´s 1966: Orangerød med lys kant og lidt rødlig kerne. Pebret og krydret og stadig med frugt i næsen, men også begyndende tawnynoter som brun farin. Blød i munden, krydret og fint balanceret med syre og frugt, god kompleksitet og lang flot hale. Har stadig tid foran sig, men tawnynoterne vil nok tage til (95).


Fonseca 1970: Flot, rubin til rødbrun med lys, orange kant. Jordbær og andre røde bær i næsen, men også et dybere og mere krydret lag. Dejligt med frugt og flot syre, bløde tanniner, stor kompleksitet og en flot hale. Vil stadig holde i mange år (96).
Taylor 1977: Rød med lys kant. Skæv i næsen og ditto i munden. Dette gjaldt kun den ene af de tre flasker. Fik en lille smagsprøve fra en anden flaske og her var den ganske flot, men jeg tog ikke noter.
Dow´s 1980: Mørk rubin med lys og lidt brunlig kant. Duft af mørke bær, violer og lidt hindbær, men også af kogte bær og marmelade. Let i munden med røde bær og jordbærmarmelade, mangler lidt friskhed og virker ikke helt harmonisk, men vil stadig kunne udvikle sig (89).
Cockburn 1983: Flot rødbrun med lys kant og orange skær. Røde bær i næsen samt en tiltagende lugt af prop. Det samme i munden, hvor den ellers var fin og elegant med røde bær, men med tiden blev dette overskygget af prop. Roys råd var at dekantere lige inden, den skal drikkes, så dette minimeres. Jeg valgte at give karakter ud fra førstehåndsindtryk og kvaliteten bag propsygen (87).
Fonseca 1985: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig kerne. Lidt diskret og lukket til at starte med, brombær og andre mørke bær, lidt kaffe og mørk chokolade. Fin fyldig i munden med god struktur, tør og harmonisk med bløde tanniner. Stadig stort potentiale for udvikling (94).


Croft 1991: Rødbrun, lidt uklar og tåget. Ok elegant duft af røde bær, jordbær, hyldebær, urter og mynte. Elegant og floral med røde bær, blød tekstur og god balancerende syre og meget diskrete tanniner. Fint drikkeklar nu, tror ikke den bliver meget bedre selv om den godt kan holde en del år endnu (92).
Taylor 1992: Mørk rubin, meget tæt og uigennemsigtig. Lidt lukket i næsen med brombær og røde bær samt lidt kaffe. Elegant og tør stil, dejligt med delikat frugt og kraftige integrerede tanniner. Vil helt sikkert vokse, potentialet er stort (94).
Quinta do Vesuvio 1994: Mørk rubin og uigennemsigtig. Godt med frisk frugt, mørke bær, brombær og solbær. Kraftig med god struktur, krydret og mørke bær samt pænt med tanniner. Har stadig tiden for sig, men kan også drikkes nu (93).


Quinta do Noval 1997: Flot skær, rubin med rød kant og mørk kerne. Dejlig ekspressiv i næsen, frisk og elegant med urter og blomster. Fin struktur og rygrad, på en gang elegant og kompleks med kraftige, men bløde tanniner. En dejlig delikat vin, men måske lidt atypisk for huset (94).
Niepoort 2000: Lys rubin med flot skær. Frisk frugt og røde bær i næsen, men også lidt præg af kogt jordbærgrød. Elegant med en del ren frugt, ikke så fyldig og kompleks samt pænt med bløde tanniner og kraftig, let krydret hale (92).
Portal 2003: Mørk rubin, lidt lys kant, fin klar. Fin duft af mørke bær, violer og mokka. Blød, let cremet med god frugt, fint krydret, men ikke så kompleks en vin (90)


Efter smagningen blev der afgivet point til vinene fra deltagerne. Lidt flaskevariation og enkelte skæve flasker havde sin indflydelse på det samlede resultat, som kan ses på klubbens hjemmeside, ligesom du kan se flere billeder fra smagningen i et galleri.
Afstemningen gav følgende Top 5:
1 Graham´s 1966
2 Fonseca 1985
3 Taylor 1992
4 Quinta do Vesuvio 1994
5 Niepoort 2000


Som det fremgår, var jeg ikke voldsomt uenig i denne top 5, men jeg havde selv Fonseca 1970 og Quinta do Noval 1997 højere end deltagerne generelt.
Tilbage til indledningen. Når Roy skriver, at listen måske kunne trænge til en revision, skyldes det bl.a. den store hyppighed af fejl ved Cockburn 1983. Og – hvis jeg må gætte – måske også, at enkelte af vinene ikke længere er så nemme at få fat i, som de var i 2007. En årgang som 1966 var ikke så bredt anerkendt og hypet, da artiklen blev skrevet, men regnes jo i dag på fuld højde med eller ligefrem højere end 1963. Flere af vinene har altså så at sige flyttet sig, siden de for 11 år siden blev udvalgt til listen, hvorfor de måske bør udskiftes med andre, der bedre lever op til intentionen. Hvad han beslutter sig for, må tiden vise.



Jeg glæder mig i denne tid…


Portvin drikker man kun til jul. Sådan lyder en påstand, men det er selvfølgelig en gammel fordom, som slet ikke har sin gyldighed. Eller det vil sige: Portvin kan drikkes hele året – såvel sommer som vinter – og derfor også til jul. Ja, en del gør det faktisk hver dag i december.
De senere år er der nemlig dukket en del såkaldte portvinsjulekalendere op på det danske marked som en konsekvens af den voksende popularitet og udbredelse. Quevedo har sin egen af slagsen, der findes en med vine fra otte forskellige huse herunder Dalva, Dow´s, Taylor og Kopke, Grahams står bag en adventskalender, ligesom drikportvin har fået fremstillet sin egen med vine fra Bulas, Vieira de Sousa og DR. Og endelig findes der portvinsentusiaster, der laver deres egen jule- eller adventskalender med indkøbte små portvine.


Amka, der bl.a. importerer vin og portvin til Coop, står ligeledes bag en portvinsjulekalender – og den vil jeg selv have stående i december, da jeg venligt har fået tilsendt et eksemplar.
Som enhver anden julekalender taler vi om 24 låger, der åbnes efterhånden, som december skrider frem. Bag lågerne gemmer sig 24 forskellige portvine fra Poças, Rozès og Quinta do Pégo. Vinene fordeler sig på stort set alle typer. Der vil være hvide portvine herunder Lágrima, tawny med og uden alder og colheita samt ruby, LBV og Vintage Port i forskellige årgange. Det sidste skulle være en nyhed i årets kalender, da det efter sigende er første gang, at Vintage er godkendt til at blive tappet i små flasker. Hver flaske er 5 cl. Der er altså nok til et glas om dagen eller til en lille smagsprøve, hvis man er to om at dele kalenderen.
På selve kalenderkassen er der information om de forskellige portvinstyper, man kan støde på i løbet af måneden. Dertil kommer information om de enkelte vine og producenten bag, som man kan læse på sitet portvinskalender.dk, hvor der åbnes en virtuel luge hver dag.


For mit vedkommende begynder julen aldrig før 1. december. Det gør den heller ikke i år – ses bort fra dette lille indlæg. Til gengæld skal julemåneden nok bliver hyggeligt, men et lille glas hver dag.

Kalenderen er udviklet i samarbejde mellem AMKA og COOP og fås i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen

mandag den 1. oktober 2018

Den anden side af Down Under


Jeg er sikkert ikke ene om at have nogle fordomme vedrørende australsk vin. Alkoholtunge og koncentrerede bomber, der emmer af sol, fad og fedme. Sådan har det været. Sådan er det stadig i overvejende grad på supermarkedernes hylder. Men sådan er det selvfølgelig ikke altid.
For det første følger også Australien den globale trend, som går mod lettere og mere balancerede vine med mindre fadpræg og mere ren frugt baseret på druer dyrket enten ved kysten eller i højderne. For det andet findes der en stor underskov af mindre producenter, som går deres egne vegne, bruger andre druesorter end de mest plantede og eksperimenterer med en mere håndværksbaseret vinificering.
Det var netop de sidste, som var repræsenteret på det australske vinfremstød ”Made our way tasting”, som blev afholdt i herlige opgivelser i Kongernes Lapidarium i Chr. 4s Bryghus i København for en uges tid siden. Blandt 384 skulpturer – indsamlet fra kongelige haver, pladser og slotte – havde knap 25 mindre producenter taget opstilling for at skænke prøver på deres vine. Og det blev ikke kun en dag med fryd for øjet, men også med meget godt til ganen.
Alene et studie i navne og labels ville afsløre, at der ikke var tale om store mainstream producenter, men alternative, eksperimentelle og håndværksbaserede unge vinmagere. ”An Approach to Relaxation”, ”Skullduggery”, ”Liquid Rock n Roll”, ”Cosa Nostra” og ”The Hairy Arm” for at nævne nogle enkelte, og på flaskerne var der farverige etiketter med spraglede bogstaver.
Her er nogle enkelte nedslag blandt de fremmødte, som stort set alle er på udkig efter danske importører. Jeg beklager, at de fleste noter er meget kortfattede og derfor ikke udtømmende, men håber de giver et fingerpeg om stil og kvalitet.



Barossa Valley er kendt for udmærkede og meget koncentrerede vine på shiraz. Siden 2004 har Ben Chipman og Toby Yap præsenteret fine håndværksbaserede vine baseret på druer fra deres 28 ha vinmarker – og det ud fra en filosofi, som de selv beskriver således: Tomfoolery wines are made with old world simplicity in a new world of wine.
Jeg smagte først tre vine fra serien ”Young Blood”, men unge friske vine uden det store fadpræg og derefter tre topvine:
Young Blood Grenache 2017: Præg af ungdommelig frugt og røde bær og med fin friskhed, men også en fin krydret undertone.
Young Blood Shiraz 2017: Godt med ligefrem frugt og mørke kirsebær, mere elegance og friskhed end vanligt for shiraz fra regionen.
Young Blood Grenache, Matara (mouvèdre) og Shiraz: Igen frisk frugt, men også stor fylde i munden.
Son of a Gun Cabernet Sauvignon og Shiraz 2017: Lagret 12 måneder på fad. Næse med tydeligt præg af druerne, mørke bær og grønne noter. En flot vin, krydret og frugtrig, men balanceret med syre og friskhed samt integrerede tanniner.
Skullduggery Mataro og Shiraz 2017: 18 måneder på fad. Mørk rubin, næsen sort. Tydelig og kraftig frugt med mørke bær, tæt struktur og kraftige tanniner.
Black & Blue Shiraz 2016: Solbær, blommer og mørke bær i næsen, krydret, fyldig og intens, men igen med balancerende friskhed, så den undgår marmeladepræget.


I Yarra Valley laver Jayden Ong små produktioner af vine baseret på druer fra enkeltmarker i fortrinsvis kølige områder. Jeg smagte følgende:
Chestnut Hill 2017: Baseret på sauvignon blanc. Frisk i næsen med citrus, grøn peber og grapefrugt. Meget frisk i munden, men også med god frugt. Har dog nok brug for lidt tid til at falde til ro.
Granite 2015: Chardonnay, men i den lette og anderledes stil, delikat med fin mineralitet, flot syre og diskrete fadnoter.
Chestnut Hill 2017: Pinot noir med røde bær og lidt metallisk næse. Syrnede kirsebær og røde bær, ikke så fyldig, men fint krydret og balanceret og pænt med integrerede tanniner.
One Block Yellingbo 2017: Syrah. Diskret næse med frugt, peber og krydderier. Kirsebær, brombær og pænt med integrerede tanniner.
La Maison de Ong The Hermit 2015: Syrah med modne kirsebær, dejlig fyldig i munden, mørke bær og med fin balancerende syre.
La Maison de Ong Dark Moon 2015: Dejlig duft at krydrede modne bær. Blød i munden med god fylde og diskrete tanniner samt lang flot hale med moden frugt og røgede toner.

Bag navnet gemmer sig ægteparret Adrian og Rebecca Santolin med førstnævnte som winemaker. Filosofien bag er så lidt indgribning som muligt.
Gladysdale Chardonnay 2017: Flot syre og tydelige med ikke for dominerende fadnoter.
Cosa Nostra Pinot Gris 2017: Pære og blomster, fin balanceret.
A&R Gentil 2017: Spændende blend af gewürztraminer, riesling, pinot gris og semillon. Flot floral og aromatisk næse og fin syre, fyldig i munden med god tekstur.


Hus med skotske aner i Adelaide Hills. Foruden Australien har winemaker Giles Cooke erfaringer fra Spanien og Californien. Der laves vine på chardonnay, grenache og shiraz fra cool climate marker.
The Great Escape Chardonnay 2015: Fin næse med frugt og citrus, en del fadpræg, men ok balancerende syre.
“Shes Electric Old Vine Single Vineyard Grenache 2017: Alene navnet fortjener en omtale, men vinen var også glimrende med aromatisk næse med grønne noter, røde bær og fint krydret underlag, flot friskhed og en fin tekstur. Baseret på druer fra gamle buskplanter.
Sands of Time Old Vine Single Vineyard Grenache 2017: Imponerende frugt i næsen, god og krydret frugt I næsen, fyldig og med bløde integrerede tanniner. En ganske flot og dejlig vin.


Naturvin fra Steels Creek i Yarra Valley, hvor Tom og Sally Bedford arbejder ud fra et ”keetp-it-simple”, hvor alle indgreb er minimaliseret, og vinene er ufiltrerede. Produktionen er kun på ca. 10.000 flasker.
Viognier 2017: Stor friskhed og syre,
Chardonnay 2017: Mere fyldig og taktil naturvin med frugt, mineraler og god friskhed.
Gamma Ray: Lavet på noget for Australien så usædvanligt som gamay samt et blend af shiraz og viognier. Et udmærket bud på anderledes australsk naturvin.


Lille familieejet producent fra Yarra Valley, produktionen baseret på naturgær og minimal indgriben og tilsætning bortset fra lidt sulfitter.
Spark Blanc de Blanc: Fin frisk mousserende vin, men også fyldig og taktil i munden.
Amphora 2017: Lavet på et blend af 60 % cabernet sauvignon og 40 % cabernet franc lagret på amfora, hvilket giver stor friskhed og høj, men dog balanceret syre.
Ripasso 2016: Igen blend af cabernet sauvignon og cabernet franc lavet, men med en helt anden vinifation efter ripasso-metoden med brug af tørrede druer. Meget anderledes.


Lille producent fra Adelaide Hills, som faktisk har danske aner til den ene side. Derfor bar den ene af vinene navnet ”Ærkeengel”. Jeg prøvede følgende vine:
Love you love me, Semillion 2017: Frisk, lidt parfumeret næse, måske lidt vel sød.
Ærkeengel Semillon 2017: Blomster og petroleum i næsen, flot balanceret med mere frugt og krop, en del fadpræg.
Love me love you Shiraz 2017: Ufiltreret med ung frisk frugt, jordbær og lidt krydret i munden.
Beyond the Horizon Shiraz 2016: Fra samme mark, men med mere fadkarakter og krop, lidt parfumeret.

Producent af naturvine fra Adelaide Hills.
Fox Valley Vineyard Chardonnay 2017: Saftig og røget, sulfatpræg næsen. Meget anderledes end vanlig australsk fed chardonnay.
Schoenthal Vineyard Chardonnay 2017: Fersken og blomster i næsen. Frisk med god frugt og fylde, flot balanceret.
Broderick Vineyard Cabernet Sauvignon 2016: Mørke kirsebær og lidt blyant i næsen. Godt med frugt.


Winemaker Elizabeth Reed star bag en serie af naturvine, baseret på indkøbte druer fra Western Australia.
Malabre Riesling 2018: Grøn næse med blomster, hyldeblomst, citrus og lidt petroleum. Stor friskhed og høj syre, pænt med frugt. Som en kuriositet kan nævnes at vinen er lavet på druer fra en vinmark i underregiongen Denmark i Great Southern.
Rosat Grenache 2017: Lys rosa. Jordbær og rød frugt i næsen, lidt vel saftevandsagtig, men med pænt med frisk frugt.
Longley Pinot Noir 2015: Kraftfuld næse med godt med frugt. Spændende og anderledes pinot noir med god frugtfylde og lette tanniner. Ligeledes baseret på druer fra Denmark.


Lille producent i Margaret River med Nic Peterkin som bagmand og winemaker. Filosofien er minimal indgriben.
Albino PNO 2017: Blend af 90 % pinot noir og 10 % chardonnay, flot rosé med god frugt, friske jordbær og friskhed.
Chenin Blanc 2017: Æbler og blomster i næsen, mere fyldig i munden med fint med frugt, mineralsk, men måske lidt vel parfumeret.
Pirate Blend 2016: Interessant blend af de portugisiske druesorter touriga nacional, tinta cão og souzao, der jo alle bruges til såvel portvin som Douro DOC vine. 18 måneder på fad. Ekspressiv næse med godt med frugt, mørke bær og violer. Frisk, men også med fin intensitet og fylde, mørke bør, god struktur og fint med integrerede tanniner. Anderledes og spændende for en specialist i portugisisk vin som mig.

Naturvinsproducent skabt af de tre venner Ray Nadeson, Maree Collis og Adrian Thomas i 2003 og med førstnævnte som winemaker.
Menage a Noir 2017: Lavet på pinot noir. Frugtrig i næsen. En let, frisk og enkel, men delikat vin med mørke kirsebær, fin syre og frugt samt lette tanniner.
Mietta 2013: Mere alder og mere frugt. En ganske flot pinot noir med god dybde og pænt med bløde tanniner.

Alt i alt et spændende fremstød med mange gode og anderledes australske vine. En del af de unge winemakers fortjener at finde vej til Danmark.