Terras do Avõ – vine fra bedstefars land på Madeira

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Alene etiketterne er et nærmere bekendtskab værd. Fantasifulde, finurlige og farverige, så der må stå en kreativ kunstner bag. Og ganske rigtigt.

”Etiketterne er lavet af en kunstnerven, jeg har,” fortæller Sofia Caldeira, der har taget imod mig i det flot beliggende hus i den lille by Seixal på nordsiden af Madeira.

Pavillonen i haven er holdt i rødlige farver, der matcher den flotte bougainvillea foran udsigten ned mod stranden og langs klippekysten. Et smukt sted til en lille vinsmagning med tilhørende lækre petiscos.

Bedstefars land, Terras do Avõ. Sådan hedder det brand, som familien Caldeira står bag. Og den er god nok, for vinmarkerne stammer fra Sofia Caldeiras bedstefar og gik i arv til faderen Duarte Caldeira, der i 2008 etablerede vinfirmaet ”Duarte Caldeira & Filhos – Seixal Wines” med sine tre børn, hvor Sofia er den ældste. Såvel far som ældste datter er uddannet som landbrugsingeniører.

”Vi har 3,5 hektar vinmarker, som er fordelt på hele 32 forskellige parceller rundt om i området, men vi køber også druer fra andre. 95 % af vores egne druer er røde og kun 5 % hvide, da det er lettere at købe hvide druer ind,” fortæller Sofia.

Der produceres årligt 10.000 flasker af henholdsvis hvidvin og rødvin. Dertil kommer 1.200 flasker Espumante lanceret i 2016 og af et par gange næsten 5.000 flasker rosévin. Vinificeringen foregår på vininstituttets (IVBAMs) Adega i São Vicente, ligesom det gælder for størstedelen af de kun 14 producenter af bordvin på øen. Winemakere er Paulo Laureano og João Pedro Machado.

Vinene sælges på Madeira herunder i restauranter, men eksporteres også til fastlandet til f.eks. El Corte Inglés og vinbutikken Garrafeira Nacional, ligesom de findes i toprestauranter som Belcanto i Lissabon og Rui Paulas DOP og Casa de Chá da Boa Nova i Porto, hvilket vidner om god kvalitet.

I alt omfatter porteføljen otte forskellige vine fra Terras do Avô, hvoraf jeg smagte følgende:

Branco 2017: 100 % Verdelho. Lys grøngul. Citrus, grønne æbler, en smule passionsfrugt og blomster. Sprød med stor friskhed og høj syre, citrus og grønne æbler, let saltet.

Branco Grande Escolhas 2017: 100 % Verdelho, men lavet på det første afløb. Mere kompleks næse, stadig citrus og grønne æbler, men med lidt tropisk underlag. Mere nuanceret i munden, federe og riger struktur, tør med dejlig mineralitet. En flot vin.

Tinto 2017: Blend af især Tinta Roriz, Touriga Nacional og Syrah samt lidt Merlot og Carbernet Sauvignon. Rubinrød. Fin duft af røde bær, lidt solbær, sort peber, lidt mokka og blomster, godt krydret. Fint balanceret i munden med god frugt og syre samt pænt med tanniner. En elegant vin i international stil.

Tinto Grande Escolhas 2016: Blend 65 % Syrah, 21 % Merlot, 12 % Touriga Nacional og 2 % Tinta Roriz. Rubinrød. Ekspressiv næse med blomster, kirsebær, skovbær, mørk chokolade, let parfumeret. Elegant og godt balanceret med røde bær og florale noter, stor elegance, bløde tanniner.

Espumante 2015: 100 % Verdelho, lagret 5 år. Lys gulgrøn med pænt med bobler. Æbler, brødkrummer, blomster og lidt abrikos. Dejlig tekstur i munden, fyldig, sprød og lækker.

Quinta do Barbusano på Madeira

 De smagte vine var sponseret af producenten

 

Madeira er ikke kun Madeira, lød overskriften for mit sidste indlæg. Mit nylige besøg på øen havde til formål at studere den dejlige hedvin med henblik på en artikel i Din Vinguide. Men jeg benyttede lejligheden til også at lægge vejen forbi et par producenter af bordvin – begge på nordsiden af øen, hvor også vininstituttets (IVBAMs) vinifikationscenter, Adega de São Vicente, er placeret i byen af samme navn.

Første besøg var på Quinta do Barbusano, som ligger smukt placeret op af bjergsiden ved São Vicente. Quintaen blev etableret i 2006, fortæller ejeren Antonio Freitas under en vandretur i vinmarkerne. Ved selve quintaen er der 12 hektar med vinmarker, mens de resterende 13 hektar ligger placeret rundt om i nabobyerne. Druesorterne er især Verdelho, Tinta Negra, Malvasia, Touriga Nacional og Aragonez, men også internationale sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon og den tyske Arnsburger, som er en mere sygdomsresistent og produktiv krydsning af to Riesling-kloner. Den er lavere på syre og benyttes derfor især i blends sammen med den syrerige Verdelho.

De fleste vinstokke er plantet som såkaldt latada (pergula), da det giver en bedre udnyttelse af terrænet og samtidig giver bedre beskyttelse for solen. Men de lave pergulaer, som man ikke alle steder kan stå oprejst under, er sammen med de stejle skråninger også med til fordyre produktionen. Når dertil kommer, at såvel flasker som andet skal flyves ind og ud ad øen, bliver vinene fra Madeira også forholdsvis dyrere end vine fra fastlandet.

Efter rundturen i vinmarkerne inviteres jeg på en større smagning af såvel nye årgange som ældre vine. Det foregår udenfor under parasoller og med den smukke udsigt over mod kirkekapellet, Capelinha de Nossa Senhora de Fátima, hvis klokketårn også pryder etiketterne på vinene. I bygningen bag os har Antonio Freitas indrettet en lille traditionel adega, hvor vinturister selv kan prøve at fodtræde druer, hvilket en gruppe russerne går i gang med efter smagningen. Selve produktionen foregår dog nede i byen.

Følgende vine fra Quinta do Barbusano blev smagt:

Espumante 2014: Lavet på 100 % Verdelho fra pergola. Gulgrøn med pænt med bobler. Æbler, citrus, brødkrummer og blomster i næsen. Let stil med fin friskhed og høj syre, citrus, grønne æbler, brødkrummer, tør, ok struktur, saltet hale med syresvip.

Ponta do Tristão Branco 2015: Blend af Verdelho og Arnsburger. Gulgrøn med grønt skær. Eksotisk frugt, banan og lidt vingummibamser. Lidt lav på syre, grønne æbler, frugtsødme.

Barbusano Verdelho 2018: Lys grøngul med duft af citrus, ananas og andre tropiske frugter. Høj syre og stor friskhed, grønne æbler og lidt tropisk ananas, lang hale med syresvip. En dejlig læskende vin.

Barbusano Verdelho 2012: Strågul, lidt grønligt skær. Ekspressiv med blomster, citrus og tropisk frugt samt lidt smørnoter fra lagring. Fyldig i munden med god kompleksitet og struktur, stadig med balancerende syre, om end ikke så meget som den yngre udgave. En flot moden viden, som fint viser lagringspotentialet i vine på Verdelho.

Barbusano Barricas 2016: 100 % Verdelho, fermenteret på ståltank tilføjet egetræsstænger. Strågul. Pænt med frugt, men især noter fra fad som smør og krydderier. Fyldig i munden, lav men ok syre, banan, vaniljesødme. For meget fadpræg til min smag.

Barbusano Rosé 2019: 100 % Aragonez, forholdsvis lang maceration. Mørk laksefarvet. Hindbær og andre røde bær samt lidt blomsterduft. Sprød i munden med god syre, kirsebær og røde bær, en smule krydderi, fin struktur.

Barbusano Rosé 2015: Mørk laksefarvet. Lidt anderledes og ikke så indbydende næse med mere krydret undertone, men også stadig røde bær og blomster. Fin i munden med modne røde bær og godt med krydderier.

Ponta do Tristão Tinto 2015: Blend af Aragonez og Touriga Nacional. Mørk rubin. Brombær, sorte kirsebær, violer og godt krydret i næsen. Rimelig fyldig i munden med frisk frugt, godt krydret, ikke den store kompleksitet, bløde tanniner.

Barbusano Tinto 2017: Blend af 65 % Aragonez og 35 % Touriga Nacional. Mørk rubin. Brombær og andre mørke bær, blomster. Mere struktur og kompleksitet, mørke bær, krydderurter og lidt mørk chokolade, ok balanceret, pænt med integrerede tanniner.

Barbusano Barricas 2017: Blend af 65 % Touriga Nacional og 35 % Aragonez, fadlagret. Rubin rød, mørk. Mørke toner i næsten med brombær og andre mørke bær, violer, chokolade og cigarkasse. Balanceret fadpræg. Blød i munden med god frugt og pænt med integrerede tanniner.

Barbusano Barricas 2012: Blend af 65 % Touriga Nacional og 35 % Aragonez, fadlagret. Mørk rubin. Lidt skjult i næsen i starten med mørke bær og violer. Mørke bær, krydderier og lakrids, stadig fin balance og godt med tanniner til en længere liv, balanceret fadpræg.

Besøg Quinta do Barbusanos Facebook side her.

Madeira er ikke kun Madeira

Vinmæssigt er Madeira synonymt med Madeiravin. Men der produceres selvfølgelig også andet på øen, og siden 1999 har vininstituttet, IVBAM, gjort en ihærdig indsat for at fremme produktionen og promovere bordvin og mousserende vin (Espumante). De mange turister på øen drikker gerne lokal vin, og med øget fokus er kvaliteten også blev bedre, hvilket et par besøg hos producenter under min tur til Madeira for nogle uger siden bevidnede.

”Produktionen stiger gradvist, selv om den er lille sammenlignet med andre demarkerede regioner i Portugal og på trods af de særlige forhold på Madeira, hvor alt skal håndplukkes. Den vulkanske jordbund gør, at det er lidt sværere med rødvin, men over årene udvikler de sig fint i flasken og bliver overraskende behagelige. Hvidvin og rosé har fremragende syre og er meget friske og bliver derfor mere og mere populære,” opsummerer IVBAM, da jeg beder dem gøre status. 

Det var altså netop i 1999, at øen blev demarkeret vinmæssigt med DOP Madeirense. I 2004 fulgte så IGP Terras Madeirense og året efter Espumante. Før den tid blev der selvfølgelig også lavet bordvin på Madeira til eget forbrug eller lokal konsum – ofte på enten hybrider som Jacquet eller i form af såkaldte ”direct producers”, som er af amerikansk afstamning og ikke vitis vinifeira. Druer som disse udgjorde tidligere en stor del af øens samlede produktion, men er nu reduceret væsentligt til fordel for certificerede sorter – især også pga. IVBAMs opfordringer og hjælp hertil.

I 1990´erne begyndt udviklingen så at tage fat med Madeira Wine Companys lancering af Atlantis, i første omgang som rosévin på øens mest plantede druesort Tinta Negra, som siden er blevet fulgt af en hvid Verdelho i almindelig og reserva-udgave.

Madeira Wine Company er ikke den eneste Madeira-producent, som parallelt laver bordvin. Det gælder også Barbeito og Justino´s, der står bag brandet Colombo – opkaldt efter søfareren, der med sin familie boede en årrække på den nærtliggende ø, Porto Santo.

Den sene godkendelse af bordvine fra Madeira betyder, at de fleste producenter er forholdsvis nyetablerede og stadig prøver sig frem med hensyn til druesorter og fremstilling mv. Hos producenten Terras do Avô frigiver de f.eks. Espumante fra samme årgang af flere omgange for at forsøge sig med lagringstiden, og hos Quinta do Barbusano eksperimenteres der med fadlagring og druesorter. 

I alt er der kun 14 producenter af bordvin på øen, hvoraf 10 gør brug af det vinifikationscenter, Adega de São Vicente, som IVBAM har etableret og driver i byen af samme navn på nordsiden af øen. Ifølge IVBAM er produktionen af DOP Madeirense i øvrigt steget fra 96.203 liter i 2010 til 132.817 liter i 2019, hvilket også vidner om fremgangen.

Der laves både Espumante, hvidvin, rosé og rødvin. Generelt klarer de hvide sig bedst, især hvad angår syrerige udgaver på Verdelho, som også anvendes til produktion af Madeira. Men også Espumante er værd at stifte bekendtskab med – og det samme gjaldt faktisk nogle af de rødvine, jeg fik smagt under mit besøg.

I to følgende opslag vil jeg kort præsentere to af de 14 producenter – nemlig Quinta do Barbusano og Terras do Avô. Senere vil jeg også rette fokus på hedvinen Madeira, i første omgang gennem en artikel i vinbladet Din Vinguide.