Justino´s – Madeiras største producent

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Som Barbeito har bosat sig vest for Funchal er Justino´s placeret øst for hovedbyen nærmere bestemt i Cancela, men de overvejer dog at etablere et besøgscenter i Funchal for at fremme enoturismen

En lille ladbil kører ind på gårdspladsen foran produktionsfaciliteterne. Ud stiger Hiliaro Abreu – en af Madeiras mange små vinbønder. Dem er der i alt mere end 1.700 af, og da øens samlede areal med godkendte vinplanter kun udgør omkring 500 hektar, giver det sig selv, at de fleste farmere kun ejer ganske små marker, som ofte er spredt rundt om på forskellige parceller.

På ladet af sin vogn har Hiliaro Abreu 40 grønne kasser med Tinta Negra, som er den mest udbredt druesort på øen. Druen bruges især til 3-års Madeira, men dog også til vine med flere år på bagen, og i dag er det faktisk også tilladt at lave Colheitas og Frasqueira på sorten.

”Vi køber alle vores druer fra 700-800 forskellige farmere. Vi har vel 4.000 leveringer i løbet af høsten. Lige nu ankommer Tntra Negra og Sercial fra nogle lavere beliggende marker,” fortæller direktør Juan Teixera, som tager imod vinbonden på gårdspladsen.

Bilen bakkens hen til modtagepladsen, hvorfra druerne læses over i store beholdere, så de kan blive afstilket, vejet og målt for sukkerindhold.

”Farmerne betales efter sukkerhold. Jo højere alkohol, der kan nås, des bedre betalt”, forklarer Juan Teixera.

Jeg får en rundvisning og følger så at sige hele processen fra druernes ankomst over gæring og opvarmning til lagringen i de store haller i flere niveauer fyldt med fade med madeira. Justino´s har seks tanke til estufagem på hver 20.000 liter, seks andre på hver 55.000 og endelig en kæmpetank, som kan rumme hele 100.000 liter. Jo, forholdene er store, og Justinos er da også øens største producent af madeira.

Justinos blev etableret i 1870 og var familieejet frem til 1960´erne. I dag er den store spirituskoncern La Martiniquaise eneejer. Der laves vine i alle kategorier, men firmaet er især kendt for sine Colheitas.

”Colheitas skal være minimum fem år gamle, men kan godt være ældre end 20 år, som er kravet til Frasqueira. Vi flasker vine, der er ældre end 20 år som Colheita og ikke Frasqueira, hvis vi ikke synes, de helt har den rette karakter endnu”, forklarer salgschef Julio Fernandes, idet han er ved at gøre klar til en smagning.

”Frankrig er vores største marked, men her udgør 3 års vine 90 % af importen. Derefter følger Tyskland, USA, Japan og Kina. Danmark er ikke et stort marked, men ”et godt marked”, siger han og fortsætter:

”For 20 år siden var danskerne mest interesseret i tørre eller halvtørre vine, mens fx USA, UK og Rusland kun ville have søde vine. I dag er det hele mere blandet. Madeira er meget kompliceret med de mange typer og kategorier. Du har fra tør til sød, forskellige druesorter, Madeira med alder og sågar Single Cask. Det kan være svært for kunderne at få overblik.”

Justino´s laver også økologisk madeira, ligesom de eksperimenterer med forskellige fade – fx fade der har været brugt til rom, cognac, armanac, olorosa, sauterne eller moscatel de setúbal. Og modsat vil nogle af deres fade senere blive brugt til at lagre whisky.

Efter rundvisning tilbyder Julio og Juan en imponerende stor smagning, hvorfor nogle af noterne er lidt sparsomme, da tiden var knap. Årstal i parentes er tapningsår for de flasker, hvor jeg nåede at få det noteret. 

Følgende vine blev smagt:

Tinta Negra fine dry 3 års: Lys orange. Abrikos og blomster i næsen. Sød, men også elegant med ok syre. Ligefrem og uden kompleksitet (85).

Tinta Negra 5 års Reserve fine dry: Lys ravfarvet og orange. Skjuler sig lidt i næsen med noter af honning og blomster. En smule cremet tekstur, høj syre og lidt mere kompleksitet (87)

Sercial 10 års: Orangebrun. Blomster, gule stenfrugter, citrus i næsen. Elegant stil, tør med citrus, abrikos og honning, høj syre (89).

Verdelho 10 års: Ravfarvet, lys med orange kant. Diskret i næsen i første omgang, men åbnede op for gule blommer, blomster og abrikosmarmelade. God tekstur med lidt honningsødme, men ellers tør, lidt nødder og tørrede frugter. (90).

Boal 10 års: Mørk ravfarvet, orange kant. Tørrede figner, abrikos og karamel. Fyldig i munden med nødder, balsamico, tørrede frugter, valnød og balsamico, dejlig krydret med bl.a. muskat, høj syre (91).

Colheita 1997 Sercial (2019): Mørk ravfarvet. Nødder og tørrede figner, lidt citrusfrugt. Mere koncentreret med tørrede frugter, lidt toffee og nødder samt lidt balsamico-noter, fint balanceret med lang saltet hale (91).

Boal Colheita 1996 (2019): Mørk tawnybrun med orange kant. Nødder, tørrede figner og appelsinskal. Fed struktur, mediumsød med nødder, orangefrugt, fin syre og lang lang hale (91/92).

Tinta Negra Colheita 1996: Mørk tawnybrun, orange kant. Nødder, lidt balsamico, rosiner, figner og lidt appelsinskal i næsen. Fyldig og frisk i munden med hasselnødder, valnød, appelsinskal, tørrede frugter, høj syre. (90).

Broadbent Malvasia 1997 Single Cask: Mørk ravfarvet, orange skær og kant. Elegant næse med lidt nødder og tørrede frugter. Blød og let cremet i munden, nødder lidt appelsin, kokos og lidt tobak. (92).

Frasqueira Malvasia 1988 (2016): Mørk brun med lys orange kant. Nødder, figner, balsamico og valnød. Fyldig og koncentreret i munden med tørrede frugter som figen og lidt appelsinskal, fylder hele munden, sød men med lidt tørhed i enden (92).

Franqueira Terrantez 1978: Mørk ravfarvet, lys grønlig kant. Figner, nødder og lidt citrus og appelsinskal i næsen. Nødder, karry og andre krydderier, flot balanceret med høj syre, medium sød, elegant og velstruktureret, nødder, karry og andre krydderier samt tørrede frugter, mineralsk og saltet med lang tør hale (94).

Fransqueira Boal 1964: Mørk ravfarvet, lys orangegrøn kant. Tæt næse med nødder, figner og balsamico. Koncentreret med stor kompleksitet, nødder, tørrede frugter som figner og abrikos, karry, godt krydret, flot syre der ophæver sødmen, lang intens hale (94).

Fransqueira Verdelho 1954: Ravfarvet, let orangegrøn kant. Elegant næse med tørrede figner og appelsinskal. Forbløffende højt syreniveau, men også godt med tørrede frugter og appelsinmarmelade, meget balanceret med flere lag og lang, lang hale (95).

Fransqueira Sercial 1940: Flot ravfarvet, lys kant. Ristede nødder, valnød, honning, tørrede figner og muskatnød i næsen. Krydret i munden med nødder, tørrede figner, tør og flot balanceret med imponerende syre. En flot og overraskende ungdommelig vin (96).

Fransqueira Malvasia 1933: Tawnyfarvet med grønlig kant. Figner, valnødder, balsamico, hvid chokolade, kanel og godt krydret i næsen. Meget koncentreret, blød og cremet i munden, men med flot balancerende syre, som kommer i anden omgang, valnød, figner og balsamico, meget lang hale som vedbliver i munden længe efter (96).

 

Justino´s importeres af Laudrup Vin.

H. M. Borges – familievirksomhed med traditioner

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Når man træder ind i den gamle lodge, der tilhører H.M. Borges, er det lidt som at træde tilbage i tiden. Det emmer af tradition i de rustikke lokaler som f.eks. de gamle slidte malerier på væggen eller vitrineskabene med gamle flasker. Men det betyder dog ikke, at alt er stået stille, og at madeira-producenten ikke er fulgt med tiden.

”Vi har bevaret den gamle traditionelle stil, men vinene er måske blevet mere balancerede, da vores viden i marken, ved vinificering og lagring er blevet bedre,” siger direktør Helena Borges, som er fjerde generation af familien Borges siden grundlæggelsen.

H.M. Borges blev etableret i 1877 af Henrique Menezes Borges, som dog først udsendte vin i eget navn fra 1920´erne. På samme tid flyttede de ind i lodgen, som ligger centralt placeret i centrum af Funchal. I dag ledes firmaet af Helene Borges og hendes kusine Isabel. Tidligere solgte de meget bulkvin – også til Danmark. I dag udgør 3-års vine størstedelen af produktionen, som dog også omfatter et betydeligt udvalg af ældre vine i alle kategorier.

Under mit besøg i sensommeren sidste år fik jeg under kyndig vejledning af João Francisco Pereira først en rundvisning i den gamle bygning med besøgslokale, produktionsfaciliteter og lagre med stablede fade. 3-års vinene opvarmes ved estufagem-metoden ved 45 grader, mens der benyttes canteiro til den resterende del – altså de ældre vine, colheitas og frasqueiras. 85 % af produktionen er baseret på den meget udbredte druesort Tinta Negra, resten på Sercial, Verdelho, Bual og Malvasia.

Borges ejer ikke selv vinmarker og er da også lidt bekymret for leveringssikkerheden, da drueavl ikke ligefrem tiltrækker yngre kræfter på øen, hvorfor en del vinmarker forlades og forsvinder.

”Vi er nogle gange lidt bange for fremtiden. Vi prøver at holde fast i dem, vi har aftaler med, men mange er ældre. Vi overvejer måske at købe egne vinmarker for at sikre leverancen og kvaliteten,” siger Helena Borges, som guidede mig igennem den efterfølgende smagning.

Derfor har Borges heller ingen planer om at begynde at lave bordvin, som ellers er et område i vækst på øen.

”Vi tænker ikke at begynde at lave bordvin, da vi hellere vil bruge de sparsomme druer til Madeira vine,” fastslår Helena Borges.

 

Følgende vine blev smagt under besøget:

Tinta Negra Dry 3 års: Lys orangebrun til ravfarvet. Lidt bagt og oxideret næse med blomster, tørrede frugter og lidt marcipan. Tør med tørrede frugter, nødder og citrus, tør hale (87).

Sercial 10 års: Lys ravfarvet, lidt orange og grønlige toner. Lysere toner i næsen med tørrede frugter og citrus, men også lidt nødder og toast. Abrikos og nødder, høj syre, lang hale (89)

Tinta Negra Colheita 2005: Ravfarvet med lys kant. Tørrede frugter og lidt karamel i næsen, Godt med syrebid, medium struktur, nødder, citrus, ikke så kompleks, fin elegance, medium sød til sød, men med tør hale (90).

Boal 15 års: Tawnybrun med ravfarvet og lidt grøn kant. Nødder og tørrede frugter samt lidt toastede noter. Medium fyldig med god balance med høj syre, nødder, tørrede frugter, chokolade og lidt appelsinskal (92).

Verdelho Frasqueira 1993 (tappet 2017): Orangebrun til Tawnybrun. Fin næse med tørrede frugter og nødder. Medium fyldig med god struktur og fin friskhed, tørrede frugter, honning og fint krydret, halvtør med fint syrebid, mellemlang og let saltet ende (93).

Malvasia 20 års: Mørk tawnyfarvet, orangegrøn kant. Ekspressiv næse med nødder og tørrede frugter. Intens og koncentreret i munden med nødder og balsamico, men virker ikke tung, da der er fin syrebalance (93).

Sercial Frasqueira 1984 (tappet 2019): Ravfarvet. Nødder, tørrede frugter og lidt appelsinskal i næsen. Dejlig kompleksitet, medium tør, lang hale. En dejlig indbydende vin (94).

 

Borges importeres af Vinomondo

Young Harvest - ny portvinskategori?

 

Den smagte vin er sponseret af producenten

 

I starten af januar 2022 blev flere nye portvinskategorier officielt godkendte. Det gjaldt Garrafeira, som længe har været et Niepoort-speciale (læs mere her), men som andre producenter, f.eks. Quevedo, også har fået kig på. Det gjaldt Very Very Old Tawny for portvin med mere end 80 års fadlagring. Og så gjaldt det ikke mindst 50 års hvid portvin og 50 års Tawny (læs min omtale af Kopkes udspil her).

Men hvem ved, om det nye år byder på endnu flere kategorier? Lige nu er portvinsinstittutet (IVDP) f.eks. ved at tage stilling til et forslag fra Quinta da Boeira om at tillade, hvad de kalder for Full Body Young Harvest. Der er tale om portvin i Ruby Reserva til LBV-kvalitet, men som allerede kan frigives blot tre måneder efter høsten i modsætning til LBV, som må vente i fire år eller mere.

Men hvorfor egentlig foreslå endnu en ny kategori? Quinta da Boeiras administrerende direktør og medskifter Albino Jorge forklarer om baggrunden:

”Under høsten inviterer vi gerne kunder og journalister og giver dem mulighed for umiddelbart efter høsten at smage den portvin, som er beregnet til LBV eller Ruby Reserva, men som vi først ifølge IVDP´s regler kan sælge fire år senere, hvor den er mere oxideret og har mistet noget af sin smag. Efter de har smagt dem, siger mange, at det er ærgerligt, at de ikke kan købe portvinen, som den er – fyldig og koncentreret og uden oxidation,” siger Albino Jorge og tilføjer, at der efter sidste høst faktisk var en, der gerne ville købe 2.000 flasker, hvis det var muligt.

”Jeg er ikke i tvivl om, at forbrugere, der foretrække at drikke frugtig portvin med god fyldig krop, gerne vil købe Full Body Young Harvest – altså dem, der ellers køber fra Ruby til LBV,” fastslår han.

Med andre ord mener Albino Jorge og Boeira altså, at der er efterspørgsel efter sådan et produkt, som samtidig vil generere en hurtigere omsætning, end hvis den skulle lagres i fire år først som LBV.

Albino Jorge ses her sammen med en anden af initiativtagerne, Carlos Pinto Ribeiro, og winemaker Helene Teixeira

Quinta da Boeira foreslår, at den nye kategori skal begrænses til et salg på 3 % af det samlede salg svarende til 3 millioner flasker ud af det samlede antal på 100 millioner – og at perioden, hvor den må sælges, skal begrænses til fra december efter høsten til februar året efter.

Der er altså så at sige tale om portvinens svar på Beaujolais Nouveau – en vintype, som er både elsket og hadet. Faktum er i al fald, at der blandt portvinsdrikkere verden over er mange, der foretrækker ung Vintage og Ruby. Det var også den erkendelse producenter kom til fra midten af 1990´erne, hvor især amerikanske forbrugere købte de nye årgang af Vintage – og det ikke med det formål at gemme dem i mange år, men til konsum her og nu. Dette førte bl.a. til, at der kom flere portvine på markedet, som var mere tilgængelige med det samme og ikke beregnet til langtidslagring.

Men er der virkelig plads til en ny baby i spektret af Ruby-kategorier, der jo foruden Vintage tæller Crusted Port, LBV, Ruby Reserva og Ruby? Vil det ikke bare skabe forvirring?

”Nej, det synes jeg ikke. Det er en helt anden kategori, og hvis vinen har kvalitet, hvorfor så ikke give flere valgmuligheder til kunderne? For nogle år siden var problemet med sherry, at de havde for få kategorier at tilbyde forbrugerne. Ved at inkludere endnu en kategori udvides billedet, og vi kan tilbyde forbrugere flere forskellige oplevelser,” lyder argumentationen fra Albino Jorge.

Albino Jorge forventer, at IVDP tager stilling til forslaget til august – altså inden årets høst.

”Det tager tid at tage beslutninger i en traditionel branche som vores. Nu har vi præsenteret IVDP for idéen, og vi forventer – hvis de godtager idéen – at kunne tilbyde den nye stilart til kunderne fra og med næste høst, hvilket vil sige fra december til februar 2023,” siger han og tilføjer:

”Den feedback, vi har fået fra andre producenter, er, at de store firmaer ikke har vist den store interesse, mens de små er meget interesseret i at lade forbrugere smage portvin fra moder natur.”

Men hvordan smager det så? Jeg fik tilsendt en prøve fra sidste års høst, som jeg smagte over et par dage. Her er mine noter:

 

Boeira Full Body Young Harvest 2021: Mørk rubin grænsende til det sorte og med mørk lilla kant, meget tæt, farver glasset. Masser af frisk primær frugt i næsen, røde bær, kirsebær, brombær, esteve, violer og andre florale noter, ekspressiv og ungdommelig. Læskende i munden, i første omgang blød, elegant og floral, derefter mere krydret og med brombær, solbær og ribenasaft, god syre, medium sød, poleret og uden den store kompleksitet, fine integrerede tanniner, medium hale med tørre tanniner og syrebid. Et behageligt, indbydende og ligefremt glas, hvis man er til ung frisk Ruby port (88).

 

Og nu til konklusionen. Jeg må indrømme, at jeg ikke umiddelbart selv ser et stort behov for en ny kategori. Men på den anden side, er jeg ikke i tvivl om, at Albino Jorge har ret i, at der er et marked for en sådan ung-høst-portvin. Og generelt er jeg ikke modstander af, at antallet af typer og kategorier udvides, så længe de giver mening og udvider porteføljen og dermed også kredsen af forbrugere til glæde for branchen. Det samme gælder andre nye tiltag som Pink Port og den øgede opmærksomhed på brugen af portvin i cocktails og drinks. Ikke selv noget, jeg gør meget brug af, ligesom jeg nok heller ikke bliver storkonsument af Young Harvest portvin.

Det skal derfor blive spændende at følge forslaget om Young Harvest portvins videre skæbne.

Initiativet med denne Young Harvest er i øvrigt ikke det første innovative tiltag, Quinta da Boeira har foretaget. Jeg har tidligere omtalt og rost deres mere end 100 års fadlagrede portvin på en lille sprayflaske, ligesom de sidste efterår sendte en spændende lille pakke, ”Boeira Tasting Pack”, på markedet med små 100 ml. flasker (hvid Diamond, Ruby, Tawny Reserva samt 10, 20, 30 og 40 års Tawny) samt en lille bog om portvin og det at smage portvin. Spændende initiativer og nytænkning i en ”traditionel branche” for nu at bruge Albino Jorges formulering.

Barbeito – klassisk på moderne vis

 

De smagte vine er sponseret af producent og importør

 

Hvis man opfatter hedvinen madeira som noget gammelt og støvet, tager man fejl. Og bare et enkelt blik på etiketter og flasker hos den store producent Barbeito sender tankerne en anden vej. Logoet med en ældre herre med paryk, kappe og hat signalerer godt nok gamle dage, men det er integreret i et moderne stilistisk udtryk. Og sådan er det. Madeira er på en gang gammelt og moderne.

Mit andet besøg hos en madeiraproducent under mit besøg på Madeira i sensommeren var netop hos Barbeito, som i dag ligger placeret i Câmara de Lobos lidt vest for hovedbyen Funchal og tæt på det berømte udsigtspunkt Cabo Girão, som så afgjort er et besøg værd. Hertil flyttede de i 2008 fra den tidligere placering nær det legendariske Reid´s Hotel for at få plads til mere moderne produktionsfaciliteter. Alt er da også i dag computerstyret. 

Barbeito har hele 1.300.000 liter madeira på lager og en kæmpe tank til estufa – den mekaniserede opvarmning, som benyttes til introlevel vine i modsætning til den traditionelle canteiro-metode, hvor opvarmningen foregår naturligt i fade på lofter. Størstedelen af den store produktion sælges til Japan, hvor importøren – den japanske Kinoshita familie – har været partner og medejer af Barbeito siden 1991.

Der er tale om en relativ ung producent. Firmaet er grundlagt i 1946 af Mario Barbeito Vasconcelos, som inden da arbejdede for Borges. Som andre producenter udgjorde bulkvin i starten størstedelen af produktionen, men det skriftede fra 1990´erne bl.a. i kraft af partnerskabet med japanerne. Stilen har også ændre sig med tiden, fortæller shop manager Leandro Gouveia:

”Vores vine er i dag mere elegante. Vi lagrer dem lidt køligere, så de bliver mindre koncentrerede og mere elegante. Da direktøren og ejeren Ricardo Vasconcelos de Freitas startede i 1989, var stilen lidt sødere og med lidt lavere syre. Han ønskede noget friskere og lettere, som kunne tiltrække de yngre. Før var vores kunder mest over 60 år, nu har vi også fat i dem i 30´erne og 40´erne, ligesom sommeliers har fået øjnene op for vores vine, da stilen er mere egnet til mad,” forklarer han.

Barbeito producerer vine af alle typer og har bl.a. udmærket sig med deres 50 års vine deriblandt vinen O Japonês, som er en tribut til den tidligere leder Yasuhiro Kinoshita. O Japonês vandt i 2020 prisen som årets bedste hedvin ved vinfestivalen Essencia do Vinho i Porto, hvor jeg selv sad i den internationale jury. Og den vandt vel at mærke over så flotte portvine som Vintage 2017 fra Graham´s Stone Terraces, Niepoort, Croft Quinta da Roêda Sérikos, Quinta do Noval Nacional og Taylor´s Vargellas Vinha Velha. Det taler vist for kvaliteten.

Efter rundvisningen indbød Leandro Gouveia til en fantastisk og stor smagning af madeira samt en enkelt hvidvin. Da tiden var knap, er nogle af mine noter lidt vel kortfattede. Følgende vine blev smagt:

 

Verdelho Reserva Branco 2018: Hvidvin på Verdelho samt 4 % Sercial, lagret et år på fransk og ungarnsk eg og derefter 6 måneder på flaske. Gulgrøn. Citrus, banan, ananas og anden eksotisk frugt. Grønne æbler og lidt eksotisk frugt. Frisk med god balance mellem syre og frugt, diskret og fint kontrollere fadpræg. Meget lovende (88/89).

Reserva (5 års) Malvasia: Lys, orangebrun. Tørrede frugter, grønne æbler, lidt mandel og honning samt lidt floragtig stil. Elegant, syrlig med tørrede og karameliserede frugter, tør og stringent stil, men dog sød. Atypisk (88).

Verdelho 10 år: Gylden, ravfarvet med flot skær. Frisk næse med citrus, blomster, tørrede abrikos, appelsinskal og lidt mandel. Behagelig i munden med abrikos, citrus og honning, fin syre, elegant, læskende med let tekstur, fin lang og tør hale (92).

Sercial 10 år: Lys orange. Tør næse med citrus, mandarin. Tør, nødder, citrus og mineralitet, fin balance med høj syre, saltet hale (89).

Sercial 20 års Ribeiro Real: Lys mahogni med lidt orange nuancer. Cognac agtig næse, nødder, blomster, gule blommer. Mere fedme i munden, abrikos og lidt nødder, let saltet og lidt sprittet (91).

Sercial Frasqueira 1993: Lys mahogni med orange skær. Nødder, lidt appelsinskal, abrikos. God fylde i munden, tør og saltet, flot balance (93).

Verdelho Frasqueira 1994: Lys mahogni med orange kant. Dejlig ekspressiv næse med nødder, tørrede frugter, appelsinskal og honning. Fin fylde og tekstur i munden med nødder og lidt orangepræg (93).

Tinta Negra Colheita 2009: Orangebrun. Lidt nødder i næsen, blød i munden med fin balance og lang hale (89).

Tinta Negra 20 års: Lys mahognifarvet med orange skær. Appelsinskal, nødder og mineralitet. Fyldig og let cremet i munden med medium sødme, nødder, abrikos, tør lang hale (91).

Bastardo Tres Pipas Reserva Velha: Ravfarvet. Ikke så ekspressiv i næsen med citrus og lidt mandler. Fin fylde, godt krydret, lang let saltet hale (89).

Bastardo 20 års: (kun lavet 67 flasker) Ravfarvet med orange skær. Duft af nødder. Halvtør med fin balance, nødder, let røget og krydret, alkoholen lidt tydeligere (92).

Boal 10 års: Orangebrun, ravfarvet. Mere sød, nødder, tørrede frugt, orange, abrikos, Mere fedme, fin tekstur (91).

Boal Frasqueira 1999: Mahognifarvet, lys kant. Tørrede frugter. Godt med sødme, men stadig høj syre og elegance, fylder hele munden (92).

Malvasia Colheita 2003: Lys ravfarvet. Tørrede frugter og nødder i næsen. Cremet i munden, men også elegant, god fylde (90).

Faja dos Padres Malvasia Candida Frasqueira 1997: Mørk tawnyfarvet. Valnød, figen og andre tørrede frugter i næsen. Fed tekstur, cremet i munden, høj syre som balancerer sødmen, valnød, orange og tørrede frugter, lidt balsamico og toastede noter (93).

Verdelho 50 år: Mørk ravfarvet. Meget ekspressiv med tørrede frugter, figner og lidt appelsinskal. Tør med tørrede frugter, lidt abrikos og god syre (95).

Malvasia 50 år O Japonês: Mørk ravfarvet. Frisk og dyb næse med nødder og tørrede frugter samt lidt krydderier. Flot struktur med tørrede frugter, abrikosmarmelade og krydderier, stor kompleksitet og fint balanceret med syre, slutter med en lang flot hale (97).

50 års Malvasia Garafeira: Tawnyfarvet, kraftig syre, balsamico og vineddike (95).

50 års Bastardo: Mørk og koncentreret. Tørrede frugter, let sprittet og røget (95)

 

Barbeito importeres af Vinmonopolet

Blandy – Madeira Wine Company

De smagte vine var sponseret af producenten

 

I sensommeren besøgte jeg Madeira, og jeg må faktisk indrømme, at det var mit første besøg på den kendte ferieø. Anledningen var, at jeg skulle skrive en artikel til vinmagasinet Din Vinguide om hedvinen madeira (læs artiklen i Din Vinguide #30 fra november 2021).

Turen omfattede besøg hos fire madeira-producenter: Blandy, Barbeito, H.M. Borges og Justino´s. Nu hvor bladet er udkommet vil jeg her på min blog de kommende uger publicere særskilte omtaler af alle fire huse inklusive noter på samtlige vine, der blev smagt, da der i bladet desværre kun var plads til enkelte udvalgte noter.

Første besøg gjaldt Blandy og Madeira Wine Company midt i Funchal. Men den centrale beliggenhed og den flot restaurerede lodge med det fine besøgscenter er der ikke noget at sige til, at Blandy tiltrækker mange besøgende – og det såvel vinelskere som turister.

Jeg fik først en rundtur i hele bygningen inklusive lofterne, hvor mere end 650 fade med Madeira er stablet. Alt efter beliggenhed er varmen forskellig, hvilket er en fordel, da lofterne benyttes til den såkaldte Canteiro-metode – en af to måder, hvor vinen opvarmes og opnår den særlige lidt ”bagte” karakter, der sammen med fadlagringen udgør særkendet for Madeira. Men de forskellige temperaturer kan man accelerere eller sænke processen alt efter behov. Efter rundvisningen fulgte en fin lille smagning, men inden mine noter først lidt om husets historie.

Blandy blev grundlagt i 1811 af John Blandy, der ankom til øen få år tidligere. I 1840 blev The Blandy Wine Lodge i Funchal erhvervet. I 1925 tilsluttede Blandy sig Madeira Wine Association, der senere skiftede navn til Madeira Wine Company, som Blandy i dag ejer majoriteten af. Firmaet ledes i dag af Chris Blandy fra syvende generation af familien.

Blandy ejer flere vinmarker herunder Quinta Santa Luzia midt i Funchal, hvor der er plantet sorterne Terrantez, Verdelho, Bual og Sercial. Vinmarkerne udgør dog kun beskedne seks hektar, mens resten af druerne indkøbes hos ca. 400 små lokale vinbønder.

”Vi vil ikke nødvendigvis købe flere marker, men lease og opretholde, så vi er garanteret levering af mindst 50 % af vores behov for hvide druesorter. Samtidig understøtter vi også vinbønderne i at dyrke Terrantez,” fortæller winemaker Francisco Albuquerque fra Blandy.

Hvor madeira og portvin en gang var nærmest ligestillede herhjemme – tænker f.eks. på min barndoms konfirmationer og andre familiefester, hvor valget af dessertvin gerne stod mellem de to portugisiske hedvine – er madeira i dag helt overskygget af portvin, som de seneste årtier har oplevet en kæmpe interesse. Da jeg selv gennem mine skriverier og gennem mit virke i The Vintage Port Club har været med til fremme interessen for portvin, skal jeg selvfølgelig ikke beklage den store hype og interesse herfor. Men til gengæld vil jeg begræde, at interessen for madeira og for den sags skyld også sherry ikke er større herhjemme.

På Madeira har producenterne også mærket, at interessen ikke er den samme, som den var en gang. Dertil kommer vanskelige produktionsforhold, da arbejdet i markerne er besværligt. Derfor gøres der meget for at udbrede kendskabet og komme i kontakt med nye forbruger. Det gælder også hos Blandy, som prøver at markedsføre deres vine overfor yngre segmenter både gennem afholdelse af smagninger for unge og ved at promovere brugen af madeira i cocktails og drinks.

Som et nyt initiativ har Blandy også sendt en fem års Reserva på gaden som et blend af de to druesorter Malvasia og Bual – usædvanligt da sorterne traditionelt har været benyttet hver for sig, hvilket også lovgivningen har understøttet. Der skulle da også en særlig godkendelse til fra øens vininstitut, IVBAM. Men hvorfor egentlig gøre det?

”Bual giver vaniljenoter og er meget balanceret i munden, som så kombineret med Malvasia giver en anderledes vin. Målet er at lave en vin med stor bouquet, men med noter, som nybegyndere inden for Madeira vil genkende så som egetræ og vanilje,” forklarer winemaker Francisco Albuquerque.

Et andet nyere fokusområde er sammensætning af madeira og mad – og vel at mærke ikke kun som dessertvin. Rita Azevedo, som viste mig rundt, nævnte f.eks., at Sercial er glimrende til fisk, salat og sushi, Verdelho til skaldyr og østers, mens de sødere typer som Bual og Malvasia selvfølgelig stadig bedst matcher desserter som blåskimmelost, chokolademousse og julekage. Selv kan jeg tilføje, at de mere tørre typer som Sercial og Verdelho også gør sig glimrende som aperitif eller til petiscos – de portugisiske tapas.

Følgende vine fra Blandy blev smagt:

Rainwater: Lavet på Tinta Negra med estufa-metoden (maskinel opvarmning i modsætning til Canteiro), lagret 3 år. Lys, orange. Duft af abrikos, lidt mandel, citron. Flot syre med lidt citrus, elegant, fint balanceret og læskende, ligefrem og uden kompleksitet, medium tør og med lidt syre i eftersmagen (88).

Duke of Clarence: Lavet på Tinta Negra med estufa-metoden, lagret 3 år. Tawnybrun med grønlig kant. Lidt nødder, blomster, honning, lidt orangepræg, tørrede frugter. Fyldig i munden med god syre (87).

5 års Reserva: Blend af Bual og Malvasia, lagret 5 år på Canteiro-måden. Tawny brun med lys kant. Nødder og tørrede frugter, lidt vanilje, pænt krydret, lang hale med honning og fint syrebid. En fin tilgængelig vin med nogen karakter (89).

5 års Verdelho: Lagret 5 år på Canteiro-måden. Orangebrun, lys gylden kant. Diskret, men frisk næse med blomster og lidt tørrede frugter. Mandel, blomster, tørrede frugter som abrikos, muskatnød og tør lang hale med fint syrebid (90).

5 års Bual: Lagret 5 år på Canteiro-måden. Mørk ravfarvet, lidt grøn kant. Tørrede frugter, nødder og vanilje. Fin balance mellem sødme og syre, tørrede frugter og lidt karamel, lang hale (89)

Colheita 2014 Malvasia: Orangebrun, lys i kanten med lidt grønt skær. Intens i næsen med honning og tørrede frugter. Tørrede frugter og fint krydret med lidt vanilje, fint balanceret, god hale med honning og fadnoter (91).

 

Blandy importeres af H.J. Hansen

 

Læs også min tidligere omtale af produktionen af bordvin på Madeira og reportagerne fra mine besøg på Quinta do Barbusano og Terras do Avõ.