tirsdag den 20. august 2019

Duas Quintas fra Ramos Pinto


Den første store kvalitetsrødvin fra Douro DOC så dagens lys helt tilbage i 1952, hvor Ferreiras daværende winemaker Fernando Nicolau de Almeida sendte den første årgang af Barca Velha på gaden. I en del år var den ret ene på markedet for kvalitetsvin, da de druer, som ikke blev brugt til portvin, mest endte som billig bulkvin, hvis de da overhovedet blev plukket. Men i 1990´erne begyndte der for alvor at ske noget på markedet og efter årtusindeskiftet har vine fra Douro vundet stor popularitet – og det med god grund.
En af pionererne fra den gang var Ramos Pinto, og faktisk var det Fernandos søn, João Nicolau de Almeida, der stor bag, da han sammen med den daværende direktør José António Ramos Pinto Rosas lancerede Duas Quintas.
Der skal ikke de helt store portugisiskkundskaber til at gennemskue, at navnet betyder to vingårde, idet druerne netop er hentet fra to af firmaets quintaer, Quinta de Ervamoira og Quinta dos Bons Ares. Begge ligger i Douro Superior, men hvor den første er placeret lavt i Côa-dalen, ligger Bons Ares langt højere oppe i 600 meters højde, ligesom jordbunden er præget af henholdsvis skifferjord og granit. Der er altså tale om to forskellige terroir, hvorfor druerne fra de to quintaer supplerer hinanden fint.
Duas Quintas blev lanceret i 1990 og har siden været Ramos Pintos vigtigste brand på bordvinssiden, idet de også laver vin udelukkende baseret på druer fra Quinta dos Bons Ares. Der laves tre forskellige udgaver: den almindelige Duas Quintas, Reserva og Reserva Especial, hvor den sidste dog kun findes i en rød udgave og i øvrigt er lavet på druer fra to andre quintaer, nemlig Quinta do Bom Retiro og Quinta da Urtiga.
I forbindelse med en artikel i Din Vinguide om Douro DOC havde jeg fire flasker Duas Quintas til prøvesmagning. Her er mine noter.


Duas Quintas Branco 2017: 50 % rabigato, 25 % arinto og 25 % viosinho. Lys grøngul med let grønt skær. Citrus, pærer, græs og blomster. Dejlig i munden, frisk, mineralsk og fin moden frugt, citrus, god syre og balance, pæn lang frisk hale (89).
Duas Quintas Reserva Branco 2017: 86 % rabigato, 7 % arinto og 7 % viosinho. Grøngul til gylden. Lidt afdæmpet, men flot næse med citrus, blomster og lidt dybere toner som abrikos. Dejlig blød tekstur i munden med såvel friskhed som frugtfylde, flot balanceret. En god madvin (91/92).


Duas Quintas Tinto 2016: Blend af typiske Douro-sorter herunder 45 % touriga nacional, 30 % touriga franca (30%). Mørk rubin, lilla kant. Vilde bær, mørke kirsebær og brombær samt lidt mokka og chokolade, men også grønne noter. Behagelig i munden med god frugt og fin syrebalance, godt med bløde tanniner, mineralsk og krydret. Kan drikkes nu, men også gemmes nogle år (89/90).
Duas Quintas Reserva Tinto 2015: Blend af 55 % touriga nacional, 38 % touriga francesa og 7 % tinta barca, lagret i 14 måneder på 1/3 store fade og 2/3 egefade. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig, lidt lilla kant. Dyb næse med mørke kirsebær, brombær, kaffe, lavendel og viol samt lidt sød lakrids. På en gang kraftig og blød i munden, tør og mineralsk med mørke bær og chokolade, krydret. dejlig kompleks, kraftige integrerede tanniner. En dejlig vin, som sagtens kan udvikles sig i en del år (93).

Duas Quintas importeres af Østjysk Vinforsyning og forhandles i Vinoble.

søndag den 18. august 2019

Vine med sjæl hos Wine & Soul – forårstur til Douro 5


Skal man fra Celeirós i den ene side af Pinhão-dalen og over til Vale de Mendiz på den anden side af floden, er der to muligheder. Man kan høre ad den lidt større vej hele vejen tilbage til Pinhão, krydse floden og så ind igen på den anden side. Eller man kan tage en lille smutvej ned gennem dalen og krydse floden. Den er smal, den er stejl, den er snoet og med brosten. To biler kan ikke køre forbi hinanden, så skulle der komme en modkørende, må den ene bakke og finde en vigeplads.
Den vej tog jeg efter at have overnattet på Casa das Pipas hos Quinta do Portal. Besøget næste morgen gjaldt nemlig Wine & Soul i Vale de Mendiz på den anden side af Pinhão-floden. 


Wine & Soul er skabt af ægteparret Jorge Serôdio Borges og Sandra Tavares, som begge er winemakere. Ud over Wine & Soul, som blev etableret i 2001, arbejder Jorge også for Quinta do Passadouro, og han er involveret i at lave vin i Dão i samarbejde med to andre dygtige winemakere fra Douro, Jorge Moreira og Francisco Olázabal. Det sker under navnet MOB, sammensat af deres efternavne. Sandra har en fortid som winemaker på Quinta Vale D. Maria og er i dag også ansvarlig for vinene på forældrenes vingård, Quinta de Chocapalha i regionen Lisboa.
Wine & Soul er så at sige deres fælles drømmeprojekt, hvor de står på egne ben, drager deres egne erfaringer og skaber vine med afsæt i det lokale terroir i Pinhão-dalen.
Det skete i første omgang med udgangspunkt i enkelte vinmarker herunder den ca. 90 år gamle Pintas, som blev købt i 2001 og har lagt navn til deres topvin. I 2005 ekspandere de og købte flere vinmarker, og i 2009 arvede de den gamle vingård Quinta da Manuella på 60 hektar, hvoraf 18 er med vin og ca. 40 med skov.


Sandra Tavares tager mig først en tur ud til Pintas, hvor det hele startede. Marken er sydvendt, går op til 450 meters højde og er udsat for en del vind. Druerne fra den øverste del af marken bruges til rødvine, mens den nederste del bruges til portvin. Der er mere end 30 forskellige druesorter i marken herunder en del touriga franca og tinta roriz. 
”For at bevarer de sorter og kloner, som er adapteret til stedet og klimaet, bruger vi de gamle planter til at pode nye rodstokke, når vi planter nyt. Vi nyplanter også blandede marker for at forsøge at genskabe de gamle marker fra før phylloxera,” fortæller Sandra Tavares.


80 % af Wine & Souls produktion er vin og 20 % portvin, hvor der laves såvel Vintage som 10 års Tawny. Men portvinen vil få mere opmærksomhed fremover, oplyser Sandra.
”Vi er ved at bygge lagret op og vil snart kunne udsende både Colheitas og ældre tawnies, ligesom vi har en 10 års dry white på vej.”


Fra Pintas kører vi til Quinta da Manuella. Undervejs passerer vi en del vinmarker under konstruktion, men også den megen skov på ejendommen.
”Vi ønsker at bevare skoven, da den er gavnlig for miljøet og for mikroklimaet. Træer og buske giver smag til vinen, fx pinjetræer, esteva og eukalyptus. Samtidig giver skoven højere fugtighed og køler. Mos holder fx på fugten,” begrunder Sandra.
Selve vingården er gammel og rustik. I en af bygningerne opbevares bl.a. gamle fade med portvin og yngre Colheitas. Vi smager fra et gammelt fad, som indeholder en af de portvine, der indgår i husets omkring 100 år gamle Tawny (VV), 5G, som er en hyldest til de fem generationer af Serôdio Borges familien, som har lavet og gemt portvinen.


Sandra Tavares fortæller, at parret har planer om at restaurere huset og på et tidspunkt slå sig ned på Quinta da Manuella. Men i første omgang skal der investeres i vinmarkerne.
De grønne druer er plantet længere oppe i højderne i baglandet. Og som andre winemakere i regionen ser hun store fremskridt på hvidvinsområdet.


”Fremgangen skyldes især bedre arbejde i vinmarken. Vi har nu mere viden om, hvor vi skal plante hvilke sorter. Tidligere blev hvide ikke plantet i højderne og ikke de bedste steder, da de udelukkende skulle bruges til hvid portvin, som ikke har var det mest prestigefyldte,” fortæller hun og peger på rabigato og viosinho, som vigtige sorter for henholdsvis syreniveauet og det aromatiske præg.
”Douro har et stort potentiale for at lave hvidvin med stor diversitet og friskhed med druer fra højderne, men vi skal finde de rigtige steder. Siden 2001 har vi kigget efter gode steder for hvidvin. Vi har lavet Guro Branco fra 2004 med druer fra otte forskellige vinmarker nær ydergrænsen for Douro, inden det bliver Trás-os-Montes,” fortsætter hun.
Guro er altså et blend på samme måde som Pintas er et field-blend fra den gamle mark. Wine & Soul har ikke enkeltdruevine i deres sortiment.
”Vores styrke er blend, så jeg tror det vigtigste for os er blive ved med at lave gode Douro-blends og ikke enkeltdrue vine. Jeg foretrækker fieldblends, da balancen er bedre, end hvis du blender det selv i kælderen,” fastslår hun. 


Tilbage i Vale de Mendiz liner Sandra Tavares en fin smagning op med vinene fra Wine & Soul. Følgende blev smagt:
Manuella Branco 2018: Field blend. Grøngul, lys. Fin aromatisk og frisk med blomster, mineraler og citrus. Frisk med citrus og frugt, ikke så kompleks, men ok fin i kategorien.
Guro Branco 2017: Gulgrøn, klar. Kompleks i næsen med moden frugt, bloster, lidt fersken, grapefrugt og lidt smørnoter fra fadet. Dejlig behagelig i munden, kompleks med frugt og florale noter, flot balance og fin balance mellem friskhed og fadnoter (92/93).
Manuella Tinto 2016: Field blend. Rubinrød. Frisk næse med røde kirsebær, jordbær og pinje. Frisk frugt i front, elegant og pænt med bløde tanniner.
Pintas Character 2016: Mørk rubin. Brombær og andre mørke bær. Fyldig i munden og flot struktur, bløde tanniner. Kan lagres med også drikkes nu.
Pintas 2016: Mørk rubin. Aromatisk med brombær og andre mørke bær, krydderier, mynte (esteva). Fylder hele munden med masser af frugt og stor kompleksitet, krydret, kraftige men bløde tanniner, stort potentiale. Flot vin, som dog har brug for nogle år til at blive afrundet (95).
Quinta da Manuella VV 2016: Rubin. Kompleks og spændende næse, mørke bær og lidt røde bær, florale noter. Fin frugt, elegant og mere burgundisk stil, elegante tanniner.


Senere under frokosten på Quinta do Passadouro blev endvidere smagt: Passadouro Branco 2018, Passadouro 2015, Pintas Vintage 2016 og Pintas Vintage 2017 (fadprøve), men her blev der ikke taget noter.



Såvel Wine & Sous om Passadouro importeres af AtomWine.  

onsdag den 14. august 2019

Quinta do Portal – forårstur til Douro 4


I byen Pinhão, som ofte betegnes som hjertet af Douro, løber floden Pinhão ud i den større Douro. Følger man floden ind i dalen, støder man på flere kendte som mindre kendte vingårde på begge sider af floden samt oppe i højderne i baglandet. Quinta do Noval, Warre´s Quinta da Cavadinha, Taylor´s Quinta de Terra Feita og Quinta do Passadouro for at nævne nogle få.
Oppe i baglandet ved den lille by Celeirós ligger Quinta do Portal, som var mit næste stop på turen til Douro i april. Portal er en forholdsvis ung producent, selv om der har været lavet portvin på stedet i længere tid. Selskabet blev grundlagt i 1989 af familien Branco, og jeg møder såvel faderen som sønnen, Pedro Mansilha Branco, under en middag om aftenen, hvor vi er sammen med en større gruppe fra Brasilien, der ligeledes er på besøg. Men først bliver jeg vist rundt af winemaker Paulo Coutinho, som jeg har mødt en del gange efterhånden både i Portugal og i Danmark.


Portal laver både portvin og bordvin samt moscatel og mousserende vin – og det i mange forskellige varianter og prisklasser. Faktisk er der ikke kun tale om én vingård, men hele fem, hvoraf selve Quinta do Portal er den vigtigste sammen med Quinta dos Muros, som lægger navn til Portals Single Quinta Vintage. Markerne med en del forskellige druesorter ligger spredt rundt om i dalen på begge sider af floden og med forskellige eksponeringer og højdeforskelle (fra 200 til 550 meter). Det betyder, at der er et godt og varieret udgangspunkt rent druemæssigt, når Paulo Coutinho starter sit arbejde i kælderen.


Mit fokus under besøget var Douro-vin og specielt fra den nyere serie Unlocked, hvor der eksperimenteres mere. Eller som serien beskrives på Portals hjemmeside: ”The Unlocked wines are made with less intervention in a more natural way thus highlighting their own peculiar style, character and identity.” 


Med andre ord kan man kalde Unlocked-serien for Coutinhos lille legeplads, hvor han får mulighed for at skabe alternative vine, end det mere traditionelle Portal-brand tillader. Det gælder bl.a. på hvidvinsområdet.
”Den næste revolte her i Douro vil være med hvidvin. Vi har plantet hvide marker i 500-600 meters højde, men nå vi vil udvikle noget nyt, må vi vente. Når vi ved, at det er muligt som det gælder hvidvin fra omkring år 2000, så kan vi gå i gang”, fortæller han, da vi går rundt i kælderen og smager på forskellige fade.


”Vi kan skabe hvidvine med potentiale til at lagre i 10 år”, tilføjer han og åbner senere en flaske fra 2006 som bevis.
Vi passerer en vertikal presse, som tidligere mest blev brugt i forbindelse med portvinsproduktionen. Den er er mere tidskrævende, men giver ofte et godt resultat i form af en god klar druejuice.
”Vi begynder at bruge den vertikale presse mere og mere – og nu også til hvidvin. Det tror jeg flere og flere vil gøre,” fortæller winemakeren og fortsætter med tekniske forklaringer, mens vi går rundt i kælderen. Fx angående forskellen på at bruge en gammeldags åben lagar som ved Vintage portvin eller en lukket presse.
”Åbne lagares fremmer tanninerne og farveekstraktion. Lukkede bevarer frugten”.
Portal bruger både portugisiske druesorter og herunder selvfølgelig de traditionelle Douro-sorter, men har også plantet internationale sorter som sauvignon blanc. Ikke fordi de skal erstatte de nationale sorter, men især for at blive klogere.
”Vi ved meget mere om dem fra internationale studier, så det er meget givende at eksperimentere med dem, når vi laver vin”, forklarer Paulo Coutinho.
Portal producerer både vine på enkeltdruer og blends, men selv om Paulo Coutinho synes det er spændende at arbejde med enkeltdruer, er og forbliver Douro en region, hvor blend vægtes højt, siger han.
”Vi her i Douro er ikke kun winemakere. Vi er også blendere. Den erfaring, vi har fra portvinen, kan vi bruge, når vi laver vin”, påpeger han.


Efter middagen om aftenen overnatter jeg i Casa das Pipas, Portals fine lille hotel, som ligger midt i vinmarkerne. Her er værelserne udstyret med navne på druesorter, så jeg går til ro bag døren med touriga nacional. Og så kan man jo ikke sove bedre.


Foruden diverse fadprøver og vine under middagen blev følgende vine smagt under besøget:
Sauvignon Blanc 2018 (fadprøve): Helt nye enkeltdruevine. Grøngul. Citrus, græs og æbler i næsen, frisk og aromatisk. Ikke dårligt, selv om jeg er mere til de portugisiske sorter.
Moscatel Galego 2018 (fadprøve): Aromatisk med florale noter, måske lidt vel parfumeret. Fin frugt, citrus, blomster og mineralitet. Frisk, elegant og kompleks. En spændende vin.
Unlocked Viosinho 2015: Lagret et år med bærmen. Aldret næse, men også med friskhed og citrus. God frugt, stor kompleksitet og fin tekstur, stadig med friskhed. Dejlig frisk vin.
Unlocked Malvasia Fina 2015: Lagret et år med bærmen. Grøngul. Duft af moden pære, fin balance og kompleksitet – på en gang frisk og fyldig. Rigtig fin madvin.
Quinta do Portal Rosé 2018: Blend af touriga nacional og tinta roriz. Lys laksefarvet. Røde bær i næsen, fin friskhed i munden, dog uden den store kompleksitet. Kan fint serveres afkølet til fisk eller anden mad.
Unlocked Rosé: Blends af især tinta roriz og touriga nacional fra flere årgange (2008-2015). Modne røde bær i næsen. Anderledes og mere kompakt stil med god tekstur, fin frugt og florale noter.
Portal Reserva Branco 2016: Blend på flere druesorter herunder gouveio, viosinho og rabigato. Normalt lagret på ny eg, men nu også brugte fade. Gulgrøn. Moden pære, blomster, smørnoter og tydeligt, men ikke overdrevet præg af træ. Blød og let cremet i munden med god frugt, fin balancerende syre og igen noter fra fadet.
Portal Branco 2006: Blend af hvide sorter som viosinho, gouveio, malvasia fina og rabigato. Strågul. Smørnoter og eksotisk frugt i næsen. Let oxideret på den gode måde, stadig med syre og fin frugt, lidt Bourgogneagtig stil.




Portal importeres af Skovgaard Vine

søndag den 11. august 2019

Alves de Sousa – forårstur til Douro 3


Vine med alder, personlighed og høj kvalitet. Det er kort sagt, hvad der kendetegner producenten Alves de Sousa, som laver vin og portvin både under familienavnet og under nogle af deres i alt seks ejendommes navne herunder ikke mindst hovedgården Quinta da Gaivosa, som ligger i Baixo Corgo på vejen fra motorvejen og ned til Régua.


I april besøgte jeg netop Quinta da Gaivosa på min rundtur i Douro, hvor jeg blev modtaget og vist rundt af winemaker Tiago Alves de Sousa og efterfølgende spiste frokost i Régua med ham og faderen, Domingos Alves de Sousa. Jeg har mødt begge før og nydt glæde af deres gæstfrihed ved vinfestivaler i både Porto og Lissabon, så nu var det tiden at besøge dem på hjemmebane.
Familien har dyrket vin i flere generationer, men i 1991 besluttede Domingos, at det var tiden at stå på egne ben i stedet for blot at levere til nogle af de store portvinshuse. Og da 90´erne samtidig var tiden, hvor Douro-vinene vandt frem, blev der ikke kun satset på portvin.
”Gaivosa har tilhørt familien i flere generationer, men det var Domingos, som satte gang i produktionen for alvor. Han var en pioner. På det tidspunkt var der lidt krise i portvinsbranchen. Producenterne købte mindre, så mange vinbønder holdt op med at plukke resten af druerne, når beneficionen til portvin var opbrugt. Da vi og andre så begyndte af fokusere på rødvine i stedet gav det et løft til lokalsamfundet. Det gav nye arbejdspladser og betød meget for regionens økonomi,” fortæller Tiago, mens vi kører op i markerne.


Vi besøger først en helt nyplantet mark langt oppe på højderyggen med de grønne sorter rabigato, malvasia fino, gouveio og cortiga. De er plantet på ”gammeldags maner” på små socalcos-terrasser og tæt beplantning med 8000 vine pr. hektar. Det betyder, at der bliver mindre brug for beskæring og mindre brug for vand, hvilket ikke er uvæsentligt, selv om vi befinder os i Baixo Corgo – den underregion med mest nedbør.
”Hvidvinene fra Douro bliver mere og mere spændende og unikke. Vi flytter vinmarkerne til højere beliggenhed,” fortæller Tiago og fortætter:
”Skiftet fra portvin til vin var lettere med de røde, da vi kunne bruge de samme druesorter og de samme marker, som vi brugte til portvin. Det samme gjaldt ikke for de grønne druer. De var plantet for at lave hvid port – og ikke på de højere og nordvendte steder, som er gode til hvidvin. Så først skulle vi nyplante, og nu har de så også alderen til at give god vin.”


Køreturen fortsætter på højderyggen, og vi stopper ved en gammel vinmark. Den ser noget rodet og slidt ud, men faktisk er det marken, som har lagt navn til en af husets topvine, Abandonado, hvilket betyder forladt. Den mere end 80 år gamle vinmark var da egentlig også opgivet, men gav stadig druer, og Tiago fik heldigvis lov til at arbejde med den.
En anden gammel mark, som vi passerer lidt efter, leverer druer til en anden topvin, Vinha de Lordelo. Den er mere end 100 år gammel og indeholder mere end 30 forskellige sorter.
”Blends giver mere komplekse vine, end hvad du kan med enkeltsorter. Samtidig giver det lavere udbytte i de gamle marker, vinhas velhas, bedre og mere koncentrerede vine, som så evt. skal balanceres med syren fra højderne,” forklarer Tiago.
”I fremtiden vil vi nok se flere enkeltmarksvine – både for bordvin og for portvin, hvor det allerede ses,” tilføjer han.


På hjemturen passerer vi den gamle gule produktionsbygning, inden vi er tilbage i den nye ikoniske bygning, som er fra 2016 og tegnet af arkitekten Belém Lima. I kælderen lagres der vin på både fad og flaske, og der eksperimenteres en del med forskellige fade og træsorter. 


Turen ender i smagelokalet, og både her og ved den efterfølgende frokost blev der smagt et udvalg af husets topvine:
Branco da Gaivosa Grande Reserva 2016: Grøngul. Ekspressiv med citrus, passionsfrugt, blomster og lidt fadnoter. Floral og mineralsk med citrus, flot balanceret med fin frugt og syre, kompleks og med dejlig lang hale og et citrussnap til sidst (92).
Alves de Sousa Pessoal Branco 2012: Blend af 10 forskellige druesorter fra gammel vinmark med bl.a. malvasia fina, viosinho og gouveio, fermenteret ved skindkontakt, 1 år på egefad og derefter flaskelagret. Strågul til gylden. Dufter af hvid portvin, banan, mandarin og smør. Meget koncentreret, kompleks og med god struktur, virker sød i munden, men er tør, fin balancerende syre, krydret. En spændende madvin (93).
Quinta da Gaivosa 2015: Blend af touriga franca, touriga nacional, tinto cão med flere. Mørk rubin. Duft af hindbær, modne kirsebær og brombær samt lidt florale noter. Mørke bær og lakridsnoter samt pinje og balsamico, kompleks og fin struktur, kraftige men bløde tanniner samt lang hale. Fint lagringspotentiale (91).


Abandonado 2015: Blend med bl.a. tinta amarela, touriga franca, touriga nacional og sousão fra over 80 år gammel og tidligere forladt mark – deraf navnet. Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Stor intensitet i næsen med mørke bær, pinje, eukalyptus. Fyldig i munden med mørke bær, balsamico, kraftige integrerede tanniner, flot syre samt lang, lang hale. En meget spændende og kompleks vin med stort lagringspotentiale (95).
Vinha de Lordelo: Over 100 år gammel vinmark med mere end 30 forskellige sorter. Flot rubinfarvet. Elegant næse med røde bær, hyldebær, solbær og eukalyptus. Godt med frugt og fin krydret, harmonisk, kompleks og elegant med bløde diskrete tanniner. Et flot glas (95).
Reserva Pessoal 2011: Blend af bl.a. tinta amarela, touriga franca, tinto cão, touriga nacional, laves kun i særlige år og frigives først efter mindst syv års lagring.  Mørk rubin, tæt. Mørke bærnoter, mørke blommer og chokolade. Utrolig kompleks og dyb i munden, blød og harmonisk med lang, lang hale (93).
Endelig smagte vi også en 20 års hvid portvin og en spændende og meget lovende fadprøve af Alves de Sousa Vintage 2017.


Læs også min tidligere omtale af Alves de Sousa her, eller besøg deres hjemmeside.
Alves de Sousa importeres af Det Portugisiske Hus.

onsdag den 7. august 2019

Quinta do Vale Meão – forårstur til Douro 2


Portvinshistorien og Douro byder på mange berømte vingårde. En af dem er Quinta do Vale Meão beliggende i Douro Superior, hvor floden slår en stor bue kort før Pocinho – byen som er endestationen for jernbanelinjen fra Porto over Regua.


Efter besøget på Quinta da Leda lidt længere ude var Vale Meão mit næste stop under reportageturen til Douro i april. Jeg skulle skrive om vine fra Douro DOC til Din Vinguide (se artiklen i juniudgaven af bladet) – og det er svært at tale om rødvine fra Douro uden at nævne Vale Meão. For det første var det her, at Ferreiras daværende winemaker Fernando Nicolau de Almeida i 1952 skabte den første - og stadig den største og mest eksklusive – kvalitetsvin fra Douro i form af Barca Velha. I 1994 blev quintaen købt af familien Olazabal, hvorfor produktionen af Barca Velha flyttede til netop Quinta da Leda. Men Olazabal har sammen med de andre sammensvorne i Douro Boys (Quinta do Crasto, Niepoort, Quinta do Vallado og Quinta Vale d. Maria) fortsat arbejdet med at producere kvalitetsvin fra Douro – og ikke mindst været en afgørende aktør, når vi taler om markedsføring af regionen globalt.
”I Portugal forbinder man stadig Vale Meão med Barca Velha, men ikke så meget i udlandet. I USA nærmest tværtimod. Så vi bruger det ikke i vores markedsføring, selv om det er en del af vores historie. År 2000 var sidste gang vi leverede druer til Ferreira, men allerede året før sendte vi de første vine ud under eget navn,” fortæller Francisco ”Xito” Olazabal, som er winemaker på Quinta do Vale Meão.


Xito er søn af Francisco ”Vito” Olazabal, som er direkte efterkommer af Ferreiras legendariske Dona Antónia Adelaide Ferreira, der i slutningen af 1800-tallet var den største jordbesidder i Douro og ejede 24 quintaer, hvoraf flere hører til de mest berømte i regionen. Quinta do Vallado, Quinta de Vargellas, Quinta do Vesúvio og altså Quinta do Vale Meão for blot at nævne nogle få. Vito sidder stadig for bordenden, men i dag drives quintaen primært af de tre børn: Datteren Luísa og sønnerne Jaime og Xito.


Det er sidstnævnte, som er min vært under besøget. Sammen besøger vi først de forholdsvis nyopførte produktionsbygninger, hvor de lige har indrettet et lille smagerum med udsigt ned over de mange fade i kælderen. Derefter går turen op i markerne, hvor vi nyder udsigten ned over quintaen og over Douro. 


Efter et kort stop ved det gamle kapel kører vi forbi nogle nyplantede vinmarker. Der eksperimenteres med såvel nye sorter som forskellige kloner og podningsteknikker. Selv om Vale Meãos topvin er et traditionelt Douro-blend med druer fra de 3-4 ældste vinmarker, tror Xito, at enkeltdruevine vil vinde frem i regionen.


”Vi siger normalt, at jo ældre en vinmark er, og jo flere varianter den indeholder, des bedre. Men det er jeg ikke nødvendigvis enig i. Jeg tror også, at vi kan lave gode vine af kun en druesort og fra en vinmark,” fortæller han.
Foruden traditionelle Douro-blends laver Vale Meão derfor også enkeltdruevine på touriga nacional, tinta roriz og – lidt utraditionelt for regionen – baga, der jo ellers er hjemhørende i Bairrada (se min omtale af et par producenter her).
”Enkeltdruer og enkeltmarker vinder frem. Det sidste ses jo også på portvinsområdet, hvor vi har fået flere enkeltmarksvine,” argumenterer han og fortsætter:
”Det er vigtigt at lave vin med en oprindelse. De er lettere at identificere som i Frankrig, hvor de laver vin med angivelse af vinmarkerne.”


Vores rundtur ender i smagelokalet, hvor Xito finder en række flasker og fadprøver frem. Forskellige druesorter og kloner af touriga nacional – og fra forskellige marker med forskelligt terroir.
”Mange faktorer spiller ind. Soleksponeringen, højderne, sorterne, klonerne og jordbundsforhold. Vi har skifferjord, men også sand, hvilket giver en mere frisk vin – kraftig, men uden marmeladepræg,” siger han.
Smagningen omfatter såvel hvidvine som rødvine, for selv om Vale Meão mest er kendt for portvin og rødvin, laver de også hvidvine.
”Den revolution, der var på rødvinsområdet, sker nu også på hvidvinsområdet. Vi er begyndt at bruge de rigtige sorter som rabigato og arinto, der giver høj syre, hvilket er nødvendigt herude i Douro Superior. Til gengæld er strukturen bedre herude,” forklarer han.


Quinta do Vale Meão laver vine under tre forskellige navne. Meandro, som er opkaldt efter den bue, Dourofloden slår rundt om quintaen, er ifølge Xito en seriøst andenvin baseret på diverse sorter fra quintaen. Monte Meão opkaldt efter bjerget på ”halvøen” består af de tre enkeltdruevine. Og endelig er der topvinen Quinta do Vale Meão, som er baseret på et blend af især touriga nacional og touriga franca fra de ældste vinmarker, og som varierer år efter år og derfor givet et godt billede af de klimatiske forhold.
Følgende vine blev smagt under besøget og gensmagt hjemme:
Meandro do Vale Meão Branco 2017: Blend af 60 % rabigato og 40 % arinto, lagret på bærmen i 7 måneder. Strågul med grønt islæt, klar. Lidt afdæmpet næse med æbler, citrus og blomster. Behagelig i munden, mineralsk og fin frugt, fint balanceret, citrus og lang hale. Fin vin til mad, bør drikkes afkølet (89).
Meandro do Vale Meão 2016: Blend af flere druesorter, især touriga nacional, touriga franca og tinta roriz, lagret 12 måneder på fad. Mørk rubin, lilla kant. God duft af mørke kirsebær, lidt blomme og kaffe, krydderurter og eukalyptus. Godt med frugt og friskhed, krydret, kraftige men bløde tanniner som følger med i halen (90).


Monte Meão Vinha dos Novos Douro 2014: 100 % touriga nacional. 15 måneder på fad. Mørk rubin. Mørke bær, violer og blomster. Fyldig med mørke bær, lidt kaffe og florale noter samt lidt mineraler, fin syre og harmoni, flot balanceret, kraftige tanniner. God madvin, som er drikkelig nu, men med stort udviklingspotentiale (93).
Quinta do Vale Meão 2016: 55 % touriga franca, 35 % touriga nacional, 5 % tinta roriz and 5 % tinta barroca, lagret dels på nye og dels på gamle egefade. Mørk rubin med lidt lilla kant, tæt. Kraftig flot næse med grønne noter, mørke bær, violer, kaffe, krydderurter og mynte. På en gang kraftig, blød og elegant med stor kompleksitet, krydret med masser af mørk frugt og peber, diskrete fadnoter og kraftige polerede tanniner. En stor vin, som dog har brug for tid til at udvikle sit fulde potentiale (96).



Vinene fra Quinta do Vale Meão importeres af Jysk Vin

mandag den 5. august 2019

Besøg på Quinta da Leda – forårstur til Douro 1


I april måned var jeg på reportagetur til Douro i Portugal, hvor jeg besøgte flere vingårde. Mit fokus var ikke portvin, men rød- og hvidvine fra Douro DOC, som jeg skulle skrive om til vinbladet Din Vinguide. Artiklen udkom i juniudgaven af bladet, hvorfor jeg her i sensommeren vil følge op med særskilte omtaler af de producenter og vingårde, jeg besøgte, samt et par andre, hvorfra jeg modtog vine, der indgik i artiklen.


Mit første besøg var langt ude i Douro Superior på Ferreiras Quinta da Leda i selskab med winemaker Luis Sottomayor, som ikke alene står bag vinene fra Casa Ferreirinha, men også portvinene i hele Sogrape-koncernen, hvilket vil sige Sandeman, Ferreira og Offley.
At Quinta de Leda var med på programmet, skyldes især to ting. For det første er det her, at den legendariske rødvin Barca Velha produceres. Den blev godt nok født på nærtliggende Quinta do Vale Meão tilbage i 1952, men da familien Olazabal overtog Vale Meão fra Ferreira i 1994, blev produktionen af Barca Velha flyttet til Quinta da Leda. Der indgår dog også druer fra Quinta Serrrao, som er placeret højere oppe i grænselandet mellem Douro Superior og Cima Corgo. Det samme gælder andenvinen Reserva Especial, som vel at mærke også er af meget høj kvalitet og heller ikke laves alle år.
”Barca Velha vil altid være noget specielt. Den skal have stort lagringspotentiale, stor personlighed og karakter,” fortæller Luis Sottomayor og fortsætter:
”Det er lagringspotentialet, der afgør om det bliver en Barca Velha eller en Reserve Especial. Quinta da Leda laves derimod, så den er drikkeklar hurtigere. Samtidig laves den også kun på druer fra quinataen og ikke med druer fra højere markere. Leda får også lidt længere tid på egefade, mens Barca Velha kun lagrer kort tid og mere på ny eg,” forklarer han om husets tre topvine.
Siden 1952 er der kun blevet lavet Barca Velha 16 gange. De sidste deklareringer var 2004 og 2008. 2011 kan meget vel blive det næste år, men det er ikke besluttet endnu, oplyser Luis Sottomayor. Sikkert er det dog ikke, selv om 2011 regnes blandt de bedste portvinsår længe.
”Et godt vintageår er ikke nødvendigvis et godt Barca Velha år,” fastslår winemakeren.
Quinta da Leda blev købt af Ferreira i 1979 – først med 100 hektar marker og siden efter tilkøb nu på 160 hektar. Der vokser kun røde druesorter som touriga franca, touriga nacional, tinta roriz, barroca og tinta cão, mens de hvide sorter vokser på andre vingårde i det højere bagland.


Vi kører ud i markerne ad snoede grusveje og finder vej fra den moderne hovedbygning helt ud til de yderste marker, som strækker sig ned til Douros bred. Analyser har vist, at der på de 160 hektar er hele 60 forskellige jordbundsforhold. Derfor arbejdes der også med at finde frem til de bedste kloner til de forskellige steder. En ren touriga nacional mark har f.eks. hele 60 forskellige kloner.
Markerne med de bedste druer bruges til de bedste vine, og her er de meget omhyggelige i arbejdet med hensyn til grønthøstning mv.


Touriga franca bruges nogle år kun til bordvin. Nogle gange i de kolde og våde år kan de få en orm, som udvikler volatil syre inde i druerne. Dermed er de ikke længer så gode til portvin, men de kan bruges til bordvin, hvor gæringstiden er længere, og syren derfor omdannes under gæringen og forsvinder, forklarer Luis Sottomayor.
Men hensyn til produktionen af henholdsvis portvin og bordvin, forudser han, at bordvinenes andel vil vokse i årene fremover.
”Der købes mindre portvin, men mere af god kvalitet. Det er forbruget af standartport, som falder. I fremtiden vil Douro vin derfor stige og portvin falde, men kvalitetsportvin vil holde niveauet eller øge sin position,” forudser han.
For Casa Ferreirinhas vedkommende udgør rødvine ca. 70 % af produktionen, hvilket nok ikke vil ændre sig. Selv om kvaliteten af regionens hvidvine bliver bedre og bedre, er og bliver Douro primært et rødvinsterræn, mener Luis Sottomayor.
”Fremgangen i kvalitet for hvidvinene skyldes, at vi bruger bedre druesorter og er blevet bedre til at arbejde med dem i marken. Det giver bedre struktur og friskhed,” forklarer han.


For Luis Sottomayor er der flere forskelle på vinene fra Douro og det kendte spanske vindistrikt Ribera del Duero, som ligger længere inde ad floden.
”Der er højdeforskel, og jordbunden er anderledes. Vi har fortrinsvist skiffer jord, hvor de har sandet jord. Det giver mere mineralitet i Douro samtidig med, at skiffer bevarer fugtigheden, når det er varmt. Og så er druesammensætningen en anden. Hvor de kun har cabernet sauvignon og tinta pais (alias tempranillo og dermed Douros tinta roriz) at lege med, har vi mange sorter. Der indgår f.eks. 4-5 sorter i Quinta da Leda, siger han og fortsætter:
”Derfor skal vi også bevare de mange forskellige druesorter. Nogle af dem er altid i vores blend, men vi prøver også at bringe nye ind som f.eks. tinta francisca og touriga brasileira, ligesom tinta cão, tinta barrocca og sousão også bruges mere og mere,” slutter winemakeren.


Efter turen i marken følger en smagning af en del af vinene fra Casa Ferreirinha. Følgende vine blev smagt:
Planalto Reserva Branco 2017: Blend af 25 % viosinho, 20 % malvasia fina, 15 % gouveio, 15 % arinto, 15 % codega, 5% rabigato og 5 % moscatel, ingen fadlagring. Gulgrøn. Frisk næse med æbler, citrus og lidt tropiske noter, melon og banan. Dejlig friskhed og syre, sprød med god frugt og mineralitet, fint balanceret. Ikke en kompliceret vin, men behagelig og god til prisen.
Papa Figos Branco 2017: Opkaldt efter fugle i Douro-dalen, som også pryder labelen. Blend af rabigato, viosinho arinto og códega fra Douro Superior, uden fad. Gulgrøn. Citrus, blomster og fin mineralitet, lidt lav på syre, men dog balanceret, ok hale.
Vinha Grande Branco 2017: Blend af hvide druer fra Quinta do Sairrão: 40 % viosinho, 30 % arinto, 15 % rabigato, 10 % gouveio, 5 % códega. Lagret på stål og 8 måneder på fad med battonage. Gulgrøn. Citrus, pære og lidt banan samt ikke mindst blomster. Fyldig og frisk med fin med god kompleksitet, sprød syre, florale noter, dejlig balanceret og diskrete fadnoter.
Vinha Grande Rosé 2017: Lavet udelukkende på touriga nacional. Lys rosa. Røde bær og især jordbær i næsen samt blomster. Let, med fin syre og fylde.
Esteva 2017: Blend af tinta roriz, tinta barroca, touriga franca og touriga nacional. Rubin med let lilla kant. Røde kirsebær, blomster, peber og lidt balsamico, bløde tanniner, fin harmonisk.
Papa Figos 2017: Blend af tinta roriz, tinta barroca, touriga franca og touriga nacional. Mørk rubin. Ekspressiv med brombær og andre mørke bær, balsamico, mere krop og godt med frugt, men også elegant.
Vinha Grande 2016: 40 % touriga franca, 25 % touriga nacional, 25 % tinta roriz og 10 % tinta barroca, 12-18 måneder på brugte egefade. Mørk rubin, dyb. Flot næsemed mørke kirsebær, andre mørke bær, lidt cigarkasse og blomster. Kraftig og dyb, kompleks, fint balanceret med frugt og syre og med god lang hale. En udmærket vin til prisen.


Calabriga 2016: Opkaldt efter navnet på en gammel romers bebyggelse, som lå på ejendommen. 60 % touriga franca, 25 % touriga nacional, 15 % tinta roriz, lagret 12 måneder på brugte egefade. Mørk rubin. Mørke bær, balsamico, krydret. Tydelige, men bløde tanniner, mørke bær og krydderurter, lidt kakaonoter. En flot vin.
Quinta da Leda 2016: Blend af 50 % touriga franca, 25 % touriga nacional, 15 % tinto cão og 10 % tinta roriz. Lagret på franske egefade (halvdelen brugte, halvdelen nye) i ca. 18 måneder. Mørk rubin. Mørke bær, balsamico, godt krydret. Koncentreret med mørke bær, tørrede frugter og krydderurter, tydelige, men bløde tanniner, meget lang og flot krydret hale. En dejlig vin med flot lagringspotentiale.



fredag den 2. august 2019

Vintage 2017 fra Burmester og Kopke


Når vi taler Vintage portvin, er det sjældent, at tre udmærkede år følger hinanden. Men sådan har det været med 2015, 2016 og nu 2017. Kun de to sidste resulterede i helt brede deklareringer og kan derfor fremover kaldes sig for klassiske årgange. Men 2015 havde nu så store kvaliteter, at det ligeså godt kunne have været endt som et klassisk år. Flere af de største producenter afstod dog i sidste øjeblik fra at deklarere med begrundelser, som har været diskuteret flittigt og også vil blive det fremover.
Med to klassiske årgange i træk er der varslet nye tider i portvinsbranchen. Det skal blive spændende at se, hvad det kommer til at betyde fremover, hvor tradition og markedsovervejelser har manifesteret den gamle huskeregel om max tre klassiske vintageår pr. dekade.
Jeg har allerede sporadisk kommenteret på fadprøver af Vintage 2017 fra huse som Niepoort, DR, Quinta do Infantado, Palmer og Ramos Pinto og deltog i maj måned i den store Preview Tasting af alle brands fra The Fladgate Partnership, Symington Family Estates og Quinta do Noval (læs omtalen her).


Under et besøg i Gaia i juli fik jeg første gang mulighed for at prøvesmage årets to deklareringer fra Sogevinus: Burmester og Kopke. Fadprøver er siden blevet prøvesmagt i ro og fred over et par dage, så nedenfor følger min bedømmelse.
I 2016 valgte Sogevinus en fuld deklarering, hvilket vil sige, at de udsendte Vintage fra deres fire store huse: Barros, Burmester, Cálem og Kopke (læs omtale her). Året før, altså i 2015, valgte de at udsende Vintage fra Cálem suppleret af Single Quinta Vintage fra Burmesters Quinta do Arnozelo og Kopkes Quinta de São Luiz.


Mange faktorer spiller ind, når det besluttes om der skal deklareres eller ej – og for hvilke brands. De forskellige brands får ikke deres druer fra samme steder i Douro, og der kan væres store forskelle på vækstbetingelserne mellem de enkelte underregioner og beliggenheder.


Som begrundelse for deklarering af netop Burmester og Kopke har chefwinemaker og masterblender Carlos Alves givet de to vine følgende ord med på vejen:
Carlos Alves om Burmester:
“The vine-growing year of 2016/2017 was rather dry and hot in the Douro, but especially in the Douro Superior. Therefore, the growing cycle of the vines happened early, and the harvest was one of the earliest ever in the history of Quinta do Arnozelo. The heat waves and the lack of water resulted in small, excellent, highly concentrated berries. Testing each vine was crucial to decide the best time to pick and the result is a fragrant, mature and intense wine”.
Carlos Alves om Kopke:
“With rain levels 40 % below average, the vine-growing cycle in 2017 was particularly challenging, as by July we already knew the harvest would happen considerably earlier than usual. The particularly hot spring and summer meant we had to pay extra care when monitoring the growth of the grapes and adapt our work in the winery in order to follow the pace of the harvest without interruptions”.

Her følger så mine noter.
Burmester Vintage 2017: Blend af touriga franca (50%), touriga nacional (45%) og tinta roriz (5%) fra Quinta do Arnozelo. Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig med lys lilla kant, farver glasset. Godt med frisk frugt med hyldebær, brombær, violer, mynte, en smule mørk chokolade samt lidt ribenapræg og en krydret undertone. Frisk frugt med hyldebær og andre mørke bær samt pænt med bløde, integrerede tanniner, blød, lidt til den søde side, fin syre samt en rimelig elegant og pebret hale, ligefrem og ikke med den store kompleksitet. Fint åben og tilgængelig nu, men kan selvfølgelig lagres (89).


Kopke Vintage 2017: Blend af 50 % Vinhas Velhas og 50 % touriga nacional fra Quinta de São Luiz. Mørk rubin, næsten sort, uigennemsigtig med lys lille kant. Diskret næse med solbær, røde bær, esteva og krydderurter samt lidt cassis. Frisk frugt i munden med brombær og andre mørke bær, violer, meget tæt, kraftigt, krydret, fin kompleksitet, tør med godt med tanniner og god syre samt lang, harmonisk hale. Virker lidt lukket lige nu, men vil udvikle sig positivt på sigt (92/93).