torsdag den 28. marts 2019

Ramos Pinto og kunsten at blende portvin


Måske lidt mere 18 års?
Jeg sætter pipetten ned i det lille glas med 18 års hvid portvin, suger lidt op. Afmåler, noterer og lader det falde ned i mit glas. I glasset er der allerede et basisblend af hvid Reserva fra Ramos Pinto – et blend, som består af flere årgange fadlagret hvid portvin med en gemmesnitsalder på godt seks år, men som mangler de sidste smagsnuancer fra ældre vine for at være færdig. Først har jeg tilsat lidt 12 års hvid portvin, dernæst 18 års, men da jeg dufter og smager på det, mangler der stadig noget i forhold til den færdige vin, som jeg har i det andet glas. Jeg gør derfor klar til at putte lidt af den sidste ingrediens i – en hvid Colheita fra 1964.


Min karriere som lille kemiker finder sted ved en smagning i The Vintage Port Club i Odense, som har fået besøg af masterblender Ana Rosas fra Ramos Pinto. Men sig har hun bragt en flot kasse til hver deltager. I kassen er der en halvflaske med basisblend og tre små flasker med de ældre vine samt en pipette. På bordet står der små måleglas.
”Det er Lego for voksne”, som en af deltagerne udtrykker det.


Idéen er, at vi skal eksperimentere og blive klogere på den svære kunst at blende fadlagret portvin. Ana Rosas har tidligere afholdt blending masterclass med andre tawny-typer, men det er første gang med hvid portvin og første gang i Danmark.
”Vi begyndte med den slags smagninger i 2017 og har indtil nu afholdt en i England, en i Frankrig og to i Portugal. Deltagerne bliver direkte involveret og begejstres over hele processen med at blende. Og de finder ud af, hvor omhyggelig en proces det er. Samtidig viser det, hvor vigtigt det er at opretholde et ordentligt lager af gamle vine,” fortæller Ana Rosas.


Processen med at blende Adriano White Reserva foregår normalt over to år. Det første år laves basisblenden baseret på de hvide druesorter Malvasia Fina, Codega, Rabigato, Arinto, Viosinho og Moscatel – alle høstet i Douro Superior. Blended er i snit godt seks år gammelt, men sammensat af forskellige vine, såvel yngre som ældre. Andet år, når vinen har haft tid til at samle sig, følger så finjusteringen med ovennævnte tre vine.


”I vinens verden spiller blendingen en vigtig rolle og mulighed for at forøge aromaen, tilføje eller formindske bestemte smagsnuancer og skabe en god vin. Men ved portvin er blendingen så kompleks, at det er ren alkymi,” siger Ana Rosas.


Jeg tænker ikke, at der står en stor karriere som alkymist foran mig. Jo, jeg fik tilført nogle af de dufte og nuancer, som jeg fandt i den færdige referencevin. Jeg fik givet basisblandingen mere karakter og dybde. Sidst, men ikke mindst oplevede jeg, hvor stor betydning selv få dråber gammel portvin kan have. Men i mål kom jeg ikke, hvilket ikke alene kunne duftes og smages, men også blev slået fast, da Ana Rosas senere afslørede det rigtige blandingsforhold.


Ud over muligheden for at blende White Reserva, bød aftenen på en længere række af vine. Først en medbragt overraskelse fra Ana Rosas side i form af en gammel hvid portvin fra 1884 – en vin, jeg har smagt før til ”Portof Dreams”-smagning i Porto, men som så afgjort var en gensmagning værd. Det meste af tiden har den lagret på flaske, men tapningsåret kendes ikke. Ud fra dens karakter har Ana skudt på, at den har fået mellem 10 og 20 års på fad, men selve flaskens udformning kunne tyde på, at den måske er flasket endnu senere.
Dernæst fulgte et flight med den fulde Tawny-range og derefter en terroir-smagning med Vintage fra såvel Ramos Pinto som de to quintaer, Quinta do Bom Retiro og Quinta da Ervamoira. I dette flight indgik også to helt nye fadprøver på den kommende Vintage 2017 – godkendt af IVDP, men ikke officielt deklareret endnu. Endelig sluttede aftenen med en ældre moden Vintage fra 1982.
Tak til Ana Rosas for at øse af sin viden og til Ramos Pinto for at gøre smagning og masterclass mulig.


Her er min noter:
Adriano White Reserva: Ravgul med fint skær. Frisk næse med duft af abrikos og honning. Begyndende ælde, frisk og rig på syre, lidt mandel, tørrede frugter, appelsinskal og honning, fint balanceret. En god vin i kategorien.
White Port 1884: Mørk mahogni brun og uklar. Intens i næsen med lidt balsamico-præg, tørrede frugter, krydret og pebret. Meget sød, men med flot syre, der balancerer, appelsinskal, muskatnød og lidt mandel, meget koncentreret og kompleks, men dog også med friskhed, en lang eftersmag med appelsinskal og honning. Spændende og med overraskende vitalitet.
Adriano Reserva Tawny: Rubin til rødbrun. Ungdommelig og stadig med en del frisk frugt som kirsebær, men også lidt tørrede frugter. Ditto i munden, hvor frugten dominerer i forhold til fadnoterne, fint syreniveau.
10 års Tawny: Rødbrun med lys kant. Stadig lidt bærpræg med jordbær, men også nødder og rosiner. Dejlig frisk i munden, lidt frugt, men mest diskret fadpræg og pænt syreniveau og i fin balance. Ikke en voldsom tung tawny, men frisk og elegant.
20 års Tawny: Flot mahognibrun med lys kant. Den ene flaske med lidt tendens til prop i næsen, men dog ikke med decideret fejl. Nødder og figner. Cremet og blød i munden med tørrede frugter, figner og nødder. Smagte begge flasker, og den anden var i vanlig flot og velbalanceret stil.
30 års Tawny: Rødbrun med orange kant og flot skær. Nødder, mandel og marcipan i næsen. Meget frisk og delikat, elegant med fint syreniveau, god friskhed og balance, nødder og appelsinskal. Det meget dejligt glas.


Ramos Pinto Vintage 1994: Mørk rubin med lys kant. Meget ekspressiv i næsen, blomster og røde bær, let parfumeret, men også lidt moden frugt. Dejlig elegant og balanceret i munden med diskrete bløde tanniner. Fint drikkeklar, men kan sagtens holde sig længere.
Quinta da Ervamoira Vintage 1994: Mørk rubin med lys kant. Moden frugt, lidt kaffe og godt krydret. Ditto i munden, krydret og pebret og modne mærke bær, godt med tanniner. Har stadig år foran sig.
Quinta do Bom Retiro Vintage 2014: Mørk rubin, uigennemsigtig. Lukket i næsen med mørke bær og lidt ungdommeligt kærnemælkspræg. Kraftige tanniner, stadig lidt rå, lukket, krydret. Har brug for tid.


Ramos Pinto Vintage 2017 (fadprøve): Mørk rubin med lilla kant. Friske bær, solbær, røde bær og blomster. Ungdommelig frugt og bløde tanniner, lang hale. En meget lovende og elegant vintage, som helt sikkert fortjener at blive deklareret.
Quinta da Ervamoira Vintage 2017 (fadprøve): Mørk rubin med rødlilla kant. Lidt mere moden og mørkere frugt, men også røde bær, floral og med kaffe. Rig på frugt og godt krydret. Kraftige tanniner og har et langt liv foran sig.
Ramos Pinto Vintage 1982: Flot rubin. Røde bær og florale noter i næsen. Fint balanceret med modne røde bær og bløde tanniner. Stadig i live og kan sagtens holde i flere år.

Læs også om Ramos Pintos Vintage 1983 på enkeltdruer her.

tirsdag den 19. marts 2019

Tradition og fornyelse i Bairrada


Bairrada er en vinregion i Portugal, som der er delte meninger om. Det skyldes især den foretrukne røde druesort, baga, som er helt sin egen og har sin trofaste tilhængere, men som nok ikke appellerer til den brede kreds af vindrikkere.
Bairrada ligger i midt i Portugal – vest for det mere bjergrige Dão og kun adskilt fra Atlanterhavet af en stribe pinjeskove. Jorden er kalkholdig eller med sand og forholdsvis flad, og der er varme somre, men også en del luftfugtighed fra havet og en del regn. Kystklimaet giver generelt højt syreindhold, hvorfor regionen er førende i Portugal, når det gælder Espumante – Portugals mousserende vine, fremstillet efter Méthode Traditionelle, ligesom der laves udmærkede hvidvine.
Frem til revolutionen i 1974 var regionen mest kendt for at lave bulkvin, solgt til Portugals afrikanske kolonier og produceret af forskellige kooperativer uden den store omhu, når det gælder såvel plukningstidspunkt som vinifikation. De mange små vinbønder blev afregnet pr. kilo, hvor der var større fokus på kvantitet og ikke kvalitet. Siden er der heldigvis kommet en række mindre producenter til, som har arbejdet ihærdigt på at højne kvaliteten i hele processen.
Baga er også plantet i andre regioner i det midterste Portugal herunder naboen Dão, men det er så afgjort Bairrada, som er dens hjemsted. Her menes den at indgå i omtrent halvdelen af vinproduktionen. Druen er lille, blåsort og med tyk skal, modnes sent og gror bedst i sandet jord eller kalkstensområder. Den giver højt syre- og tannin-niveau, hvorfor den kan sammenlignes med nebbiolo.
Foruden enkeltdruevine og diverse blends bruges baga også til fremstilling af Espumante og rosévin som den berømte Mateus, hvor skindkontakten jo er kortvarig, hvorfor de kraftige tanniner undgås. Den giver aromatiske vine med røde bær som kirsebær, men også mørkere bær, blomme og lidt tobakspræg. Som unge kan vinene ofte virke skarpe og umodne, men de ældes fint og vinder både kompleksitet og elegance.
Foruden baga dyrkes der lidt câmarate, alfrocheiro, jaen og touriga nacional samt en smule internationale sorter. Dertil kommer hvide druesorter som bical, maria gomes (også kendt som fernão pires), cercial og arinto – både med henblik på Espumante og hvidvin. 
Jeg har tidligere omtalt vine fra pioneren Luis Pato og hans datter Filipa Pato samt sammenslutningen Baga Friends, der arbejder for bevarelsen og udbredelsen af Baga og foruden Luis og Filipa bl.a. tæller Dirk Niepoort og Mário Sérgio Nuno fra Quinta das Bágeiras. 
Sidstnævnte er den ene af to producenter, som vinho.dk importerer. Den anden er Vinhos Vadio, som ønologen Luís Patrão står bag. I lørdags afholdt Torben Ryttersgaard en fin lille parallelsmagning med vine fra de to huse suppleret af et par portvine. Inden smagenoter lidt om de to huse.


Quinta das Bágeiras er den mest traditionelle af de to. Produktionen blev etableret i 1989, og målet er at lave vine, der smager som baga fra regionen forventes at smage – altså lidt mere rustikke vine med kraftige tanniner og høj syre, men selvfølgelig under hensyntagen til de forbedrede produktionsmetoder. Eller som Mário Sérgio Nuno selv har formuleret det: ”I wanted the production of our wines to be accomplished through traditional methods, without ignoring the constant developments observed in the fields of viticulture and oenology.” 


Luís Patrão er født i Bairrada, men har arbejdet i 13 år for den store producent Herdade do Esporão i Alentejo og er nu også winemaker for Herdade de Coelheiros. Hans tilgang er lidt mere modernistisk, og han stræber efter mere elegance og mindre tanninfyldte vine, som dog stadig har lagringspotentiale. Samtidig arbejder han økologisk uden dog at være certificeret, hvilket kræver en del papirarbejde – en forklaring som en del økologiske producenter i Portugal bruger, og sikkert med god grund, når de skal forklare det manglende certifikat.
Følgende vine blev smagt:


Quinta das Bageiras Espumante Brut Natural Branco 2016: Blend af maria gomes, bical og cercial. Lys grøngul, næste helt klar. Grønne æbler og lidt citrus i næsen. Diskret boblende, fin fyldig med god friskhed og lidt brødtoast, knas tør. Et fint køb til prisen.
Quinta das Bageiras Branco Reserva 2017: Blend af maria gomes og bical. Lys grøngul. Floral, men også med lidt tropisk frugt i næsen og citrus. Høj syre og friskhed og pæn frugtfylde, lidt frugtsødme i starten, men tør, fin lang eftersmag. Udmærket fin og frisk vin, men ikke med stor kompleksitet.
Quinta das Bageiras Pai Abél 2015: Blend af bical og maria gomes, gæret på eg med battonage, ufiltreret og dedikeret til Mário Sérgios far, Abel Nuno. Gylden og dyb i farven. Intens næse med frugt og smørnoter. Flot fyldig og kompleks med modne æbler og blomster, fint balanceret med syre til at komplementere fadpræget, som er tydeligt, men på ingen måde overdrevet. En flot hvidvin.
Quinta das Bageiras Reserva Tinto 2016: Blend af baga og touriga nacional, lagret 18 måneder på fad. Mørk rubin med lilla kant. Mørke kirsebær, floral og let krydret. Kraftig i munden med godt med frugt og høj syre og godt med tanniner, fyldig, krydret og med en lang tør eftersmag. Et udmærket glas.
Quinta das Bageiras Tinto Garrafeira 2015: Topvin på baga fra mere end 90 år gamle stokke, 18 måneder på fad, laves kun i de bedste årgange. Mørk rubin, næste uigennemsigtigt, tæt, lilla kant. Mørke kirsebær og høj syre, kraftig og kompakt med kraftige, men fint integrerede tanniner, kantet og krydret og med god struktur. En rigtig fin madvin.


Vadia Solera Espumante Bruto: Blend af bical, baga og cercial, lavet efter solerametoden på en solera startet i 2007, lagret på bærmen i 6 måneder. Gulgrøn, let gylden. Dejligt boblende i munden med æbler og lidt nøddepræg, tør, god kompleksitet og fylde, let krydret, lang eftersmag med høj syre.
Vadia Branco 2017: Blend af bical og cercial, hvor førstnævnte har gæret på brugte fade og sidstnævnte på ståltank. Grøngul. Floral, lidt parfumeret med græs og æbler samt citrus. Høj syre og friskhed, men knap så meget krop. Let, dejlig, mineralsk, men ikke så kompleks, kort hale.
Vadia Tinto 2015: 100 % baga, lagret 24 måneder på brugte fade og derefter 12 måneder på flaske. Rubin, forholdsvis lys. Frisk næse med kirsebær og lidt florale noter. Let med ligefrem og ikke kompakt frugt, bløde tanniner, medium syre. En blød og drikkeklar pleaser, som også har lagringspotentiale. Atypisk elegant baga fra Bairrada.
Grande Vadia 2014: 100 % baga, lagret 24 måneder på 300 liters brugte fade og derefter 12 måneder på flaske. Mørk rubin, lilla kant. Mørke kirsebær og let krydret i næsen. Mørke kirsebær og lidt balsamico, god frugt og syre i fin balance, tør med kraftige, men ikke hårde tanniner. Er på den ene side poleret, men har også kant. Fint glas.


Derefter præsenterede Torben Ryttersgaard to portvinshuse og han afslørede, at han havde et nyt på vej. Vi smagte:
Quinta de Maroocos Colheita 2000 (tappet 2012): Orangebrun, duft af figner, nødder og lidt appelsinskal. Let cremet med høj syre, men ikke så fyldig, lidt skarp.
Pachega Vintage 2003: Mørk rubin med lidt lys kant. Ekspressiv med fin duft af hyldebær og brombær samt blomster og krydderurter. Kraftig, men også blød, bløde tanniner, let krydret, fin syre og balance, tør med fin hale. Faktisk fin drikkeklar og udviklet nu, men også med fin struktur til lagring.



søndag den 17. marts 2019

Portvinsmesse i Roskilde 2019


Portvinsmessen i Roskilde er altid et besøg værd. Den kom fint fra start tilbage i 2015 i flotte, men trange lokaler på Hotel Prindsen og rykkede året efter til den nuværende lokalitet Hotel Scandic. Ok, lokalerne er måske lidt slidte, men der er mere plads og portvinen er god, hvilket vel er det væsentligste. Der bliver skænket portvin af høj kvalitet ved de fleste borde, og så er der ikke mindst adskillige producenter, som er mødt frem for at italesætte deres portvin. Og det sidste tæller højt, når jeg vurderer værdien af en portvinsfestival.
I år var ingen undtagelse. Her var der god lejlighed til en lille snak og et gensyn med bekendte fra Portugal samt enkelte nye bekendtskaber – og der var mulighed for at nyde adskillige fine glas portvin.
Normalt vælger jeg et fokuspunkt ved sådanne smagninger, f.eks. i form at et hus, men denne gang havde jeg ingen dagsorden ud over at få en snak med producenterne og smage evt. nyheder. Men enkelte kortfattede noter blev det dog til.
Jeg lagde ud med at besøge Pass the Port og Selmer Vin, hvor jeg fik hilst på det vanlige trekløver: Miguel Braga fra São Leonardo, José Guedes fra Quinta das Lamelas og Pedro Carneiro fra Blackett. Her smagte jeg bl.a. en udmærket 10 års hvid fra Lamelas, blød og rund, let krydret og med fin balance.


Efter en god snak med Carlos Flores fra Andresen samt en lille smagsprøve på husets kunnen gik turen til Dalva og Quinta da Ventozela, hvor Elsa Couto skænkede et glas Vintage 2012:  Mørke bær med let krydret undertone, bløde tanniner, dejlig drikkelig, men måske ikke med så stor kompleksitet.


Ved siden af hilste jeg på Oscar Quevedo, som bød på to vine. Først Quevedos Bio Port Reserva Ruby – en økologisk vin, mørk med lilla kant, nærmest uigennemsigtig og med dejlig friskhed, grønne noter og lidt mynte. Antallet af økologiske portvine stiger – kvaliteten ditto. Derefter Vintage 2016, som selvfølgelig var betydelig mere fyldig og kompleks med markante integrerede tanniner, solbær og hyldebær og fint krydret. Egentlig ganske elegant her og nu, men også med pænt potentiale.


Efterfølgende et kort stop hos Stefano Marello fra Kopke og Sogevinus. Et lille glas Kopke Colheita i glasset, men da huset blev gennemsmagt sidst i 2018, blev det uden noter denne gang (læs om Kopke her).


Hos Drik Portvin var Torben Mandrup denne gang ledsaget af Elizabete Almeida fra DR – et forholdsvis nyt hus, som især udmærker sig på Tawny og Colheita siden. Det smagte jeg to glimrende beviser på. Først deres 50 års hvid, som var flot lys orangegylden med kokos, mandel samt orangeskal, stor kompleksitet, tilpas fedme, sød men med fin syre til at balancere. Dernæst smagte jeg DR 30 års Tawny – et glimrende glas, orangeskal, mandel, fin balance og let cremet.


Næste bekendte var Pedro Pintao fra Pocas – en god stabil producent som leverer fint tilgængelige LBV og Vintage i en fin prisklasse og ditto på Tawny og Colheita siden. Jeg smagte en udmærket vintage, blød med venlige tanniner, brombær, intens, let krydret og pebret hale.
Fik I forbifarten lige hilst på Carlos Agrellos fra Quinta da Romaneira hos vintageportvin.dk, men da jeg lige havde været til winemakersdinner med ham et par dage før, gik turen hurtigt videre.


Hos Otto Suenson fik jeg en lille snak med Bernardo Carvalho fra Quinta de Santa Eufemia – en mindre familiejet quinta, som jeg på et tidspunkt gerne vil gå lidt mere i dybden med. Jeg smagte deres 30 og 40 års Tawny og foretrak nok den mere elegante yngling frem for den 10 år ældre og mere robuste og rustikke 40 års.
Endelig kom der også et glas moden Vintage i glasset i form af Borges 2004 – en fin, modnet vin, afrundet og med diskrete tanniner, blød og intens.


Afsluttende lod jeg mig overtale til at prøve en Cocktail hos Hotel SP 34, som jo har et flot og stort udvalg af portvine. Jeg smagte en cocktail baseret på Dalva Colheita 2007. Smagen var sådan set fin, men jeg er indrømmet ikke den store cocktaildrikker, så foretrækker så afgjort port for sig. På den anden side har jeg intet imod innovation og nye tiltag målrettet nye kundesegmenter. Så for mig er det helt fint, at der produceres pink port og eksperimenteres med diverse drinks baseret på portvin.
En fin dag i portvinens tegn. Næste års Portvinsmesse finder sted lørdag den 29. februar 2020 og igen på Hotel Scandic.

onsdag den 6. marts 2019

Winemakers Dinner med Quinta da Romaneira


På tv-stationen DK4 kan man for tiden se den udmærkede udsendelsesrække ”Historien om portvin”. De tre programmer er lavet af de såkaldte portvinsbrødre, Jens-Peder Wenzel Pedersen og Troels Wenzel Østergaard, som står bag Vintageportvin.dk. Brødrene har interesseret sig for portvin i flere årtier, og begyndte så småt at sælge ud af de mange flasker, de har samlet. Siden er det vokset, og i dag har de agenturet for flere portvinshuse herunder Sandeman og Quinta da Romaneira.


Sidstnævnte var netop i fokus for en winemakers dinner, som vintageportvin.dk nyligt afholdt hos Gastronomisk Innovation og med winemaker Carlos Agrellos til at kommentere vinene.
Inden selve middagen fik jeg en snak med Carlos, som har været ansvarlig for vinproduktionen hos såvel Romaneira som Quinta do Noval siden 1. januar 2018. Inden da assisterede han sin onkel Antonio Agrellos begge steder. At de to store quintaer har samme winemaker skyldes, at Quinta do Romaneira siden 2004 har været ejet delvist af Christian Seeley, som er direktør for vinområdet hos det franske forsikringsselskab Axa Millésimes, der ejer Noval og adskillige andre vinslotte i Bordeaux mv. Seeley ejer Romaneira sammen med den brasilianske investor André Esteves. Med i købet fulgte gamle portvinsfade, som især bruges til husets 40 års tawny.


Quinta da Romaneira er en stor ejendom på 412 hektar land, som strækker sig ca. 3 kilometer langs nordsiden af Douro lidt øst for Pinhão. 85 hektar af tilplantet med vin, men 10 mere er på vej. 60 % af vinmarkerne er sydvendte – de resterende øst- og vestvendte i det bugtede terræn, hvor højdeforskellen er fra 80 til 550 meter over havet. Ca. halvdelen af markerne er nyplantede parceller, hvor kvaliteten vil stige i takt med, at de bliver ældre.
”Romaneira har et unikt terroir. Vi kan lave vine på Romaneira og Noval på akkurat samme måde og med de samme druer, men de smager forskelligt. Romaneira bærer præg af flere vilde bær og med mere præcis frugt,” fortæller Carlos Agrellos, som er uddannet i såvel Porto som Bordeaux.
”70 % af vores druer går til Douro vin og 30 % til portvin. Af de 30 % bruges 35 % til LBV og Vintage - resten til Tawny og Colheita. Vi fokuserer især på at forbedre vores vintage portvin til den højeste standard og dermed følger LBV også med,” forklarer han.
Ifølge det portugisiske vinblad Revista de Vinhos udgør produktionen 200.000 flasker Douro DOC, 50.000 flasker portvin og 10.000 flasker vin under Regional Duriense. 70 % eksporteres.


Romaneira har også øget fokus på hvidvin. Såvel kvaliteten som efterspørgslen efter hvidvine fra Douro DOC stiger.
”Vi har ikke nok grønne druer, hvorfor vi planter flere. De fordeler sig på sorter som Viosinho, Gouveio, Verdelho og Malvasia Fina. Vi planter grønne druer i højden og høster tidligere for at få god syre,” fortæller Carlos.
På rødvinssiden er druerne især traditionelle portugisiske sorter, men også enkelte internationale som Syrah og Petit Verdot, der udgør 6 % af arealet. Vin på disse druer kan dog på grund af det stramme reglement kun sælges som Regional Duriense og ikke som Douro DOC.
”Jeg håber reglementet blive revideret, så andre druesorter tillades. I dag er der mange sorter blandt de tilladte, som ikke giver god vin efter nutidens standard. Men en druesort som Tinto Cão vil nok få større betydning med sin tykke skal, da den bedre kan tåle varmen,” fortæller Carlos og henviser til klimaændringerne, som mærkes tydeligt og vil få stigende og afgørende betydning i fremtiden. F.eks. modnes Tinta Roriz tidligt, og med den tiltagende varme kan resultatet blive vel meget marmeladepræg.
En anden ting, der diskuteres meget i Douro for tiden, er de seneste deklareringer af vintage på portvinssiden. Årene 2015, 2016 og 2017 har alle været gode, men til manges overraskelse sagde de største producenter nej til 2015 for så at deklarere 2016, som derfor fik status af klassisk årgang. Flere huse har allerede sagt, at de helt sikkert vil deklarere 2017 (læs om Niepoort 2017 her), ligesom der går rygter om, at nogle af de britiske huse vil bryde traditionen og deklarere to år i træk. Men hvad mener Carlos Agrellos?
”Jeg tror, at mange vil fortryde, at de ikke deklarerede 2015. Det er en fremragende årgang fuld af karakter og med stor fylde og kraft. 2016 er fremragende, hvad angår balance, mere floral og med god syre, mens 2017 er enestående med flotte tanniner, et godt ”grip” og en flot struktur,”, siger han og tilføjer:
”Når vi kan have så gode år i træk, skyldes det selvfølgelig vejret, som har været meget tørt. Men også at vi er blevet langt bedre til at vinificere.”
Efter snakken ventede middagen, som bestod af en otte retters menu, 11 vine og syv portvine. Ses bort fra et lille portvinsintermezzo inden desserterne, hvor hvid portvin, LBV og 10 års blev serveret, blev alle vine serveret til de udsøgte retter med et fint match.
Smagningen omfattede følgende vine og portvine, serveret til de oplistede retter:
Snack: Brioche-vaffel med torskerogn og karse
Rosé 2017: Fin laksefarvet med flot skær. Duft af hindbær og blomster. Rimelig fyldig med god friskhed og syre og fin balance (85).


Forret: Kammusling, krabbe, citrus og kørvel
Gouveio 2017: Lys grøngul. Frisk næse med citrus og æbler. Sprød i munden med fin syre og friskhed, citrus og mineraler, lang hale med citrus. En dejlig frisk vin, som står knivskarpt og fungerer fint med forretten (90).
Branco Reserva 2017: Grøngul. Citrus og lidt smørnoter, men også floral og krydret. Fin fyldig, let cremet med god frugt og behersket med fadnoter (90).



Hovedret 1: Rå okse med asier og jordskok
Touriga Franca 2014: Mørk rubin med lys lilla kant. Brombær og krydderurter som rosmarin i næsen, let parfumeret. Mørke bær, fin krydret, bløde tanniner og god balance (89).
Touriga Franca Vinhas Velhas 2016: Mørk rubin med lilla kant. Trods sin alder med moden næse med mørke bær, krydderurter, kaffe og lidt mørk chokolade, ekspressiv. Flot fyldig og stor kompleksitet, god struktur og bløde tanniner og fin let krydret afslutning. Et flot glas, som fint kan drikkes nu, men også er holdbart på sigt (93).
Touriga Nacional 2014: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig. Brombær, violer og andre florale noter samt lidt kaffe i næsen. Lidt skarp, dejlig fyldig med mørke bør og blomster, fin balance, bløde tanniner. Stod fint til tataren (92).


Hovedret 2: Iberico presa (sortfodssvin), grillede løg og kartoffel
Reserva 2015: Mørk rubin med lilla kant, næsten uigennemsigtig. Brombær og andre mørke bær, violer lidt kaffe. God fylde med mørke bær, dejlig struktur og balance, bløde tanniner og en lang, lang hale. Fin madvin (92).
Reserva 2012: Mørk rubin, næste uigennemsigtig. Fin og ekspressiv i næsen med mørke bær og blomster. Blød og rund, men med stor præcision og kompleksitet, mørke bær og kaffenoter, flot balanceret. En fantastisk vin (94).




Hovedret 3: Lammekrokette med dehydreret rødbede og røget marv
Syrah Apontador 2016: Mørk rubin, lidt lilla kant. Brombær krydderurter i næsen. God frugt med mørke bær og blomster, fin balance og struktur, lang hale. Et dejligt glas (93).
Petit Verdot 2014: Mørk rubin. Mørke bær, virker lidt vel rå. Samme i munden, med mørke bær, krydret, kraftige og noget upolerede tanniner. Har brug for tid. Indrømmer blankt, at jeg ikke er en stor fad af Petit Verdot, hvilket spiller ind på min bedømmelse. Andre fandt den betydeligt bedre (89).


White Port: Lys, gullig. Duft af mandel, abrikos og honning. Et fint og behageligt glas med god friskhed, men uden de store dybder (85).
LBV 2012: Mørk rubin med rødlig kant. Hyldebær, brombær og lidt cassis i næsen. Godt med frugt, fin balance, stadig med bløde tanniner. Fint drikkelig nu, men kan også udvikles sig (89).
10 års Tawny: Flot rødbrun med lys kant. Hasselnødder, mandler og tørrede frugter. God syre til at balancere sødmen. Virker umiddelbart ældre (90).


Dessert 1: Havgus, morkel og hasselnødder 
Branco Reserva 2006: Gulgrøn, flot. En næse med smørnoter, oxideret, men på den gode måde. Ældet og moden med tertiære noter, god frugt, men lav på syre og friskhed. Vinen blev flyttet fra forret til dessert af samme grund, og her matchede den fint til den spændende kombination af saltet ost og svampe (89).


Dessert 2: Kirsebær og ymersorbet
Vintage 2016: Mørk rubin med lilla kant, farver glasset. Rig på frisk frugt, brombær og hyldebær samt lidt ungdommelig kærnemælk. Fin frugt, lidt urtede noter, god balance med fin syre, let krydret hale og bløde tanniner. Kan godt drikke nu i sin ungdommelighed, men har også godt udviklingspotentiale (93).
Vintage 2005: Rubin med lidt lys kant. Jordbær og andre rødlige bær i næsen, men også lidt kogt præg. Flot balanceret med fin frugt og syre samt bløde tanniner. Savner måske lidt power (92).



Dessert 3: Chokolade, saltet karamel, daddeliscreme og blommesnaps
40 års Tawny: Flot tawnybrun med orange kant. Mandel, nødder, figner og andre tørrede frugter i næsen. Dejlig blød i munden med god balance og flot syre som modvægt til sødmen og alderstegnene, en dejlig kompleks vin med dybe lag og lang hale (95).
Colheita 1988: Flot skær, tawnybrun med lidt mørkere kerne. Hasselnødder, marcipan og lidt appelsinskal i næsen. Mandel og lidt appelsinskal i munden, høj syre (92).



Tak til vintageportvin.dk for invitationen. Priser kan ses på deres hjemmeside. Vil du læse mere om Quinta da Romaneira, så se min tidligere omtale af huset her eller besøg quintaens hjemmeside.