Wines of Portugal tur 2023 – del 2

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

Sidst i oktober havde Wines of Portugal, som nævnt i mit forrige opslag, inviteret på en rundtur i fem vinregioner og med besøg hos en række producenter. Her blev der smagte en del hvidvine og rødvine på enkeldruer, men selvfølgelig også blends. I dette opslag skal det handle om rødvine og især med fokus på druesorter og dermed også enkeltdruevine.

Og lad os bare indlede med Portugals vel nok mest berømte blå druesort, som spiller en vigtig rolle i såvel portvine som rødvine; Touriga Nacional. Druen har en lang historik, men var tilbage i 1970 næsten truet af udryddelse efter en periode med stort fokus på kvantitet og ikke kvalitet, hvorfor mange hev vinstokke med den lavtydende og lidt besværlige sort op. I dag findes den lille koncentrerede drue over hele landet. Sorten kendes især ved dens florale duft, ofte taler man om violer.

Touriga Nacional blev smagt i flere regioner. Den gamle tvist mellem Douro og Dão gående ud på, hvor den oprindeligt har hjemme, tør jeg ikke tage stilling til. Men hidtil har de bedste enkeltdruevine på Touriga Nacional efter min mening været fra Dão, selv om kvaliteten er øget betydeligt i andre regioner og herunder især Douro. Hvor de første eksempler fra Douro, som jeg smagte for årtier siden, var meget voldsomme og ikke helt harmoniske, findes der i dag langt mere balancerede og elegante vine fra regionen.

Det viste besøget på Maçanitas lille vingård Quinta Senhora do Carmo – ikke at forveksle med den større nabo Quinta Nossa Senhora do Carmo. Her laver søskendeparret Antonio og Joana Maçanita en lang række vine på såvel kendt som mere ukendte druesorter og for de røde vines vedkommende især netop på Touriga Nacional. Vi smagte således såvel deres Letra A og Cima Corgo version fra 2021.

Foruden Letra A laver Maçanita også vine med betegnelsen Letra F. Begge bogstaver referer til det såkaldte Cadastro-system i Douro, som inddeler druerne i seks forskellige kvalitetskategorier ud fra en lang række parametre som beliggenhed, soleksponering, højde, druesorter, jordbund etc. Her står A for det bedste druemateriale og F for det ringeste. Men systemet, som i dag møder en del kritik, er skabt i en anden tid, ligesom det sigter mod portvinsproduktion. Druer fra marker under Letra F kan derfor være fremragende i forhold til skabe vin, som rammer tidsånden, hvor megen sol, frugt og alkohol ikke står øverst på ønskelisten.

Maçanita har derfor fundet gamle vinmarker i højderne med mere ukendte sorter. For de rødes vedkommende gælder det f.eks. sorter som Tinta Carvalha, Dozelinho Tinto, og Tinta Aguiar, men også lidt mere kendte som Bastardo, Tinta Amerela og Mourisco samt selvfølgelig de kendte portvinsdruer, som foruden Touriga Nacional tæller Tinta Roriz (alias Tempranillo) Touriga Francesa, Tinta Barroca og Tinta Cão. Derfor laver Maçanita foruden enkeltdruevine også en del blends med druer fra gamle blandede vinmarker – såkaldte Vinhas Velhas.

Foruden vine fra Maçanita smagte vi på turen også rødvine fra Douro fra Quinta Vale D. Maria, som i dag ejes af Aveleda, og fra João Portugal Ramos. I begge tilfælde var der her tale om blends.

Vinene fra Dom Vicente blev smagt under et besøg hos Solar do Vinho do Dão i Viseu

Touriga Nacional var selvsagt også på programmet under vores besøg i Dão, hvor vi smagte vine fra de tre brands Dom Vicente, Quinta dos Roques og Quinta das Maias – de to sidstnævnte begge ejet af familien Lourenços. Dom Vicente laver i øvrigt også vin i landets sydligste region Algarve under navnet Monte da Ria.

Quinta dos Roques har ca. 40 hektar vinmarker. De leverede tidligere til det lokale kooperativ i Mangualde, men i 90´erne byggede de deres eget vineri. Deres anden vingård Quinta das Maias ligger for foden af Estrella-bjerget.

I Dão er der især tre blå druesorter, som gør sig gældende. Foruden Touriga Nacional gælder det Jaen (alias spanske Mencia), Tinta Roriz og Alfrocheiro og alle benyttes til såvel blends som enkeltdruevine. Vi smagte f.eks. et fint eksempel på Jaen fra Quinta das Maias.

Vinmarker hos Casa Santos Lima i Alenquer i Lisboa

Forsætter vi mod syd bød også Casa Santos Lima i underregionen Alenquer i Lisboa på forskellige røde enkeltdruevine. Vi smagte også her en Touriga Nacional, som bekræftede mig i, at der nok kan laves gode vine på sorten andre steder end i Douro og Dão, men at de dog ikke når helt samme niveau, elegance og kompleksitet. Casa Santos Lima laver også vin i Algarve, og her skal man især lægge mærke til druesorten Negra Mole, som giver nogle spændende vine (læs mere i min artikel om Algarve i Din Vinguide nr. 38, juni 2023).

Taler vi enkeltdruevin skal det endelig nævnes, at vi hos João Portugal Ramos i Alentejo smagte en vin på Baga fra en gammel vinmark på deres vingård Quinta de Foz Arouce i Beira Atlântico. Baga kendes bedst fra Bairrada, men dyrkes altså også i andre regioner i Portugal.

João Maria Portugal Ramos var vært hos João Portugal Ramos i Alentejo

Derudover bød de forskellige producenter som nævnt også på blends, hvor nogle af overnævnte druesorter indgik sammen med andre. At jeg synes det er meget spændende med de mange enkeltdruevine fra Portugal, skal ikke opfattes som en negligering af blends. Når druerne supplerer hinanden på bedste vin og er fint integrerede, er blends fremragende. Det gælder f.eks. både føromtalte vine fra Quinta Vale D. Maria i Douro, Marques de Borbas vinhas velhas fra João Portugal Ramos, Cartuxas Colheita og Reserva samt Casa Santos Limas Opaco, hvis navn faktisk betyder uigennemsigtig, hvilket henviser til de farven på de to benyttede druesorter Sousão og Alicante Bouschet, som begge er kendt for deres dybe farve og sidstnævnte også for sit røde druekød.

Sluttetligt vi jeg lige nævne, at vi hos Cartuxa i Évora i Alentejo også smagte deres fremragende talha-vin – altså en vin, der har gæret og lagret på gamle terrakotta-krukker – også kaldet amforas. Traditionen med at lave amforavin i Alentejo siges at række helt tilbage til romertiden og endda tidligere endnu -akkurat som i  Georgien. De seneste årti er der kommet øget fokus på metoden, hvilket du i øvrigt kan læse mere om i februarudgaven af Din Vinguide, hvor jeg vil have en artikel om talhavin fra Alentejo.

Her følger et fyldigt udvalg af de rødvine – enkeltdruevine som blends – der blev smagt på turen med regionen angivet i parentes. Da en del af vinene blev smagt under mere uformelle omstændigheder er mange af noterne lidt kortfattede, og der gives ikke point.

Vale D. Maria Douro 2020 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Alicante Bouschet. Mørk rubin, dyb og intens med solbær og brombær, men også røde bær og florale noter. Fin struktur og velintegrerede tanniner.

Maçanita Letra F tinto 2021 (Douro): Vinhas Velhas med 27 druesorter. Lys rubinrød. Aromatisk. Masser af røde bær, blomster, kirsebær, krydret. Læskende dejlig, men også med god kompleksitet, godt med frugt og en smule røget bacon samt lidt mynte.

Maçanita As Olgas tinto 2020 (Douro): Blend af 12 druesorter. Rubinrød. Mørke bær og lidt jordbær, krydret, elegant, flot balanceret, lang hale med fin syre.

Maçanita Touriga Nacional Letra A 2021 (Douro): 14 måneder på fad og inox.  Mørk rubin. Floral med mørke bær og violer. Saftig i munden, stor kompleksitet, let krydret, elegant.

Maçanita Touriga Nacional Cima Corgo 2021 (Douro): 14 måneder på fad og inox. Utroligt dejlig og læskende, med mørke bær, florale noter og god kompleksitet.

Maçanita Tinto 2021 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Sousão og Vinhas Velhas. Mørk rubin med mørke bær, især brombær. Pænt med tanniner.

Maçanita Reserva 2021 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Sousão og Vinhas Velhas. Brombær og lidt krydderurt i næsen. Fyldig med godt med tanniner, mørke bær, pænt krydret.

Dom Vicente Reserva Tinto 2017 (Dão): Blend af Touriga Nacional og Alfrocheiro. Frisk frugt, røde bær, blomster. I munden lidt mørkere noter og godt krydret, frisk med bløde tanniner.

Dom Vicente Vinhas Velhas 2017 (Dão):  Mørk rubin. Elegant med god frugt. Elegant, frisk og fyldig med god struktur, dejlig vin i fin balance.

Dom Vicente Touriga Nacional 2017 (Dão):  Mørk rubin. Floral, tæt, lidt mere rustik, godt med tanniner, kraftig, bær og lidt lakrids.

Quinta das Maias Jaen 2019 (Dão): Pænt med tanniner, røde bær, skov, godt krydret.

Quinta dos Roques Touriga Nacional 2019 (Dão): Dejlig floral, lidt skovbund, pænt med flot integrerede tanniner

Quinta dos Roques Reserva 2019 (Dão): Vinhas Velhas. Muskuløs med florale noter, godt krydret og dejlig kompleksitet.

Casa Santos Lima Reserva Tinto 2019 (Lisboa): Blend af Touriga Nacional, Syrah, Tinta Roriz og Alicante Bouchet. Mørke bær i næsen, tydeligt fadpræg, godt med frugt, kraftige tanniner, lang hale.

Casa Santos Lima Colossal Reserva (Lisboa): Mørk og uigennmsigtig, tæt og tung med masser af frugt, fint integrerede tanniner.

Quinta das Setencoastas 2018 (Lisboa): Meget mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Mørke bær, lakrids og moden frugt, saftig, men også lidt marmeladeagtig.

Casa Santos Lima Quid Pro Quo Reserva 2019 (Alentejo): Mørk, tæt. Mørke modne bær, masser af fint integrerede tanniner.

Casa Santos Lima Touriga Nacional 2020 (Lisboa): Mørk og dyb. Floral næse med violer, mærke bær og moden frugt. Tæt med god kompeksitet. Ganske vellavet.

Casa Santos Lima Desperdida Negra Mole 2021 (Algarve): Røde bær, ribs, lidt parfumeret. Dejlig frisk med fin syre og bløde tanniner.

Casa Santos Lima Opaco 2017 (Lisboa): Blend af Sousão og Alicante Bouschet. Meget mørk og dyb, uigennemsigtig. God fylde med masser af frugt, men også frisk og med høj syre, fint struktur og bløde integrerede tanniner. Lidt af en vildbasse.

João Portugal Ramos Dourum Altitude 2021 Tinto (Douro): lidt reduktiv, masser af frisk, ung frugt, brombær og røde bær, lidt kogt jordbærgrød, blød tanniner, lidt peber, hindbær,

João Portugal Ramos Vila Santa 2020 (Alentejo): Bland af Aragonez, Touriga Nacional, Syrah, Alicante Bouschet og Cabernet Sauvignon, 12 måneder på fad. Mørke bær, lidt urter, solbær. Kraftig, fyldig og krydret, men også med friskhed, fint integrerede tanniner.

João Portugal Ramos Marques de Borba vinhas velhas 2020 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet, Aragonez, Castelão og Syrah, 12 måneder på fad. Mørke bær, lidt urter, solbær, godt med frugt, pænt med integrerede tanniner.

João Portugal Ramos Quinta de Foz Arouce vinhas velhas 2017 (Beira Atlântico): Baga, 14 måneder på fad. Mørke kirsebær, blommer og lidt røde bær samt krydderurt. Mange tanniner, men ikke hårde. En dejlig tæmmet Baga.

Cartuxa Monte de Pinheiro tinto 2020 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira, Alicante Bouschet og Syrah. Rubinrød med frisk frugt, hindbær. Frisk, frugtig og læskende i munden, let krydret, helt bløde tanniner.

Cartuxa EA Tinto 2020 (Alentejo). Medium mørk rubin. Røde bær og lidt modne kirsebær. Enkel og ligefrem. Lidt sødme.

Cartuxa Colheita 2019 (Alentejo): Blend af bl.a. Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouschet, lagret 12 måneder på fad og 12 måneder på flaske. Mørk rubin. Mørke bær og lidt lakrids. Typisk klassisk Alentejo-blend med såvel tyngde som friskhed, pænt med tanniner og høj alkohol (15 %).

Cartuxa Reserva 2017 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet og Aragonez, lagret 15 måneder på fad og 36 måneder på flaske. Mørk, tæt og uigennemsigtig. Mørk og kompleks næse med brombær og blommer samt lidt lakrids. Kraftige tanniner, stort lagringspotentiale. Tung og tæt.

Cartuxa Vinha da Talha 2019 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouschet. Mørke bær, lidt røget næse, mineralsk, godt med bid, og tanniner. God syre, frisk, lidt urtet, tørre tanniner i enden.

 

 Læs også første del af beretningen om hvidvinene her.

Maçanita importeres af FineWines, Quinta dos Roques og Maias af Vinho, Casa Santos Lima af Portugisisk Vinkælder, João Portugal Ramos af Hans Just og fås i Menu, Cartuxa af Adelino. Dom Vicente har mig bekendt ikke dansk importør.

Wines of Portugal tur 2023 – del 1

De smagte vine var sponseret af producenterne

Fem vinregioner og otte producenter på fire dage giver ikke tid til den store fordybelse. Til gengæld giver det masser af oplevelser, indtryk og smagninger af gode vine, som samtidig bekræfter indledningen til min rapport fra Wines of Portugals smagning i København i oktober. Her skrev jeg om diversitet fra region til region, om de mange nationale druesorter og forskellige måder at vinificere på (læs reportagen her).

Wines ofPortugal havde inviteret fem danske vinskribenter på en lille tur sidst i oktober. Vi startede i Vinho Verde og derefter fulgte Douro, Dão, Lisboa og Alentejo – regioner med hver deres særkende, klima og terroir. Hvor Atlanterhavet har stor påvirkning i Vinho Verde og Lisboa, ligger Douro og Dão mere skjult bag bjerge, og endelig byder Alentejo på lidt af hvert, men især store flade landområder med rigelig sol og varme, men mindre nedbør.

For mit vedkommende bød turen på såvel nye bekendtskaber som gensyn med vingårde og producenter, jeg tidligere har besøgt og skrevet om. I stedet for slavisk at berette om turen kronologisk, vil jeg i dette opslag og det næste i stedet hoppe lidt rundt mellem regioner og producenter og som en rød tråd fokusere på de mange druesorter.  

Traditionelt opfattes portugisisk vin som værende især blends af nogle af de mange druesorter, landet byder på. Der menes at være hele 250 forskellige portugisiske (eller iberiske) sorter samt internationale, så der er nok at tage af.

Men der er også et voksende fokus på enkeltdruevine. For det første som en konsekvens af, at ønologer og forskere har studeret sorterne og lært dem bedre at kende. I takt hermed opstår interessen for at se, hvordan de fremstår alene, hvilket så igen kan skabe større viden om, hvordan de indgår i blends. For det andet og som følge heraf har såvel winemakerne som det globale marked fået øjnene op for den store kvalitet i nogle af sorterne, hvilket har ført til, at en druesort som Alvarinho plantes over hele verden, og at f.eks. Touriga Nacional nu også plantes i selveste Bordeaux. Netop de to sorter var blandt dem, der blev smagt på turen, men også mange andre.

I dette opslag skal det handle om hvidvine og dermed de grønne druesorter, mens rødvine vil blive omtalt i det efterfølgende opslag.

Alvarinho har hjemme i Vinho Verde og her igen især i underregionen Monção e Melgaço helt oppe ved grænsen til Spanien og dermed i naboskab med de spanske Albariño-producenter i Rias Baixas. I Monção e Melgaço finder vi den kendte producent Soalheiro, som sammen med Anselmo Mendes var pionerer, når det gjaldt udforskningen af Alvarinho. Og innovationen er ikke slut. Winemaker António Luis Cerdeira eksperimenterer stadig flittigt med forskellige metoder til vinificering og lagring af sorten.

Ved en middag på den dejlige og anbefalelsesværdige fiskerestaurant O Gaveto i Matosinhos smagte vi et udvalg af Soalheiros vine. Den klassiske Alvarinho i 2022 udgaven, Granit 2022 og den altid dejlige Primeiras Vinho på druer fra gamle vinstokke i både 2022 udgaven og en lagret version fra 2015. Jo tak, Alvarinho kan udmærket lagres – lidt i stil med Riesling. 

Endvidere smagte vi den ufiltrerede Terramatter 2022, Espumante Bruto ligeledes på Alvarinho og endelig Allo 2022, som er et blend på Alvarinho og Loureiro – en af de andre fremragende sorter fra Vinho Verde.

Dagens efter besøgte vi den store Vinho Verde producent Aveleda, som ligeledes gør det i enkeltdruevine på Alvarinho, men herhjemme mest er kendte for billigere blends. Vejret var desværre ikke det bedste, men vi nåede lige en kort rundtur i den smukke park, inden regnen silede ned, og vi fandt læ i den gamle adega, hvor de lagrer deres aguardente. En lille påmindelse om, at Vinho Verde er den mest nedbørsrige region i Portugal.

Hos Aveleda smagte vi først deres store verdensomspændende salgssucces, Casal Garcia, i hvid, rosé og rød udgave. Friske og perlende, men også med en del sødme. Efterfølgende fulgte nogle af deres mere spændende vine i form af to friske enkeltdruevine fra 2022 på Loureiro og Alvarinho, de to dejlige terroirvine Alvarinho Granit og Alvarinho Xisto i 2021 udgaver samt en rødvin fra Douro hentet fra deres prestigeejendom Quinta Vale D. Maria og slutteligt et glas Aguardente Adega Velha med seks år på bagen.

Senere på turen smagte vi også en Alvarinho fra João Portugal Ramos, som ikke kun laver vin i hjemregionen Alentejo, men også i Douro og Vinho Verde (læs mere her).

En anden af Portugals fremmeste grønne druesorter er Encruzado, som vi især møder i Dão. Her besøgte vi Solar do Vinho do Dão, som tager sig af godkendelse og promovering af regionens vine – og som havde inviteret to producenter til at vise et udvalg af deres vine; Dom Vicente og Quinta dos Roques & Quinta das Maias, som har samme ejer.

Begge havde medbragt såvel enkeltdruevine som blends. Hos Dom Vicente smagte vi således en dejlig frisk og mineralsk Encruzado 2022 samt Reserva Branco 2021, og hos Quinta dos Roques en flot ekspressiv Encruzado 2022, men også deres Maias Malvasia Fino 2022.

For ja, der er andre spændende grønne sorter i Portugal. Allerede nævnt er Lourerio i Vinho Verde, som også byder på Avesso med gode kvaliteter for enkeltdruevine. Her smagte jeg efterfølgende en enkelt fra den store producent Casa Santos Lima, som er hjemhørende i Lisboa, men producerer vin i de fleste regioner og under utallige brandnavne.  

Arinto dyrkes og benyttes til enkeltdruevine over hele landet, men glimrer især i Lisboa-regionen. Hos Casa Santos Lima i Lisboa smagte vi netop en frisk Arinto 2022 med masser af citrus og blomster samt god høj syre. Endvidere bruges Arinto også til Portugals mousserende vin, Espumante, hvilket Casa Santos Limas Belissimo fra Algarve var et glimrende eksempel på. Endvidere smagte vi en Moscatel fra Lisboa og et blend fra Azorerne med typisk udpræget mineralitet.

I Douro besøgte vi Maçanitas lille vingård Quinta Senhora do Carmo – ikke at forveksle med den større nabo Quinta Nossa Senhora do Carmo, som ejes af Amorim. Her laver søskendeparret Antonio og Joana Maçanita en lang række vine på såvel kendte som mere ukendte druesorter herunder enkeltdrue hvidvine på sorter som Folgasão (alias Maderias Terrantez), Viosinho og Malvasia Fina. Vine, som er sprøde, lækre og mineralske. 

Endelig kan det nævnes, at den store producent Cartuxa i Évora i Alentejo især bød på hvide blends, men også en anderledes enkeltdruevin på Viognier i deres serie af vine fra eksperimentale vinmarker, Scala Coeli.

Her følger en række af de smage hvidvine – især enkeltdruevine, men også enkelte blends – med regionen angivet i parentes. Rødvinene følger som nævnt i et efterfølgende opslag. Da en del af vinene blev smagt under middage er mange af noterne lidt kortfattede, og der gives ikke point.

Aveleda Loureiro og Alvarinho 2022 (Vinvo Verde): Grøngul. Frisk næse med citrus og blomster, lidt ananas og melon. Ok frugtfylde, let, frisk og aromatisk med fin syre og struktur.

Aveleda Solos de Xixto 2021 (Vinho Verde): 100 % Avarinho. Gulgrøn. Aromatisk med græs og urter, citrus, pærer, lidt ananas og mineralitet. Dejlig vin med god fylde og balance, mineralsk, gule stenfrugter og lidt eksotisk frugt.

Aveleda Solos de Granito 2021 (Vinho Verde): 100 % Alvarinho Gulgrøn. Lidt mere diskret næse med græs, grape og stenfrugter. Fin syre, god struktur, citrus, mineralitet, lang hale med syresvip og lidt krydderurt.

Soalheiro Alvarinho Classico 2022 (Vinho Verde): Frisk med god frugt, lidt tropiske noter, aromatisk og velbalanceret. Et fint glas.

Soalheiro Granit 2022 (Vinho Verde): 100 % Alvarinho. Tilbageholdende i næsen, mineralsk, lidt citrus, lidt saltet hale, dejlig stringent.

Soalheiro Primeiras Vinhas 2022 (Vinho Verde): Kombinerer det aromatiske fra Classico og det mineralske fra Granit, Alvarinho fra fra gamle vinmarker. Dejlig fyldig med flot struktur og perfekt balanceret mellem frugt og syre. Kompleks og med lagringspotentiale.

Maçanita Folgasão 2022 (Douro): Lys grøngul. Grøn og røget næse med flint, gærpræg. 12 % alkohol. Lidt citrus, sprød og saltet. En spændende vin.

Maçanita Viosinho by Joaninha 2021 (Douro): Grøngul. Dejlig frisk med ren frugt, en smule røget. Let saltet, citrus, ananas og fin mineralitet, ok med frugt samt lang hale med syrebid.

Maçanita Malvasia Fina by António 2021 (Douro): Gulgrøn. Mere fyldig i munden, god struktur, stadig med stor friskhed, krydret, hvid peber og mineralitet.

Olgas Branco 2021: Blend fra gammel vinmark, 10 måneder på fad med battonage. Strågul, Dejlig taktil, men god, let cremet struktur, citrus, lang hale.

Dom Vicente Encruzado Unoaked 2022 (Dão): Strågul, frisk, ren og mineralsk med citrus og pænt med frugt. Lang saltet hale med citrus.

Dom Vicente Reserva Branco 2021 (Dão): Blend af Encruzado og Malvasia. Mere dyb, lidt yoghurt og banan i næsen, cremet og fyldig, blomster og mineralitet.

Maias Malvasia Fino 2022 (Dão): Diskret næse med blomster. Fin fylde i munden, præg af battonage, lidt citrus og hyldeblomster.

Quinta dos Roques Encruzado 2022 (Dão):  Dejlig ekspressiv med god frugt og fylde, krydret, fin struktur, velbalanceret.

Casa Santos Lima Desvario Avesso 2021 (Vinho Verde): Grøngul. Citrus, grape og lidt tutti-frutti i næsen. Frisk og fyldig med citrus, blomster, god mineralitet og høj syre. Ganske fin.

Casa Santos Lima Arinto 2022 (Lisboa): Citrus, melon og lidt ananas i næsen. Citrus og blomster, god høj syre. Fin vin.

Casa Santos Lima Moscatel 2022 (Lisboa): Lys grøn. Aromatisk med lemon og lichefrugt. Let og frisk, velbalanceret.

Casa Santos Lima Belissimo 2021 Espumante (Algarve): 100 % Arinto: strågul med citrus og blomster i næsen, frisk med god fylde, harmonisk.

Casa Santos Lima Arquipélago 2022 (Pico, Azorerne): Blend af Arinto de Azorees, Verdelho og Terrantez. Mineralsk næse med flintpræg og røgede noter. Krydret i munden med krudt og røgede noter. Fyldig, frisk og dejlig.

João Portugal Ramos Alvarinho 2022 (Vinho Verde): Frisk med citrus i næsen, ren frugt. Mineralsk med citrus og lidt tropisk frugt, ok struktur.

João Portugal Ramos Marques de Borba Vinhas Velhas 2022 (Alentejo): Blend af Arinto, Roupeiro, Antão Vaz og Alvarinho, 8 måneder på fad. Grøngul. Lidt tropisk frugt som ananas, modne pærer, gule stenfrugter, citrus, blomster. God mundfylde og ok kompleksitet.

João Portugal Ramos Altitude Branco 2022 (Douro): Rabigato, Códega do Larinho, Arinto og Gouveio fra vinmarker i højden. Citrus, eskotisk, moden frugt i næsen. Dejlig sprød med god fylde og friskhed, fin balancerende syre.

João Portugal Ramos Foz de Arouce branco 2021 (Beira Atlantico): Lavet på Sercial, fermenteret på fad med 7 måneders battonage. Gulgrøn. Noter fra fadet I næsen, men frisk med høj syre, grape, græs, god tekstur og friskhed. Lidt kort hale med lidt citrus.

João Portugal Ramos Petrichor 2022 (Alentejo): Enkeltmarks vin på Arinto og Verdelho, 8 måneders skindkontakt. Strågul til ravfarvet. Fyldig med sødeemandariner, abrikos, lychee frugt. Fin taktil og med god mineralitet og kompleksitet. Dejlig gastronomisk vin.

Cartuxa Colheita Branco 2021 (Alentejo): Bland af Arinto, Roupeiro og Antão Vaz, 9 måneder med battonage. Pære og citrus i næsen. God mundfylde og friskhed, lang hale med lidt citrusbid. Taktil og med fin kompleksitet.

Scala Coeli 2010: 100 % Viognier fra eksperimentalmarker, 4.300 flasker. Strågul. Oxiderende noter, lidt banan, gule stenfrugter. Modnet med god kompleksitet.

Cartuxa Pera Manca branco 2021: Arinto, Antão Vaz, gæret delvist på stål og fad, lagret 12 måneder på fad med battonage og efterfølgende 12 måneder i flasken. Ekspressiv med lidt citrus, gule stenfrugter, fersken. Dejlig fyldig med balancerede fadnoter, moden pære, lidt smør, god kompleksitet. Traditionel stil, men med høj kvalitet.

 

Soalheiro importeres af HJ Hansen, Aveleda af Salling, Maçanita af FineWines, Quinta dos Roques og Maias af Vinho, Casa Santos Lima af Portugisisk Vinkælder, João Portugal Ramos af Hans Just og fås i Menu, Cartuxa af Adelino. Dom Vicente har mig bekendt ikke dansk importør.

 

Quinta do Gradil

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Når et brand klarer sig godt i en større blindtest i et vinblad og samtidig vinder priser i hjemlandet, kan man ikke andet end blive nysgerrig. Quinta do Gradil hedder producenten, som har hjemme i den portugisiske vinregion Lisboa – en region, der set bort fra tre mindre underregioner tidligere ikke havde det bedste ry, da meget af produktionen var bulkvin, men som det seneste årti har taget nogle store kvantespring. Jeg har tidligere her på bloggen omtalt Adega Regional de Colares, Quinta de Chocapalha, Quinta do Pinto og Vale da Capucha fra Lisboa, ligesom jeg i Din Vinguide har lavet en generel præsentation af regionen.

Det var netop Din Vinguide, som i sin april-udgave lavede en blindtest af 59 rødvine fra Alentejo, Tejo, Setúbal og Lisboa. Jeg sad selv i smagepanelet sammen med bladets redaktør Thomas Rydberg og sommelier Nina Højgaard Jensen, og vi gav pænt med point til et par vine fra Quinta do Gradil, hvoraf deres Tannat 2018 blev bedømt som et ”godt køb”, ligesom en vin fra et andet brand fra Gradil, Vinha do Carmo, blev vurderet som testens ”bedste vin.” Dette lige i hælene på, at Quinta do Gradil blev valgt som årets producent i 2020 af det portugisiske vinblad Vinho Grade Escolhas, ligesom det andet store vinblad i Portugal, Revista de Vinhos, kårede hele koncernen som årets producent i 2020.

Jeg fik derfor tilsendt et udvalg af vine med vægten på deres spændende enkeltdruevine, men først lidt baggrundsoplysninger samt lidt udtalelser fra husets winemaker.

Den ældste skriftlige reference til Quinta do Gradil er fra kong João II og kan dateres tilbage fra 1492, hvilket der også henvises til på labels og ved entry level vinene. Men ejendommen menes at være meget ældre. Quinta do Gradil har tidligere tilhørt efterkommere af selveste Marquis de Pombal.

Siden 1999 har Quinta do Gradil været ejet af Luís Vieira og hans Parras Wines, som er blandt Portugals store vinkoncerner. Som det gælder de fleste store spillere på markedet, er Parras Wines aktive i flere regioner. Foruden Quinta do Gradil ejer de Casa das Gaeiras i Lisboa, Herdade da Candeeira og Herdade da Vigia i Alentejo samt produktionsfaciliteter i Tejo, ligesom de har indgået partnerskaber med producenter i Vinho Verde, Dão, Douro og Tejo, hvis vine også markedsføres og eksporteres af Parras Wines. De primære markeder er Portugal, Storbritannien, USA, Angola og Kina, men Danmark er altså også med på kortet.

Da Luis Vieira overtog Quinta do Gradil var der kun plantet hvide druesorter. I 2001 startede de derfor en større omlægning, hvor der også blev plantet røde sorter som Touriga Nacional, Syrah og Aragonez, ligesom der blev bygget nye og større produktionsfaciliteter, fortæller ønolog og winemaker Tiago Correia.

Der er plantet 120 hektar vin – især med hvide sorter som Arinto, Viognier, Chardonnay, Viosinho og Fernão Pires og røde sorter som Aragonez, Alicante Bouschet, Touriga Nacional, Petite Syrah, Cabernet Sauvignon og Tannat. Altså en blanding af nationale og internationale sorter, hvilket er meget typisk for regionen.

”Det, at vi har plantet druesorter fra andre regioner i Portugal som Alvarinho fra Vinho Verde og Viosinho fra Douro samt internationale sorter, giver os mulighed for at producere kvalitetsvine, så både accepteres af kritikere og forbrugere”, forklarer Tiago Correia.

Klimaet i Lisboa-regionen er påvirket af Atlanterhavet med relative milde sommertemperaturer, køligst og vådest ved kysten og varmere inde i landet, hvor bjergene beskytter. Jordbunden er lerjord med flere sandholdige områder.

”Vores terroir er påvirket af, at vi kun ligger 18 km fra Atlanterhavet og ved foden af Serra de Montejunto. Når vinden fra havet rammer bjergene, bliver den fanget omkring Quinta do Gradil, hvilket giver lavere temperatur og fugtighed. Derved opnår vi friskhed, højere syre, ja endog mineralitet i druerne,” fortæller Tiago Correia.

Vinene er opdelt i flere kategorier: Martinus Johannis, Classic Range, Monovarietal Range og Reserva Range, hvor især enkeltdruevinene synes interessante.

”Vi vil gerne vil vise vores kunder, hvordan visse druesorter udvikler sig i vores terroir. Hver enkelt druesort laver ekstraordinære vine, som vi gerne vil give forbrugeren mulighed for at smage. Det gælder også røde sorter som Alicante Bouschet og Tannat, som er gode for dem, der godt kan lide farve og koncentration,” slutter Tiago Correia.

Jeg har smagt følgende vine fra Quinta do Gradil – alle smagt over to dage:

 

Espumante Reserva 2017 Brut Nature: Blend af 50 % Arinto og 50 % Chardonnay, lagret 18 måneder. Strågul, brusende. Diskret i næsen i første omgang, men åbnede sig med stigende temperatur, frisk med grønne æbler, lidt citrus, blomster og en smule gærpræg. Frisk i munden og med god fylde og fin tekstur, citrus, knastør. Velegnet til aperitif med f.eks. saltede mandler eller til skaldyr (89).

1492 Branco 2019: Blend af 50 % Sauvignon Blanc og 50 % Arinto. Grøngul, grønligt skær. Ekspressiv næse med hyldeblomst, pære, passionsfrugt og vingummibamse. Ok fylde i munden med pære, lyse stenfrugter, hyldeblomst og lidt eksotiske noter, frisk, tør og i fin balance, pæn hale. Frisk vin, ikke så kompleks, men dog nuanceret (87).

1492 Rosé 2019: Blend af 50 % Touriga Nacional og 50 % Syrah, 20 % lagret på franske egetræsfade. Laksefarvet, medium intens. Meget diskret næse med jordbær og florale noter. Frisk i munden med røde bær, jordbær og blomster, let krydret, god syre, ok tekstur. En fin, men ikke kompleks rosé (88).

1492 Tinto 2018: Blend af 50 % Tannat og 50 % Touriga Nacional. Fermenteret på ståltank, 70 % lagret på fransk eg. Mørk rubin, dyb, uigennemsigtig kerne. Mørke, modne kirsebær, brombær og florale noter. Kirsebærsten, mørke bær, vanilje, krydret, moderat fadpræg, pænt syreniveau, pænt med bløde tanniner. En drikkevenlig, men også kraftig pleaser, som dog er uden stor kompleksitet (88).

Alvarinho 2019: Gulgrøn. Ikke så ekspressiv i næsen, åbnede dog lidt op i glasset med pærer, citrus og lidt eksotisk bund. Fin frugtfylde og god struktur, citrus, mandarin, godt med syre, ok kompleksitet, let saltet og sprød hale (90).

Viosinho 2019: Viosinho indgår ofte i blends i Douro, men her som enkeltdruevin. Grøngul, let perlende lige efter åbning. Frisk aromatisk næse med citrus, grønne æbler, grape, blomster og lidt rieslingagtig petroleum. Frisk med ok syre, grape, honning, lidt anis, mineralsk, kort hale. Dejlig og elegant, men måske ikke så dyb (89).

Arinto 2019: Gulgrøn. Ekspressiv næse med grønne noter, græs, lyse stenfrugter, citrus. Dejlig balanceret med høj syre og fin frugt, citrus og vegetale noter, mineralsk, fin lang hale med limepræg. En frisk og fyldig madvin med god kompleksitet (90).

Chardonnay 2019: 50 % fermenteret på fransk eg med batonnage, resten på stål. Gulgrøn til gylden, grøn kant. Elegant og tiltalende næse, gule blommer og blomster, lidt parfumeret. Dejlig elegant og fyldig i munden med fin frugt, mineralsk og en smule fadpræg, lang dejlig hale. Harmonisk og velsmagende (91).

Tannat 2018: Fermenteret på ståltank, 30 % lagret 9 måneder på fransk og amerikansk eg. Mørk rubin, lidt lys kant. Frisk næse med mørke bær, mynte og anden krydderurt samt lidt engelsk lakrids. Flot i munden, mørke bær, bitter chokolade og lidt lakrids, kraftig, men rimelig tæmmet i forhold til druesorten, godt med kraftige, men ikke harske tanniner. En dejlig kraftig powervin, som kan drikkes nu, men dog vil vinde ved at lagre nogle år (92).

Alicante Bouschet 2018: Lagret 12 måneder på portugisisk eg og derefter 12 måneder på flaske før frigivelse. Meget mørk rubin, uigennemsigtig. Mørke bær, brombær og solbær, men også floral og med lidt krydderurter. Kraftig med mørke bær, men også en vis balancerende friskhed, mineralsk, godt med tanniner, tørre tanniner i enden. Dejlig kompleks og med fint potentiale for udvikling (92).

 

Vinene fra Quinta do Gradil og Parras Wines importeres af Nordjysk Vinimport.

Pedro Marques, Vale da Capucha, Lisboa

 

De smagte vine er sponseret af importør og producent

 

Kølige nætter og tåge om morgenen. Atlanterhavet sætter sig præg på klimaet i den portugisiske vinregion Lisboa, ligesom det gør det ved andre kystnære regioner som Vinho Verde og Bairrada. I underregionen Torres Vedras ligger Vale de Capucha i en dal, der faktisk en gang var en del af havet, hvorfor et fossil fra den tid da også har fundet vej til etiketten på en af vinene.

Det er den unge winemaker Pedro Marques, der står bag Vale de Capucha. Pedro Marques er født i Lissabon og er femte generation i familien, som beskæftiger sig med at lave vin. Tidligere blev der på familiens 13 hektar ejendom fokuseret mere på kvantitet end kvalitet, men det har Pedro nu ændret. Han lavede sin første vin under navnet Vale da Capucha i 2009, og siden er det kun gået en vej. Foruden familiens ejendom har han også arbejdet som winemaker i Alentejo og Tejo for andre producenter.

Sammen med hustruen Sonia har Pedro nyplantet indfødte druesorter, især hvide, og omdannet vinmarkerne til økologisk og tilstræbt biodynamisk drift.

”De fleste nyplantede druer er Arinto - resten Fernão Pires pga. det køligere klima nær ved kysten. Men vi har også øje for de røde og er ved at nyplante røde sorter,” fortæller Pedro Marques, som f.eks. nyligt har lanceret en enkeltdruevin på Castelão.

Som så mange andre yngre winemakere har Pedro Marques fokus på det lokale terroir samt økologi og bæredygtighed.

”Jeg prøver at dyrke vin i harmoni med stedet og skabe betingelser, så vinene gror og tilpasser sig jordbunden. Det vil give druer, som modner fint og producerer fyldige, friske og bløde vine,” siger han og fortsætter:

”Vi prøver at skabe balance og ikke spilde gode næringsstoffer, så vi genbruger alt i vores kompost. Druerester, gødning fra fjerkræ, heste og får, rester fra køkkenhaven og fra beskæring i marken. Al denne komplekse energistrøm gavner jordbunden og skaber gode forhold for bakterie- og gærkulturer og dermed mulighed for at lave mere ekspressive vine.”

Så de første godt 10 år har medført mange ændringer, fastslår Pedro Marques.

”Jeg har brugt de første 10 år på at skaffe mig viden og erfaring om, hvad jeg ikke skulle gøre. F.eks. startede vi med et opbindingssystem, men efter tre år skiftede vi til Guyot. Vi har også skiftet labels flere gange, og så er vi gået fra rustfri stål til træfade. Da vi startede kendte portugisiske sommeliers ikke til ”artisanal” produktion og vin med minimal indgriben. Nu kan de vældig godt lide det, så meget er ændret,” slutter han.

 

 

Jeg har smagt disse to vine fra Pedro Marques over to dage.

 

Vale da Capucha Vinha Teimosa Tinto 2014, Lisboa

Blend af 70 % Touriga Nacional og 30 % Tinta Roriz, lagret kort tid på fad. Mørk rubin, uigennemsigtig kerne. Dejlig moden frugt, kirsebær, brombær, violer, lavendel, lidt krydderurter, mineralsk. Frisk i munden, godt med moden frugt, sorte syrnede kirsebær, lidt engelsk lakrids, høj syre, stadig power og godt med tørre tanniner til fortsat udvikling (92).

 

Vale da Capucha Fossil Branco 2017, Lisboa

Blend af 50 % Fernão Pires, 35 % Arinto og 15 % regionale druesorter. Strågul, tæt. Intens og aromatisk med fersken, passionsfrugt, ananas, lidt vingummibamse og mineralitet. Frisk og fyldig i munden med citrus, fersken, lidt eksotiske noter, høj syre og med en lang, let syrlig, saltet og mineralsk eftersmag (91).

 

Vale daCapucha kan fås hos FuCo Wine.

Colares – en tur i sandet

Nogle af de ældste demarkerede regioner i Portugal er tre små områder ikke langt fra Lissabon: Bucelas, Carcavelos og Colares. Hvor Bucelas er kendt for sine hvidvine på især arinto-druen og Carcavelos for sine hedvine, gør Colares sig i dag i såvel hvid- som rødvin. Mest fremtrædende er rødvinene på den unikke druesort ramisco fra gamle pre-phylloxera planter. Druerne er små og tykskallede, hvorfor de unge vine umiddelbart er hårde og rustikke med kraftige, rå tanniner. Der er brug for kyndige hænder og tid på fad.

I forbindelse med en artikel om portugisisk vin i Din Vinguide besøgte jeg sidste år Colares, nærmere bestemt det gamle kooperativ Adega Regional de Colares. Her tog winemaker Francisco Figueredo mig først på en køretur helt ud til kysten neden for Sintra-bjergene, hvor de små vinmarker ligger klemt inde, hvor pladsen tillader det.

Colares blev demarkeret i 1908 og er som de to andre historiske regioner truet af storbyens vækst og det voksende byområde langs kysten nord for hovedstaden. På vej ud til vinmarken kører vi da også gennem sammenvoksede strandbyer ved Praia das Maçãs, hvor der ikke levnes meget plads til vindruer.

”Her var der tidligere vinmarker, men i dag er 90 % af vinmarkerne forsvundet. De senere år er der dog kommet flere vinmarker til igen,” fortæller Francisco Figueredo.

Det går altså langsomt fremad igen. Blandt Franciscos mange gøremål er netop at spotte små forladte parceller med vinplanter og reetablere dem, så der kan føjes endnu nogle kvadratmeter til det sparsomme areal på ca. 65 hektar.

Vi stopper og stiger ud og vandrer derefter gennem sandet jord hen til en lille vinmark. En stor vinplante breder sig ud som en stor busk og spreder sine grene tæt hen mod bambusrækværket, der afgrænser og beskytter mod vinden fra Atlanterhavet. Den er 140 år gammel, og fra juli måned hvert år bliver den opstammet med små pinde, så druerne ikke bliver brændt af det varme sand. Når der plantes nye, bliver der gravet op til tre meter ned i sandet, så stokken kan stå i det underliggende lag af lerjord nede under sandet.

”Planterne overlevede vinlusens hærgen, da de gror i sand. Derefter var der desværre en del svindel, hvor der blev fragtet vin ind fra andre regioner, som så blev solgt som Colares uden at være det,” fortæller Francisco Figueredo.

Adega Regional de Colares er fra 1931 og har 20 producenter tilknyttet, men laver desuden vin for fem eksterne producenter. Produktionen udgør ca. halvdelen af den samlede mængde i den lille region. Kooperativet blev netop dannet for at beskytte regionen og havde i tiden under Salazar monopol. I dag er der også private producenter i Colares.

På køreturen tilbage udpeger han en mark med mere end 40 forskellige kloner af ramisco og andre af den grønne drue malvasia, som de studerer for at finde frem til de bedste, som de så poder på nye stokke, når endnu et lille stykke jord bliver nyplantet.

For Francisco håber og tror, at regionen vil opleve vækst i de kommende år. Både fordi såvel vinmagere som myndigheder er interesseret i at bevare området, men også fordi forbrugernes smag ændrer sig.

”Trenden går imod vores vine. Vi har køligere temperatur og meget stor indflydelse fra Atlanterhavet, ligesom skovene og bjergene ved Sintra tiltrækker fugt. Hele området er beklædt i tåge om morgenen,” siger han.

Tilbage i Colares by arrangerer Francisco Figueredo en lille smagning i kooperativets store lager, hvor store fade ligger på rad og række. Følgende vine blev smagt:

Chão Rijo Branco 2018: Blend af traditionelle druesorter: 60 % malvasia samt galego dourado, jampal m.fl. Frisk med æbler og citrus, gulgrøn. Floral med god syre der balancerer, frisk, ikke kompleks (86).

Chao Rijo Tinto 2016: Blend af 80 % castelão og 20 % tinta roriz. Flot rubinrød, medium intens. Godt med frisk frugt, røde bær og kirsebær. Frugt og røde bær, lidt toastede noter, flot syre og bløde men markante tanniner, lav på alkohol, fin hale (88).

Arenæ Malvasia 2017: Gulgrøn, medium intens. Lidt sherryagtig næse med blomster, honning, grønne noter og citrus, let oxideret, saltet og mineralsk karakter. Fyldig og dejlig i munden med god frugt, mineraler, tør. En spændende vin med lagringspotentiale (89).

Arenæ Ramisco 2011: 100 % ramisco, lagret 6 år på fade. Mørke bær, sorte kirsebær, tranebær, lakrids. Dejlig i munden, krydret og med god frugt, frisk med markant høj syre og tanniner, som dog ikke afskrækker. Spændende vin, velegnet til grillet ellers stegt kød. Vil kunne lagre i mange år (93).

Vinene fra Adega Regional de Colares er ikke i dansk distribution.