Verden rundt på Odense Vinfestival

Det er ikke tit, at man får lejlighed til at smage vine fra både en lang række kendte vinlande og en række mindre kendte som Georgien, Armenien, Ungarn, Canada, England, Serbien, Bosnien, Nordmakedonien og Indien.

Men det var, hvad Odense Vinmesse for anden gang bød på. Bag messen står Foreningen af Danske Vinimportører, som har til formål at fremme små og mellemstore vinimportørers interesser. Dem skønnes der at være ca. 500 af – fra de mindste garageimportører med få producenter i kataloget til de lidt større, som også lever af det og derfor også har en bredere portefølje. Rent omsætningsmæssigt anslås de små importører at udgøre ca. 8 % af markedet. Det oplyser pressetalsmand for festivalen Per-Henrik Goosmann, som også fortæller, hvad formålet med festivalen er:

”Formålet er dels at tilbyde foreningens medlemmer at blive synlige over for potentielle kunder og offentligheden, dels at medlemmerne kan vise publikum den enorme bredde i sortiment af vine fra hele verden og lade publikum smage og bedømme deres vine, som oftest ikke findes hos andre vinhandlere eller i supermarkeder.”

Odense Vinfestival er ikke den eneste festival, foreningen står bag, tilføjer Per-Henrik Goosmann:

”Danske Vinimportører står i dag med tre vinfestivaler. Foruden Odense Vinfestival, som startede sidste år, er det Garagevin i Avedøre, som er den ældste, og en vinfestival på Hotel- og Restaurantskolen i København, som blev afhold første gang i år. Det er hensigten, at foreningen udvider med en til to festivaler i løbet af 2026/2027.”

Men tilbage til Odense Vinfestival, som fandt sted sidst i april. Rækken af udstillere talte 25, hvoraf nogle var specialiserede i et enkelt land eller sågar en enkelt region, mens andre havde et bredere sortiment med.

Ikke alle borde kunne nås, da der både skulle smages og snakkes. Men her er lidt indtryk, dog uden noter og pointgivning grundet omstændighederne. Jeg lagde ud med bobler, efterfulgt at hvidvine, rødvine og hedvine. Her vil jeg blot kort omtale de producenter, jeg besøgte undervejs. Der ligger blot personlig nysgerrighed og interesser bag valget af stande – og ikke kvalitetsvurdering. Så til dem, jeg ikke fik besøgt. Måske næste år.

 

Vinfadet

En stor stand med vine fra Tyskland fra området som Mosel, Pfalz, Rheinhessen og Baden. Dertil kom ældre rariteter i form af søde vine (Auslese, Beerenauslese og Eiswein), hvor de ældste var fra 1970´erne. Spændende og et bevis på de tyske vines lagringspotentiale.

 

Vinos Al-Ándalus

Som navnet siger specialist i vine fra Andalusien herunder selvfølgelig sherry, men også bl.a. bobler og tørre vine på Palomino. Sherryområdet og regionen som helhed er spændende at følge for tiden, da der sker en rivende udvikling. Jeg smagte Forlong Burbuja og Vinifícate Mahare Aguja som begge var pet nat vine, en tør hvidvin på Viognier fra Tierra Savia, den udmærkede orangevin Garay Luz, et par dejlige hvidvine fra Mucahda-Léclapart, hvor især Lumière var et spændende bekendtskab samt endelig en dejlig saltet fino sherry, Primitivo Collantes, hvor floren dog var lidt diskret samt en flot amontillado fra samme producent. En spændende stand, som vidner om den entusiasme for en enkelt region, som de mindre producenter kan udvise.

 

Vinteres

Sergij Myslyvij har en kærlighed for vinene fra det gamle vinland Georgien, men bød også på armensk frugtvin. Jeg holdt mig dog til førstnævnte og smagte først en halvtør hvidvin, Pirosmani 2023 og derefter to orangevine lagret på qvevri – Georginens nedgravede amforakrukker, Rkatsiteli 2021 og Kisi 2021. Der var ikke tale om hardcore qvevri-vine, men ganske fine og balancerede vine med et fint touch fra lerkrukkerne, hvor alle kan være med. Også en spændende stand.

 

Baasch-Pedersen Vin

Historien er velkendt. Man falder for vinene, man smager under ferieturen og begynder at importere på hobbyplan til garagen. Sådan gik det for sig med Baasch-Pedersen, som i dag har tre huse fra Alsace og tre huse fra Mosel. Jeg smagte først en ganske fin gang Cremant-bobler fra Domaine David Ermel fra Alsace og derefter et par Riesling-vine fra Domaine Francois Schwach, som ligeledes er hjemhørende i Alsace. Foruden Riesling havde de også medbragt hvidvine på Sylvaner og Gewürtztraminer samt rødvin på Pinot Noir, men det nåede jeg desværre ikke at smage.

 

Cape to Cope Wines

Det er ikke første gang, jeg er stødt på denne importør af sydafrikanske vine, som især har fokus på de nye, mindre producenter. Ved et Sydafrikanskvinfremstød for 1½ år siden var de således til stede med flere af deres producenter, ligesom der også på Odense Vinfestival var et større udvalg. Jeg valgte at smage en Chardonnay 2023 fra Redamancy Vineyards – en producent, som jeg fik et ganske godt indtryk af ved det tidligere fremstød. Senere smagte jeg også en kraftig Swartskaap Cabernet Franc fra Hermanuspietersfontein Wines i Walker Bay. Ganske fine cool climate vine.

 

Global Wines

Global Wines havde ligeledes vine fra Sydafrika med, men som navnet antyder også fra andre lande. Ja, faktisk fra så forskellige steder som England, New Zealand, Italien, Spanien og Ungarn. For mit vedkommende blev det nu kun til en tør hvidvin fra Ungarn, lavet på Tokaj, TR Palota Organic 2022, og som fint viste, at Tokaj ikke kun er spændende, når det gælder de søde vine.

 

Korsholm Vin

Jimmi Korsholm har specialiseret sig i cool climate vine fra en lang række lande og har en del meget spændende producenter i sin portefølje. Det gælder ikke mindst engelske Gusbourne, som har vundet fortjent hæder for deres flotte mousserende vine. Jeg smagte den aldeles glimrende, friske og elegante Gusbourne BdB 2019. En anden interessant producent er Henry of Pelham fra Canada, som både laver rødvine på Baco Noir, som er en krydsning af Vitis Vinefera og Vitis Riparia, og søde vine på Riesling. Jeg smagte denne gang deres Riesling 2024.

 

Prime Spirits Aps

Det blev også til et genbesøg hos Prime Spirits, som også deltog på festivalen sidste år med vine fra balkanlandene Serbien, Nordmakedonien og Bosnien-Hercegovina. Spændende vinlande, hvor der sker en stor udvikling kvalitativt og samtidig med en lang række mere ukendte lokale druesorter. Denne gang koncentrerede jeg mig om rødvinene og smagte en let og krydret Blatina 2021 fra Bosnien-Hercegovina, Vranec 2021 fra Nordmakedonien og endelig Trnjak 2022 ligeledes fra Bosnien-Hercegovina. De to sidste var et par kraftige vine.

 

Simply Wine

Her var der også vine fra flere forskellige lande, men dog især Spanien. Jeg valgte først at smage rækken af glimrende friske vine på Albarino fra Rias Baixas. CastroBrey er et nyt hus, de har fået hjem, og det er de ganske godt tjent med. Jeg smagte Sin Palabras 2024, Crianza Anfora 2024 (med meget diskret amfora-præg) og den flotte enkeltsmarksvinen P-242 2023. Endvidere smagte jeg senere en ganske fin rødvin fra Priorat, Font de la Figueras 2021 fra Clos Figueras, som var et blend af Grenache, Carignan og Syrah.

 

Vin Cima

Vin Cima fra Årslev var også et gensyn fra sidste år, men denne gang havde de medbragt deres portugisiske producent i form af Alentejo-baserede Adega Herdade das Aldeias de Juromenha. Da portugisisk vin er mit speciale smagte jeg selvfølge et større udvalg og fik mig en snak med José, som repræsenterede den familieejede virksomhed. Jeg smagte deres entry-level hvidvin Aldeias De Juromenha 2024 og de lidt mere komplekse hvidvine Escolha 2022 og den fadlagrede Colheita Seleccionada 2023. Til prisen er der faktisk tale om ganske glimrende og vellavede vine. Blandt de røde smagte jeg Colheita Selecionada 2023, en Syrah Reserve 2024 med 10 måneders fadlagring samt endelig Syrah Signatur Grand Reserve 2021 med 25 måneders fad på bagen. Traditionel stil fra Alentejo, men også et fint bevis på at Syrah gør sig glimrende i den portugisiske region.

 

Vindien

Indiske vine var også med sidste år, hvor jeg smagte nogle af deres rødvine. Denne gang blev det kun til en sød dessertvin i form af en Late Harvest Chenin Blanc fra det centrale Indien.  Faktisk ikke dårligt og spændende at smage, men som vinland er der stadig et stykke vej endnu for Indien.

 

Afslutningsvis kan jeg da lige tilføjer, at der foruden de ovenfor nævnte lande også kunne smages vine fra Italien, USA, Argentina, Østrig, Chile, Bulgarien og Australien. Så der var mulighed for at komme verden rundt sammen med de små importører, og mere velkendte regioner som Bordeaux, Bourgogne, Piemonte, Rhone og Ribeira den Douro var også repræsenteret. Har man lyst til at komme lidt ud i hjørnerne og smage vine, som ikke lige er at finde i supermarkeder eller de store vinbutikker, er Foreningen af Danske Vinimportørers festivaler helt klar værd at besøge.

 

Læs mere om Foreningen af Danske Vinimportører her. 

Forskellige fine vine fra Navarra

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

For godt fem år siden var jeg inviteret på vintur til den spanske region Navarra. Turen resulterede i en artikel i Vinbladet. Her var en af konklusionerne, at der var dejlige vine og stor mangfoldighed stilmæssigt i Navarra, men måske også en noget uklar profil.

Da jeg forleden blev inviteret til en smagning med vine fra Navarra i København, sagde jeg derfor ja tak. Både fordi jeg dengang som nu synes, at det er en spændende region, hvor der er god value for money at hente. Men også for at se, hvor regionen befinder sig nu.

Smagningen var opdelt i en masterclass ved vinskribent Anders Halskov-Jensen og derefter en åben smagning med andre vine fra samme producenter. Jeg vælger her at bringe mine noter fra masterclassen hus for hus med en indledende kort præsentation og kort omtale af øvrige smagte vine. Men først lidt generelt om regionen.

Vi befinder os i det nordlige Spanien, hvor Navarra grænser op til Baskerlandet mod nord og vinmæssigt langt mere kendte Rioja mod vest. Hovedbyen er Pamplona, som er kendt fra Hemingways roman ”Og solen går sin gang” og for den årligt tilbagevendende San Fermin Festival, hvor tyrene slippes løs i gaderne.

Naboskabet med Rioja gør sammenligninger oplagte. Hvor Tempranillo spiller hovedrollen i Rioja suppleret af Garnacha, er det lidt omvendt i Navarra, hvilket skyldes at sidstnævnte druesort i høj grad bruges til at lave rosévine – en af de typer, som regionen er kendt for og som er lovbestemt til at være lavet på saignée-metoden. Garnacha bliver dog også brugt i såvel blends som til saftige enkeltdruevine, hvilket i øvrigt også gælder sorten Graciano.  

Hertil kommer franske druesorter som Chardonnay, Syrah og især Merlot og Cabernet Sauvignon, som dog faktisk har været til stede i regionen i mange hundrede år og altså ikke er importeret nyligt for så at sige at efterligne Bordeaux-stilen.  En anden forskel på de to regioner er de mange prestigevine fra Rioja samt, at Navarra generelt nok er lidt mere beherskede i deres brug af egetræsfade.

Navarra er opdelt i fem underregioner med hvert deres terroir: Tierra Estrella, Valdizarbe og Baja Montãna mod nord, Ribera Alta i midten og Ribera Baja mod syd, hvor der er mere tørt end i områderne mod nord, som også ligger højere med de temperaturforskelle, det giver.

Følgende huse var til stede og følgende vine blev smagt:

 

Otazu

Vino de Pago klassificeret vingård, som ligger kun otte km fra Pamplona og derfor rent faktisk uden for de fem underregioner. Der satses især på druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, ligesom bæredygtighed og biodiversitet prioriteres. Der er dog kun en del af vinene, som er klassificeret som Vino de Pago, mens serien Ozu udsendes som D.O. Navarra – givet grundet, at der også benyttes druer fra andre marker.

Ozu by Otazu Chardonnay 2024: Tre måneder sur lie. Gulgrøn. Frisk og aromatisk næse med grape, passionsfrugt. Fin struktur, hvor friskheden og fyldigheden går fint i takt, dejligt balanceret og med mellemlang hale. Faktisk et ganske fint glas (92).

Ozu By Otazu Premium Cuvée 2022: Blend af Cabernet Sauvignon, Merlot og Tempranillo med ca. 1/3 hver, dog lidt mere af sidstnævnte, 12 måneder på fad. Rubinrød. Lidt diskret næse med solbær. Frisk med godt med mørkebær herunder solbær, god syre der balancerer, godt med tanniner, som måske var lidt grønne. Har brug for tid, men fint potentiale (91).

Otazu havde desværre ikke flere vine med til smagningen, men porteføljen omfatter bl.a. rosé på henholdsvis Merlot og Tempranillo, et reserva rødvinsblend og en fadlagret Chardonnay – alle i Ozu-serien. Dertil kommer Chardonnay og et blend af Merlot og Cabernet Sauvignon klassificeret som DOP Pago samt andre serier. Et spændende hus, som jeg gerne ville have smagt mere fra.

Otazu søger importør i Danmark.

 

 

Quaderna Via

Vingård i Tierra Estrella skabt af brødrene Raúl og Jorge Ripa, som sendte deres første økologiske vine på markedet i 1998. Deres enkle, frugtige og saftige serie Be Bike er ganske lækker, men de laver også fine vine med fadlagring.

QV Chardonnay 2022: Gulgrøn. Tropiske noter i næsen med banan og ananas samt tydeligt præg af ny eg. I mundet er fadet ligeledes tydeligt og ikke helt integreret, men ellers med citrus og tropisk frugt samt god syre, der balancerer de lidt tungere fadnoter (89).

Be Bike Graciano 2024: Rubinrød, medium intens. Ekspressiv i næsen med frisk frugt, solbær og andre mørke bær. Saftig med frisk frugt, men også et krydret og lidt rustikt bid samt god bund, pænt med tanniner (90).

Desuden smagte jeg de øvrige vine i Be Bike serien. En frisk og ligefrem Chardonnay 2024, Garnacha 2024 med friskhed og godt krydret profil samt deres rosé.  Alt i alt en meget fin og ligefrem serie, som er ukompliceret med dejligt læskende med frisk frugt.

Quaderna Via søger importør i Danmark.

 

Bodegas Marco Real

Bodegaen tilhører Belasco-familien og ligger i Olite i underregionen Ribera Alta. Foruden Navarra producerer de vin i andre spanske regioner samt Argentina. Der laves såvel enkeltdruevine som blends.

Homenaje Rosado 2024: Blend af Tempranillo og Garnacha. Laksefarvet. Ekspressiv med jordbær, hindbær og lidt vel meget tuttifrutti. Frisk og ukompliceret terrassevin med ok balance og pænt med fylde, men uden dybder (87).

Marco Real Lazoz 2019: Cabernet Sauvignon. Mørk rubin, tæt. Solbær og mørke bær i næsen. En vellavet og ganske fin Cabernet vin med solbær og brombær samt krydret undergrund, fin syre og friskhed, kraftige men bløde velintegrerede tanniner (91).

Marco Real havde flere vine ved den åbne smagning, men da producenten desværre ikke selv var til stede, valgte jeg at koncentrere mig om de fremmødte.

Bodegas Marco Real søger importør i Danmark.

 

Señorío de Sarría

Navarra-grenen af koncernen Bornos, som også laver vin i regionerne Rueda, Ribera del Duero, Rioja og Toro ligesom de har destillerier i Mexico. Señorío de Sarría blev grundlagt i 1953, og selve bodegaen ligger i Valdizarbe på den gamle pilgrimsrute, mens de 100 hektar vinmarker er fordelt rundt om i regionen. Flere af markerne er over 70 år gamle og bruges til vine i Viñedo-serien.

Señorío de Sarría Viñedo Cinco Rosé 2024: Lavet på Garnacha. Rød laksefarvet. Lidt diskret næse med røde bær og et friskt indtryk. Dejlig fylde og friskhed i munden, tør med godt med røde bær samt god bund, fin gastronomisk (90).

Señorío de Sarría Viñedo Uno 2021: Garnacha, lagret 9 måneder. Rubinrød. Diskret næse med mørke bær. Fin kompleksitet og koncentration med godt med frugt, lidt lakrids og krydret bund (91).

Jeg smagte endvidere deres Chardonnay 2024, som også var fin og frisk samt endnu en Garnacha Rose 2024, men lysere og mindre intens i stil med rosévinene fra Provence. Her foretræk jeg helt klar den fra smagningen. Endelig smagte jeg også deres Reserva Especial, som er et blend af Cabernet Sauvignon og Graciano, en intens og dyb vin med masser af saft og kraft. Udmærket producent.

Señorío de Sarría søger importør i Danmark.

 

Bodegas Inurrieta 

Stor producent, som ligger i Falces i Ribera Alta og tilhører Antoñana-familien. De første af de 275 hektar vinmarker blev plantet i 1999 i 310 til 495 meters højde. Har en større portefølje af såvel enkeltdruevine som blends i forskellige kvalitetsniveauer.

Inurrieta Mimao Garnacha Tinto 2023: Lagret 8 måneder. Rubinrød, medium intens. Ekspressiv næse med mærke bær, brombær, krydret samt trænoter fra nyt fad. Fadpræget også tydelig  munden, men stadig en saftig og frisk vin, elegant med god fylde og balance (91).  

Inurrieta Cuatrocientos 2021: Blend af Cabernet Sauvignon, Merlot, Graciano, Garnacha og Syrah, lagret 13 måneder, navnet henviser til, at druerne kommer fra en vinmark i 400 meters højde. Mørk rubin. Tydelig Cabernet-præg i næsen med solbær og andre mørke bær. Godt med frugt og friskhed i første omgang, derefter mere fylde, dybde og kompleksitet, tydeligt men balanceret og integreret fadpræg. En dejlig harmonisk vin (92).

Da jeg besøgte Inurrieta under mit besøg i Navarra og smagte hele porteføljen, sprang jeg dem over i denne omgang. Smagte dog også deres Sencasiones 2023. Noter fra tidligere besøg kan læses her.

 

Tandem

Skabt i 2003 af winemaker Alicia Eyaralar og Jose María Fraile. Bodegaen ligger i Yerri-dalen i Tierra Estrella, ligeledes på Camino-ruten. Dalen, som ligger i bjergene, er et af de køligste områder i regionen, så vi faktisk taler om cool climate vin. De ham 38 hektar vinmarker plantet med Tempranillo, Garnacha, Cabernet Sauvignon, Merlot, Viognier, Viura og Graciano. Viognier er i øvrigt kun som eksperimentalmark, da sorten ikke er tilladt i regionen.

Ars Nova 2018: Blend af Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Merlot, først 2 år på cementtank og derefter 9 måneder på fad. Mørk rubin med lidt lys kant. Diskret næse med mørke bær. Frisk og frugtig vin i elegant stil med godt krydret underlag, godt med tanniner og stort potentiale, lang tør hale med tanniner (90)

Mácula 2016: Blend af Cabernet Sauvignon og Merlot, først 2 år på cementtank og derefter 18 måneder på fransk eg. Mørk rubin. Solbær og blyantspids i næsen, let krydret. Solbær, friske krydderurter og let modnet frugt, godt med tanniner, har brug for tid men med stort potentiale (92).

Hos Tandem smagte jeg endvidere Casual Blanco 2024, Inmácula 2023 og Casual Rosé samt Ars in Vitro 2021 (Tempranillo og Merlot). Et spændende projekt med vellavede vine.

Tandem søger importør i Danmark.

 

Pago de Larrainzar

Den gamle ejendom Pago de Larrainzar, som ligger på Camino-ruten, har været ejet af familien Larrainzar gennem 150 år. De startede med at lave vin i 1891, men i nyere tid blev projektet så at sige genstartet i år 2001 af Miguel Canalejo Larrainzar  og hans to børn, Miguel Jr. og Irene (fotoet). Porteføljen er klassisk med såvel enkeltdruevine som blends – udelukkende baseret på druer fra egne marker.

Raso de Larrainzar Reserva 2015: Blend af især Tempranillo, men også Merlot, Cabernet Sauvignon og Garnacha, 13 måneder på fad. Mørk rubin, rimelig tæt. Fyldig og kraftig, men også med en vist friskhed. Lidt frugtsødme, høj syre og en vis elegance, godt med tanniner som sætter sig på tænderne. Har brug for tid (91).

Reserva Especial 2014: Blend af 40 % Cabernet Sauvignon, 40 % Merlot og 20 % Tempranillo, 14 måneder på fad. Mørk rubin med lilla kant. Solbær og andre mørke bær men også med en elegant og floral næse. God solid struktur med fin balance og god kompleksitet, bløde og fint integrerede tanniner, stort potentiale (92).

Hos Pago de Larrainzar smagte jeg også deres rosé 2024 som var fin og fyldig samt to enkeltdruevine på henholdsvis Merlot og Cabernet Sauvignon. De sidste var ganske udmærket med godt med tanniner og potentiale.

Pago de Larrainzar søger importør i Danmark.

 

Og hvad er så konklusionen? Jo, for det første synes jeg stadig Navarra byder på udmærkede vine – især de mere enkle uden den store fadlagring. Her er der friskhed og saftig frugt, og druesorterne får lov at brillere. Men de mere fyldige og kraftige blends er nu heller ikke at foragte, især hvor fadet er lidt nedtonet, så fylde og kompleksitet løftes af friskheden og skaber harmoni. Hvad profilen angår er situationen den samme som under mit besøg for godt fem år siden, så mon ikke Navarra også i fremtiden vil have tre ben at gå på: Friske og fyldige rosévine, saftige enkeltdruevine på Garnacha, Chardonnay, Graciano m.fl. samt blends, hvor Bordeauxsorter enten står alene eller blandes med de spanske druer.

 

Sherry fra Gonzáles Byass

 

Gratis anmeldereksemplarer fra importøren

 

Selv om jeg er portvinsmand, er jeg med tiden kommer til at holde mere og mere af sherry. Fra de helt unge dage var det eneste jeg kendte Fad No. 6, men da jeg først fik smagt på bredden fra de helt tørre til de voldsomt søde og samtidig fik besøgt et par bodegaer i regionen i det sydvestlige Spanien (læs f.eks. her), blev jeg fascineret af variationen og fik snart til et godt øje til de mere tørre typer.

En af de største producenter, som spænder over helt spektret, er Gonzales Byass, hvis bodega ligger i selve Jerez by – det ene ben i den såkaldte sherry-trekant. Firmaet blev grundlagt i 1835 af den dengang kun 23-årige Manuel Maria González og foruden sherry produceres der også brandy, cava og bordvine i andre regioner.

Sherry er hedvin, hvilket vil sige, at der efter presning og gæring tilsættes vinsprit, så alkoholprocenten stiger fra godt 10 til 15-16 procent eller mere endnu, hvorefter vinen lagres på fade i de mange bodegaer. I fadene dannes et lag af døde gærceller – kaldet flor – som i større eller mindre grad er med til give sherryen sin karakteristiske smag. En andet karaktertræk er det såkaldte solera-system, hvor den færdige vin tappes af de nederste fade, som så fylde op med vin fra rækken over, der igen fyldes af næste række etc. Den nye og helt unge vin hældes altså på foroven, bevæger sig derefter gennem flere årgange af vin og opnår derved alderdommens karaktertræk.

I modsætning til portvin er der ikke så mange druesorter at holde rede på, nærmere bestemt disse tre:

• Palomino Fino: Grøn drue med lavt sukkerindhold, som bruges til de tørre sherryer. Udgør ca. 95 % af druerne i regionen.
• Pedro Ximénez (PX), som bruges til de helt søde vine eller i blends.
• Moscatel, som er den mindst plantede sort og giver ravfarvede, aromatiske og ligeledes søde vine.

Kategorimæssigt kan sherry oplistes på en skala fra de helt tørre til de helt søde: Fra de florprægede Fino og Manzanilla over Amontillado, Palo Cortado og Oloroso til Moscatel og Pedro Ximénes, hvortil kommer såkaldt Cream Sherry, som gerne er et blend af Palomino og PX fra fx en Olorosa-solera og en PX-solera. Sødmegraden varierer alt efter blandingsforholdet mellem de to druesorter. Dertil kommer årgangskategorierne V.O.S. og V.O.R.S., som er henholdsvis over 20 og over 30 år gamle. Sherry kan også have et årstal, som dog ikke er vinens alder, men henviser til, hvornår den pågældende Solera er startet. Endelig er et nyere tiltag ”en rama” – en mere rå sherryudgave tappet direkte fra fadet.

Gonzáles Byass ejer en del vinmarker i sherry-trekanten fordelt med 95 % Palomino og 5 % Pedro Ximénez. Deres mest kendte produkt og signaturbrand er finoen Tio Pepe, som efter sigende er verdens mest solgt sherry og i øvrigt blev lanceret i 1935 som en hyldest til onkel Pepe. Kendte er også reklamerne for Tio Pepe – ikke mindst den på Puerta del Sol i Madrid.

Jeg fik tilsendt en smagekasse fra importøren. Vinene, hvoraf flere var i smukke halvflasker, blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

Tio Pepe Fino: 100 % Palomini, fire år under flor. Lys, gul med lidt grønt skær. Udpræget, lidt skarp duft af flor, lidt mandel, let saltet karakter. Frisk, frugtig og saltet med grønne æbler, oliven og blomster, knastør (under 1 g/l restsukker) med god syre og en vis bitterhed, ikke den store kompleksitet, men lang eftersmag. Skal serveres ved køleskabstemperatur, velegnet til tapas. Alkohol 15 % (89).

Solera 1847 Cream: 75 % Palomino and 2 5% Pedro Ximénez, først lagret 4 år hver for sig og efter blend endnu 4 år. Mørk rødbrun til mahognifarvet med lysere kant. Ekspressiv i næsen med svesker, valnødder, figner og balsamico. Blød og let cremet i munden med nødder, modne blommer, dadler og lidt karamel, sød, vellavet, men ikke så kompleks, lang hale. Alkohol 18 % (88).

Cristina Medium: Blend af 87 % Palomino og 13 % Pedro Ximenez, fire år i solerasystemet hver for sig (henholdsvis Olorosa og PX solera) og efter blend yderligere tre år i solerasystemet. Lys ravfarvet, flot lidt orange skær. Abrikos, mandel, figner, lidt orangeskal og vanilje i næsen. Dejlig i munden med flot syre, der balancerer, så den fremstår tør (40 g/l restsukker), karamelliserede nødder, tørrede frugter, relativ kompleks med lang, halvtør hale. Dejlig til prisen. Alkohol 17,5 % (90).

VORS: Apostoles Palo Cortado: 87 % Palomino og 13 % Pedro Ximénez, lagret ca. 12 år før blend og derefter 18 år. Flot ravfarvet med orange skær og lys kant. Dejlig elegant duft med abrikos, nødder, honning og tørrede frugter. Fylder hele munden med tørrede frugter, orangeskal og karamel, med høj syre og dejlig kompleksitet, halvtør til tør (50 g/l) med lang hale. Et dejligt glas. Alkohol 20 % (94).

VORS: Matusalem Oloroso: 75 % Palomino and 25 % Pedro Ximénez, lagret 15 år hver for sig og 15 og efter blend. Mørk tawnyfarvet med grønorange kant. Svesker, hasselnødder, kaffe og krydderier i næsen. Cremet og fyldig i munden med svesker, brændte figner og fin balancerende styre, sød (130 g/l) og god kompleksitet, lang lidt brændende hale. Alkohol 20,5 % (93).

Nectar PX: 8 år i solera-systemet. Mørk og tæt. Intens næse med masser af brændte figner og sveskeblommer. Meget sød (370 g/l) og cremet med figner svesker, sirup og karamel, tangerer det lidt vamle i sødmen til mine smagsløg, andre vil sikkert elske det. Alkohol 15 % (88).

VORS: Noe PX: Mørk, tæt med lidt lysere kant. Brændte figner, svesker og sirup. Cremet struktur, intens og tæt, meget sød (400 g/l), men med god balancerende syre og stor kompleksitet, svesker, sirup, mokka, lang hale med figner og karamel. Alkohol 15,5 % (92).

 

GonzálesByass importeres af Hans Just og fås i udvalgte Meny-butikker

Verdejo fra Rueda

 

De smagte vine er sponseret af producenterne

 

Den spanske vinregion Rueda er nærmest synonym med den grønne drue Verdejo. Men Verdejo er dog ikke enerådede, da der også satses på Sauvignon Blanc og i mindre målestok andre grønne sorter, ligesom der ikke kun laves hvidvin i regionen, men også rødvin på druesorter som Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Garnacha.

Men her skal det handle om Verdejo – en drue, som jeg egentlig ikke kender særligt godt, selv om der såvel herhjemme som på ferier i det spanske er blevet drukket en del hvidvin fra Rueda. Derfor takkede jeg også ja, da jeg blev tilbudt at smage hvidvine fra Rueda, og jeg valgte – ses bort fra en enkelt undtagelse – at koncentrere mig om netop Verdejo. Men inden noterne først lidt om regionen og druen.

Rueda liger ca. 170 km nordvest for Madrid i området Castilla Y León. De nærmeste naboer er Toro og Ribera del Duero, som jeg omtalte nyligt i et andet indlæg (læs her). Men hvor disse er mest kendte for deres rødvine, er det altså hvidvine, som er i fokus i Rueda. Tilbage i tiden havde regionen et meget godt renommé, men med vinlusens hærgen i årtierne omkring år 1900 blev en stor del af vinstokkene ødelagt og regionen mistede sin position på det spanske vinkort, hvorfor der efterfølgende især blev produceret bulkvin.

Det var Rioja-huset Marqués de Riscal som stod i spidsen for relanceringen, da de i starten af 1970´erne købte jord i Rueda, og i 1980 fik regionen DO-status som den første i området. I dag udgør hvidvine fra Rueda hele 41 % af salget af hvidvin i Spanien.

Klimaet er kontinentalt med varme somre og kolde vintre, ligesom der er store temperaturforskelle på dag og nat. Markerne ligger mellem 700 og 870 meters højde. Jordbunden er kalkholdig og rig på mineraler som calcium og magnesium. Da sommeren er tør og varm, stikker rødderne dybt.

Verdejo blev meget populær omkring årtusindeskiftet, således blev det tilplantede areal tredobbelt i årene 2004 til 2011. I dag udgør sorten hele 88 % af de plantede vinmarker. Verdejo modner generelt forholdsvis tidligt og er meget følsom overfor meldug, men i Rueda giver klimaet en senere modningstid.

Generelt giver sorten aromatiske og urtede vine med lagringspotentiale, hvor de kan udvikle en nærmest nøddeagtig karakter. Men de nydes især afkølet her og nu med deres sprøde og friske tilgængelighed og høje syre. Noter som grønne æbler, urter, melon, græs, fennikel og mineralitet dukker ofte op.

Som nævnt fik jeg tilsendt hvidvine fra Rueda – nærmere bestemt 10 vine, hvoraf de 9 var lavet på Verdejo. Vinene blev smagt over to dage. Hvor intet andet er angivet, er der tale om 100 % Verdejo.

 

Vinos Sanz Sauvignon 2022: Sauvignon Blanc. Lys grøngul. Ekspressiv næse med hyldeblomst, grøn peber og lidt citrus samt lidt eksotisk frugt. Sprød med høj syre, men ikke så meget frugt, grønne æbler, citrus, lang hale (87).

Vinos Sanz Verdejo Finca la Colina Cien X Cien 2022: Gulgrøn, medium intens. Afdæmpet næse på førstedagen, mere ekspressiv dagen efter, fint med frugt, lidt fersken, fennikel og grønne noter. Pænt med frugt og fylde, gule stenfrugter, ok balance, men ikke høj på syre, dejlig nuanceret, lang hale med citrus (90).

Bodega de Alberto Verdejo 2022: Økologisk. Gulgrøn med grønligt skær. Rimelig ekspressiv med citrus, grape, græs og krydderurter. Sprød i munden, høj på syre, men lidt lav på frugt, frisk men også lidt skarp, syrlig hale. Fint til lys fisk eller skaldyr (88).

Bodegas Pandora Yemaya Verdejo 2022: Fra 20 år gammel vinmark, lagret på bærmen. Gulgrøn. Gule stenfrugter, fersken, lidt eksotisk frugt som passionsfrugt samt lidt mineralitet. Fin mundfylde og pænt med frugt, gule stenfrugter, god balance, lidt frugtsødme men tør, lang appellerende hale (89).

Javier Sanz Viticultor Verdejo 2022: Druer fra den mere end 40 år gamle vinmark Villa Narcis, tre måneder på bærmen. Grøngul med grønt skær. Ekspressiv næse med blomster, grape, lidt passionsfrugt og fennikel samt en smule gærpræg, måske lidt parfumeret. Flot balanceret og sprød i munden med grape, lidt passionsfrugt, mineralitet, tør med fin syre, ok hale med lidt citrus (89).

Javier Sanz Viticultor V Macorta Verdejo 2022: Lavet på den særlige klon Verdejo Macorta, som ellers næsten er forsvundet. Gulgrøn. Spændende næse med pære, moden frugt, blomster, lidt citrus og fennikel. Fin fylde i munden med gule stenfrugter, citrus, fint balanceret, mineralitet, sprød og med en vis kompleksitet (91).

Bodegas Proto Verdejo 2022: Grøngul. Grøn og frisk næse med græs, citrus, ananas og lidt fennikel. Dejlig frisk og sprød i munden, fint balanceret med citrus og lidt gule stenfrugter, lang hale. Frisk og læskende (90).

Cuartro Rayas Verdejo 2022: Gulgrøn. Pærer og citrus i næsen, medium intens. Enkel og ligefrem med citrus og lidt gule stenfrugter, måske lidt vel anonym, fint med syre og god balance (87).

Cuartro Rayas Organic Verdejo 2022: Økologisk, 3 måneders battonage. Lys grøngul. Grøn og frisk næse med græs, lidt parfumeret. Citrus, lidt lav på frugt, fin syre, pæn hale med citrus og syresvip. Frisk og ligefrem (87).

Bodegas Garciarevalo Finca Tresolmos Verdejo Classico 2022: Gulgrøn. Frisk næse med citrus, græs og lidt fennikel. Sprød og saftig i munden med fin syre, ok med frugt, gule stenfrugter og lidt mere eksotiske frugtnoter, nuanceret og behagelig, ok hale med fin syre (90).

Alle de smagte vine skulle være i dansk import.

 

Pradorey – Ribera del Duero

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Floden Douro har givet navn til to fremragende vinregioner på hver sin side af grænsen mellem Portugal og Spanien. På den portugisiske side gælder det Douro, som ikke alene er portvinens hjemsted, men også leverer fremragende rød- og hvidvine. I Spanien ændres flodens navn til Duero, og her finder vi langt inde i Castilla Y León regionen Ribera del Duero.

Fælles for de to regioner er, at de først sent fik fokus på produktion af kvalitetsvin. Selv om der har været dyrket og fremstillet vin i Ribera del Duero i flere tusinde år, skal vi helt op til 1980´erne før udviklingen for alvor tager fat. Jo, Vega Sicilia var allerede på banen, men det var først efter, at regionen fik status af DO i 1982, at det gik stærkt. I 1982 var der således kun 24 bodegaer i regionen, hvilket siden er vokset til over 300.

Ribera del Duero, som ligger nord for Madrid, har kontinentalt klima med store temperaturforskelle – f.eks. kan det være 30 grader om dagen og 4 grader om natten i september måned, ligesom frosten kan vare helt ind i april måned. Vinmarkerne er især placeret i 700-800 meters højde, hvilket resulterer i en forholdsvis kort modningssæson. Den altdominerende druesort er en variant af Tempranillo, som her går under navnet Tinto del País, men der findes også flere franske sorter. Der benyttes en del fadlagring, men med store forskelle på, hvor markant fadpræget er.  

En af regionens producenter hedder Pradorey, og selv om ejendommen har aner helt tilbage til 1503, hvor jorden købes af dronning Isabella af Castile, var det først da Don Javier Cremades de Adaro overtog ejerskabet i 1989, at der blev anlagt vinmarker og bygget et vineri. De første vine kom på markedet i 1996, og siden er der blevet omlagt, og porteføljen er blevet udvidet. Det gamle palads på ejendommen blev omdannet til The Inn med hotelværelser og spisesal.

Pradorey ligger i den østlige del af regionen og har omkring 3.000 hektar land – det meste langs Duero – hvoraf 520 hektar er med vin, fordelt på 10 forskellige vinmarker. Flere af markerne har givet navn til enkeltmarksvine. Der er især plantet Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Albillo Mayor. Dertil kommer vinmarker i andre områder af Castilla Y León så som Bierzo. Det gælder f.eks. marker med en for mig hidtil ukendt sort kaldet Albarin, som indgår i deres hvidvinsblend.

”Det er en anden druesort forskellige fra Albariño og Albillo. Albarin er en indfødt druesort fra Asturien. Vores Blanco Albarin kommer fra vinmarker i El Bierzo området i León. Den er aromamæssig neutral, men giver kompleksitet, blødhed og struktur i vinen,” fortæller salgschef Jorge Rodriguez, som er barnebarn af grundlæggeren og ejeren Javier Cremades de Adaro.

Den samlede portefølje er stor og består af såvel introlevel vine, blends, enkeltmarksvine, særlige cuvéer og prestigevine.

“Vi tilbyder en bred vifte af kvalitetsvine, som kan tilfredsstille alles behov. Vi har Transgressive, som er vores introlevel til hverdagsbrug. Fincas er for dem, der kan lide den klassiske stil fra Ribera del Duero. Så har vi en serie for dem, der ønsker at udforske og opdage andre måder at forstå regionen på. Dertil kommer vores to vine, kaldet The Collection, som er små juveler for de få,” forklarer Jorge Rodriguez og fortsætter:

“Vi har en innovativ tilgang, hvor vi prøver at se videre end det, vi har lært. Vi er tæt tilknyttet vores terroir og vores marker, som vi tager varer på på bæredygtig vis, så de kan bevares i endnu tre generationer.” 

Blandt vinene er Adaro en hyldest til grundlæggeren Javier Cremades de Adaro, mens El Buen Alfarero er noget for regionen så sjældent som et amforavin.

”Vores kreative winemaker ville gerne prøve noget nyt i vores område ved at vende tilbage til de gamle metoder. Altså innovation ved at gå tilbage til fortiden. Vi købte derfor tre gamle amforaer, som han brugte til at studere udviklingen i vinen. Han fandt ud af, at amfora giver friskhed og hjælper med at bevare frugten, strukturen og balancen i lang tid uden at tilføje ekstra. Bare ren druer, ren frugt og ren vin,” fortæller Jorge Rodriguez og fortsætter:

”I starten brugte vi dem kun til El Buen Alfarero, men nu bruger vi dem også til lagring af andre af vores vine, Adaro, La Mina, Sr. Niño og Origen. Så vidt jeg ved, er vi de eneste i Ribera del Duero, der bruger over 200 år gamle amforakrukker, som er hentet fra tidligere vinerier i det sydlige Spanien. Der er nogle, der eksperimenterer med nye amforas, men effekten er ikke den samme.”

Som i andre regioner er der også i Ribeira del Duero en udvikling mod mindre markant fadbrug og større vægt på frisk frugt. Det gælder også hos Pradorey.

”Forbrugere i hele verden søger for tiden efter mere frugtige vine. De vil have komplekse vine, men ikke vine med trænoter. En del producenter i Ribera del Douro prøver at efterleve dette uden at miste deres identitet. Jeg tror ikke man bevæger sig væk fra at bruge fadlagring, men tidligere var en del vine fra Ribera del Duero nok for fadpræget. Her prøver vi at forbedre os. Der er dog også producenter i regionen, som fortsætter med at producere i den gamle stil,” siger Jorge Rodriguez.

Jeg har prøvesmagt et stort udvalg af vinene fra Pradorey. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

Pradorey Blanco 2021: Blend af mange druesorter, bl.a. Verdejo og Albarin, 5 måneder på cement og 5 måneder på fad. Lys gulgrøn. Frisk næse med citrus, pære, fersken, ananas og passionsfrugt. Frisk i munden, men også med fin fylde og frugt, ok balancerende syre, citrus og mineralitet samt eksotisk frugt, melon, passionsfrugt (89).

Pradorey Rosado 2022: 50 % Tempranillo og 50 % Merlot, 2 måneder på fad med batonnage. Mørk laksefarvet. Meget ekspressiv med hindbær og andre røde bær, blomster og vingummibamser. Frisk i munden med hindbær, blomster og røde bær, ok fylde og balance, medium sød. Ok terrassevin, men lidt vel meget tuttifruttipræg (86).

Pradorey Origen 2021: 95 % Tempranillo, 3 % Cabernet Sauvignon og 2 % Merlot, lagret på træfad og en måned på amfora. Mørk rubin, lys lilla kant. Ekspressiv næse med modne kirsebær og lidt solbær, krydret og lidt ristede noter. Enkel og ligefrem men saftig med frisk frugt, syrnede kirsebær og lidt mørke bær, let krydret og lidt metallisk, pænt med bløde tanniner, tør hale (88).

Pradorey Cuvée Premium 2020: 85 % Tempranillo, 10 % Cabernet Sauvignon og 5 % Merlot, 10 måneder på fad. Mørk rubin, lilla kant. Moden frugt, sorte kirsebær og krydderurter i næsen. Elegant vin med godt med frugt, kirsebær, florale noter samt mineralitet og lidt ristede noter, fin balance og godt med bløde tanniner, tørre tanniner i enden, mellemlang hale (89).

Finca Valdelayegua Crianza 2019: 100 % Tempranillo, 12 måneder på fad. Mørk rubin, lilla kant. Dejlig næse med mørke bær, sorte kirsebær, lidt balsamico og godt krydret. Blød og rund i munden med mærke bær, lidt lakrids, mineralitet, lidt ristede toner og pænt med bløde tanniner, tørre tanniner i halen. Ganske vellavet (91).

Pradorey Finca la Mina Reserva 2018: 100 % Tempranillo, 14 måneder på franske egefade. Mørk rubin, tæt. Dejlig krydret næse med mørke bær, lidt kaffe og ristede noter samt diskret vanilje. Blød og rund med god syre, flot struktur og fylde samt god kompleksitet, brombær og andre mørke bær, lidt kogt rødkål og balsamico, meget diskrete og balancerede fadnoter, godt med bløde tannier. En ganske dejlig vin (93).

Andaro 2020: 100 % Tempranillo, økologisk, 30 % gæret i terrakotta. Mørk rubin, lilla kant. Intens og krydret næse med mørke, syrnede kirsebær, jordbær, brombær og lidt svampe, balsamico og lidt laktisk på den gode måde. Meget fyldig med mørke bær, lidt lakrids, krydderier, lidt frugtsødme og vanilje, men helt tør, kraftige tanniner, tør hale med godt med tanniner (92).

El Buen Alfarero (terrakotta): 95 % Tempranillo og 5 % Albillo Mayor, spontangære på terrakotta og derefter 17 måneder på lerkrukker, leveres i et flot kegleformet flaske. Mørk rubin. Kirsebær, masser af solbær, violer og skovbund samt grønne urter. Frisk i munden med mørke bær, mineralitet, god syre, lidt rustik med godt med tanniner og dejlig kompleksitet, lang hale med tørre tanniner. En dejlig, anderledes og spændende vin (92/93).

Pradorey Élite 2019: 100 % Tempranillo, 14 måneder på fad. Mørk rubin, næsten sort med lilla kant. Kraftig, tæt og kompleks næse med mørke kirsebær, solbær, brombær og sød lakrids. Elegant og floral, men også fyldig og kraftig med mørke bær, balsamico, lidt kaffe og tobak, fin mineralitet, massive integrerede tanniner, stort potentiale for lagring, lang hale med tørre tanniner. En stor og flot vin (94).

 

Pradorey importeres af Holte Vinlager, som dog ikke har alle ovennævnte vine i deres sortiment.

Sprød Pinot Noir fra Penedés

 

Navnet på vingården minder lidt om en spiritusprøve: Can Ràfols dels Caus. Den ligger i Penedés regionen i det nordøstlige Spanien lige lidt syd for Barcelona – en region, som mest er kendt for at være landets største producent af Cava.

Men der laves også andre ting – og det gør Carlos Esteva, som overtog ejendommen i 1979 fra sin bedstefar efter tidligere af have lavet vin på Menorca. Carlos renoverede ejendommen og vinmarkerne og plantede nye sorter herunder Pinot Noir, som ikke er så almindelig i Spanien, men dog altså findes her og fx i Somontano for foden af Pyrenæerne. Gården ligger da også lidt oppe i højden på Garraf-massivet.

Der produceres flere forskellige serier af vin med afsæt i bæredygtighed samt – selvfølgelig – cava, herunder en serie enkeltdruevine på både lokale druer og internationale som Chenin Blanc, Merlot og altså Pinot Noir. Navnet på sidstnævnte, AD Fines, er latin og betyder på grænsen – en henvisning til, at vi er på grænseområdet for, hvor sorten giver meningsfulde resultater. Men det gør den i høj grad her.

Jeg smagte den økologiske vin over to dage.

 

AD Fines Pinot Noir 2017 (Penedés): Seks måneders fadlagring samt flaskelagring. Rubinrød, medium intens. Frisk næse med masser af frugt, røde bær og sorte kirsebær, friske urter samt lidt gærrester. Meget frisk i munden røde bær, kirsebær og lidt svampe og animalske toner, mineralsk og let krydret og med høj syre samt diskrete bløde tanniner. En dejlig sprød og læskende pinot noir (92).

Læs mere på canrafolsdelscaus.com

Vinen importeres af Økologisk Vinimport i Svendborg