Dalva 50 års Tawny

 

Den smagte portvin er sponseret af producenten

 

Ikke uventet er Dalva nu også med på 50 års Tawny bølgen. Den nye 50 års kategori, for såvel røde som hvide portvine, blev indført for godt to år siden. De første eksemplarer kom hurtigt på markedet, og siden er det nærmest eksploderet, så det kan være svært at have overblik over, hvor mange der er på markedet. Konklusionen er i al fald klar. Producenterne – vel at mærke dem med store lagerbeholdninger og derfor et godt ”bibliotek” at blende fra – har taget kategorien til sig.

Der er dog også udfordringer forbundet med den nye kategori. Det kræver en endnu bedre lagerstyring, så man hele tiden har de nødvendige fade til at kunne producere hele porteføljen af fadlagret portvin. Og det uden at måtte gå på kompromis med kvaliteten – en risiko, som nogle forudså.

Til Din Vinguide i november sidste år skrev jeg en artikel om nye tendenser i portvin herunder de nye kategorier. En af dem, der hilste ændringen velkommen, var Elsa Couto fra Dalva, som i den forbindelse udtalte:

”Jeg synes, at de nye kategorier giver merværdi til de allerede eksisterende. Både fordi de regulerer markedet for gammel portvin, og fordi det er godt for forbrugeren og kan skabe mersalg. Alle vil gerne fejre deres 50 år alder. Det er jo et halvt århundrede”.

Nu kan Dalva altså selv være med til fejringen. Huset, hvis navn er en sammentrækning af det egentlige selskabs navn, C. da Silva, blev stiftet i 1933, men har aner tilbage til 1862. I 2007 blev de købt af franske La Martinquaise og indgik dermed i Gran Cruz gruppen, som i dag er omdøbt til Gran Vinho og også omfatter Porto Cruz og Quinta de Ventozelo.

Det er som vanligt ønolog José Manuel Sousa Soares, som har sammenstukket blended af de mange gamle fade, huset råder over.

Jeg fik venligt tilsendt en lille fadprøve af det endelig blend, som blev smagt over et par dage. Her er min note:

Dalva 50 års Tawny: Ravfarvet med orange skær og let grønlig kant. Frisk og intens næse med figner, appelsinskal, nødder, mandler, muskatnød, farin, balsamico og valnød. Blød og cremet i munden med nødder, marcipan, godt med appelsinskal, muskatnød, let krydret, høj syre kommer i anden omgang, elegant med dejlig kompleksitet og flot balanceret, slutter med lang, lang hale med appelsinskal og fin syre. Et skønt glas (96).

Quinta da Romaneira på Børsen

 

De smagte vine er sponseret af producent og importør

 

Som altid bød årets Portvinsfestival på Børsen på en særlig pressesmagning for inviterede vinskribenter og repræsentanter fra portvinsklubber og -barer. Årets gæst var Christian Seely, men ikke med Quinta do Noval, som han bestyrer for den franske selskab Axa Millésimes. Denne gang gjaldt det hans egen vingård, Quinta da Romaneira.

Romanieras historie rækker langt tilbage i tiden. Faktisk kan den dateres tilbage til 1757. Langt senere blev Quinta da Romaneira etableret som et A/S i 1942 af Monteiro de Barros, og ejendommen var i mange år tilknyttet Borges. Efter lovændringen i 1986 blev der udsendt portvin under eget navn, men uden at den store opmærksomhed og efter sigende af svingende kvalitet. Desuden blev der leveret til Taylor´s.

Christian Seely fortalte, at han først prøvede at få Axa til at overtage quintaen, da den igen kom til salg. Det ville de ikke, så i stedet samlede han et hold investorer, som købte den i 2004. I 2012 blev ejerkredsen reduceret til ham selv og brasilianske André Esteves. Winemakerne har været de samme som på Quinta do Noval – først António Agrellos og siden dennes nevø Carlos Agrellos.

Quintaen er er på 412 hektar og dermed blandt de helt store i Douro. Den strækker sig 2,5 til 3 km langs floden kort efter Pinhão opstrøms. Efter overtagelsen blev der renoveret og nyplantet med såvel portugisiske som franske sorter som Syrah, Petit Verdot og Cabernet Sauvignon.

Cabernet var den største misforståelse, som dem har vi fjernet igen. Hvad angår Syrah er der nok mere Syrah plantet i Douro end der fremgår af bagetikkerne, lød det fra Christian Seely med et smil.

Produktionen er i dag fordelt på 30 % portvin og 70 % bordvin. De senere år har man opprioriteret de grønne druer, som er plantet i højden fra 499-500 meter.

Smagningen omfattede såvel bordvine som portvine. Det kan måske synes underligt, når der er tale om en portvinsfestival. Men for det første er det spændende også at smage de almindelige vine, ligesom producenterne gerne selv vil præsentere dem. For det andet er det ikke første gang, det sker. Umiddelbart erindrer jeg en smagning med João Nicolau de Almeida og Ramos Pinto, hvor der også indgik en del bordvine, og tilsvarende med pressesmagningen med Cristiano van Zeller.

Følgende vine og portvin blev smagt:

Reserva Branco 2022: Blend af 40 % Gouveio, 25 % Viosinho, 20 % Rabigato og 15 % Boal. Gæret på nye og gamle egefade med tre måneders batonnage. Grøngul til gylden. Frisk næse med citrus, passionsfrugt, ananas, blomster og lidt appelsinskal. Frisk og dejlig sprød i munden med æbler, citrus og fint balancerede fadnoter. Et glimrende glas (92).

Pulga Branco 2022: Blend af 80 % Boal, 10 % Viosinho og 10 % Rabigato, lagret fire måneder på fransk eg med batonnage. Grøngul til gylden Moden frugt, smør og præg af malolaktisk gæring. På en gang frisk og fyldig i munden med citrus, god frugt, mineralitet og dejlig kompleksiset (93).

Três Parceloas Touriga Nacional 2020: 100 % Touriga Nacional, lagret 10 måneder på fad. Rubinrød. Krydret og aromatisk næse med jordbær, blomster og lidt jordbærgrød. Frisk og floral i munden, krydret med rosmarin, mineralitet og bløde tanniner, lang hale (91).

Reserva 2017: 14 % Touriga Franca og 86 % Touriga Nacional, 12 måneder på fad. Mørk rubin med lys kant. Moden frugt og mynte i næsen samt lidt cassisagtig sødme. I munden med fyldig med moden frugt og florale noter, pebret, bløde fint integrerede tanniner og mellemlang hale (92).

Reserva 2020: Touriga Franca og Touriga Nacional, 12 måneder på fad. Mørk rubin med lilla kant. Moden frugt, rosmarin og andre krydderurter i næsen samt florale noter, dejlig frisk og elegant, rosmarin, bløde tanniner og godt krydret hale. En flot glas (93).

Apontador Syrah 2017: Fra Syrahmark plantet i 2005, 12 måneder på eg. Mørk rubin. Flot næse med mørke bær og lit friske urter. Dejlig balanceret i munden, floral og med god kompleksitet (93).

10 års Tawny: Mørk tawnyfarvet med rødlig kerne og orange kant. Hasselnødder, valnød og muskatnød, men også stadig med lidt primærfrugt. Frisk og elegant med såvel tørrede frugter som primærfrugt (90).

Colheita 2007: Fin tawnyfarvet med orange kant. Elegant og frisk næse med mandel og muskatnød. Nødder og valnød i munden, høj syre og lidt frisk appelsinskal (91).

Vintage 2007: Mørk rubin, lysere kant. Mørke bær og lidt kogt frugt i næsen. I munden med moden frugt, krydderurter og pebber, god friskhed og høj syre samt godt med tanniner (90).

Vintage 2016: Mørk rubin, tæt med lilla kant. Ekspressiv med solbær og andre mørke bær, mørk chokolade, rosmarin og pebber. Mørke bær, krydderurter og lidt floralt præg, syren kommer flot i anden omgang, flot balanceret og dejlig kompleks, lang pebret hale. Et flot og glas med stort potentiale (94).

Vintage 2021: Helt tæt og uigennemsigtig. Frisk frugt, solbær, mynte og friske krydderurter samt lidt ungdommelig yoghurt i næsen. Dejlig fræk friskhed i munden med ung frugt, velintegrerede tanniner, lidt krydderurt. Faktisk fin drikkelig lige nu, men også med fint lagringspotentiale (93).

40 års Tawny: Flot tawnyfarvet med orange kant. Tæt næse med nødder, appelsinskal og tørrede figner. Flot friskhed i munden med nødder, lidt balsamico, appelsinskal, en smule diskret Dourobake. Dejlig kompleksitet og lang, lang hale. Et flot glas (95).

 

Før og efter pressesmagningen blev der også tid til smagning hos Kranemann samt lidt rundt om ved bordene. Dette har jeg berettet om i forrige indlæg.

Læs også mine tidligere omtaler af Quinta da Romaneira fra 2017 og 2019

Quinta daRomaneira importeres af vintageportvin.dk

Kranemann på Børsen 2023

 

De smagte vine var sponseret af producenter og importører

 

Vanen tro indbød Henrik Oldenburg til Portvinsfestival på Børsen den første mandag i november måned. De senere år har der været tre smagerunder og som altid en særlig pressesmagning for indbudte vinskribenter og repræsentanter fra portvinsbarer og -klubber.

Hvert år er pressesmagningen lagt i hænderne på en særlig gæst, hvilket i år gjaldt Christian Seely, der præsenterede vine og portvine fra sin egen Quinta da Romaneira. Noter fra denne smagning vil følge i næste opslag. Her først lidt om selve festivalen.

Jeg har gjort det for vane at vælge et enkelt hus ud, som jeg så gennemsmager i løbet af den første time inden pressesmagningen. Det gjorde jeg også i år, og valget faldt på Kranemann.

Kranemann smagte jeg første gang i 2019, hvor de lige var kommet på markedet (læs min omtale her). Men selv om brandet er forholdsvist nyt, går historien langt tilbage i tiden. Udgangspunktet er nemlig ejendommen Quinta do Convento de São Pedro das Águias – et gammelt cistercienser-kloster, som ligger i Távora-dalen og kan dateres tilbage til det 12. århundrede.

I 1986 etablerede champagne-gruppen Vranken, som den gang ejede quintaen, portvinsfirmaet São Pedro das Águias. 10 år efter blev quintaen solgt igen, hvorimod brandnavnet forblev hos Vranken. Siden har det været forbundet med Rozés, da Vranken-Pommery overtog ejerskabet af dem også. Produktionen på stedet fortsatte dog under navne som Heredias og Quinta do Convento.

I 2018 købte den tyske øjenkirurg Christoph Kranemann så ejendommen med henblik på at etablere sig som vin- og portvinsproducent. Da han ikke kunne udsende vine under quintaens navn, blev navnet altså i stedet hans eget, Kranemann, men navnet Quinta do Convento indgår dog også i porteføljen.

Til stede på Børsen var Kranemanns winemaker Maria Susete Melo, som jeg ikke mindes at have hilst på før, og importør Louisa Cavaco fra Cavaco Wine. Jeg smagte hele rækken, så her er lidt noter og kommentarer, men dog uden pointgivning.

10 års Tawny: Rødbrun. Frisk og ungdommelig stil, stadig med primær frugt, ribs, men også lidt mandel, nødder og appelsinskal, høj syre med lidt bid.

20 års Tawny: Fin ravfarvet. Frisk, men betydeligt mere udviklet, tørrede frugter, mandel, lidt valnød, god høj syre, let cremet struktur, lang hale med syrebid.

30 års Tawny: Kun fremstillet i 600 eksemplarer og helt ny på markedet. Lidt mindre ekspressiv i næsen, frisk og elegant med tørrede frugter, figner og mandel. Også frisk i munden med tørrede figner og mandler, dejlig kompleksitet, lang hale med mandel og fin syre. Et rigtig flot glas.

Colheita 1999: Ravfarvet. Lidt mere rustik næse med nødder, valnød og tørrede frugter. Lidt sprittet i munden, men fin fyldig. Lidt vel kantet til min smag, men måske manglede den bare lidt luft.

Senhora do Convento LBV 2012: Kirsebær og syrnede bær, stadig en del frisk frugt, bløde tanniner, pebret og krydret hale.

Vintage 2009: Mørke bær, syrnede kirsebær og lidt urter. Rimelig åben med frisk frugt, mørke bær, godt krydret, god syre, bløde tanniner og fin hale med syrebid.

Vintage 2018: Mørke bær og mørk chokolade, mørke kirsebær, krydderurter. Fint med frugt og meget krydret i munden, godt med tanniner og lang krydret hale.

Selv om deres Vintage portvine sådan set var udmærket, er det på tawny-siden, at Kranemann har deres styrke. Stilen er med god friskhed og fin syre samt elegance. Det er en smagssag, om man foretrækker meget udviklede 10 års tawnies eller mere ungdommelige. Selv mener jeg, at der stadig skal være primær frugt til stede sammen med de begyndende sekundære fadnoter – akkurat som tilfældet var her. Der findes huse, som bryster sig af, at deres 10 års er langt ældre, men med den lange række af tawny-kategorier, som findes, ser jeg ingen grund til så at sige at forskubbe skalaen.

En hurtig sammenligning med mine noter fra 2019 viser, at jeg den gang var mere glad for deres Colheita 1999, men aftapningen er jo også en anden og senere.

Efter pressesmagningen med Christian Seely var der tid til en rundtur mellem bordene i de flotte sale, hvor portugisere og danske importører stod klar til udskænkning. Jeg fik hilst på mange og snakket med en del samt smagt lidt hist og pist – dog uden den store notetagning.

Et par af vinene fortjener alligevel et par ord, resten bliver her kun remset op.

Hos Ana Urbao og Messias smagte jeg deres 50 års Tawny, som er forholdsvis ny på markedet. Masser af nødder og tørrede frugter, lidt farin og balsamico og appelsinskal. Fin balancerende syre, hvilket gav den nødvendige friskhed til de mere tunge noter som muskatnød, nødder og balsamico, dertil også appelsinskal. En ganske fin repræsentant for kategorien.

Hos Alvaro van Zeller smagte jeg Palmer Very Old Tawny. En mørk og tæt portvin med svensker, farin og balsacimo i næsen. I munden nødder, valnød, muskatnød og balsamico. Intens og koncentreret, men med flot høj syre, der balancerer.

Stefano Marello fra Niepoort bød på deres nye LBV 2019 samt den dejlige Garrafeira 1987, hvis historik er 1987 som høstår, 1991 hældt på demijohn og flasket i 2018. LBV´en virkede ganske lovende. Garrafeiraen som altid fint balanceret mellem friskheden og de oxidative noter.

Når vi er ved de gamle portvine blev det også til et glas 50 års S. Leonardo – en dejlig vin, som jeg også smagte ved pressesmagningen på Børsen sidste år, hvor Miguel Braga var vært. Han deltog ikke i går, grundet salget af Quinta do Morão til Falua, som igen ejes af Rouillier Gruppen.

Endelig blev følgende vine smagt: Boeira Colheita 2014, Kopke Quinta S. Luiz Vintage 2021, Dalva Pure Reserva Ruby, Bulas 20 års hvid, Grahams Single Harvest 1997 og Sandeman Quinta do Seixo Vintage 2019.

Wines of Portugal roadshow i København

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

Diversitet. Det er ofte den store overskrift, når vi taler om portugisisk vin. Det var det også ved den masterclass som Dirceu Vianna Junior (MW) afholdt i forbindelse med Wines of Portugals ”Grand Tasting” i Langelinie Pavillonen for et par uger siden.

Diversitet på grund af forskelle i terroir fra region til region og internt i de 14 regioner. Diversitet på grund af de 250 forskellige druesorter, hvortil kommer internationale sorter. Diversitet på grund af winemakernes forskellige måder, at forvandle druer til vin, brugen af fade eller amfora-krukker (talhas) etc.

Da Wines of Portugal i 2019 indledte sit nye engagement i Danmark var det planlagt som en fireårig indsats. Men med Coronas ankomst og dertil hørende aflysninger af smagninger blev kampagnen forlænget. Nu tyder alt på, at vi stadig nogle år frem får glæde af deres aktiviteter her i landet, oplyser brancheorganisationens direktør Frederico Falcão, som jeg talte med under smagningen.

”Danmark er et vigtigt marked for os, men ikke det største. I ligger på 13. pladsen over vores eksport og er især vigtige, hvad angår portvin. Vi prøver at gøre opmærksom på andre vine end portvin, og på at vi laver god kvalitet og god ”value for money.”. Vi kan se af tallene, at der er sket en vækst i eksporten af bordvin, men ikke så meget, som vi havde ønsket. Jeg tror derfor, at vi vil fortsætte vores indsat i Danmark nogle år mere.”

Af de 12 vinregioner i Portugal har Wines of Portugal tidligere kun repræsenteret de 10 på fastlandet, hvorimod såvel Madeira som Azorerne har haft deres egne organisationer. Det har hindret vine fra disse øer i at være med ved sådanne festivaler, hvilket nogle gange har kunnet virke lidt absurd, da mange producenter laver vin fra flere regioner herunder også Madeira og Azorerne. Frederico Falcão kunne i den forbindelse oplyse, at Madeira nu er kommet ind under Wines of Portugal paraplyen og efter sigende skulle Azorerne også være på vej. Udenfor står dog stadig portvinsregionen, som har sine egne organisationer.

Ifølge Frederico Falcão er nogle af de mindre kendte portugisiske regioner på vej frem.

”Vi er et lille land med stor diversitet og producerer vin i alle regioner. Nogle regioner har stået i skyggen af de mest kendte som Vinho Verde, Alentejo og Douro. Det gælder f.eks. vine fra Algarve, Beira Interior og Tras-os-Montes, som alle er regioner på vej frem, og som leverer god kvalitet til fornuftige priser. For Beira Interior og Tras-os-Montes vedkommende har de også den fordel, at de ligger højt, hvilket betyder noget i forhold til klimaforandringerne.”

Frederico Falcão indrømmer dog også, at den store diversitet og de mange druesorter også gør det sværere at markedsføre portugisisk vin.

”Portugal har 14 regioner og 250 forskellige druesorter, hvilket er svært at kommunikere i forhold til vine fra andre lande, hvor færre sorter dominerer.”

Apropos klimaforandringer er bæredygtighed et andet tema, som Wines of Portugal arbejder med. Antallet af producenter, som vægter økologi og bæredygtighed er stigende, men det går lidt langsomt med udviklingen, hvorfor Wines of Portugal har igangsat et program, der skal fremme udviklingen og bl.a. gøre det lettere at opnå certificering på området. Selv har jeg mange gange oplevet producenterne, som fortæller at de arbejder økologisk og bæredygtigt, men ikke er certificeret, da det er for dyrt eller omstændigt, hvad angår papirarbejdet.

”Vi stiller ikke krav, men ønsker, at alle bevæger sig et mere bæredygtig retning,” fastslår Frederico Falcão.

Som nævnt ville Dirceu Vianna Junior netop gerne vise mangfoldighed og diversitet i sin masterclass, som blev afholdt inden den åbne smagning. Følgende syv vine blev derfor smagt med angivelse af regionen i parentes:

Belíssimo Sparkling Wine White 2021 (Algarve): 100 % Arinto. Grøngul med grønt skær, diskrete bobler. Grønne æbler, passionsfrugt, kiwi og florale noter i næsen. I munden diskret brusende, men med god friskhed og pænt syrebid, medium fylde med ok frugt, lidt brødkrummer og salinitet (89/90).

Via Latina Alvarinho 2022 (Vinho Verde): Grøngul, let. Diskret næse i starten, senere lidt mere fremtrædende med citrus, mineralitet og lidt tropiske noter. Frisk med medium fylde, ikke så kompleks (88).

Beyra Gouveio 2021 (Beira Interior): Lagret med battonage og sur lie. Gulgrøn til strågul. Intens og aromatisk næse med fersken, mandarin, moden pære og blomster. Fyldig og intens i munden med fin syre og dejlig friskhed, gule stenfrugter. En dejlig og spændende vin, som på en gang er frisk, fyldig og kompleks (92).

Quinta da Lapa Fernão Pirão 2021 (Tejo): 100 % Fernão Pires, fermenteret med skindkontakt. Strågul og intens. Let parfumeret med moden frugt, gule stenfrugter. Fyldig og taktil i munden med moden frugt, gule stenfrugter, melon og mineralitet, en lille smule tanniner, lang hale med fint syrebid. En anderledes hvidvin (90).

João Portugal Ramos, Marquês de Borba Reserva Tinto 2019 (Alentejo): Blend af 30 % Alicante Bouschet, 35 % Aragonez samt Trincadeira og Cabernet Sauvignon. Rubinrød, medium intens, lys kant. Dejlig ekspressiv og floral næse med masser af røde bær, kirsebær og lidt krydderier. Masser af moden brugt, sorte kirsebær, lakrids, balancerede fadpræg, kraftig, polerende tanniner (91).

Vale Dona Maria Vinhas Velhas 2019 (Douro): Druer fra gammel blandet vinmark. Mørk rubin, tæt med lysere kant. Intens og elegant næse med brombær, modne kirsebær og florale noter. Tæt med god struktur, moden frugt, godt med tanniner, dejlig kompleksitet, harmonisk og i god balance. En flot vin, som er fin nu, men også med stort potentiale (94).

Moscatel Roxo 2010 (Setúbal): Flot ravfarvet. Dejlig ekspressiv duft med abrikos og honning. Blød og cremet i munden med flot syre, der balancerer sødmen, god fylde med honning, nødder og abrikoser, lang hale (92).

Ved den efterfølgende smagning gæstede jeg en del stande, men sprang også producenter over – enten fordi, jeg nyligt har smagt de fleste af deres vine, eller fordi jeg kort tid efter skulle besøge dem i Portugal. Det sidste gjaldt Casa Santos Lima, Aveleda og J. Portugal Ramos (artikel herom kommer senere). Jeg valgte i stedet at fokusere på et par producenter, som havde vakt min nysgerrighed under masterclassen, vine fra mindre kendte regioner samt producenter, jeg ikke havde det store kendskab til i forvejen.

Jeg lagde ud med lidt Vinho Verde hos Casa Vila Nova. Her smagte jeg først et blend og derefter enkeltdruevine på henholdsvis Loureiro, Alvarinho, Arinto og Avesso samt deres fadlagrede Reserva på Avesso. Meget typiske og stilrene vine, som viser druesorternes karakteristika.

Jeg fik også smagt en enkelt espumante fra Vinho Verde hos Vercoopes Terras de Felgueiras. Der var tale om et frisk blend af Arinto, Azal, Loureiro og Trajadura.

Da vinen fra Beira Interior var en positiv overraskelse under masterclassen, brugte jeg lidt tid hos Rui Roboredo Madeira Vinhos, som foruden Beira også laver vine Douro. Jeg smagte deres røde og hvide Beyra Reserva fra henholdsvis 2022 og 2021. Det sammen gjaldt deres vinhas velhas, som jeg smagte i hvid fra 2022 og rød fra 2021. Endelig smagte jeg også en enkelt af deres Douro-vine – et hvidvinsblend på Rabigato, Alvarinho, Verdelho og Viognier. Vinene fra Beira Interior bekræftede mit positive indtryk, og jeg har helt sikker fået lyst til smage mere og dykke dybere ned i regionen. Og så er de faktisk tilgængelige i Danmark hos Novin.

Hos Tejo-producenten Quinta da Lapa, hvis Fernão Pirão med skindkontakt også vakte min interesse under masterclassen, smagte jeg et par enkeltdruevine på Alvarinho og Encruzado samt deres Tinto Reserva fra 2018 på Touriga Nacional, Syrah, Cabernet Sauvignon og Merlot – altså såvel portugisiske sorter som internationale, hvilket ikke er atypisk for regionen.

Jeg fik også smagt et par vine på den særegne druesort Baga hos Caves Arcos do Rei, som begår sig i flere regioner herunder Bairrada under brandnavnet Issimo. Baga er en sort, som der er delte meninger om med dens høje syre. Selv er jeg helt afgjort en fan. Fra samme producent smagte jeg også et par vine fra Dão i form af deres Valmonte Touriga Nacional fra 2015 og et for regionen typisk blend.

Sidst men ikke mindst fik jeg også smagt en vin på Gouveio fra Douro-producenten Carm samt en blend af Aragonez og Castelão fra Lagoa i Algarve hos Abegoaria Group.

 

Quinta da Furada – vine og portvin fra gamle marker

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Der dukker til stadighed nye brands op på markedet for portvin og Douro vin. Det gælder også herhjemme, hvor mange mindre importører har fået øjnene op for regionens kvaliteter og hjemtager vine og portvine, så valgmulighederne efterhånden er legio.

En af de nytilkomne er Quinta da Furada, som laver bordvin under navnet Pata d´Urso og portvin under navnet Furada. Quintaen har været familieejet gennem syv generationer, men den nuværende produktion i eget navn startede først i 2017. Der har dog været produceret vin tidligere, fortæller den nuværende ejer og direktør Duarte Alegre.

”Jeg fandt en gammel flaske i en vinhandel i Lissabon, hvor etiketten sagde "Porto Furada Tinto 1933 - Quinta da Furada - Ervedosa do Douro - Valério Augusto de Sousa". Det sidste er min oldefars navn.”

Før egenproduktionen startede, blev der leveret vin og druer til andre selskaber, oplyser Duarte Alegre.

”I mere end syv årtier solgte familien portvin fra Quinta da Furda og senere druerne til Ramos Pinto. Da de blev købte af champagnehuset Roederer solgte vi i stedet vores druer til Wiese & Krohn. Da de blev opkøbt solgte vi frem til 2016. til Taylor´s og sideløbende til Niepoort med henblik på Douro-vine.”

De første par årgange af deres egen vin, blev da også vinificeret af Niepoort, men fra 2019, hvor quintaens egne faciliteter var restaureret overtog de selv med franske Jean-Hugues Gros som winemaker. Jean-Hugues Gros har tidligere arbejdet i Bourgogne og derefter måneder for Sandeman, hvor han fik øjnene op for portvin og Douro. Efterfølgende har han også erfaringer fra Californien og Champagne, og fra 1999 arbejdede han for Quinta do Convento de São Pedro das Águias. I dag er han winemaker og konsulent for flere producenter i Douro herunder altså Quinta da Furada.

Duarte Alegre tilbød at sende samples på sine vine og portvine i forbindelse med, at de nu kan fås i Danmark (se nedenfor). Det sagde jeg selvfølgelig ja tak til. Men inden mine noter lidt mere om huset og vinene.

Navnet Furada stammer fra de mange udgravninger, som stadig findes på ejendommen, og som hidrører fra minedrift som guldgravning i romertiden og senere udvinding af metallet wolfram (også kendt som tungsten), der bl.a. spillede en vigtig rolle under 2. verdenskrig, hvor det blev brugt i våbenindustrien.

Der gemmer sig også en lille historie bag brandnavnet for bordvinene. Pata d´Urso betyder bjørnen pote eller lap. For flere århundrede siden, hedder det sig, var der bjørne på egnen. Den gang var det kutyme, at jægere, som skød en bjørn, skulle give en eller to poter til jordbesidderne, da poterne blev opfattet som en delikatesse fra guderne.

Bjørnen har da også fundet vej til etiketterne, hvor den sidder midt mellem de gamle vinstokke. Portvinene er i klare flasker i elegant og moderne design

Quinta da Furada bruger udelukkende egne druer i produktionen. Druerne stammer fra gamle vinmarker med blandede sorter – såkaldte vinhas velhas. Druerne trædes på traditionel vis i granit og skifferlagares. Målet er at vise, hvad et sådant druemateriale kan levere.

”Vi vil gerne vise verden den gamle måde at lave Douro vine og portvin på, fra de samme gamle, beskyttede og velplejede vinmarker, vinificeret og lagret på traditionel vis i små mængder,” fastslår Duarte Alegre.

Foruden vin, portvin og olivenolie produceres der også mandler på ejendommen. Hvad portvinene angår er to af dem, en hvid og en tawny, såkaldte ”Family Ports” med en vis alder, men dog uden mere præcis aldersgengivelse.

”Jeg kan ikke sige noget om alderen. Men min bedstefar plejede at fortælle mig, at der i hans fars tid, var tre store fade med portvin. I dag har jeg to gamle 600 liters fade med tawny, som så vidt jeg ved ikke er et blend og mindre med hvid portvin. Roy Hersh har skudt på, at tawnien kunne være fra sidst i 40´erne og den hvide fra sidst i 50´erne, men jeg har ingen dokumenter lige som de ikke er registreret hos IVDP. Men de tillod, at vi flaskede det, så vi kunne vise verden noget af vores families historie,” beretter han.

Quintaens olivenolie er baseret på egne oliventræer, som høstet på traditionel vis ved at slå dem af med stave, så de falder ned i et net. Resultatet er en blød, mild og elegant olivenolie med mellemfed struktur, lidt lav på syre, men velsmagende.

 

Vinene blev smagt over to dage.

Pata d´Urso Branco 2019: Blandede sorter fra gammel vinmark, delvist lagret på store brugte fade. Grøngul med grønt skær, lav intensitet. Frisk næse med citrus og grapefrugt, græs og vegetale noter samt lidt kamilleblomster. Fint med moden frugt i munden, medium syre og meget diskret fadpræg, god struktur og kompleksitet, lang hale med citrusbid. Ganske delikat (91).

Pata d´Urso Branco 2020: Blandede sorter fra gammel vinmark, delvist lagret 9 måneder på fade og 3 måneder på flaske. Strågul, medium intens. Godt med moden frugt samt smørnoter, lidt tropisk frugt og banan, tydeligt men ikke overdrevet fadpræg eller malopræg. Fyldig med god frugt, citrus og kompleksitet, pæn fedme, lidt mineralitet, medium syre, tydeligt fadpræg, lang flot hale med lidt citrus (91).

Pata d´Urso Rosé 2020: Blandede sorter fra gammel vinmark, fermenteret på stål og lagret 9 måneder på fad. Mørke laksefarvet. Masser af jordbær i næsen, men også friske kirsebær, lidt sødlig frugt og blomster, let krydret. God mundfylde og fin struktur, jordbær og florale noter, let krydret, fin syre, relativ kompleks. En ganske fin og gastronomisk rosé (89).

Pata d´Urso Tinto 2017: Blandede sorter fra gammel vinmark, 24 måneder på fransk eg og 9 måneder på flaske. Rubinrød med let brunlig kant. Flot næse med moden frugt, jordbær og kirsebær samt florale noter, en smule røgede noter. I munden blød, elegant og velbalanceret med røde bær og florale noter samt fløjlsbløde tanniner, perfekt balanceret. En flot vin, som nok er på toppen nu (93).

Pata d´Urso Tinto 2018: Blandede sorter fra gammel vinmark, 36 måneder på fransk eg og 12 måneder på flaske. Rubinrød med violet skær og lys lilla kant. Moden frugt, jordbær og skovbær samt lidt krydderurter. God frugt, fint balanceret med syre der rammer den ind, krydret og med lidt bid, elegant, pænt med fint integrerede tanniner, lang hale. En dejlig vin nu, som også vil udvikle sig (92).

Pata d´Urso Tinto 2019: Blandede sorter fra gammel vinmark, lagret 24 måneder på træfade og 12 måneder på flaske. Rubinrød. Frisk frugt, røde bær og lidt solbær samt lidt mørk chokolade. Ungdommelig frugt med modne bær og mineralitet, elegant og med ok kompleksitet, pænt med bløde tanniner, lang hale, syren lidt vel dominerende overfor frugten på nuværende tidspunkt, men vil givet udvikle sig til det bedre (91).

Furada White Port: Lagret på ståltank. Lys gulgrøn til strågul. Frisk næse med blomster, lidt tørrede frugter, honning og vanilje. Frisk i munden med god syre, elegant og med relativ fin kompleksitet, god blød og let cremet struktur, til den søde side, mellemlang hale. Velsmagende (87).

Furada Pink Port: Lagret på ståltank. Lys laksefarvet. Jordbær, hindbær og blomster samt lidt vanilje og kokos. Moderat sødme, flot syre og friskhed krydret og pebret med god frugtfylde og rimelig kompleksitet, elegant med moden frugt. Et ganske fint glas og blandt de mest fyldige pink port, jeg har smagt (88).

Furada White Family Port: Lagret på quintaen, alder ukendt. Ravfarvet med orange skær. Dejlig men også lidt diskret næse med abrikos, honning og muskatnød, lidt moscatel-agtig. Blød og rund i munden med god struktur og fedme, abrikos, lyse rosiner, honning og lidt vanilje, finsyre og flot kompleksitet (92).

Furada Tawny Family Port: Lagret på quintaen, alder ukendt. Tawnybrun, ikke så tæt, lysere kant. Ekspressiv med hasselnødder, valnødder, tørrede figner og en anstræg af farin. God struktur i munden, blød og cremet med tørrede frugter og nødder, markant syre, relativ moderat sødme og flot kompleksitet (93).

 

Vine og portvine fra Quinta da Furada importeres af Estrup & Udsen Vin.

Casa Santos Lima – vine fra Algarve 5

 

De smagte vine er sponseret af producenten.

 

En af de meget store spillere i portugisisk vin, Casa Santos Lima fik tidligt øjnene op for Algarves potentiale. Selskabet er hjemhørende i regionen Lisboa, men producerer også vin i Alentejo, Douro, Vinho Verde og siden 2013 også i Algarve – nærmere bestemt i underregionen Tavira, hvor de har ca. 56 hektar vinmarker.

Winemaker Vasco Martins fra Casa Santos Lima forklarer:

”Algarve har et enestående terroir, som gør det muligt at producere store vine med minimal indgriben. Dette vil sammen med den gamle vinhistorie gøre regionen til en af de mest attraktive i Portugal, ligesom turismen kan hjælpe med at udbrede regionens potentiale i resten af Portugal og internationalt.”

Deres vigtigste brand i Algarve hedder Al-Ria, men de laver også vin under navne som Despedida og Fora de Pé med et lidt anderledes blend. Målet er at lave gastronomiske vine, som passer til regionen mad, oplyser Vasco Martins.

Der produceres såvel blends som enkeltdruevine fra Algarve.

”Touriga Nacional, Syrah og Alicante Bouschet er DNA i vores Algarve-vine og sikrer konsistensen i vore blend år efter år. Når vi taler om enkeltdruevine vil jeg pege på Negra Mole, som er en unik druesort – frisk, meget aromatisk og gastronomisk og perfekt i forhold til den moderne konsument og den lokale mad”, siger Vasco Martins.

Touriga Nacional er oprindeligt hjemhørende i regionerne Douro og Dão, men har efterhånden bredt sig til resten af Portugal, ligesom den i dag også er tilladt i Bordeaux. Vasco Martins mener, at den giver et meget godt resultat i Algarve også.

”Algarves unikke klima – med lidt regn og perfekte temperaturer til, at duerne modnes – giver Touriga Nacional mulighed for at vise sit fulde potentiale. Vi opnår fremragende alkoholniveau, intens og dyb farve, frugtig og florale aromaer og dermed velbalancerede vine med stort lagringspotentiale.”

 

Jeg smagte følgende vine fra Casa Santos Lima:

Despedida Branco 2022: Blend af Arinto, Sauvignon Blanc og Roupeiro. Lys grøngul. Frisk næse med citrus, græs, grøn pære og lidt ananas og anden eksotisk frugt. Sprød og frisk i munden med fin syre, grønne pærer, citrus, ananas og lidt mineralitet, ligefrem, syrlig mellemlang hale med citrus (86).

Despedida Sauvignon Blanc 2022: Lys grøngul. Græs, citrus og lidt eksotisk frugt i næsen. Fin fylde og friskhed med græs, grønne noter, passionsfrugt og mellemlang hale, sprød, ligefrem og ukompliceret (85).

Despedida Rosé 2022: Blend af Touriga Nacional og Syrah. Lys laksefarvet. Lidt diskret næse med jordbær, hindbær og blomster. Sprød, let og frisk med jordbær og florale noter samt lidt mineralitet, ukompliceret. Fin til terrassen, lys fisk eller skaldyr (86).

Despedida Tinto 2021: Blend af Touriga Nacional og Syrah. Mørk rubin med lidt lys kant. Brombær, solbær, mørk chokolade, frugtsødme og lidt vanilje. Solbær og andre mørke bær, krydret, bløde tanniner og lidt vaniljesødme fra fadet. Saftig og vellavet, men ukompliceret (86).

Despedida Negra Mole 2021: Lys teglrød. Røde bær, umodne kirsebær, ribs, blomster og godt med krydderurt som timian og rosmarin, lidt tendens til at være parfumeret. Floral med medium frugt, jordbær og kirsebær, god syre og bløde tanniner, elegant og frisk, men også krydret og pebret samt med lidt røgede undertoner. Anderledes og spændende (89).

Despedida Cabernet Sauvignon 2018: Mørk rubin med lidt lilla kant, næsten uigennemsigtig. Masser af solbær og cassis, sød lakrids, krydderier og lidt fernis. Fyldig i munden med moden frugt og fadnoter, men også med ungdommelig friskhed og høj syre, kraftige men integrerede tanniner, lang hale med kraftige tørre tanniner (87).

Fora de Pé 2021: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz og Syrah. Mørk rubin med lidt lysere kant. Modne mørke bær, røget bacon og lidt lakrids, men også florale noter og godt med krydderurter. Fyldig i munden med mørke bær, lidt lakrids, mørk chokolade og lidt florale noter samt sød vanilje og tobak fra fadet, lidt marmeladepræg (89).

Al-Ria Touriga Nacional 2018: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig og med lys lilla kant. Ekspressiv med violer og florale noter, modne sorte kirsebær og brombær, mørk chokolade og lidt cigarkasse. Kraftig og fyldig i munden, dejlig floral og fint balanceret, god kompleksitet, godt med tanniner og lang hale. En flot og holdbar vin (92).

Al-Ria Reserva 2019: Blends a Touriga Nacional og Syrah, delvist lagret 12 måneder på egetræ. Mørk rubin, uigennemsigtig, lilla kant. Moden frugt, brombær og andre mørke bær, lidt laktose. Rund, tæt og kompleks med let cremet struktur, mørke bær, chokolade og godt krydret, diskret fadlagring, kraftige tanniner, lang hale med tørre tanniner. Potent med stort potentiale (92).

 

Casa SantosLima importeres af Portugisisk Vinkælder, som dog ikke har hjemtaget vinene fra Algarve.

Villa Alvor – vin fra Algarve 4

 

De smagte vine var sponseret af producenten

 

De senere års øgede interesse for vine fra Algarve har også betydet, at nogle af de større producenter i Portugal har fået øjnene op for regionen. Det gælder f.eks. den store Vinho Verde producent Aveleda, som i 2019 købte Villa Alvor i Algarve, ligesom de i øvrigt ejer Quinta Vale D. Maria i Douro og Quinta d’Aguieira i Bairrada.

Winemaker Diogo Campilho fra Villa Alvor forklarer:

”Vi så en mulighed for at udforske en vinregion, som er ved at vågne op igen, og hvor vinturismen har en stor fremtid for sig. Vi vil gerne være med i fronten af denne genfødsel og med til at få regionen på vinkortet. Med Villa Alvor har vi fundet et terroir mellem Monchique-bjergene og Atlanterhavet, beskyttet mod vinden fra nord og med ler og kalksten, som er meget plastisk og derfor storartet til at dyrke forskellige druesorter.”

Villa Alvor ligger 4,5 km fra kysten i nærheden af Portimão og som nævnt med Monchique-bjergene i baggrunden. De 30 hektar vinmarker er plantet med en blanding af internationale og portugisiske sorter som Alicante Bouschet, Moscatel Galego Roxo, Negra Mole, Cinsault, Grenache, Petit Verdot, Touriga Nacional og Syrah samt de grønne sorter Verdelho, Sauvignon Blanc, Arinto, Antão Vaz og Moscatel. Der laves såvel blends (Colheitas og Domus) som enkeltdruevine (Singular).

”Negra Mole og Moscatel Galego Roxo er traditionelle og unikke druesorter fra Algarve, så dem bruger vi til enkeltdruevin for at præsentere deres specielle karakteristika. Negra Mole er unik, da der både er grønne og røde druer i samme klase, hvilket giver lysere vin med elegante tanniner og frisk aroma og smag. Og så er fordelingen af grønne og hvide druer forskellig fra år til år, så en vin fra samme vinmark kan være lysere og lettere det ene år og mere intens i farven det efterfølgende,” siger Diogo Campilho og fortsætter:

”Sauvignon Blanc er også en god sort til enkeltdruevine, da den har en stærk personlighed. Men vi er ikke strikse med, hvilke sorter vi kan bruge til blend og hvilke ikke. Vores Domus hvidvin er f.eks. et blend af Sauvignon Blanc og Verdelho med et fantastisk resultat.”

Diogo Campilho fremhæver især Negra Mole som en drue med fremtiden for sig – både fordi den er unik og fordi den udtrykker sig godt i terroiret på Villa Alvor. I det hele taget ser han lyst på fremtiden for Algarve som vinregion.

”Vine fra Algarve har været væk fra søgelyset i de tidligere årtier på grund af væksten i turismen. Men det er netop af samme årsag, at vi ser lyst på fremtiden. Dertil kommer et terroir med naturligt potentiale, så der er stor chance for at vin og turisme kan vækste side om side.”

 

Jeg smagte følgende vine fra Villa Alvor

Sauvignon Blanc 2021: Lys grøngul. Citrus, pære, græs og grøn peberfrugt i næsen. Sprød med høj syre, god balance, fin fylde med grønne frugter, græs, passionsfrugt og lidt tropiske noter. Ganske lækker og saftig (89).

Domus 2019: Blend af Verdelho og Sauvignon Blanc, 4 måneder på fad sur lie og 3 måneder på flaske. Grøngul med grønt skær. Diskret næse med citrus, grøn pære og lidt fersken, på andendagen mere ekspressiv. God frugt og mundfylde med grønne pærer, citrus, passionsfrugt og lidt blomster samt mineralitet, frisk men også rimelig kompleks, fint balanceret. Fin gastronomisk vin med potentiale for lagring (91).

Moscatel-Galego-Roxo 2021: Lys roséfarvet. Meget ekspressiv og let parfumeret med hindbær og jordbær og frugtsødme. Blød og sprød med god fylde og balance, røde bær, passionsfrugt, blomster og lidt mineralitet, frisk med frugtsødme, men ikke sød. Spændende og anderledes (88).

Negra-Mole 2021: 8 måneder på fransk eg og 4 måneder på flaske. Lys teglrød. Jordbær, blomster og krydret bund. Dejlig i munden med røde bær og florale noter, let krydret bund, sprød og elegant, fint balanceret, let drikkelig, men også med lidt kompleksitet. Et dejligt glas (90).

Aveleda importeres af Salling, som dog ikke fører vinene fra Villa Alvor

Convento do Paraíso – vin fra Algarve 3

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

Vi fortsætter rundturen i Algarve med vine fra Convento do Paraíso, som faktisk har været tilgængelig i Danmark i nogle år. Selv smagte jeg deres vine første gang i 2019 på Vinhos stand ved Wines of Portugals vinfestival i København (læs mere her).

Vingården bag Convento do Paraíso hedder Quinta de Mata Mouros og ligger i højdedragene ved Silves. De første 12 hektar vinmarker blev plantet i 2000, og de første vine blev sendt på markedet fem år senere. I 2012 indledte de et samarbejde om vinificering med Alentejo-baserede Herdade de Malhadinha Nova. I dag dyrkes der såvel portugisiske som internationale druer på de 24 hektar vinmarker: Alicante Bouschet, Aragonês, Cabernet Sauvignon, Touriga Nacional og Sousão samt Alvarinho og Arinto.

Om valget af druesorter fortæller chefwinemaker Nuno Gonzalez:

”Vi må ikke glemme, at Algarve er en af de mest besøgte og berømte regioner i Portugal. Det er nemmere at markedsføre vinene, når vi har både portugisiske og internationale sorter. De fleste turister går efter det sikre valg. Ser de en vin med en drue, de kender, er der større chance for, at de vil smage den frem for andre.”

Nuno Gonzalez tilføjer, at de netop i år har plantet 12 hektar med Viosinho, Sauvignon Blanc og Negra Mole. Derudover har de også Alvarinho, som ellers er hjemhørende i Vinho Verde.

”Vi vil ikke lave Vinho Verde, men vise, hvordan Alvarinho udtrykker sig i vores terroir. Der er stor forskel i udbytte, sukkerindhold, ph-værdi og syreniveau og dermed også i smag,” siger han.

Foruden topvinene under selve Convento do Paraíso navnet omfatter porteføljen serierne Imprevisto og Euphoria.

Nuno Gonzalez forklarer:

“Imprevisto er skabt for vores entry level vine. Enkle, frugtbaserede og let tilgængelige. Euphoria er en lidt mere seriøs stil med fokus på frugten, men balanceret med hensyn til alkohol og syre. Endelig udgør Convento do Paraíso vinene vores topvine hvert år, hvad enten det er hvid, rosé eller rød.”

Winemakeren fortæller endvidere, at området omkring Silves er udfordrende rent terroirmæssigt.

“Vinmarkerne er plantet i jord med ler, kalk og sten og influeret af såvel Atlanterhavet som Arade-floden, der løber lige forbi vores ejendom. Især i vækstperioden skal vi være meget opmærksomme på fugtigheden om morgenen, som kan fremme svampesygdomme.”

Som andre winemakere og producenter i regionen ser Nuno Gonzalez lyst påfremtiden:

”Algarve har en lang historik med vinproduktion. Efter årtiers fald i volume og kvalitet har de sidste 10-15 ført til en stigning i antallet af producenter, ligesom de store firmaer fra andre regioner investerer i Algarve på grund af regionens potentiale. Jeg er sikker på, at fremtiden er lys – også i kraft af CVA´s engagement.”

 

Jeg smagte følgende vine fra Convento do Paraíso:

 

Imprevisto Branco 2018: Blend af Alvarinho og Arinto. Gulgrøn med grøn kant. Citrus, melon og lidt tropisk frugt i næsen. Frisk med fin frugt og mundfylde, lidt lav på syre, men dog balanceret, citrus, melon, mellemlang hale med citrus og syrebid. Enkel og ukompliceret (86).

Euphoria Branco 2020: 70 % Alvarinho og 30 % Arinto. Gulgrøn. Grønne pærer, citrus, melon, blomster og lidt tropisk frugt. Frisk, men medium syre, ikke så fyldig, citrus, grape og lidt eksotisk bund, medium hale med citrus og lidt mineralitet (87).

Euphoria Tinto 2018: 70 % cabernet sauvignon, 15 % Touriga Nacional og 15 % Aragonez. Mørk rubin med lys kant, lidt lilla skær. Ekspressiv med masser af frugt, solbær og andre mørke bær lidt laktose på den gode måde, florale noter og lidt vaniljesødme. Godt med frugt i munden, brombær, solbær, godt krydret og pebret, markante men bløde tanniner, ok kompleksitet. Ok potentiale. Kraftig og fin vin til prisen (90).

Convento do Paraíso Tinto 2016: 90 % Turiga Nacional, 5 % Cabernet Sauvignon og 5 % Sousão, lagret 12 måneder på ny fransk eg. Mørk rubin med lidt brunlige nuancer. Mørke bær, solbær, lidt mokka, violer og lidt skovbund. Fyldig og kraftig i munden med mørke bær og lidt tobak, fin krydret og god kompleksitet, meget diskret fadpræg, pænt med integrerede tanniner. En fyldig og dejlig gastronomisk vin, brug for lidt luft (92).

 

 

Vinene fra Convento do Paraíso importeres af Vinho.