Oscar Quevedo i Svendborg

 

Oscar Quevedo er blandt de flittigste portvinsambassadører, når det gælder om at komme rundt i Danmark og besøge butikker. Da han også er en sympatisk og venlig mand, vækker et besøg naturligvis altid glæde for deltagerne, som er mødt frem for at smage hans vine og portvine og høre ham fortælle.

Det gjaldt også nyligt i Svendborg, hvor han (gen)besøgte Porto Pires, som drives af den energiske portugiser Ana Pires. Her blev der serveret et udvalg af vine og portvine, og hvert glas blev ledsaget af en lille petiscos – portugisernes svar på tapas – kreeret af Ana, som er en glimrende kok.

Der blev lagt ud med en variant over den velkendte porttonic, men her var der tale om pink port opblandet med limonade. Dejligt frisk, selv om citronsmagen lidt overdøvede portvinen. Derefter blev vine og portvine serveret – og som sagt alle sammen med en lille velsmagende ret fra bacalhão over blæksprutte og gryderet i tartelet til oste. Undervejs fortalte Oscar selvfølgelig om Douro, fremstillingen af vin og portvin, de konkrete vine og det familieejede Quevedo, som i dag drives af ham selv og søsteren Claudia, som er winemaker.

 

Nedenstående vine og portvine fra Quevedo blev smagt. Jeg giver dog ikke point, da der var tale om en hyggeaften med mad.

Oscar Branco 2022: Blend af især Rabigato og Viosinho samt andre typiske hvide Douro-sorter. Gulgrøn til strågul. Citrus og lidt eksotisk frugt i næsen. Abrikos og melon samt lidt frugtsødme, balanceret og med diskret fadbrug. En ganske fin og ligefrem hvidvin.

Oscar Rosé 2023: 100 % Touriga Nacional med kun 30 minutters skindkontakt. Lys laksefarvet. Diskret næse med lidt røde bær og blomster. Let i munden med hindbær og jordbær samt lidt florale noter og lidt bitterhed, fin balance. En let rosévin a la Provence. Selv foretrækker jeg rosé med mere power.

Oscar Tinto 2020: Blend af 75 % Touriga Franca, 17 % Touriga Nacional og 8 % Tinta Roriz fra højtliggende marker, 6 måneder på fad. Mørk rubin. Floral næse med solbær og violer. God syre og fint med frugt, mørke bær, lidt kogt frugtpræg, blød og rund med bløde tanniner.

Claudia Reserve 2018: Blend af de typiske Dourosorter; Tinta Roriz (49%), Touriga Franca (35%), Touriga Nacional (10%), Tinta Franca (4%) og Sousão (2%) fra lavereliggende marker, 12 måneder på fad. Mørk rubin. Dejlig ekspressiv med solbær og krydderurter især timian. Mørke bær, esteva og krydderurt, godt med tanniner, stadig med fint gemmepotentiale.

LBV 2018: Mørk og tæt. Frisk næse med solbær, esteva og lidt krydderurt. God friskhed også i munden, dejlig frugt, godt med tanniner, tør stil. En ganske frisk og frugrig LBV.

Rosé port: Mørke laksefarvet. Hindbær og jordbær, let krydret, fint balanceret. En ganske fin pink port, selv om jeg ikke er den store fan. Men jeg byder det efterhånden store udbud af rosé port yderst velkommen i producenternes portefølje.

Quevedo Special Reserva Tawny: Ca. 8 år gammel i snit. Rødbrun. Nødder, figner og stadig lidt primær frugt i næsen. Nødder og tørrede frugter, lidt sprittet, tør stil, en smule bløde og diskrete tanniner.

10 års Tawny: Rødbrun med mørk kerne og lidt lysere kant. Marcipan, hasselnødder og valnødder. Tørrede frugter og nødder og igen tør stil, fint balanceret. Tydeligt mere udviklet end Reservaen.

Quevedo Mosaic Branco: En helt special hvid portvin baseret på druer fra en forsøgsmark anlagt af landbrugsministeriet og med hele 47 forskellige grønne sorter i et field blend (den tilsvarende røde har 64 sorter), co-fermenteret med stilke. Lys citrusfarvet. En meget atypisk røget næse samt citruspræg. Ganske velsmagende, godt krydret og let røget, lang hale i enden, tør. Et spændende alternativ i kategorien, hvor det mest er sødmegraden, som varierer, når vi ikke taler om hvid port med, der er lagret på fade.

 

Læs også min omtale af Quevedos Vintage 2023 her.

Bordvine fra Menin Douro Estates

 

Gratis anmeldereksemplarer tilsendt af importøren.

 

Menin Douro Estates – i daglig tale blot Menin – er en forholdsvis ny producent, som gør sig gældende i Douro. Jeg har allerede for nogen tid siden præsenteret deres portvine i forbindelse med, at de blev tilgængelige i Danmark (læs omtalen her). Nu gælder det deres bordvine.

Menin blev etableret i 2021 i kølvandet på, at to brasilianske forretningsmænd, Rubens Menin og Cristiano Gomes, et par år forinden havde købt vingården Quinta da Costa de Cima i Douro. Siden blev det gamle brand Horto Osório Wines og flere vingårde opkøbt. Foruden Quinta da Costa Cime ejer Menin i dag Quinta do Sol og Quinta do Caleiro. Selskabet har altså ekspanderet kraftigt, og Menin regner med at nå op på en produktion på 400.000 flasker sammenlagt her i år.

Den samlede portefølje omfatter foruden portvine og bordvine under navnet Menin Douro Estates også vine under navnet H.O. (Horta Osório).

Winemakerteamet består af Manuel Saldanha og Tiago Alves de Sousa (fra Alves de Sousa og Quinta da Gaivosa) som konsulterende winemaker. Manuel Saldanha, som er uddannet ønolog fra universitetet i Trás-os-Montes og Alto Douro, startede karrieren hos Alvarinho-mesteren Anselmo Mendes og arbejdede siden for Horta Osório og fulgte derfor med ind i Menin ved købet i 2021.

Bordvinene fra Menin findes i flere lag, og der laves såvel blends som enkeltdruevine. Jeg smagte følgende vine over to dage.

Menin Branco 2024: 75 % Rabigato, 25 % Gouveio fra Quinta do Sol. Gulgrøn. Fin frisk duft af citrus, grønne æbler, gule stenfrugter, melon og græs. Frisk i munden med citrus, blomster og grape, fin balance, ligefrem, ikke så fyldig, god lang hale med mineralitet og bitterhed (88).

Menin Branco Reserva 2023: Blend af 60 % Viosinho, 20 % Gouveio, 15 % Rabigato og 5 % Arinto. Grøngul, lidt mere intensitet. Citrus, æbler, melon, mandarin og lidt eksotisk frugt. God friskhed, diskret fadbrug, citrus og grape, mere afrundet og lidt mere taktil fylde, lang hale med grape og syrebid (90).

Menin Tinto 2021: Blend af 70 % Touriga Franca, 15 % Touriga Nacional, 10 % Tinta Roriz og 5 % Tinta Barroca. Mørk rubin, tæt, lille kant. Ekspressiv næse med frisk frugt, røde bær, solbær, blomster, let krydret. Fin i munden med frisk frugt, sprød og juicy med god syre og balance, mørke bær, lidt røget bacon, let krydret bund og diskrete elegante tanniner. En fin frisk vin (89).

Menin Tinto Reserva 2019: Blend af 35 % Touriga Nacional, 35 % Touriga Franca, 10 % Tinta Barroca, 10 % Tinta Amarela og 10 % Vinha Velha, lagret 14 måneder på fad. Mørk rubin, lilla kant. Dyb næse med mørke bær som solbær, brombær, modne blommer og blomster, krydret. Kraftigere, men stadig med en vis friskhed og derfor ikke tung, mørke bær, lidt lakrids og godt med velintegrerede tanniner, lang hale med lidt tørre tanniner (91).

Menin Touriga Nacional 2021: Mørk rubin tæt. Meget ekspressiv og noget parfumeret duft med blomster, timian og andre krydderurter samt mørke bær. Lækker, elegant og floral i munden med røde bær og krydderurter, dejlig balance, fløjlsbløde tanniner. En lidt atypisk, men glimrende TN (93).

Menin Grande Reserva 2019: Fieldblend, Vinhas Velhas, fra Quinta da Costa de Cima. Mørk rubin, tæt. Krydret næse med mørke bær, solbær, lakrids, måske lidt lukket. Kraftig og fyldig, men også med en vis elegance, mørke bær, skovbær, lidt lakrids og balsamico, velbalanceret, kraftige men velintegrerede tanniner. En dejlig harmonisk og gastronomisk vin (94).

Som det fremgår var jeg lidt gladere for deres rødvine end hvidvine. De sidste var både vellavede og velsmagende, men måske og lidt mere anonyme. Foruden de her testede vine omfatter porteføljen hvid Grande Reserva, en rosévin, enkeltdruevine på Touriga Franca og Tinta Roriz samt topvinene Maria Fernanda og Douros New Legacy, som begge er baseret på druer fra gamle vinstokke.

 

Menin importeres af Nordjysk Vinimport

Besøg på Quinta do Crasto – sommer i Porto og Douro 3

Efter at have boet nogle dage i den lille og meget stille by Foz do Sabor i Douro Superior gik turen mod Cima Corgo. Vi tog toget retur til Pinhão og efter en lille frokost på hovedgaden fandt vi vej til vores vanlige tilholdssted Chanceleiros – et skønt sted til afslapning i luksuriøse, men venlige og familiære omgivelser og samtidig et godt udgangspunkt for udflugter.

Da vi allerede havde besøgt to vingårde på ferieturen, havde vi kun aftalt et besøg her i Cima Corgo, så der også blev tid til afslapning og til at nyde swimmingpoolen. Vores besøg startede dog også med en svømmetur i den berømte ”infinity pool” på Quinta do Crasto, hvorfra udsigten ned over Douro og over mod Kopkes Quinta São Luiz samtidig kan nydes.

Quinta do Crasto er fra 1615, men anerne menes at gå helt tilbage til romertiden, da navnet regnes for at være en afledning af ”castrum”, som betyder fæstning. Og står man ude på spidsen af bakken, som vingården ligger på, er det tydeligt, at stedet var velvalgt til en forsvarsborg. Langt senere var vingården tilknyttet Constantino. Da dette brand blev solgt til Ferreira beholdt familien quintaen, som i 1981 blev overtaget af familien Roquette. Crasto var derefter blandt de første, som begyndte at udsende vin og portvin under eget navn, da lovgivningen blev ændret i 1986.

Efter afslapning havde Rita Camelo inviteret os til frokost, hvortil hun serverede en række af Crastos dejlige vine og portvine. Da jeg vanen tro ikke tager noter ved den slags smagninger kommer her kun listen med et par enkelte kommentarer tilknyttet. Er vinene angivet som Quinta do Crasto er der udelukkende tale om druer fra selve quintaen, hvorimod vine, der blot hedder Crasto er et blend af druer fra både Crasto og deres vingård Quinta da Cabreira i Douro Superior samt evt. andre druer.

Crasto Branco 2024: Et ganske friskt og ligefremt blend af Viosinho, Rabigato og Gouveio, især med citrusnoter.

Crasto Rosé 2024: Blend af 85 % Touriga Nacional og 15 % Tinta Roriz. Røde bær, lidt mineralitet og med fin fylde. Faktisk ganske glimrende.

Crasto Branco Superior 2019 og 2024: Begge blend af 60 % Viosinho og 40 % Verdelho fra Crastos marker på Quinta da Cabreira og med seks måneders fadlagring. Den ældre udgave viste, at hvidvinene fra Douro godt kan lagre nogle år, men friskheden var forsvundet, så det begyndte at knibe med balancen. Den unge havde til gengæld god balance mellem fylde og friskhed, hvilket jeg klart foretrak.

Crasto Altitude 430 2021: 430 henviser til, at der er tale om druer fra vinmarker i 430 meters højde, blend af 70 % Tinta Francisca og 30 % Touriga Nacional. En vin med dejlig friskhed og lethed og med vægten på de primære frugtaromaer. En type vin vi ser flere og flere af i Douro, som ellers har tradition for mere tyngde.

Crasto Reserva 2022 (magnum): Når Crasto ikke laver deres to prestigefyldte enkeltmarksvine, Vinha da Ponte og Vinha Maria Teresa, bruges druerne fra disse gamle vinmarker samme med druer fra andre gamle vinmarker til den fremragende og meget lagringspotentielle Reserva vin. En flot, intens og kompliceret vin.

Quinta do Crasto Touriga Nacional 2019: Da jeg for nogen tid siden testede portugisiske enkeltdruevine på Touriga Nacional for Din Vinguide, løb Crastos udgave med den højeste score (95 point). En skøn vin, som kombinerer elegance og floralt præg med tyngde og komplicitet – og med langt lagringspotentiale.

Quinta do Crasto Touriga Franca 2018: Foruden TN laver Crasto enkeltdruevin på Tinta Roriz og Touriga Franca. De er alle ganske fine, og selv om TN er og bliver min favorit fandt jeg også denne på Franca ganske udmærket.

Quinta do Crasto Vintage 2018: Quinta do Crastos LBV er i første division i kategorien, men deres Vintage er selvfølgelig et lille skridt op. Årgang 2018 er fin åben nu med frisk frugt og velintegrerede tanniner, men kan stadig lagre i mange år. Den blev i øvrigt serveret til osten.

Crasto 30 års Tawny: Crasto kom sent i gang med fadlagret portvin og lagde ud med en Colheita. I dag har de flere af slagsen samt hele serien af Tawny fra 10 til 50 år. 30 års var fint krydret og med god balance mellem syre og friskhed og de tungere fadnoter – såvel elegant som kompleks. Samtidig var den uden det kokospræg, som jeg husker, at jeg tidligere har fundet i deres fadlavede portvine.

Efter frokosten kiggede vi inden for i laboratoriet, hvor vi hilste på winemakerparret Manuel Lobo og Catia Barbeta, som var i gang med at prøvesmage en række fadprøver. Manuel tog os en tur gennem vineriet, som var ved at blive renoveret, samt lageret med de mange fade. Endelig så vi den forholdsvis nye reception og butik.

Når man som jeg har besøgt Quinta do Crasto en del gange gennem årene, er det tydeligt at se, at vinturismen spiller en større rolle i dag. Men samtidig synes jeg, at de har formået at bevare det mere autentiske præg, ligesom nye bygninger ikke har ødelagt det smukke ved stedet, men er fint integreret i landskabet. Og ja, vine og portvine er stadig af meget høj kvalitet. 

Hjemvendt til Chanceleiros fulgte alligevel en enkelt spontant arrangeret vinoplevelse samme aften. Lige nedenfor Chanceleiros ligger Quinta do Infantado, og João Roseira havde set, at jeg var i nabolaget, hvorfor han skrev, om vi skulle ses. Han kom derfor til middag på Chanceleiros om aftenen sammen med sin hustru, som jeg ikke havde mødt før. Og han havde selvfølgelig vanen tro medbragt et udvalg af sine vine. Her blev der heller ikke taget noter, så jeg vil lade et par billeder tale for sig selv.

 

Vil du vide mere om Quinta do Crastos historie, så læs min omtale af bogen ”Quinta do Crasto. A Story that began a long time ago” her. 

Besøg på Quinta do Saião– sommer i Porto og Douro 2

 

Da Alvaro van Zellers bror, Fernando van Zeller, på et tidspunkt foreslog Alvaro, at han skulle kigge nærmere på en ejendom i Douro Superior, tæt ved Pocinho, var Alvaro skeptisk. Den ville nok ikke være interessant.

Men han besøgte stedet, hvilket han ikke fortrød. Quinta do Saião, som ejendommen hedder, blev tidligere især brugt til korn, oliven og appelsiner, men der var også plantet lidt vinmarker. Og markerne lå helt nede ved Douro-floden, lige hvor den har slået et sving til den ”halvø”, hvor Quinta do Vale Meão ligger længere ude.

Alvaro måtte erkende, at stedet var interessant, og i 2012 købte de to brødre stedet, hvorefter de igangsatte et større renoveringsprojekt af såvel bygninger som marker, hvor korn og appelsiner blev erstattet af nyplantninger. Hovedbygningen og det gamle vineri blev istandsat og moderniseret, der blev bygget flere bungalow-agtige bygninger med værelser, anlagt swimmingpool, etableret kunstvanding og gjort en masse for bæredygtigheden på ejendommen, som i dag tilhører Fernando van Zeller, men indgår i produktionen af vin og portvin for brødrenes Van Zeller Wine Collection med Alvaro som winemaker.

Få år efter, i 2015, købte de også et stort varehus i selve Pocinho, ligesom de erhvervede sig det gamle brand Feuerheerd´s, som nu indgår i porteføljen sammen med mærker som Barão de Vilar, Maynard´s, Palmer, Zom og Kaputt. En større samling, der omfatter såvel bordvin som portvin, og hvad det sidste angår med et særligt blik for fadlagret portvin.

Alvaro har nogle gange inviteret mig til at besøge Quinta do Saião, men først nu under vores sommerferie i Douro blev besøget realiseret med Alvaro som generøs vært. På vejen ud til quintaen kørte vi forbi et gammelt kapel med udsigt over området og ned over togskinnerne, da banen til Pocinho løber lige forbi og under. Dernæst blev vi vist rundt i markerne og så det flot renoverede vineri med vægge af skiffer, hvor fade stod fyldt med portvin. Undervejs i markerne plukkede Alvaro blade fra de forskellige vinsorter, så vi kunne se forskellen. Det er ikke så meget druerne, der er forskellige, men i højere grad bladene.

Dernæst så vi værelserne, hvoraf de fleste stod færdige, lige før Corona ramte verden. Dårlig timing. Nu håber de at kunne få kickstartet udlejningen, så gæster kan komme og nyde det øde, men flotte og idylliske område, hvor stilheden er udpræget. Der rådes over 10 dobbeltværelser, to opholdsstuer samt smagerum.

I vanlig stil havde Alvaro medbragt nogle fadprøver på colheitas i små plasticflasker. Der blev dog ikke taget noter, men vi smagte en hvid colheita fra 2016, som var lidt til den søde side, hvorimod de to ældre udgaver fra henholdsvis 2013 og 2009 var mere til den tørre side. Især 2013 var dejlig delikat med abrikos og honning og flot balance. Endelig smagte vi en lækker rød colheita fra 1976 med masser af typiske fadnoter som tørrede frugter og nødder, men også fin syre.

Efter besøget på Quinta do Saião kørte vi forbi varehuset i Pocinho, hvor de opbevarer hele 2,5 millioner liter portvin og vin.

Endelig sluttede vi med en dejlig frokost på A Taberna da Julinha. Det var anden dag i træk vi gæstede stedet, men det gjorde ikke det mindste. Lækker skinke, ost, pølse, oliven, tomater og omelet med asparges efterfulgte af den møreste bøf skåret af kødet fra Mirandesa-kvæg fra Tras-os-Montes. Dertil selvfølgelig vine fra Van Zeller.

Læs mere om Quinta do Saião her og om Van Zeller Wine Collection her.

Besøg på Quinta do Vale Meão – sommer i Porto og Douro 1

 

Sommerferien gik i år til Douro og Porto sammen med familien. Det smukke landskab langs floden er altid et besøg værd, og vi valgte derfor denne gang at tage togturen fra Porto og helt ud til Pocinho. Den sidste halvdel efter Pinhão var ny for noget af selskabet og vakte begejstring. Store flotte og velrenommerede vingårde afløst af et barsk landskab med stejle klipper og uden mulighed for at anlægge vinmarker.

Vi boede nogle dage i den lille by Foz do Sabor ved Saborflodens udmunding, hvorfra vi havde udsigt over til Quinta do Vale Meão, som derfor blev valgt som første vingårdsbesøg på turen.

Det er efterhånden nogle år siden, jeg sidst gæstede den flotte, historiske quinta. Historisk både fordi den i sin tid tilhørte den daværende største jordbesidder i Douro; Dona Antónia. Men også fordi, at det var på Vale Meão, at den første seriøse kvalitetsrødvin fra Douro blev produceret. Barca Velha blev født i 1952 og er den dag i dag den mest prestigefyldte rødvin fra Portugal. Den laves kun i udvalgte år og produceres i dag på vingården Quinta da Leda lidt længere ude end Pocinho. Årsagen hertil er ganske enkelt, at Vale Meão ikke længere er tilknyttet selskabet Ferreira, idet den tidligere direktør for samme og efterkommer af Dona Antónia,  Francisco ”Vito” Olazabal, i 1994 overtog ejendommen efter at have opkøbt andele hos andre familiemedlemmer.

Den dag i dag drives Vale Meão af familien Olazabal repræsenteret ved de tre børn, winemaker Francisco ”Xito” Olazabal, Jaime Olazabal og Luisa Olazabal. Det var netop sidstnævnte, som tog imod os, viste os rundt på ejendommen herunder en køretur op til kapellet på bjerget, gav en flot smagning af vine og portvine efterfulgt af en frokost.

Såvel snakken som smagningen havde fokus på terroir og druesorter. Quinta do Vale Meão er begunstiget med tre forskellige jordbunde i form af granit, skiffer og alluvial med sten. Da markerne samtidig er placeret i forskellige højder op ad Monte Meão og med forskellige muligheder for soleksponeringer giver det et mangfoldigt terroir.

De over 100 hektar med vinmarker blev især nyplantet tilbage i 1970´erne efter Valeira-dæmningen blev konstrueret, hvilket betød, at de lavest beliggende marker blev oversvømmet af den forøgede vandstand.  Siden er der også kommet flere vinmarker til. De mest plantede druesorter er Touriga Nacional (40 %), Tinta Roriz (25 %), Touriga Franca (20 %), Tinta Amarela (5 %), Tinta Barroca (5 %), Tinta Cão (2 %) og Sousão (2 %). Dertil kommer andre sorter herunder grønne og Baga, som bruges til en enkeltdruevin, der også indgik i smagningen.

Følgende vine blev smagt i lokalet over lagerrummet med de mange fade:

Meandro Branco 2024: Blend af Rabigato og Arinto, battonage. Gulgrøn med grønt skær. Frisk næse med æbler og citrus. Sprød med høj syre og god frugtfylde, gule stenfrugter, melon.

Monte Meão Branco 2023: Blend af Rabigato og Arinto. Gulgrøn. Citrus og æbler og lidt ananas. Mere fadpræg, men stadig frisk og fint balanceret med syren. En dejlig gastronomisk vin og ret ny i porteføljen.

Meandro Tinto 2023: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz og Touriga Franca. Rubinrød med lilla kant. Frisk frugt, mørke kirsebær, solbær og brombær, krydret, bløde tanniner.

Monte Meão Vinha da Cantina 2022: 100 % Baga. Rubinrød. Røde kirsebær, mineralitet og lidt urter. Frisk  med bløde tanniner, kun 12 % alkohol. En dejlig vin.

Monte Meão Casa das Máquinas 2021: Blend af 80 % Touriga Franca og 20 % Tinta Barroca. Mørk rubin, lys kant. Mørke bær, lidt mærk chokolade og lakrids. Meget fyldigt og krydret med mørke bær og kraftige tanniner, men også med elegance. En flot vin, som stilmæssigt minder om deres topvin.

Monte Meão Vinha dos Novos 2018: 100 % Touriga Nacional. Mørk rubin. Elegant, floral næse med mørke bær. Dejlig i munden, elegant og floral med god syre, godt med bløde tanniner, som sætter sig lidt på tænderen trods alderen. En dejlig vin, som stadig har fint potentiale.

Monte Meão Vinha do Cabeco Vermelho 2019: Mørk rubin med mørke kirsebær, røde bær og markante, men bløde tanniner.

Quinta do Vale Meão 2022: Mørk rubin, tæt med lidt lysere kant. Elegant og floral næse med mærke bær. Dejlig kraftig og kompleks vin med mørke bær og floralt præg, på en gang frisk og fyldig, godt med velintegrerede tanniner og stort lagringspotentiale. Vi snakker om en vin et stykke op i 90´erne rent pointmæssigt.

10 års Tawny: Første fadlagrede portvin fra Vale Meão, men en colheita 1999 skulle være på vej. Tawnyfarvet med lidt lysere orange kant. Figner og lidt appelsinskal i næsen. God friskhed og balance, elegant stil. Faktisk et udmærket bud på en 10 års.

 

Vil du vide mere om Quinta do Vale Meão kan jeg varmt anbefale Francisco ”Vito” Olazabals bog, som blot bærer vingårdens navn (læs min omtale her).

To masterclasses i Porto

I forbindelse med vinfestivalen Essencia do Vinho i Porto sidst i februar, hvor jeg var med i Top 10 juryen (læs her), deltog jeg også i et par ganske spændende masterclasses. På førstedagen var det winemaker Francisco ”Xito” Olazabal, som guidede os igennem Quinta do Vale Meãos terroir. Og på andendagen var der mulighed for at smage på og hilse på en række af Susana Estebans såkaldte Sidecars.

 

Quinta do Vale Meão

Den legendariske quinta var gennem mange år tilknyttet Ferreira og gav i 1952 fødsel til Portugal mest prestigefyldte rødvin, Barca Velha. I 1994 opkøbte daværende direktør i Ferreira, Francisco ”Vito” Olazabal, aktierne, som var spredt i familien, og overtog derefter Vale Meão. I dag drives den fortsat af familien med den ene søn Xito som winemaker.

Der laves såvel portvin som bordvin under eget navn fra de forskellige marker på den halvø i Douro, hvor quintaen ligger. Vi smagte et udvalg af deres vine med forskellig druesammensætning fra marker med forskellig højde og soleksponering samt i forskellige aldre. Der blev kun taget kortfattede noter, så lad mig her blot nævne, hvad der blev smagt.

Monte Meão Vinha de Cantina 2015. Druesorten Baga, som ellers er mest kendt i Bairrada, fra en mark med granitjord.

Monte Meão Vinha de Cantina 2021. Baga.

Monte Meäo 2013 (magnum). 100 % Touriga Nacional

Monte Meão Vinha dos Novos 2019. Touriga Nacional fra mark med granit.

Monte Meão Casa das Máquinas 2018. Blend af Touriga Franca og Tinta Barroca.

Monte Meão Casa das Máquinas 2020. Blend af Touriga Franca og Tinta Barroca.

Quinta do Vale Meão 2014. Deres klassiske prestigevin, som har været lavet siden 2007. Blend af 55 % Touriga Nacional, 35 % Touriga Franca, 5 % Tinta Barroca og 5 % Tinta Roriz.

Quinta do Vale Meão 2021. Blend af 55 % Touriga Nacional, 40 % Touriga Franca, 5 % Tinta Barroca og 2 % Tinta Roriz.

 

Susana Esteban

Winemaker Susana Esteban er spansk af fødsel, men har arbejdet i Douro for bl.a. Quinta do Côtto og Quinta do Crasto samt for producenter i Alentejo. I 2011 startede hun for sig selv med afsæt i et par gamle vinmarker, som hun erhvervede sig i den højtbeliggende underregion Portalegre i Alentejo. Siden er hendes renommé steget, og antallet af priser er mange.

I 2014 besluttede hun at etablere sit Sidecar-projekt, hvor hun laver vin sammen med forskellige kolleger for selv at lære og for at skabe nogle anderledes vine, end hun selv ville lave dem, som hun forklarede det. Første Sidecar var selveste Dirk Niepoort, som blev inviteret til at lave vine af Estebans druer, og siden er fulgt en række spændende spanske og portugisiske wimemakere mv., ligesom hun i øvrigt arbejder sammen med Sandra Tavares fra Wine & Soul – dog ikke i Sidecar-serien. Der laves såvel hvidvine som rødvine og en enkelt espumante.

Vi smagte følgende Sidecars:

Sidecar 2014 med Dirk Niepoort med druer fra bladet vinmark.

Sidecar 2015 med Filipa Pato og William Wouthers, som medbragte Baga, der sammen med druer fra Estebans egne marker, blev gæret og lagret i amfora.

Sidecar 2016 med Eulogio Pomares fra Rias Baixas, hvidvin.

Sidecar 2017 med den brasilianske journalist Jorge Lucki (hvidvin)

Sidecar 2018 og 2019 med Ricardo Diogo fra Barbeito, Madeira. Mix af Alicante Bouschet fra to årgange.

Sidecar 2020 med Emmanuel Lassaigne (espumante)

Sidecar 2021 med den spanske sommelier José Luiz Aragonde

Sidecar 2024 med Dirk Niepoort for at fejre 10 års jubilæet.

Spændende at følge, hvor forskellige vine, projektet er resulteret i selv om en del af udgangspunktet er samme druemateriale.

Eddies vin - Heavy Metal vin fra Douro

 

Gratis anmeldereksemplarer fra importørerne

 

Indrømmet. Jeg lytter sjældent til heavy metal, selv om jeg i mine helt unge dage var med på den første bølge af den hårde rock. I dag går mine musikpræferencer i andre retninger. Men derfor kender jeg alligevel udmærket Eddie og har set ham i mange afskygninger og på adskillige pladecovers.

Eddie er det engelske heavy metal band Iron Maidens maskot, som oftest optræder som en slags zombie med langt hvidt strittende hår på såvel pladecovers som i diverse merchandise og computerspil. Ja, han var allerede at skue på coveret til gruppens første album, som blev udsendt i 1980.

Nu har han så fået endnu en reinkarnation, nemlig på etiketten af en rødvin fra Douro lavet af Van Zeller Wine Collection (tidligere Barão de Vilar), som både laver bordvine og portvine – det sidste under labels som Barão de Vilar, Maynard´s, Palmer og Feuerheerd´s.

Winemaker Álvaro van Zeller forklarer:

”Det var et skridt ud af vores comfort zone – ikke kun fordi det var et partnerskab med en masse international opmærksomhed, hvilket vi er beærede over, men også fordi Iron Maiden var meget vigtige for min generation. Vin og musik har altid været en perfekt kombination, så nu er der nye toner fra Douro, nemlig heavy metal.”

Iron Maiden Darkest Red er vinen døbt efter sangen ”Darkest Hour” på gruppens album Senjutso fra 2021. På pladecoveret ses Eddie som en blanding af en zombie og en samurai, og på vinflasken har han også fået lidt cyborg over sig. Den ganske melodiøse sang handler efter sigende om, hvordan Winston Churchill samlede England til modstand og krig mod nazisterne under 2. verdenskrig. Første vers lyder da også således:

We buried our sons

We turned and fled

No growing old

The glorious dead

But we came back

Because one man said

Now on the beaches

The blood runs red

Ifølge pressemeddelelsen er selve vinen blevet til i tæt samarbejde med bandets forsanger Bruce Dickinson og den engelske importør Ehrmanns Wines, og den blev præsenteret første gang på ProWein i Düsseldorf i marts i år. Bruce kalder den selv for ”darkest red”. Der er tale om et blend af de velkendte Douro-sorter Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinto Cão og Touriga Nacional, og vinen har lagret på fad i seks til ni måneder.

Apropos Iron Maiden har gruppen i øvrigt nyligt meddelt, at den mangeårige trommeslager, 72-årige Nicko McBrain, nu trækker sig tilbage fra turnélivet. Om det er for at drikke rødvin i sit otium, melder historien dog intet om.

Jeg fik tilsendt en prøveflaske af Eddies vin og smagte den over to dagen sammen med en anden vin og en portvin fra winemaker Álvaro van Zellers hånd. Portvinen er udsendt under brandnavnet Baronesa de Vilar, hvorom Álvaro fortæller: 

”Baronesa de Vilar er et brand baseret på historien om vores bedstemor Rita van Zeller, som samtidig er min gudmor, og som arvede Quinta do Noval. Blendet er Barão de Vilar 10 års Tawny, men en lille smule blødere og sødere for at imødekomme kvinders smagsløg.”

Her følger mine noter:

Iron Maiden Darkest Red Douro DOC 2021: Mørk rubin med lilla kant. Modne blommer, rosiner, lidt solbær og sorte kirsebær, men også lidt røde frugter. Fyldig i munden med moden frugt, mørke kirsebær, let krydret, samt lidt toastede noter, ganske fin struktur, fin balanceret med bløde tanniner. En vellavet pleaser, som appellerer bredt. For fans af Iron Maiden og andre heavy metal freaks et must try – om ikke andet, så for flaskens skyld (89).

Feuerheerd´s "Anchor Wine" Douro DOC 2022: Blend af de typiske Douro-sorter Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinto Cão og Tinta Barroca fra Quinta da Santa Comba da Vilarica i Douro Superior samt indkøbte druer. Rubinrød, medium intensitet. Jordbær, røde søde kirsebær og frugtgrød samt lidt urter og florale noter i næsen. Jordbær og andre røde nær, mineralitet og krydderurt. Frisk, let tilgængelig og ligefrem, savner lidt mere frugt, kort hale med lidt tørre tanniner. Bør drikkes let afkølet (86).

Baronesa de Vilar 10 års Tawny: Flot ravfarvet med orange kant. Ok ekspressiv med abrikos og andre tørrede frugter, nødder og lidt karamel i næsen. Elegant og blød i munden, let cremet, til den søde side, men med flot balancerende syre, mellemlang hale med syresvip. En elegant, let og ganske vellavet tawny (89).

 

Iron Maiden Darkest Red og Feuerheerd´s "Anchor Wine" importeres af ViniMondo, mens Baronesa de Vilar 10 års Tawny fås hos HJ Hansen.

Smagning med João Maria fra João Portugal Ramos

 

De smagte vine var sponseret af producenten

 

Tidligere i november var jeg inviteret til Wines of Portugal Roadshow i København, hvor syv producenter præsenterede en række af deres vine (læs her). En af dem var J. Portugal Ramos Family Estates, som er hjemhørende i Estremoz i Alentejo, men også producerer vin fra andre regioner herunder Vinho Verde og Douro.

Dagen efter smagningen var jeg af den danske importør, Hans Just, inviteret til en særlig smagning med netop J. Portugal Ramos og deres winemaker João Maria Portugal Ramos, som er søn af grundlæggeren.

João Portugal Ramos den ældre blev uddannet som ønolog i Lissabon og indledte sin lange karriere i de tidlige 1980´ere, hvor han arbejdede i Alentejo. Siden spredte han sig til flere regioner og oprettede firmaet Consulvinos. Konsulentvirksomheden omfattede vingårde og producenter i regioner som Tejo, Setúbal-halvøen, Dão, Beiras og Lisboa.

I 1989 begyndte han for sig selv i Alentejo, da han købte 5 hektar vinmarker ved Estremoz – et areal, som siden er blev udvidet betragteligt. I 1992 fulgte den første høst, som blev udsendt under brandnavnet Vila Santa. Porteføljen blev med årene udvidet med mærker som Marquês de Borba og Quinta de Foz de Arouce i Beja. I 2007 fulgte lanceringen af Duorum i Douro og nogle år efter igen etablerede han sig også i Vinho Verde.

Der er nu gang i et generationsskifte. Datteren Filipa tager sig af markedsføring og sønnen João Maria overtager gradvist ansvaret for selve vinproduktionen. Det var derfor også João Maria, der var til stede ved såvel Wines of Portugal fremstødet som smagningen dagen efter. Her fortalte han om vinene og husets filosofi, og vi smagte en længere række vine fra forskellige regioner herunder såvel enkeltmarksvine og enkeltdruevine som topvine.

Følgende vine blev smagt med regionen i parentes:

Alvarinho 2022 (Vinho Verde): Gulgrøn. Fin duft af citrus, æble, lidt eksotisk frugt som ananas og banan samt florale noter. Medium fylde, lidt lav på syre, men dog balanceret, dejlig hale med lidt syresvip (91).

Marques de Borba Colheita Branco 2019 (Alentejo): Blend af Arinto, Antão Vaz og Viognier. Grøngul. Aromatisk med duft af især citrus og moden pære, men også mineralitet. Moden pære, grape og lidt grønne noter, tilpas syre, syresvip i halen (88).

Marques de Borba Vinhas Velhas Branco 2018 (Alentejo): Blend af Arinto, Roupeiro, Antão Vaz og Alvarinho. Grøngul. Aromatisk med duft af citrus og lidt eksotisk frugt samt lidt noter fra fadet. God mundfylde med citrus og grape, fint med syre, lang hale med høj syre. Et fint balanceret glas (92).

Petrichor Single Vineyard 2022 (Alentejo): Orange vin, hvis navn faktisk henviser til duften af regn, der falder på tør jord. Lys ravfarvet til orange. Abrikos, lidt orange og mineralitet. God fylde og tekstur med lidt abrikosnoter. Fin gastronomisk vin (92).

Duorum Altitude 2020 (Douro): 40 % Touriga Franca, 40 % Touriga Nacional og 20 % Tinta Roriz. Rubinrød. Frisk og aromatisk næse med frisk frugt, jordbær, blomster og let krydret. Frisk og juicy i munden med røde bær og meget bløde tanniner. Forholdsvis ukompliceret, men dejlig ligefrem vin (90).

Marques de Borba Colheita Tinto 2023 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira, Touriga Nacional, Alicante Bouschet, Petit Verdot og Merlot. Mørk rubin. Mørke kirsebær og florale noter, violer. Røde bær i munden, kirsebær, let krydret og lidt mineralsk, fin balance med bløde tanniner og pænt med tanniner i halen (89).

Marques de Borba Vinhas Velhas Tinto 2019 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet, Aragonez, Castelão og Syrah. Mørk rubin. Mørkebær, eukalyptus og mint samt lidt apotekerduft på den gode måde. Fyldig og intens i munden med mørke bær og fint integrerede tanniner, krydret og velbalanceret med tørre tanniner i enden (92).

Vinha de São Lázaro Single Vineyard 2021 (Alentejo): 100 % Touriga Nacional. Mørk rubin. Moden frugt, lidt florale noter og et touch af vanilje fra fadet. Frisk og krydret med mørke kirsebær, friske krydderurter og bløde tanniner (92).

Estremus 2019 (Alentejo): Trincadeira og Alicante Bouschet fra et blandet mark. Mørk rubin. Dejlig aromatisk med solbær og andre mørke bær samt florale noter. Blød i munden med mørke bær og lidt skovbund, elegant og velbalanceret med fløjlsbløde tanniner (95).

Marquês de Borba Reserva Tinto 2019 (Alentejo): Blend af Trincadeira, Aragonez, Alicante Bouschet og Cabernet Sauvignon. Mørk rubin. Frisk og intens næse med mørke bær, blomster og mynte. Fyldig i munden med solid struktur, mørke bær, mineralitet, godt med fint integrerede tanniner i halen. Har brug for tid og med stort potentiale (94).

Quinta de Foz de Arouce Vinhas Velhas de Santa Maria 2019 (Beira Atlântico): 100 % Baga. Mørk rubin. Lidt tilbageholdende i næsen med mørke kirsebær. Mørke bær i munden, godt krydret, høj syre og kraftige tanniner. Fin vin med lidt kant, som har brug for tid eller mad (92).

Duorum O.Leucura 2015 (Douro): Blend af Vinhas Velhas med især Touriga Nacional og Touriga Franca. Mørk rubin, intens og tæt. Moden frugt, men også florale noter. Fyldig og intens Douro vin (93).

Marques de Borba Late Harvest 2017 (Alentejo): Lys gylden til strågul. Honning og blomster i næsen. God mundfylde, dejlig balance mellem syren, sødmen og frugten (92).

 

J. PortugalRamos importeres af Hans Just og fås i Meny mv. Sidste år prøvesmagte jeg i øvrigt såvel bordvine som portvine fr J. Portugal Ramos, ligesom jeg også besøgte dem i Alentejo.