Guidebøger til vinrejsen til Bordeaux og Rioja

 

Gratis anmeldereksemplarer fra forlaget

 

Hvilke vingårde er værd at besøge? Er der gode restauranter, vinbarer og overnatningsmuligheder på ruten? Og hvad karakteriserer i det hele taget området?

Spørgsmålene kan være mange, når man som vininteresseret besøger en af de mange vinregioner rundt om i verden. Almindelige rejsebøger og turistguides har langt fra alle svarende. Det samme gælder solide vinbøger, der byder på viden og fordybelse, men sjældent tager dig i hånden på rejsen. Men så er det jo godt, at der også findes guidebøger med fokus på vin.

Forlaget Académie du Vin Library, der som navnet signalerer er specialister i vinbøger, er påbegyndt en ny serie af små guidebøger til vinregioner under fællestitlen ”The Smart Travellers´s Wine Guide”. Foreløbig er de to første i rækken udkommet – om Bordeaux og Rioja – men flere er på vej med områder som Napa, Toscana og Rhône.

Bøgerne er skrevet af vinskribenter med særlig viden om de pågældende regioner. Bogen om Bordeaux er f.eks. skrevet af Georgie Hindle, der er Bordeaux-korrespondent for vinbladet Decanter.

De to bøger er nogenlunde ens bygget op, og byggestenene består af oversigtskort over regionen, lidt historie, viden om geografien, stilarter, klassifikation og druesorter samt en omfattende guide, der både byder på information om slotte og vingårde, restauranter, vinbarer og overnatningssteder. Foruden almindelige guideoplag er der også forslag til små ture af forskellig varighed rundt i regionen.

Problemet med alle slags guidebøger er, at de nemt kan blive forældet, da restauranter åbner og lukker. Men de omtalte vingårde, restauranter, overnationsmuligheder og vinbarer er heldigvis angivet med adresser til deres hjemmeside, hvorfor man selv kan tjekke, om de stadig er aktuelle og indhente nærmere oplysninger.

Bøgerne er rigt illustreret og i handy format, så de nemt kan medbringes på rejsen, og de giver såvel oversigt som indsigt. Der er selvfølgelig grænser for, hvor dybt de graver, så har man brug for mere viden, må man ty til almindelig vinbøger om regionerne.  

Bogen om Rioja udmærker sig med at have forslag til vine, man skal holde øje med og nye trends i regionen. Det gælder f.eks. hvidvine og enkeltruevine på Garnacha. Tilsvarende findes ikke i bogen om Bordeaux, hvor der til gengæld er fokus på de absolutte topvine, ligesom der generelt vies meget opmærksomhed til slotte og restauranter i den fine ende af skalaen og ikke så meget til den store underskov. Det kan måske virke lidt elitært og kræver i al fald et godt budget til rejsen, men er vel en ganske forventelig prioritering.  

Selv om der selvfølgelig ikke kan være plads til en lang række kort i den slags mindre bøger – her må man benytte almindelige kort, Google Maps eller det store vinatlas – savner jeg f.eks. et oversigtskort over Bordeaux by, når der nu henvises til mange steder i byen. Her kunne man i stedet, hvilket gælder begge bøger, have undladt at bringe akkurat det samme oversigtskort over regionen på såvel inderflappen som i indledningen af bogen.

Alt i alt fine små bøger med gode idéer og inspiration til rejsen, hvad enten du er vinentusiast eller blot vil krydre ferien med lidt vinøse oplevelser. Og for mit vedkommende skal bogen om Bordeaux helt sikkert medbringes på den allerede planlagte sommertur til Bordeaux næste år.

 

Georgie Hindle: Bordeaux. Académie du Vin Library 2024, 198 sider

Fintan Kerr: Rioja. Académie du Vin Library 2024, 182 sider

 

Rundtur i Spanien

Som vinskribent modtager man jævnligt invitationer til smagninger og vinfestivaler med afsæt i forskellige lande. I juni måned havde jeg således fornøjelsen af at deltage i masterclass og åben smagning ved ”Taste Spain in Danmark 2022”, som blev afholdt på Børsen i København.

Masterclassen blev afholdt af Danmarks første Master of Wine, Jonas Tofterup, som er bosat i Spanien, hvor han har sit eget vinakademi. Han er derfor en af de fremmeste eksperter, når det handler om spansk vin. Der skulle smages 10 vine fra forskellige regioner herunder et særligt blik på hvidvine, på forskellige karakteristiske druesorter og på diversiteten i stilarter i Rioja.

Jonas fortalte indledningsvist kort om udviklingen i spansk vin, om de forskellige vinregioner og druesorter, hvorefter han kommenterede på følgende vine:

Javier Sanz Viticultur Verdejo 2021 (DO Rueda): 100 % Verdejo, lagret på stål. Lys grøngul, næsten transparant. Frisk og aromatisk med citrus og lidt tutti-frutti præg. Frisk og sprød i munden med gule stenfrugter, citrus og lidt krydderurt som timian samt lidt tropiske noter, let og enkelt.

Bodegas y Viñedos Pazo de Casanova Finca Viñoa 2021 (DO Ribeiro): 90 % Treixadura, 5 % Albariño, 3 % Godello og 2 % Loureira. Gulgrøn. Lidt skjult i næsen med citrus og blomster. Frisk og med fin fylde i munden, god syre, stenfrugter samt lidt grønne noter, fin balance. En dejlig vin.

Bodegas Larchago Lagar de Indra 2021 (DO Rias Baixas): 100 % Albariño. Grøngul. Lidt afdæmpet næse med blomster og citrus. Sprød i munden med citrus, stenfrugter og blomster. Ikke så kompleks, men dejlig frisk og vellavet.

LaFou Celler Els Amelers 2021 (DO Terra Alta): 100 % Garnacha Blanca. Grøngul. Fin, lidt diskret næse. Frisk med ok, men lidt lav syre, god frugt og balance, fin kompleksitet. En dejlig vin.

Coto Pelayo Libre y Salvaje Garnacha 2019 (DO Cariñena): 100 % Garnacha Tinta. Rubinrød. Dejlig næse med røde bær, kirsebær, frisk frugt og en pebret og krydret bund. Rød bær og lidt animalske og krydrede toner, let røget.

Finca Rio Negro 2017 (IGP Vino de la Tierra de Castilla): 57 % Tempranillo, 17 % Cabernet Sauvignon, 15 % Syrah og 11 % Merlot. Mørk rubin. Kirsebær og mørke bær. Vellavet med moden frugt, mørke kirsebær og godt med integrerede tanniner samt tydeligt fadpræg (12 måneder).

Finca Élez 2020 (Pago Finca Élez): Blend af Tempranillo, Syrah og Merlot. Rubinrød med lys lilla kant. Elegant næse, ikke så ekspressiv, mørke bær. Blød og frisk i munden med god frugt, bløde integrerede tanniner, balanceret fadpræg.

Bodegas Riojanas Monte Real Reserva de Familia 2018 (DOCa Rioja): 100 % Tempranillo. Mørk rubin. Sorte kirsebær og mørke bær. Godt med frugt, mørke bær og krydderurter, fint med bløde tanniner, lidt vaniljepræg fra fadet.

Bodegas Bideona 2019 (DOCa Rioja Alavesa): Tempranillo. Mørk rubin. Frisk næse med kirsebær og mørke bær. En letter stil med mere friskhed og mere primær frugt, pænt med tanniner.

Bodegas Heras Cordón Expresión de Heras Cordón 2015 (DOCa Rioja): Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig.  Ekspressiv med moden frugt. Kraftig og fyldig i munden med god kompleksitet, behersket fadpræg, bløde tanniner, lang og tør hale med tørre tanniner. En flot vin.

Inden masterclassen med Jonas Tofterup fik jeg også besøgt et udvalg af de 45 stande med såvel delikatesser som vine – sidstnævnte både fra producenter, som allerede var til stede på det danske marked, og en del som var på udkik efter importører.

Jeg gik lidt selektivt til værks og valgte at koncentrere mig om hvidvine fra Galicien samt vine fra områder som Rioja og Navarra samt endelig fra Mallorca – en region, hvor kvaliteten vinder frem.

Og lad os bare starte på Mallorca, hvor Bodega Santa Catarina præsenterede både hvidvin og rødvin på særegne druesorter. Huset blev grundlagt i 1984 af svenskfødte Stellan Lundqvist, men indstillede produktionen igen i 2002. I 2014 besluttede familien at genstarte projektet. Jeg smagte først en aromatisk hvidvin på 100 % Giró Ros med såvel blomsternoter og tropisk frugt, derefter et udmærket blend i form af Nguany Blanc (55 % Giró Ros og 45 % Viognier).  Endvidere smagte jeg en pinot-agtigt rødvin på 100 %  Manto Negro med jordbær og friske røde bær samt den dejlige florale STA, som var på 100 % Callet. Et spændende bekendtskab.

Endnu et spændende bekendtskab var familieejede Bodegas Adriá i Bierzo, som havde hvidvine på Godello og rødvine på Mencia. Friske og sprøde vine med god frugt og gerne lagret på bærmen som den udmærkede Etapa 24, som havde seks måneder på fad med bærmen, men stadig meget balanceret. Af rødvinene vil jeg fremhæve Velvet, som var på druer fra 60 år gamle vinstokke. Bodegaen har ikke dansk importør, men det fortjener den så afgjort.

GrandesPagos Gallegos præsenterede vine fra såvel Rías Baixas som Monterrei. Bag navnet gemmer sig et samarbejde mellem tre producenter: Quinta de Couselo, Pazo Casanova og Fraga do Corvo. Jeg valgte at smage tre friske og sprøde hvidvine fra Quinta de Couselo i Rías Baixas. Barbuntion 2021, som var på 100 % Albariño, Turonia 2021 ligeledes ren Albariño, og så Quinta de Couselo, som var et blend af 90 % Albariño, 5 % Loureiro og 5 % Caiño Blanco. Endnu en gang blev jeg bekræftet i, at hvidvine fra Rías Baixas ligesom ditto fra Vinho Verde i Portugal har meget at byde på.

I Rioja besøgte jeg Bodegas Riojanas, hvor jeg lagde ud med en dejlig frisk og aromatisk hvidvin, Monte Real Tempranillo Blanco 2021. Derefter smagte jeg en rødvin på 100 % Garnacha og Monte Real Cuvee 2019,som var et spændende blend af 67 % Tempranillo og 33 % Graciano.

BodegasHeras Cordon fra Rioja havde såvel mere traditionelle Rioja-vine, som vine i en lidt friskere stil. Jeg smagte først deres hvidvin Ana de Heras Gordon på 100 % Viura og derefter fire rødvine på Tempranillo. Et ganske fint hus.

BodegasManzanos skænkede vine fra både Rioja og Navarra. Jeg valgte at smage sidstnævnte fra Castillo de Olite, som jeg besøgte for et par år siden. Hvidvinen 1864 var på Chardonnay, mens rødvinen med samme navne var med 90 % Garnacha og 10 % Tempranillo. Udmærkede vine.

Alt i alt en fin dag med gode vine, selv om jeg kun fik smagt et lille udvalg. Men sådan er det. Man må gøre sine valg og være selektiv.

Odense Vinfestival

Vinoble havde forleden inviteret til vinfestival i Odense som et led i deres turné rundt i landet med udvalgte vinhuse. Med på turen var 12 producenter fra 9 forskellige lande – og det såvel europæiske som oversøiske og i alt mere end 80 vine.

Der var altså nok at smage. Som altid ved den slags bredde smagninger valgte jeg at koncentrere mig om enkelte producenter for så at slutte med lidt lystsmagning. Springer man blot rundt på må og få, kan det være svært at drage konklusioner, og tager man det hele fra a til z, er der ikke mange smagsløg tilbage til sidst – og det ligegyldigt, hvor meget man spytter ud.

Jeg lagde ud med at besøge Weingut Rieger fra Baden i det sydvestligste hjørne af Tyskland – en af de regioner i landet, hvor de røde druesorter spiller en større rolle. Men som det også er tilfældet i Champagne behøver røde druer ikke nødvendigvis at give røde vine.

Alle vinene fra Weingut Rieger er dyrket efter biodynamiske metoder og derfor også økologiske. Jeg smagte først en ligefrem og perlende Lust auf Perlage Weiss 2015, en vin uden den store kompleksitet, men med fin syre og friskhed. Dernæst fulgte tre hvide. Først Pinot Noir Blanc de Noir 2015, hvor de røde druer har været udsat for en forsigtig og kort fermentering, så vinen altså er endt som hvid på samme måde som Pinot Noir bruges i Champagne. Tør og frisk med god smag af pærer og mineralitet samt fin balance. Grauer Burgunder 2015 var grøngul med god duft og fin fylde med pære og melon, mens Weisser Burgunder 2016 var mere diskret i næsen, men med fyldig smag og god mineralitet. Slutteligt prøvede jeg deres røde Lust auf Rot 2013, som er lavet på et blend af Regent og Spätburgunder (Pinot Noir) samt lidt Cabernet Sauvignon. En frisk og ligefrem, men ukompleks rødvin med fin duft og smag af ribs og andre røde bær.

Mit næste stop var i det nordlige Italiens, nærmere bestemt Valpolicella, hvor Fidora lave hele serien. Jeg smagte først deres Valpolicella 2015, som var frisk, tør og med præg af bær, derefter fulgte Ripasso 2014, som havde lidt mere dybde, men stadig med vægten på det tørre og frugtprægede. God duft af kirsebær, men måske også lidt vel poleret og en smule parfumeret. Fidora ønsker tydeligvis at lave vine i den nye stil og altså ikke med så meget kraft og sødme, som vi ellers kender fra Ripasso og Amarone. Ved de to første synes jeg dog jeg manglende lidt fylde og struktur, men deres Amarone 2010 til gengæld var meget overbevisende. En elegant og tør vin med stor kompleksitet og mange nuancer. Endelig sluttede jeg med en fadprøve på deres Recioto, altså den søde udgave, men også her placerer huset sig i den tørre ende af skalaen.

Derefter gik turen til Spanien, hvor jeg smagte hele serien hos Rioja-huset Bodegas Luis Cañas, som var et spændende bekendtskab. I septemberudgaven af det fremragende engelske vinblad Decanter læste jeg en interessant artikel om den positive udvikling af hvidvin i Rioja, som ellers domineres af de røde druer. Jeg lagde derfor ud med deres Blanco 2016, som var fyldig med godt med frugt. Den kommer også fra gamle vinstokke og var lagret fire måneder på bærmen. Spændende, men dog lidt lav på syre. Dernæst fulgte Crianza 2014, Reserva 2011, Gran Reserva 2010 samt Seleccion de la Familla 2010. Såvel Reserva som Grand Reserva var dejlige med vægt på frugt og ikke så kraftigt fadpræg – og altså i den nye mere frugtbaserede Rioja-stil, som jeg klart foretrækker frem for den gamle med udpræget vanille og sødme fra fadet.

Slutteligt besøgte jeg kort amerikanske Columbia Crest fra Washington State, hvis Syrah Grand Estates 2013 altid er en imponerende flot vin. Og endelig sluttede jeg – selvfølgelig – af hos Ramos Pinto, hvor Mariana Tavares stod klar til at skænke. Jeg smagte deres rødvin Duas Quintas Tinto 2014, som lige skal ligge et par år, men ellers er udmærket. Og, ja. Så sluttede jeg med lidt portvin. To endnu unge, men fint drikkelige i form af LBV 2012 og Ervamoira Vintage 2009 – begge med stort potentiale – og endelig deres altid fremragende 20 års Tawny, hvis smag fulgte mig hele vejen hjem.