tirsdag den 25. september 2018

Vintage 2003 – rapport fra en lukket verden


Det er altid spændende at følge store portvinsårganges udvikling. Fra de helt unge og nydeklarede Vintages, som endnu er åbne og fulde af vitalitet, frisk frugt og mere eller mindre integrerede tanniner over vine i slumrefasen til vine, der modnes og for alvor viser det potentiale, der blev snakket om første gang, de blev smagt.
Nyligt testede jeg Vintage 2016 ved den store præsentation af den nye årgang i Porto. Dernæst smagte jeg såvel gamle som unge udgaver af Sandeman, hvor især Vintage 1955, 1963 og 1967 virkelig viste kvaliteten ved en moden Vintage Port.


Dagen efter gjaldt det så Vintage 2003 i The Vintage Port Club – en stor årgang, som dog endnu ikke har nået sit fulde potentiale og samtidig er inde i en forholdsvis lukket fase, hvor især duften ikke er meget for at finde ud af glasset. Men da det samtidig er en årgang, som stadig er at finde i butikkerne til rimelige priser, var der også en god pointe i at teste dem. Hvordan var de her 13 år efter, de kom på markedet? Er der stadig tale om en stor lovende årgang?


Vi smagte 12 forskellige udgaver af Vintage 2003 udvalgt med skæven til de point, de i sin tid fik, så det burde være et udvalg af de bedre. Vinene blev smagt semiblindt, således at vi kendte navnene på de 12 vine, men ikke rækkefølgen. Alle blev serveret på samme tid, så der var mulighed for at give dem nogen tid og vende tilbage til dem lidt senere. Det sidste var en stor fordel, da de som allerede nævnt, var ret lukkede og derfor havde brug for lidt tid til blot at åbne nogenlunde op. Men der går nok et årti mere, før de for alvor begynder at folde sig ud.


Her er min noter fra aftenen:
Croft Vintage 2003: Mørk rubin med lys, let brunlig kant. Duft af solbær, røde bær, frugtgrød og lidt kaffe. Godt med frugt, fin syre og markante tanniner. Savner lidt dybde og kraft (88).
Quinta de Roriz Vintage 2003: Mørk rubin med rødlig kant, flot og klar. Lidt diskret i næsen med hyldebær og cassis. Blød og cremet i munden i første omgang, derefter mere markant med tanniner og syre samt ok frugt. Faktisk et ok glas (90).
Warre´s Vintage 2003: Mørk rubin med rød kant, flot og klar. Fin duft af solbær, grøn te og mynte. Fin struktur med balanceret sødme og syre, elegant, floral og med fin krydret hale, harmonisk (93).
Fonseca Vintage 2003: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig med rødlig kant. Meget lukket med mørke bær, brombær og solbær. Kødfuld med godt med frugt, men virker måske lidt lidt kogt, pebret hale. Har nok brug for en del mere tid (88).
Pintas Vintage 2003: Mørk rubin, næsten sort, farver glasset. Syrnede kirsebær, hvor syren dog aftog lidt, cassis og lidt grønne noter. Høj syre, der skjuler smagen og frugten lidt, kraftige tanniner, ikke helt balanceret, men stadig med udviklingspotentiale (88).
Taylor´s Vintage 2003: Mørk rubin med rødbrunt skær. Mørke bær og moden frugt, lidt kaffe. Floral og elegant med lidt grønne og friske noter samt fine, pænt integrerede tanniner (92).
Graham´s Vintage 2003: Mørk rubin med rød kant. Duft af kirsebær og hyldebær og lidt chokolade. Fyldig og potent i munden, cremet og med lidt hårde tanniner til et langt liv (91).
Ramos Pinto Vintage 2003: Mørk rubin, lidt lysere kant. Brombær, cassis og lidt kaffe i næsen. Tør, godt med bid, der næsten skjuler frugten, kraftige og lidt vel rå tanniner, men stort potentiale (90).
Quinta do Noval Vintage 2003: Mørk rubin med rødbrun kant. Lukket og diskret i næsen med jordbær samt mørkere bær. Fin i munden med ok balance, godt med frugt, syre og tanniner til udvikling. Et fint glas (92).
Niepoort Vintage 2003: Mørk rubin md lyskant og fint skær. Kogt jordbærgrød, grøn peber og lidt apotekerstemning i næsen. Syren og tanniner dominere på bekostning af frugten, ikke helt harmonisk og virker derfor lidt endimensional (88).
Quinta do Infantado Vintage 2003: Mørk rubin med rødlig kant. Diskret og elegant i næsen. Fin i munden med god frugtfylde, tør og fin syrebalance (91).
Dow´s Vintage 2003: Mørk rubin. God frugt i næsen med hyldebær. Tør og i fin balance med god frugt og bløde tanniner, krydret og potent. Et komplekst og harmonisk glas (90).


Deltagerne i smagningen afgav deres bedømmelse, hvilket gav følgende Top 5: 
  1. Dow´s (91,15)
  2. Graham´s (90,53)
  3. Pintas (90,29)
  4. Warre´s (89,82)
  5. Taylor´s (89,71)

Som det ses, var jeg ikke helt uenig i den samlede bedømmelse - dog med et par andre vine højt placeret.

onsdag den 19. september 2018

Sandeman før og nu


En smagning af Vintage fra Sandeman gennem adskillige årtier. En sådan invitation fra portvinsbrødrene hos Vintageport.dk, der bl.a. importerer netop Sandeman, er svær at sige nej til – også selv om man lige er kommet retur fra fejring af Port Wine Day i Porto. Når så yderligere en af deltagerne smider en flaske med 155 år på bagen i puljen, kan det kun blive en god aften.


Jeg har tidligere deltaget i vertikalsmagninger af Sandeman og ved derfor, at der er høj kvalitet at hente, hvis man bevæger sig godt tilbage i tiden. Det samme gælder de nyere årgange – ikke mindst takket være chefwinemaker Luís Sottomayors dygtighed. Jeg var f.eks. ganske tilfreds med husets nye Vintage 2016, da jeg smagte den nyligt – en vin som var yngst i rækken ved denne smagning.
Sandeman blev grundlagt af den 25-årige George Sandeman i 1790, først som vinimportør og -købmand og siden også som producent i både Jerez i Spanien og Porto i Portugal. De to ben, sherry og portvin, er siden blevet til ét, da Sandeman Sherry godt nok stadig eksisterer som brand, men ikke længere produceres af huset selv (læs mere her). Huset forblev familiejet helt frem til 1979, hvor det blev solgt til den store spirituskoncern Seagram. Derefter fulgte en periode, hvor der blev tænkt mere i volumen end kvalitet, men i 1990´erne begyndte niveauet igen at stige – en kurs, der er fortsat efter Sogrape overtog ejerskabet i 2002.


Det er især to quintaer, som er tilknyttet Sandeman; Quinta do Vau og Quinta do Seixo, der begge har lagt navn til Single Quinta Vintages. Vau dog kun i 1988, hvorefter navnet er blevet brugt som et særskilt brand for husets lidt tidligere modne Vintages.
Selv om Sandeman ikke længere er familiejet, spiller familien stadig en stor rolle. Med i bestyrelsen og med en meget aktiv og udadvendt rolle sidder nemlig den 7. generation af familien i form af endnu en George Sandeman.


George Sandeman sad med ved bordet ved smagningen i København for godt en uges tid siden. Han fortalte lidt om huset og om Sogrape, der ikke alene ejer de tre portvinshuse Sandeman, Offley og Ferreira, men også producerer vin fra de vigtigste regioner i Portugal (Vinho Verde, Dão, Alentejo og Douro) og lande som Argentina, Chile, New Zealand og Spanien. Dertil kommer selvfølgelig det store, internationalt kendte brand Mateus Rosé.


Inden selve smagningen blev der skænket et dejligt og delikat glas 40 års Tawny. Derefter fulgte selve smagningen, som med den ekstra tilkomne flaske fra 1863 omfattede hele 16 vine, der blev smagt i følgende rækkefølge:
Sandeman Vintage 1863: Meget lys tawnybrun med klar kant, noget grumset. En fæl duft af apotek og acetone, som dog aftog med tiden, røget og en smule røde bær. Også en kemisk smag i munden, helt tør uden vanlig restsukker, ingen frugt tilbage. Spændende at smage, men ikke en stor nydelse, selv om den dog voksede med tiden.


Sandeman Vintage 1934: Lys tawny brun med lys, grøn kant og grønt skær, forbavsende klar. Røde bær, jordbær, brun farin, men desværre også en lidt skarp kemisk lugt, som dog aftog med tiden. Blød i munden med lidt tawnynoter og farin, mangel på frugt, men flot syre (89).
Sandeman Vintage 1935: Rødbrun med lys kant, klar med flot skær. Diskret duft af jordbær og blomster. Stadig en smule bærpræg i munden, lidt sprittet og med høj syre. Savner lidt krop, men ellers fint glas (91).
Sandeman Vintage 1955: Rødbrun, lys og med flot skær. Fint med frugt i næsen, delikate røde bær. Behagelig og elegant i munden, perfekt modnet, stadig med frugtpræg og meget flot balanceret. Dejlig lang eftersmag (95).


Sandeman Vintage 1957: Flot gylden til rødbrun. Lidt kærnemælk og apotekernoter i næsen samt jordbærgrød. Virker lidt vel kogt og ikke helt i balance (87).
Sandeman Vintage 1958: Lidt mørkere i farven, tawnybrun, klar. Jordbærgrød i næsen og lidt florale noter. Jordbær og i fin balance (89).
Sandeman Vintage 1963: Rødbrun med orange kant. Modne bær og cigarkasse i næsen. Fint med frugtfylde i munden og god tekstur, stadig høj syre og balance samt en lang, dejlig eftersmag. Synes at være på toppen (93).


Sandeman Vintage 1967: Mørk rødbrun, rød kerne og lys kant, klar. God fylde, lidt til den søde side, men med fin balancerende syre. Behagelig og lækker. Har overrasket mig positivt flere gange, da der jo ikke er tale om et stort vintageår (94).


Sandeman Vintage 1970: Rødbrun med orange kant, ikke helt klar. Jordbær, men også lidt neglelakfjerner i næsen. Ikke så fyldig og lidt lavere på frugt, fint drikkelig med en lidt sprittet og bidende hale (88).
Sandeman Vintage 1977: Rød til rubin med lys kant. Godt med frugt og mørke bær samt lidt kærnemælkspræg i næsen. Fint med frugt og røde bær i munden, godt balanceret med syre og stadig med bløde tanniner. Godt harmonisk glas og langt bedre end sidst, jeg smagte den (93).


Quinta do Vau Vintage 1988: Flot rubin med lys kant. Jordbær i duften og fin frugt i munden. Meget imødekommende, men måske også lidt vel meget marmeladepræg, som dog balanceres af syre. Bliver i munden (89).
Sandeman Vintage 1997: Meget mørk rubin, med næste uigennemsigtig kerne. Kirsebær og hyldebær. Flot syre og frugt, men måske lidt vel enstrenget (88).
Vau Vintage 1999: Rubin med let lilla kant. Masser af frugt og pænt med tanniner, men ikke helt balanceret (88).
Sandeman Vintage 2000: Mørk rubin. Godt med frugt i næsen med mørke bær, modne kirsebær og lidt kærnemælk. Dejlig krop med frugtfylde, bløde flotte og tanniner og fin balance. Stadig med stort udviklingspotentiale (93).
Quinta do Seixo Vintage 2015: Mørk og uigennemsigtig med lilla kant. Brombær og cassis i næsen. Masser af ung frugt i munden, høj syre og lidt skarpe tanniner. Har brug for tid, men umiddelbart fin Single Quinta Vintage fra Seixo (89).
Sandeman Vintage 2016: Mørk rubin med lilla kant. Endnu åben og ekspressiv i næsen med brombær og solbær. God frugtfylde, elegant og floral stil med fin syre og kraftige tanniner til en langt og godt liv (93).


Overordnet set en fin smagning. De ældste vine var langt fra dårlige, men havde dog mistet deres Vintage-karakter. Højdepunkterne var 1955 og de to vine fra 1960´erne, men også 1977, 2000 og 2016 udmærkede sig. Blandt de forsamlede blev 1963 kåret som aftenens bedste, efterfulgt af 1935, 1977 og 1955.


Vintageportvin.dk sælger Sandeman Vintage fra 1957 og frem til og med den nyeste årgang. Tak for invitationen til smagningen og tak til Peter Skov for at bidrage med Sandeman Vintage 1863.

Læs om tidligere smagning af Sandeman med Sandeman her.


tirsdag den 18. september 2018

Stor guide til Vintage Port udkommer snart


Hvilke årgange er det nu lige, at et bestemt portvinshus har deklareret Vintage? Og hvordan tilbage i 1800-tallet? Opslag i bøger og på husets hjemmeside giver nogle svar, men er de udtømmende? Og er de korrekte?
Vi er sikkert mange, der har været i tvivl, når vi har skullet sammensætte en smagning eller har fundet nogle gamle flasker på internettet, og derfor har ønsket os en eller anden form for database, hvor samtlige vine var registreret. Men en sådan findes ikke, da registreringer, f.eks. hos portvinsinstituttet IVDP eller producenten selv, sjældent går langt tilbage i tiden og nogle gange er mangelfulde.
Sådan havde den engelske portvinsentusiast Julian D. A. Wiseman det også, hvorfor han tog konsekvensen og brugte 10 år på at dykke ned i arkiver hos de enkelte huse, hos importører, auktionshuse mv. for at samle oplysninger. Det hele er nu blevet samlet i bogen ”Port Vintages”, som er på vej til at blive udgivet.  
Eller som Julian D. A. Wiseman selv begrunder bogen:
”Hvilket år deklarerede de forskellige huse? Jeg spurgte dem, hvilket måtte være en indlysende vej til et svar, men de fleste anede det ikke. Så jeg har været igennem optegnelser hos importører og opkøbere, især i Storbritannien og USA, men også andre steder fra 1760´erne og frem og redigeret og samlet alle data i dette opslagsværk.”
Det er da også et digert værk, som der er kommet ud af det. Bogen bliver på over 640 sider, vil veje næsten 3 kg og bestå af 395.000 ord og 700 billeder. Den er ikke udkommet endnu, men vil blive trykt sidst på året og indbundet i det antal eksemplarer, som der indløber forudbestillinger på. Den vil altså ikke senere være til salg i den lokale boghandel eller på nettet. Og nej, billig er den heller ikke!
Det er ikke en bog, som læses fra ende til anden og fortæller historien om portvin. Det er et opslagsværk med lister – eller nærmest en registrant – hvor hus følger hus og årstal følger årstal, som det fremgår af de prøvesider, jeg har fået tilsendt, eller dem som er tilgængelige på bogens hjemmeside (se nedenfor).
Bogen består af en kort indledning, hvorefter følger afsnit med de forskellige huse. Her står så oplistet årstal med ”Vintage and Possible Vintages” opført med de relevante oplysninger og kildeinformationer. Grundigheden kan f.eks. ses af, at afsnittet om Dow´s fylder 36 sider, det med Taylor´s 38 sider og det med Sandeman 31 sider.


Om Sandeman Vintage 1863, som jeg nyligt smagte ved en Sandeman-smagning i København, kan man f.eks. læse, at den vitterligt er ”Produced and sold”, hvorefter der bl.a. refereres til en auktion i 1877 og til R. & H. Jeffersons lageroptegnelse fra Sandemans kælder i London.
Listen over huse med egne afsnit tæller 30 klassiske vintagehuse, men er altså Ikke komplet. Større huse som Andresen, Barros og Porto Cruz for at nævne nogle enkelte samt nye og mindre huse er ikke medtaget, men kan selvfølgelig dukke op i afsnittet ”Other Shippers”, som jeg ikke har set.


Julian Wiseman er uddannet i matematik og arbejder inden for finanssektoren.  Han smagte sin første portvin i 1987 og har siden smagt sig igennem utallige portvin. I 2016 blev han optaget som Cavaleiro i portvinsbroderskabet Confraria do Vinho do Porto.
Selv siger han om Vintage Port:
“Vintage Port er en fantastisk vin. For de, som kan lide storslåede, kraftige og robuste vine, er det ”The King of Wines”. Og så er der en ting ved Vintage Port, som ikke gælder for de fleste vine. Det er ikke hvert år den produceres og deklareres, men kun i de år, hvor druerne er tilstrækkeligt fremragende til det.”
Direkte adspurgt, hvad der er den største overraskelse, han stødte på, peger Julian straks på en Quinta do Noval Nacional, som er ældre end den legendariske fra 1931.
”Nacional 1927? Nej kom igen. Nacional 1927! Den er sat på auktion én gang, men er er den virkelig? Var det en fejl fra auktionshusets side? En forfalskning? Det kan vi ikke vide.” 
Problemet med den slags bøger er, at de bliver forældede, da der jo hele tiden kommer nye Vintages på markedet. For nu at blive ved Sandeman som eksempel står der i indledningen, at der kun to gange har været produceret Single Quinta Vintage – nemlig Quinta do Vau 1988 og Quinta do Seixo 2013, men siden er fulgt Quinta do Seixo 2015. Om dette når at blive revideret, inden bogen går til trykning, skal jeg ikke kunne sige, men alle udgivelser har en endelig deadline. Og samtidig er målet jo især at få styr på de gamle og ikke-registrerede årgange, mens det er nemmere at finde oplysninger på de nye andre steder herunder hos producenterne selv. I følge Julian selv er årene til og med 1986 omtalt fuldt detaljeret, mens årene efter og frem til 2016 er mindre udførligt omtalt.
”Port Vintages” er primært et værk for de, der samler eller køber gammel Vintage. Men er det så det autoritative værk?
”Jeg håber, bogen er så komplet som muligt og i al fald er det den mest komplette liste, der nogensinde er udgivet. Men jeg tør selvfølgelig ikke påstå, at den er helt komplet,”, siger Julian selv.
Givet er det i al fald, at bogen rummer mange oplysninger, som ikke kan findes andre steder. Som George Sandeman skriver i sit forord til bogen, var han ikke selv klar over, at der eksisterede Sandeman Vintage fra 1830 og 1850. Det er han nu – takket være Julians research.

Læs mere om bogen og se prøvesider her.

søndag den 16. september 2018

Vintage 2016 – del 3: Smagning i Porto


Når portvinsbranchen taler om en bred deklarering fejres det gerne med en stor smagning af den nye Vintage. Det skete sidst med Vintage 2011, delvist med 2015 og så igen i år med Vintage 2016.


Smagningen af Vintage 2016 fandt sted fredag den 7. september i Porto – nærmere bestemt i Terminal de Cruzeiros do Porto de Leixões – i forbindelse med Port Wine Day og i øvrigt samme dag, som portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, deklarerede deres egen Vintage ved at blande de mange forskellige udgaver (se tidligere indlæg).


Der var tale om en åben smagning, hvor alle huse stod ved hver deres stand, som vi kender det fra messer herhjemme. Og da der derfor også blev brugt megen tid på at snakke med bekendte i portvinsbranchen og journalistkolleger, nåede jeg ikke hele rækken igennem. Af samme grund valgte jeg at springe de vine over, som jeg allerede havde smagt (se nedenfor).
Omstændighederne ved en sådan smagning er ikke til den meget seriøse bedømmelse med pointgivning og udførlige noter, ligesom ens smageevne hurtigt trættes af de meget unge og tanninfyldte vine. Jeg vil derfor her nøjes med at omtale nogle af vinene med lidt kommentarer, nævne hvilke jeg ellers smagte og så give en generel bedømmelse af årgangen på baggrund af de knap 50 forskellige udgaver, jeg har smagt ind til videre.
Vinene er nævnt i den rækkefølge, de blev smagt:
Blackett Vintage 2016: Mørk, næsten uigennemsigtig med lilla kant. Hyldebær og cassis i næsen, masser af frisk frugt, noget rå tanniner som bider. Brug for tid.


Quinta da Gaivosa Vintage 2016: Mørk, næsten sort. Lidt afdæmpet i næsen, men flot i munden, krydret, godt med bær, floral og elegant.


Quinta do Noval Vintage 2016: Mørk med dejlig duft af solbær, brombær og violer. Flot og fyldig i munden, koncentreret med moden frugt og markante, men integrerede tanniner. Mineralsk, flot balanceret og med fint potentiale.


Barão de Vilar Vintage 2016: Mørk rubin med lilla kant. Rå frugt og kærnemælk i næsen. Mørke bær, men også lidt figner og moden blomme. Markante og lidt rå tanniner, men fint balanceret.
Bulas Vintage 2016: Meget mørk med lilla kant. Fint duft med frugt og violer, markante med bløde tanniner og flot balanceret mellem syre og sødme. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er en stor fan af husets søde stil, men den nye Vintage er vellavet, balanceret og udmærket.
Quinta do Crasto Vintage 2016: Mørk med lilla kant. Meget ekspressiv med masser af frugt, fint balanceret, udmærket drikkelig nu, men også med lagringspotentiale.
Pocas Vintage 2016: Kraftig næse med hyldebær og lidt ribenapræg samt florale noter. Mørke blommer og frisk frugt, blød med integrerede tanniner. Faktisk fin at drikke her og nu.
Quinta do Vale Meão Vintage 2016: Mørk og tæt med såvel frugt som florale noter. Kraftig og fyldig med godt med tanniner til et langt liv og samtidig indbydende og harmonisk her og nu. Et flot glas.
Warre´s Vintage 2016: Flot næse med røde bær og fin frisk frugt. Integrerede, men markante tanniner og flot syre til at balancere. Kommer til at holde mere og mere af huset.
Graham´s Vintage 2016: Flot mørk rubin farve. Fyldig med masser af frugt, lidt sød stil men med balancerende syre, meget muskuløs med balsamico og moden frugt, krydret og med stort potentiale.
Dow´s Vintage 2016: Mørk rubin. Flot duft med godt med mørke bær, men også lidt floral, fint balanceret i vanlig lidt tørre stil, muskuløs og med stort potentiale.


Quinta do Javali Vintage 2016: Mørk, kraftig pebret duft, godt med tanniner, krydret med masser af mørke bær, lidt skarp hale.
Taylors Vintage 2016: Flot og elegant, lidt diskret, men yderst harmonisk og med syre, frugt og tanniner til en fin udvikling.
Fonseca Vintage 2016: Stor, kraftig og korpulent med mørke bær, cassis og balsamico, lidt krydret, harmonisk og balanceret.
Quinta Vale de Maria Vintage 2016: Frisk frugt, lidt brombær, men også røde bær og floral. Markante, fint integrerede tanniner, god balance.
Følgende vine blev i øvrigt smagt, men her er noterne for kortfattede til at blive refereret. At jeg ikke kommenterer dem, har altså intet at gøre med manglende kvalitet. 
Porto Cruz, Quinta da Pacheca, Quinta da Boeira, São Pedro das Aguias, Rozès, Cockburn, Quinta do Vesúvio, Quinta do Infantado, Quinta de Ventozelo, Dalva, São Leonardo, Viera de Sousa, Vallado, Vasques de Carvalho, Croft, Churchills, Portal og Pintas.


En generel konklusion (både baseret på denne smagning og øvrige test) er, at de fleste vine er relativ åbne og imødekommende lige nu, mens et færre antal – og her især nogle af de små huse – har langt kraftigere og grønne, uindbydende tanniner. Alle vil sikkert snart komme ind i en mere lukket fase. At mange vine faktisk er værd at drikke nu, betyder dog ikke, at de ikke har udviklingspotentiale og kan gemmes i mange år. Det kan de, hvilket især gælder de klassiske vintagehuse, men også mange af de nye og mindre producenter.
Sammenlignet med 2011 er 2016 mere elegant i stilen og mindre maskulin og kraftfuld, mere imødekommende her og nu. Ingen tvivl om, at det er fortjent året blev bredt deklareret, men uden at have smagt vine op mod hinanden, kunne det samme siges om 2015, som så netop ikke blev anerkendt som bredt deklareret. Og flere i portvinsbranchen, som jeg har talt med, spår faktisk, at 2015 på sigt vil være et større år.
Vi kan altså glæde os over to gode år i træk, og det forlyder, at 2017 også vil levere udmærkede vine. Hvem og hvor mange, der deklarerer næste år, må tiden vises.
Rent investeringsmæssigt kan man forestille sig, at priserne for Vintage 2016 fra de store huse vil stige hurtigt, mens såvel single quintaer som andre, der deklarerede 2015, samt mindre huse fra 2016, sikkert vil kunne levere god kvalitet til prisen i årene fremover.
Læs om Vintage 2016 fra Andresen, Kopke, Barros, Burmester og Cálem her. Og om Vintage 2016 fra Sandeman, Ferreira og Offley her.

mandag den 10. september 2018

Et døgn med Rozès


Som et led i festlighederne for Port Wine Day tilbragte jeg hele dagen i går i selskab med portvinshuset Rozès og dets direktør António Saraiva m.fl. Det blev til en dejlig dag med besøg på flere quintaer, god rustik frokost og dejlig middag om aftenen.


Vi overnattede på Quinta de Monsul nær Regua og blev først kørt til togstationen i Regua, hvorfra vi tog den skønne togtur hele vejen ud til Pocinho. Det er altid en fornøjelse at se alle quintaerne passere forbi en efter en og bringe minder frem fra besøg. Nogle gange har vi floden få meter til højre for os og klipperne lige i venstre side – andre gange breder landskabet sig ud. Desværre animerede vinduerne ikke lige til at tage billeder, men det blev der til gengæld rig lejlighed til senere.



I Pocinho steg vi om bord på en lille motorbåd, som sejlede os videre ud i det nu meget mere øde landskab. 
Vi passerede bifloden Coâ, hvor museet over de arkæologiske fund toner på toppen af bjergskråningen, og videre ud, hvor Douro danner grænse mellem Portugal og Spanien. Her lagde vi til – eller rettere hoppede vi i land – ved den lille, men skønne Quinta da Canameira, hvor vi fik rundvisning i vinmarken. Høsten af de hvide druer og de første røde – dog kun til bordvin – er lige begyndt.




Efterfølgende en herlig frokost med gode lokale og 100 % økologiske råvarer, men også en dejlig omgang bacalhau. Dertil en hvidvin og en rødvin fra Terras do Grifo – et brand, som dækker vine produceret på druer fra denne yderste del af Douro Superior herunder selve Quinta do Grifo, som vi besøgte bagefter. Vi sluttede med husets 10 års Tawny til desserten.




Rozès har ni quintaer fordelt mellem de tre underregioner af Douro. Husets franske navne skyldes, at det var en vinhandler fra Bordeaux, Ostende Rozès, som grundlagde firmaet tilbage i 1855. Det forblev familieejet helt frem til 1974 og blev efter et par mellemstationer overtaget af den store franske koncern Luis Vuitton Möet-Hennessey. I 1999 overtog Vranken-gruppen, og i dag er det således Champagnehuset Vranken-Pommery, der ejer Rozès, men altså med portugisiske António Saraiva som direktør.
Herhjemme kender vi bedst huset for deres Vintage og LBV, som findes på supermarkedernes hylder og leverer god kvalitet til prisen. På det seneste er de dog også begyndt at markere sig med ældre Colheitas.
Fra Quinta da Canameira kørte vi ad snoede veje helt ud til Quinta do Grifo, som både har givet navn til en Single Quinta Vintage og altså det bredere brand Terras do Grifo. Navnet kommer fra de gribbe, som holder til på bjergtinderne, og som vi også så et par stykke af, svæve majestætisk rundt med deres store vinger bredt ud. Og nå nu huset ejes af en champagnefirma blev der skålet i en magnum, Champagne Demoiselle Vranken.


Hjemturen foregik i bil og var derfor lidt mindre malerisk. Til gengæld ventede der tilbage på Quinta de Monsul en god middag, hvor også Karsten Søndergaard fra importøren Amka støtte til. Søndergaard ejer samtidig sin egen quinta lidt længere oppe ad floden, Quinta do Pégo.


Under middagen blev der serveret endnu et par udmærkede vine fra Terras do Grifo samt et par dejlige portvine, hvoraf den ene allerede skulle være at få i Danmark og den anden på vej. Først en hvid Colheita fra 1968 og dernæst en Colheita fra 1952. Især førstnævnte Golden White, som snart skulle være at få i Danmark, vil jeg fremhæve. Mandel, lidt appelsinskal, peach melba og med den stigende temperatur også lidt kokos i næse, dejlig blød og meget velbalanceret, tør med høj flot syre og lang eftersmag. Et dejligt glas.
Der blev skålet for en dejlig gæstfri dag – og stor tak til António & Co. for både at byde på tog- og sejltur samt turen helt ud til den spanske grænse.




Næste morgen blev det til en lille tur rundt på quitaen, hvor høstarbejdet var godt i gang. De hvide druer blev afstilket inden gæring på ståltanke. Derefter blev kvas og drueskaller presset en ekstra gang. Og i lagaren var der røde druer fra gamle vinmarker (vinhas velhas) i gang, og vi fik lov til at træde med en lille tur. Rozès fodtræder deres bedste bordvin og portvin.




Læs mere om Rozès her.

lørdag den 8. september 2018

Confrarias egen Vintage


Portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, mødes gerne i juni måned i forbindelse med Sankt Hans, hvor de afholder en ceremoni, hvor der optages nye medlemmer, stor gallamiddag og Regatta på Douro med portvinsbådene. Her har jeg de seneste adskillige år deltaget, da jeg selv er optaget i broderskabet som cavaleiro ligesom efterhånden en del andre danskere (læs om min optagelse her).


En anden tradition, som broderskabet har, er at deklarere deres egen Vintage, når der er tale om et klassisk år, der er bredt deklareret. De præcise regler for hvornår er med de mange nye huse, som er kommet til, under diskussion. Listen over deklareringer i 2015 er f.eks. lang, men da nogle af de helt store dominerende koncerner (Symington Family Estate, Fladgate Partnership og Sogrape) med toneangivende brands som Taylors, Fonseca, Grahams, Dows, Sandeman og Ferreira ikke var blandt, blev året ikke anset for bredt deklareret.
Det blev 2016 til gengæld for her er de fleste samt ovennævnte med. Derfor afholdt portvinsbroderskabet i går i forbindelse med festlighederne for Port Wine Day en ceremoni i Porto – nærmere bestemt i Terminal de Cruzeiros do Porto de Leixões, hvor der samme dag var stor smagning af Vintage 2016.
Ceremonien foregår ved at medlemmer af Confraria møder op med hver deres Vintage 2016. Det var ikke alle, der kunne det, ligesom nogle koncerner valgte kun af møde op med et enkelt af deres brands, men jeg talte mig til mere end 35 forskellige udgaver, hvilket da også er en sjat.


Broderskabets ledelse, Chancelaria, marcherer derefter ind i vanlig stil. Chanceler George Sandeman sagde først nogle ord om årgangen og om broderskabets tradition for også at erklære Vintage. Foruden at det selvfølgelig kræver en god høst og dygtig vinificering, talte han om fem betydende faktorer:
  • Declaration (tilstrækkeligt mange huse skal deklarere)
  • Certification (portvinsinstituttet, IVDP, skal godkende vinene)
  • Celebration (det skal fejres)
  • Proclamation (der skal erklæres Confraria Vintage)
  • Classification (og endelig skal vinskribenter og indkøbere vurdere kvaliteten)



Efter talen overtager kældermester (Copeiro-Mor) David Guimaraens, som én for én kalder broderskabets medlemmer frem af den røde løber, så de kan hælde deres egen flaske i et stort glas, der i øvrigt til dagligt står på portvinsinstituttet.


Når alle således har bidraget med deres vin, rører kældermesteren lidt rundt og smager på det nye blend. Det blev ikke overraskende rost og godkendt, hvorefter broderskabet kunne erklære deres egen Vintage, og der blev skålet "for portvinen, for broderskabet og for brødrene".


Det skal dog tilføjes, at den Confraria Vintage, som de senere serverer ved særlige lejligheder ikke er blandingen fra glasset, men et tilsvarende lavet under lidt mere kontrollerede forhold – og altså stadig et blend af en lang række forskellige huses Vintage.
Man kan mene om traditionen, hvad man vil. Men det er et festligt syn og som altid, når broderskabet mødes, en god lejlighed til at få en snak og udveksle historier. Så fra min side af tak til IVDP, som havde inviteret.

  
Læs mere om Confraria og Vintage her