Quinta da Boeira – besøg i Gaia 2

 

Jeg har besøgt Quinta da Boeira et par gange før, og under mit ophold i Porto ved Sankt Hans var det tiden igen. Quintaen ligger midt i Vila Nova de Gaia og har tidligere været beboelse for familier i portvinsbranchen. Da jeg besøgte dem første gang i 2018 (læs her), var brandet helt nystartet, idet de først blev godkendt som producent af portvin i 2017. Men som det gælder for så mange andre brands, var der tale om en reetablering af et gammelt portvinsmærke. Boeira blev oprindeligt etableret i 1850 af Manuel da Rocha Romariz, som i sagens natur også var manden bag Romariz – og med øje for det brasilianske marked.

Historien om genetableringen er fortalt før. Den korte version er, at en række investorer med den tidligere direktør for Romariz, Albino Jorge, i spidsen i 1999 køber den gamle smukke ejendom. Målet er dels at bevare bygningen, men også på sigt at etablere sig i portvinens verden som modsvar til den øgede koncentration på få hænder – og i den forbindelse ikke mindst de såkaldte fem store (GranVinho, Symington Family Estates, The Fladgate Partnership, Sogrape og Kopke Group), som tilsammen sidder på en stor andel af markedet.

Der blev opkøbt gamle fade rundt om i Douro, så de kunne sende tawny med alder på markedet fra starten, og siden er porteføljen blevet udvidet med såvel andre typer portvin som bordvine. Forretningsmæssigt er der også sket en stor udvikling ikke mindst i kraft af det store Boeira Garden Hotel, som åbnede i 2019 og er en del af Hilton-kæden. I 2021 købte de endvidere en vingård med 30 hektar gamle vinmarker i Douro, så de nu ikke kun baserer produktionen på indkøbte druer. Endelig købte de i 2020 naboejendommen, hvor familien C. da Silva tidligere har boet, med henblik på at indrette den til Club Boeira.

Som brand har Boeira markeret sig med fancy indpakning i form af flasker, der givet har appel til et købedygtigt publikum. Men de fleste af deres vine udsendes i dag i forskellige varianter, så man altså også kan vælge en ganske almindelig portvinsflaske. Boeira sælger også olivenolie baseret på deres oliventræer på quintaen i Douro, og ifølge Albino Jorge er der ikke tale om en lille nebengesjæft, da salget efterhånden overgår salget af vin.

Vi fik en rundvisning på ejendommen og så såvel hotel og park som lager og shop, hvorefter Albino Jorge og sønnen Nuno, der er salgsansvarlig og jævnligt har gæstet portvinsfestivalerne i Danmark, indbød til en lille smagning.

Følgende vine blev smagt:

White Diamond: Har fået ca. 7 år på fad. Ravfarvet. Duft af abrikos, honning og mandler. Sød, men med fin syre, lidt mandel og citrus samt mandarin. Vel sød til mine smagsløg, men andre elsker den.

20 års Tawny: Mørk ravfarvet med lidt rødlige nuancer i kernen. Lidt røde bær og modne kirsebær, men ellers nødder og muskatnød. Elegant, men lidt til den søde side, hasselnødder og karamel.

LBV 2020: Mørk, tæt og uigennemsigtig, lidt lysere kant. Frisk næse med kirsebær og solbær samt lidt urter. Bløde tanniner og fin balance mellem sødme, syre og frugt. Et ganske behageligt glas.

Efter smagningen blev vi budt på en dejlig middag i hotellets restaurant. Her blev der foruden rødvin og hvidvin serveret en ganske udmærket Vintage 2016 samt en 80 års ufiltreret fadprøve, som var noget rustik, men ganske lovende med sin koncentrerede dybde. Spændende at se det færdige resultat, når den kommer på markedet.

Læs mere om Quinta da Boeira her.

Young Harvest - ny portvinskategori?

 

Den smagte vin er sponseret af producenten

 

I starten af januar 2022 blev flere nye portvinskategorier officielt godkendte. Det gjaldt Garrafeira, som længe har været et Niepoort-speciale (læs mere her), men som andre producenter, f.eks. Quevedo, også har fået kig på. Det gjaldt Very Very Old Tawny for portvin med mere end 80 års fadlagring. Og så gjaldt det ikke mindst 50 års hvid portvin og 50 års Tawny (læs min omtale af Kopkes udspil her).

Men hvem ved, om det nye år byder på endnu flere kategorier? Lige nu er portvinsinstittutet (IVDP) f.eks. ved at tage stilling til et forslag fra Quinta da Boeira om at tillade, hvad de kalder for Full Body Young Harvest. Der er tale om portvin i Ruby Reserva til LBV-kvalitet, men som allerede kan frigives blot tre måneder efter høsten i modsætning til LBV, som må vente i fire år eller mere.

Men hvorfor egentlig foreslå endnu en ny kategori? Quinta da Boeiras administrerende direktør og medskifter Albino Jorge forklarer om baggrunden:

”Under høsten inviterer vi gerne kunder og journalister og giver dem mulighed for umiddelbart efter høsten at smage den portvin, som er beregnet til LBV eller Ruby Reserva, men som vi først ifølge IVDP´s regler kan sælge fire år senere, hvor den er mere oxideret og har mistet noget af sin smag. Efter de har smagt dem, siger mange, at det er ærgerligt, at de ikke kan købe portvinen, som den er – fyldig og koncentreret og uden oxidation,” siger Albino Jorge og tilføjer, at der efter sidste høst faktisk var en, der gerne ville købe 2.000 flasker, hvis det var muligt.

”Jeg er ikke i tvivl om, at forbrugere, der foretrække at drikke frugtig portvin med god fyldig krop, gerne vil købe Full Body Young Harvest – altså dem, der ellers køber fra Ruby til LBV,” fastslår han.

Med andre ord mener Albino Jorge og Boeira altså, at der er efterspørgsel efter sådan et produkt, som samtidig vil generere en hurtigere omsætning, end hvis den skulle lagres i fire år først som LBV.

Albino Jorge ses her sammen med en anden af initiativtagerne, Carlos Pinto Ribeiro, og winemaker Helene Teixeira

Quinta da Boeira foreslår, at den nye kategori skal begrænses til et salg på 3 % af det samlede salg svarende til 3 millioner flasker ud af det samlede antal på 100 millioner – og at perioden, hvor den må sælges, skal begrænses til fra december efter høsten til februar året efter.

Der er altså så at sige tale om portvinens svar på Beaujolais Nouveau – en vintype, som er både elsket og hadet. Faktum er i al fald, at der blandt portvinsdrikkere verden over er mange, der foretrækker ung Vintage og Ruby. Det var også den erkendelse producenter kom til fra midten af 1990´erne, hvor især amerikanske forbrugere købte de nye årgang af Vintage – og det ikke med det formål at gemme dem i mange år, men til konsum her og nu. Dette førte bl.a. til, at der kom flere portvine på markedet, som var mere tilgængelige med det samme og ikke beregnet til langtidslagring.

Men er der virkelig plads til en ny baby i spektret af Ruby-kategorier, der jo foruden Vintage tæller Crusted Port, LBV, Ruby Reserva og Ruby? Vil det ikke bare skabe forvirring?

”Nej, det synes jeg ikke. Det er en helt anden kategori, og hvis vinen har kvalitet, hvorfor så ikke give flere valgmuligheder til kunderne? For nogle år siden var problemet med sherry, at de havde for få kategorier at tilbyde forbrugerne. Ved at inkludere endnu en kategori udvides billedet, og vi kan tilbyde forbrugere flere forskellige oplevelser,” lyder argumentationen fra Albino Jorge.

Albino Jorge forventer, at IVDP tager stilling til forslaget til august – altså inden årets høst.

”Det tager tid at tage beslutninger i en traditionel branche som vores. Nu har vi præsenteret IVDP for idéen, og vi forventer – hvis de godtager idéen – at kunne tilbyde den nye stilart til kunderne fra og med næste høst, hvilket vil sige fra december til februar 2023,” siger han og tilføjer:

”Den feedback, vi har fået fra andre producenter, er, at de store firmaer ikke har vist den store interesse, mens de små er meget interesseret i at lade forbrugere smage portvin fra moder natur.”

Men hvordan smager det så? Jeg fik tilsendt en prøve fra sidste års høst, som jeg smagte over et par dage. Her er mine noter:

 

Boeira Full Body Young Harvest 2021: Mørk rubin grænsende til det sorte og med mørk lilla kant, meget tæt, farver glasset. Masser af frisk primær frugt i næsen, røde bær, kirsebær, brombær, esteve, violer og andre florale noter, ekspressiv og ungdommelig. Læskende i munden, i første omgang blød, elegant og floral, derefter mere krydret og med brombær, solbær og ribenasaft, god syre, medium sød, poleret og uden den store kompleksitet, fine integrerede tanniner, medium hale med tørre tanniner og syrebid. Et behageligt, indbydende og ligefremt glas, hvis man er til ung frisk Ruby port (88).

 

Og nu til konklusionen. Jeg må indrømme, at jeg ikke umiddelbart selv ser et stort behov for en ny kategori. Men på den anden side, er jeg ikke i tvivl om, at Albino Jorge har ret i, at der er et marked for en sådan ung-høst-portvin. Og generelt er jeg ikke modstander af, at antallet af typer og kategorier udvides, så længe de giver mening og udvider porteføljen og dermed også kredsen af forbrugere til glæde for branchen. Det samme gælder andre nye tiltag som Pink Port og den øgede opmærksomhed på brugen af portvin i cocktails og drinks. Ikke selv noget, jeg gør meget brug af, ligesom jeg nok heller ikke bliver storkonsument af Young Harvest portvin.

Det skal derfor blive spændende at følge forslaget om Young Harvest portvins videre skæbne.

Initiativet med denne Young Harvest er i øvrigt ikke det første innovative tiltag, Quinta da Boeira har foretaget. Jeg har tidligere omtalt og rost deres mere end 100 års fadlagrede portvin på en lille sprayflaske, ligesom de sidste efterår sendte en spændende lille pakke, ”Boeira Tasting Pack”, på markedet med små 100 ml. flasker (hvid Diamond, Ruby, Tawny Reserva samt 10, 20, 30 og 40 års Tawny) samt en lille bog om portvin og det at smage portvin. Spændende initiativer og nytænkning i en ”traditionel branche” for nu at bruge Albino Jorges formulering.

Colheita og Tawny fra Boeira

Omtalte vine er sponseret af producenten

 

Der kommer hele tiden nye portvinsmærker, nye typer, nye årgange og nye blends på det danske marked. Det er jo dejligt, da det giver store valgmuligheder både i forhold til smagspræferencer og foretrukne prisniveau.

Det gør sig f.eks. gældende med Boeira – eller Quinta da Boeira som producentens fulde navn er, opkaldt efter quintaen midt i Gaia. Der er tale om prisvenlig portvin, som oftest er lidt til den søde side. Noget af det, jeg har smagt, har jeg fundet ganske fint til prisen, men generelt er der ikke tale om den store kompleksitet.

Jeg fik tilsendt tre vine fra Boeira, som nu har fundet vej til supermarkedernes hylder – to 10 års og en 15 år gammel Colheita. Sidst jeg smagte portvin fra Boeira, var det 40 års Tawny og Very Old Tawny på spray samt den nye Vintage 2018 – altså fra den øverste ende af registret. Denne gang gælder det så betydelig yngre fadlagret Port herunder en hvid.

De tre vine blev smagt over to dage i såvel afkølet som tempereret tilstand. Her er mine noter:

Boeira 10 års White: Ravfarvet til orange. Ekspressiv og sødlig i næsen med abrikos, marcipan og lidt honning og koriander. Fyldig i munden med marcipan, mandarin, mandel, appelsinskal og blomster samt lidt vanilje, vel sød til mine smagsløg, men dog med ok balancerende syre, fin lang og lidt syrlig hale. Skal drikkes kold (85).

Boeira 10 års Tawny: Lys mahognifarvet med lidt rødligt skær og lysere, orange kant. Anonym i næsen, men åbner dog op, som temperaturen stiger, med hasselnødder, marcipan, abrikos, tørrede figner samt en lille smule ribs og andre røde bær. Behagelig i munden med nødder, figner, tørrede frugter og lidt vanilje, igen til den søde side, men med fin friskhed og balancerende syre samt en lang og lidt sprittet hale. Kan fint drikkes afkølet, men ikke så kompliceret (85).

Boeira Colheita 2005: Mørk rødbrun, lidt lys kant. Fyldig næse med hasselnødder, figner, svesker, lidt muskat og karry. Nødder, tørrede frugter og krydderier i munden, fint balanceret med ok friskhed og god syre, men også sødme, som dog er mere afdæmpet pga. syren, slutter med en lang krydret hale med lidt syrekant. Et fint, behageligt glas, som står stærkest i afkølet tilstand (88).

 

Gammel portvin på flaske og spray

Omtalte vine er sponseret af producenten.

Quinta da Boeira – eller blot Boeira, som de også markedsfører sig under – er blandt de nye spillere i portvinsbranchen. Registreret som portvinsproducent så sent som i 2017, men med et længere tilløb, idet selskabet etablerede sig i 1999, hvor de købte selve Quintaen midt i Gaia.

Men rødderne er endnu ældre, ligesom Boeira også sender gamle portvine på markedet. Porteføljen omfatter Vintage og LBV, hvid portvin, hele rækken af Tawny med alder samt forskellige Colheitas og en Very Old Tawny, idet de har opkøbt gamle fade rundt omkring på vingårdene i Douro.

Deres 40 års Tawny har hidtil ikke været sendt ud i butikkerne herhjemme. Det bliver den nu, og i den forbindelse sendte Boeira en flaske til test. Vinen blev smagt over to dage godt afkølet, men fik tid til at temperere i glasset.

 

40 års Tawny: Blend af Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinto Francesa, Tinto Cão, Tinta Roriz m.fl. Orangebrun med rødlige toner og flot skær, klar. Hasselnødder, marcipan, karamel, valnød, lidt appelsinskal og tørrede abrikoser. Let og blød i munden, forholdsvis elegant med ok kompleksitet, nødder, honning, tørrede frugter og en smule balsamico, mindre sød end andre vine fra huset og fint balanceret med syre og friskhed. Delikat men ikke helt med typisk 40 års tyngde og intensitet i stilen, lang hale (92).

 

Foruden denne 40 års Tawny har jeg også prøvet en lille, men glimrende gimmick fra Quinta da Boeira i form af mere end 100 års Colheita på spray! Ja, du læste rigtigt. En lille flaske med 100 mm med label, hvor et romersk C omkranser en tegning af quintaen, og med indbygget sprayfunktion, som vi kender det fra parfumeafdelingen. Ikke til ansigtet eller under armene, men direkte i munden. Et lille pift giver ikke meget. Der skal en del flere til. Men heldigvis synker det kun langsomt i flasken, selv om man er flere, der prøver.

Og det sidste er faktisk pointen. For nej. Man smager ikke vinen på samme måde, som hvis man får skænket et ordentligt glas. En normal smagning kan jo inddeles i fire faser. Først synsindtryk, derefter duften, så selve smagningen og endelig helhedskonklusionen. Flasken er gennemsigtig, så det første kan opleves, men dog ikke som i et glas, hvor intensiteten er tydeligere. Derefter springer man direkte til smagen, og selv om den største del af det, man smager, faktisk hidrører fra lugtesansen, vil det aldrig være det samme som at dyppe næsen langt ned i glasset. Og af samme grund kniber det også med at kunne danne sig et ordentligt helhedsindtryk.

Men man får en klar fornemmelse af vinen, dens karakter og stil og ikke mindst dens alder. Figner, balsamico, farin, tørrede frugter og valnød. Ok syre. Samtidig muliggør sprayidéen som nævnt, at langt flere kan få dette indtryk, hvis man delagtiggør venner og bekendte, som måske aldrig vil komme i nærheden af en portvin fra 1917. Og som derved kan få øjnene op for kvaliteten ved gammel portvin. Derfor vil den også være brugbar ved messer eller smagninger, hvor priserne på gammel portvin gør det svært at skænke bredt ud, men hvor en lille flaske med mange pift kan strække langt.

Så stor ros for idéen, andre producenter af Very Old Tawny godt kunne lade sig inspirere af. Der er fremstillet 1.000 eksemplarer af sprayen, men heldigvis har jeg smagt vinen et par gange på almindelig vis, så noter har jeg i forvejen.

Vinen er i øvrigt baseret på et fad, som har tilhørt familien Strecht Monteiro, men hvor de nødvendige papirer for at blive godkendt som Colheita mangler. Men der skulle altså være tale om årgang 1917, og IVDP har da også godkendt den som Very Old Tawny. The same old story som så mange andre i genren.

Læs også om Quinta da Boeira Vintage 2018 og smagenoter på ovennævnte Very Old Tawny i min artikel i Vinbladet

Quinta da Boeira importeres af ViniPortugal

Boeira Vintage 2018

Omtalte vin er sponseret af producenten

Navnet Quinta da Boeira kan nemt give anledning til misforståelser. For Quintaen ligger ikke i Douro, men midt i Vila Nova de Gaia, oppe på den anden side af jernbanen. Betegnelsen Quinta bruges ikke alene for vingårde, men også for andre typer af landejendomme, hvoraf mange siden er blevet omsluttet af større byer.

Quinta da Boeiras historie går tilbage til starten af 1800-tallet, hvor huset blev bygget af brasilianeren Manuel da Rocha Romariz, som i 1850 grundlagde et firma, der eksporterede portvin, og som senere blev til Romariz Vinhos. I 1960 blev Romariz overtaget af Guimaraens, og brandet ejes i dag af The Fladgate Partnership.

Quintaen blev liggende i Gaia og blev i 1999 købt af 10 venner med det formål at gøre den til centrum for kultur, turisme, vin og portvin. I januar 2017 blev Quinta de Boeira registreret som portvinsproducent, og der blev indrettet et fint besøgscenter på Quintaen. Siden er også fulgt et femstjernet hotel i haven bag den gamle bygning.

I første omgang blev der udsendt Tawny med alder og Colheitas baseret på gamle fade indkøbt rundt om i Dourodalen, og siden fulgte også en Very Old Tawny, som er kommet i flere aftapninger (se f.eks. mine noter her), samt LBV og Vintage.

Quinta da Boeira har deklareret Vintage i årene 2013 (først frigivet senere), 2015, 2016, men sprang 2017 over. Alle sammen blot navngivet Boeira, da der jo netop ikke er tale om portvin lavet af druer fra selve ejendommen. Med 2018 er de klar igen med en Vintage baseret på druer fra Douro Superior, nærmere bestemt fra Vale da Teja og Foz Côa. Winemaker er Helene Teixeira, som ses på billedet sammen med to af initiativtagerne, Carlos Pinto Ribeiro og primus motor Albino Jorge, der er tidligere direktør for Romaríz.

Jeg fik tilsendt en fadprøve og smagte den over et par dage – første dag blindt sammen med et par andre flasker.

Boeira Vintage 2018 (fadprøve): Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão. Mørk rubin, tæt, lilla kant, farver glasset. Masser af ungdommelig frugt, kirsebær, jordbær, blomme, lidt kogt frugtgrød, eukalyptus, kakao og mørk chokolade. Masser af frisk frugt, jordbær, eukalyptus, lidt kaffenoter, fin syre og pænt med tanniner, ok balance, bidder lidt, lang pebret hale med godt med tørre tanniner. En fint drikkelig, men ikke så kompleks vin med ok potentiale (89).

Quinta da Boeira importeres af ViniPortugal