Taylor´s Golden Age

 

Den smagte vin er sponseret af producenten

 

Umiddelbart forbinder man Taylor´s med Vintage portvin. Her er de så afgjort i første division og historisk set har de leveret mange fremragende udgaver af såvel klassisk Vintage som Single Quinta Vintage fra Quinta de Vargellas og Quinta da Terra Feita. Men huset produceret også fadlagret portvin. De har længe haft en serie af udmærket tawnies i form af 10, 20, 30 og 40 års Tawny. Dertil kommer helt gamle udgaver som den berømte Scion, som de lancerede i 2010. Og endelig har de gennem årene og især efter overtagelsen af det traditionelle Colheita-hus Krohn udsendt en række Colheitas, som dog ikke kaldes for Colheitas, men Single Harvest. Man er jo et engelsk portvinshus.

Derfor var det heller ikke den store overraskelse, at Taylor´s fulgte trop, da de nye portvinskategorier blev tilladt og dermed 50 års Tawny. Og nej, den hedder selvfølgelig ikke blot 50 års Tawny, men Golden Age.

Taylor´s 50 års Tawny er baseret på druer fra den østlige del af Douro og er et blend af de traditionelle druesorter Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinto Cão, Tinta Roriz og Tinta Barroca. Før det endelig blend blev foretaget, blev vinene lagret på fade i husets kælder, skriver Fladgates i deres pressemateriale, men med ret stor sandsynlighed er vinen inden da lagret adskillige år i Douro.

I forbindelse med min artikel om nye tendenser i portvinens verden i Din Vinguide fik jeg tilsendt en flaske, som blev smagt over 3 dage ved lidt forskellige temperaturer.

 

Taylor´s Golden Age 50 års Tawny

Mørk tawnyfarvet, nærmest kobber og med lysere grønorange kant. Mørk og intens i næsen med svesker, rosiner, nødder, muskatnød, balsamico og lidt ristede og brændte noter (måske den såkaldte Douro-bake) samt lidt apotekerpræg, som dog aftog noget med tiden. Fyldig, cremet og intens i munden med nødder, figner, svesker, appelsinskal og balsamico samt stor og mættende kompleksitet, godt krydret og med lang hale. En dyb og kompleks vin, men savner lidt elegance (94). 

Taylor´s Golden Age er hverken den første eller den sidste i række af 50 års Tawny på markedet efter lovændringen. Læs her min omtale af Kopke, Maynard´s og Sandeman. Endvidere har huse som Vallado, Vallegre, Buttler & Nephew og São Leonardo sendt 50 års Tawny på markedet – og endnu flere er på vej. Alt tyder således på, at producenterne har sagt ja til den nye kategori og forbrugerne ligeså.

Jubilæumsvintage fra Symingtons

De smagte vine er er sponseret af producenten

Da Symington Family Estates annoncerede deres vintagedeklarationer for 2020, var det lidt af en blandet landhandel. Et par særlige jubilæumsudgaver af Graham´s og Warre´s samt tre Single Quinta Vintage i form af Dow´s Quinta do Bomfim (læs min omtale her), Dow´s Senhora da Ribeira og Cockburn´s Quinta dos Canais – de to sidstnævnte frigives dog først på et senere tidspunkt.

De to jubilæumsudgaver skyldes, at Graham´s og Warre´s runder henholdsvis 200 og 350 år, hvilket selvfølgelig skulle markeres. Begge vine er udsendt i et begrænset antal eksemplarer, nemlig 3.000 og 2.400 flasker, så der er tale om eksklusive vine, hvilket de vejledende udsalgspriser også afspejler.

Symingtons beskriver høsten 2020 som værende med det laveste udbytte i dette århundrede, men til gengæld med meget koncentrerede og velstrukturerede mørke vine, hvilket især gjaldt Cima Corgo.

Druerne til Graham´s Bicentenary kommer fra Quinta dos Malvedos (55 %), Quinta da Vila Velha (25 %) og Quinta do Tua (20 %). Der er tale om et blend af følgende: Touriga Nacional og Touriga Franca (gæret sammen), Sousão og Touriga Nacional fra Stone Terraces på Malvedos (ligeledes gæret sammen), gamle Vinhas Velhas og Alicante Bouschet. Såvel Sousão som Alicante Bouschet er i vækst, når det gælder produktion af portvin, da de især bidrager med syre og farve.

Til Warre´s er der udelukkende brugt gamle vinstokke på 80-100 år fra blandede marker (Vinhas Velhas) fra helholdsvis Quinta da Cavadinha (53 %) og Quinta do Retiro (47 %). Udbyttet fra da gamle vinmarker er lavt – henholdsvis 380 gram per vinstok på Cavadinha og 240 gram per vinstok på Retiro, hvorfor der skal tre planter til at producere hver vin i modsætning til normalt, hvor det er en. Derfor er denne jubilæumsudgave af Warre´s ikke direkte sammenlignelig med de normale klassiske Vintage vine fra selskabet. Det samme gælder Graham´s, hvor druerne som nævnt ovenfor er hentet fra særlige marker.

I forbindelse med min artikel i Din Vinguide om nye tendenser i portvinens verden (blad 35, november 2022), fik jeg tilsendt prøver på de to jubilæumsvine. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer. Her er mine noter:

 

Warre´s Vintage 2020 Vinhas Velhas

Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig med lilla skær. Krydret næse med solbær og andre mørke bær, kaffenoter og lidt mørk chokolade. Let cremet og blød i munden i første omgang med solbær, hyldebær, florale noter og lidt urter, dejlig kompleksitet, derefter lidt heftigere, tør og elegant, godt med integrerede tanniner, tør hale. Dejlig netop nu, men også med fint udviklingspotentiale (96).

 

Graham´s Bicentenary Vintage 2020

Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Ekspressiv med masser af potent primærfrugt, solbær og brombær samt kaffenoter og kakao. Frisk primærfrugt, solbær, hyldebær, mynte, meget koncentreret, frugtsødmem men ellers mere tør end vanligt for huset, godt med bløde tanniner, tørre og lidt skarpere tanniner i halen. Potentiale til et langt liv (95).

Vintage Port fra Confraria do Vinho do Porto

Har man deltaget i middage eller andre events arrangeret af portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, vil man vide, at der ofte skåles i broderskabets egen vin. Portvinsbroderskabet har dog ikke deres egen quinta eller marker, men de blender deres egne portvine – og det gælder såvel Vintage i særlige årgange som Tawny med alder, hvor de senest har begået en 40 års.

Leverkusen 2022 sammen med George Sandeman

Confraria do Vinho do Porto blev stiftet i 1982 og kan altså i år fejre 40-års fødselsdag. Broderskabet er dermed yngre end mange andre tilsvarende inden for vinens verden. Men under de mange år med diktatoren Salazars Estado Novo var den slags private selskaber ikke tilladt, hvorfor man altså skulle om på den anden side af den fredelige Nellikerevolution i 1974, før planerne kunne realiseres. Målet var og er stadig at udbrede kendskabet til portvin – ikke kun i Portugal, men i hele verden, hvorfor broderskabet også optager æresmedlemmer uden for portvinsbranchen. Selv havde jeg den ære at blive optaget som såkaldt Cavaleiro i 2016.

Optagelsesceremonien i 2016, i midten Portugals premierminister António Costa

Arbejdet med at udbrede kendskabet til portvin sker dels gennem medlemmerne virke og dels gennem en række aktiviteter året igennem. Mest kendt er den årlige optagelsesceremoni i juni i dagene omkring Skt. Hans samt Regattaen med de gamle portvinsbåde, Barcos Rabelos, Skt. Hans dag - en herlig begivenhed, som jeg har deltaget i som gast flere gange.

Regattaen 2022 sammen med Elsa Couto fra Dalva

Men også deklareringen af broderskabets egen Vintage er et festligt event, der skaber opmærksomhed. Det foregår ved en ceremoni, hvor alle portvinsproducenter, der har deklareret Vintage det pågældende år, bidrager med deres vine. Winemakerne kommer op én efter én og hælder deres vin i et stort glas. Dette blend er selvfølgelig kun symbolsk, men efterfølgende vil der blive lavet et blend, hvoraf flere af de deklarerede Vintage indgår. Ved broderskabets fødsel i 1982 var alle medlemmer således forpligtiget til at donere 25 liter, hvilket i dag er ændret til 12 flasker Vintage. Resultatet bliver, at der laves 500-1500 flasker af hver årgang af Confrarias Vintage.

Deklarering af Vintage 2016 i 2018. David Guimaraens og Alvaro van Zeller

Det er broderskabets kældermester, Copeiro-Mor, som har ansvaret for at blende, og råmaterialet er altså de udgaver af Vintage, som er deklareret det pågældende år. Der er dog ikke fastlagt regler om, hvor mange forskellige huse, der skal indgå i blended. Det er helt op til Copeiro-Mor, hvilket de seneste mange år vil sige David Guimaraens, der samtidig er winemaker og blender for Fladgate Partnership.

George Sandeman, som står i spisen for broderskabet, fortæller:

"Confrarias Vintage Port deklareres af Chancelaria og det er Copeiro Mors ansvar at lave en Vintage Port, som er repræsentativ for det pågældende års stil og kvalitet.”

Deklareringen i 2018. George Sandeman, David Guimaraens og Jorge Rosas

Jeg har nogle gange haft den glæde at overvære ceremonien, og det er altid et festligt og farverigt syn, når broderskabets medlemmer træder frem foran bestyrelsen, det såkaldte Chancelaria, for at aflevere deres vine. Alle er selvfølgelig iklædt røde kapper, hat og insignia – den lille drikkeskål, som medlemmer bærer om halsen.

Den foreløbige række af deklareringer fra broderskabet tæller følgende år: 1982, 1983, 1985, 1991, 1994, 1997, 2000, 2003, 2007, 2011, 2016 and 2017. Som det fremgår, er der mest tale om såkaldte klassiske årgange, hvor kvaliteten er høj, og mange huse har deklareret. De senere år – ikke mindst med årgang 2015 – har der dog været en del diskussioner blandt producenterne og i Confraria om betegnelsen klassisk årgang. En del mener, at 2015 også burde have været medregnet, men da nogle af de største producenter afstod fra at deklarere, skete det altså ikke.

Efter aftapning opbevares vinene i broderskabet kælder, men heldigvis ikke kun. Deres 10 års Tawny bruges f.eks. til optagelsesceremonier, hvor de nye brødre skåler i et glas portvin, og for et par år siden solgte broderskabet lidt ud af deres kælder, hvorfor medlemmer kunne købe enkelte flasker af udvalgte Vintage årgange.

For nyligt havde jeg så den fornøjelse at være inviteret til en vertikal smagning af Confrarias Vintage i selskab med Chanceler George Sandeman. Det foregik ved Portweinsmessen 2022 i Leverkusen – en fin festival arrangeret af den tyske portvinsekspert Axel Probst, som i juni blev forfremmet til den nye rang i broderskabet, Fidalgo Cavaleiro.

Seks udgaver af Confrarias Vintage ved smagningen i Leverkusen

Smagningen omfattede ikke samtlige årgange, men seks af lidt blandet kvalitet. Som George Sandeman selv diplomatisk udtrykte det, så behøver et blend af de bedste Vintage port fra en årgang ikke nødvendigvis at give det bedste resultat.

Inden mine noter lige et par ord om de forskellige årgange – og hvem, der har været ansvarlig for blended.

1982 er lavet af José Antonio Rosas fra Ramos Pinto. Året regnes for medium kvalitet, men mon ikke deklareringen skyldes, at det var broderskabets fødeår. Vinene er gerne fint modne og drikkeklare nu.

1994 er lavet af John Gordon Guimaraens, som ganske rigtigt er del af Guimaraens-familien fra Fonseca. Året regnes for et af de helt store, om end kvaliteten kan være lidt svingende – og en del vine stadig har brug for tid.

2000 og 2003 blev lavet af João Nicolau de Almeida, ligeledes fra Ramos Pinto. Begge år regnes for klassiske med bred deklarering.

2011 og 2017 står den nuværende  Copeiro-Mor, David Guimaraens, for. 2011 var og er stadig en monsterårgang, mens 2017 regnes for en af de bedste årgange længe og med en lang fremtid for sig.

Og nu til mine noter fra smagningen:

Vintage Port 1982: Rødbrun med lys kant. Fin og ekspressiv duft af jordbær og andre røde bær. Ganske lækker og delikat i munden med fin syrebalance, røde bær, krydret og pebret, bløde tanniner, lang pebret hale (93).

Vintage Port 1994: Teglrød, lidt uklar. Lidt fæl i næsen men også med moden frugt. Krydret i munden med syrnede bær, ikke harmonisk. Et fejlskud, som jeg tvivler på, vil blive bedre (ikke bedømt).

Vintage Port 2000: Flot rubinrød med lidt lys kant. Jordbær og mørke bær i næsen. Dejlig fyldig i munden med røde bær og let krydret undertone, bløde tanniner, lang krydret hale. En flot vin, som stadig har udviklingspotentiale (92).

Vintage Port 2003: Mørk rubin. Lidt lukket i næsen med mørke bær, solbær og krydret undertone samt lidt stald. Fyldig i munden med god frugt, pænt med tanniner og flot syre, lidt bid i enden (91).

Vintage Port 2011: Mørk og uigennemsigtig, næsten sort. Lidt lukket i næsen med mørke bær. Fyldig og kompakt i munden med stor kompleksitet, mørke bær og massive tanniner. Stadig et monster, der har brug for tid (92).

Vintage Port 2017: Mørk og uigennemsigtig. Ung frisk frugt i næsen, kærnemælk. Ungdommelig med florale noter og mørke bær, god struktur og kompleksitet, godt med tanniner, stort potentiale (93).

Læs mere on Confraria do Vinho do Porto her.

Dow´s magnum vs. almindelig flaske

Der var både store årgange og store flasker på programmet ved en smagning af huset Dow´s i The Vintage Port Club for nyligt. Vi smagte seks årgange – 1963, 1970, 1980, 1985, 1994 og 2003 – som alle blev bredt deklareret, og hvoraf de fleste hører til de absolutte topårgange. Dertil kom, at vi smagte hver årgang i både almindelig flaskestørrelse og magnum for at vurdere og sammenligne udviklingen.

Der var altså tale om et tidsspand på hele 40 år – fra fuldt udviklede vine til vine, som måske først nu er ved at være ude af deres mere genstridige barndom. 40 års flaskelagring gør en stor forskel. Spørgsmålet var og er, hvor stor en forskel flaskestørrelsen gør?

Derfor først lige lidt ord om, hvad der egentlig foregår, når vin og her portvin, udvikler sig ved flaskelagring. Kort fortalt sker der to ting. For det første ændrer vinen farve, hvilket for Vintage portvins vedkommende vil sige, at den mørke rubinrøde og nærmest uigennemsigtige farve bevæger sig over lysere rubin mod teglrøde og måske brunlige eller orange nuancer. Årsagen er, at de såkaldte anthocyaniner, der giver vinen farve, med tiden polymiserer og bliver til bundfald.

For det andet ændrer duft og smag sig, hvor de primære frugtnoter aftager med årene og afløses eller suppleres af tertiære noter som diverse krydderier, tørrede frugter, træ, læder, tobak, svampe, animalske noter mv. Samtidig blødgøres og aftager tanninerne ligeledes.

Denne proces er langsommelig sammenlignet med tilsvarende udvikling på træfade, hvor oxidationen er meget større. Men alligevel er det ilt, der får udviklingen til at ske. For det første er der lidt luft i flaskehalsen. For det andet indeholder en korkprop op mod 800 millioner små luftfyldte celler, hvilket også medfører en lille udveksling af ilt.

Flaskestørrelsen spiller ind på iltens påvirkning, da forholdet mellem vin og ilt ændrer sig, jo større flasken er – akkurat på samme måde, som oxideringsprocessen foregår hurtigere på små fade end store balseiros. Det siges, at ældningsprocessen tager 1½ gang længere tid i en magnumflaske end i en almindelig 75 cl flaske. Tages det for pålydende, kan et simpelt regnestykke give et fingerpeg om forskellen. Tager vi fx vintage 1970, som sandsynligvis er flasket i 1972, har den altså ligget 50 år på flaske. Siger vi så, at der er sket 50 års udvikling for den almindelige flaske, vil det svare til kun godt 33 år i magnumflasken, hvilket faktisk er en betydelig forskel.

Der skal selvfølgelig tages en række forbehold ved en sådan matematisk udregning. De smagte vine har f.eks. givet ikke lagret under helt samme betingelser, hvad angår lys, temperatur og temperatursvingninger, hvilket kan påvirke udviklingen. Vinene udvikler sig f.eks. lidt hurtigere ved højere temperaturer.

Slutteligt lige et par ord om husets Dow´s historie. Navnet bag Dow´s er i virkeligheden Silva & Cosens og blev faktisk oprindeligt grundlagt af en portugiser, Bruno da Silva, i 1798. I 1862 blev Frederick William Cosens partner og deraf navnet. Langt senere blev der indgået et delvist ejerbytte med Warre & Co ved hjælp af en vis Andrew James Symington. Derved er vi ved at være fremme ved nutiden, idet Symington Family Estates blev eneejere af Dow´s i 1961.

Nok om det. Nu til smagenoterne. Vinene var efter sigende dekanteret godt 2½ time før smagningen. De blev smagt årgang for årgang med de ældste først, men dog således, at vi ikke kendte identiteten af de to forskellige flaskestørrelser. Jeg smagte mig igennem de 12 vine to gange, hvilket havde betydning for enkelte af vinene, hvor der klart var sket en udvikling.

Vintage 1963: Lys ravfarvet, med lys teglrød kerne og helt lys kant. Dejlig ekspressiv duft af røde bær, hindbær, florale noter, cigarkasse, let røget og krydret undertone. Markant, måske lidt skarp syre, men fin balance, da frugten stadig er til stede, jordbær, let krydret. Delikat og elegant med lang hale (94).

Vintage 1963 M: Lys teglrød til ravfarvet, transparent kant. Fin, floral med røde bær, meget ekspressiv. Elegant og floral med god balance mellem syre og frugt, jordbær og krydret undertone. Stadig med nogle år for sig (94).

Vintage 1970: Meget lys, ravfarvet til orangebrun, lidt uklar. Duft af lidt røde bær, men ellers udprægede tawnynoter eller noter af ældet hvid portvin, marcipan, honning og appelsinskal. Sød med tertiær frugt og  en smule røde bær, marcipan og lang hale. Smager sådan set god, men ikke som vintage (90).

Vintage 1970 M: Flot teglrød til lys rubin, lys kant. Røde bær, lidt urter og lidt – ikke ubehagelige apotekernoter. Meget balanceret og dejlig i munden med fin frugt og syre, lidt skarpt syrebid i halen og bløde tanniner. Elegant og harmonisk (93).

Vintage 1980 M: Mørk rubinrød, næste uigennemsigtig. Skæv næse med prop. Ok med frugt, men skæv og derfor ikke bedømt.

Vintage 1980: Rubinrød med mørk kerne. Dejlig, men diskret duft med røde bær. Fin frugt og syre, medium fyldig, let krydret. Fin, men savner lidt mere struktur (90).

Vintage 1985 M: Lys teglrød med lys kant. Meget diskret med røde bær, ribs og tyttebær. Blød i munden i første omgang med røde bær og florale noter, derefter lidt mere kantet med markant skarp syre og pebret bund (91).

Vintage 1985: Mørk og tæt rubinrød, uigennemsigtig. Rimelig ekspressiv med lidt solbær og blomme. Fyldig i munden med godt med frugt, mørke bær og bløde tanniner, let brændende. Fin med fint potentiale (93).

Vintage 1994: Mørk rubinrød. Frisk næse med mørke bær, mørk chokolade. Let cremet i munden med mørke bær, chokolade og lidt urter samt pænt med tanniner. Fint glas (91).

Vintage 1994 M: Rubinrød, lys kan, lidt uklar. Floral, men også med en smule sæbespåner. God frugt og syre, men virker alligevel ikke harmonisk og balanceret, medium hale (88).

Vintage 2003: Mørk rubin, uigennemsigtig. Stadig frisk frugt, solbær, mynte og andre urter. Godt med frugt i munden også, kraftige tanniner. Virker lidt lukket og har nok brug for lidt tid (89/90).

Vintage 2003 M: Mørk rubin, uigennemsigtig, men dog lys kant. Diskret og lidt lukket næse med mørke bær, åbnede lidt mere og med tiden. Masser af frugt, mørke bær, god syre, pænt med tanniner, lang krydret hale. Flot, men har brug for tid (92).

Undervejs gættede jeg på, hvilke vine, der var magnum, og her havde jeg de tre ældste og den yngste rigtigt, men altså ikke 1985 og 1994. Det var især farven, som var markør for forskellen mellem de to flaskestørrelser, og som det fremgår ovenfor var den almindelige 1985 faktisk langt mørkere og mindre udviklet end magnum-flasken. Dette kan have noget med de pågældende flaskers opbevaring at gøre jævnfør ovennævnte forbehold. Tilsvarende fandt jeg en smule mislyde på magnum 1994, hvorfor jeg skød den til den almindelige.

Endelig vil jeg tilføje, at 1963 generelt er en årgang, som nærmer sig at have set sine bedste dage. Men begge flasker og overraskende nok altså også den almindelige præsenterede sig ganske flot for Dow´s vedkommende i dette tilfælde. Og i den anden ende af skalaen har 2003 stadig fint potentiale for udvikling.

Afslutningsvis afgav deltagerne point til vinene. Resultatet fremgår nedenfor med angivelse af gennemsnitspoint og er generelt ikke langt fra min bedømmelse. Største afvigelser er min hårdere bedømmelse af magnumudgaven af Vintage 1994 og mine højere point for magnum 1963 og den almindelige Vintage 1970.

Resultat af afstemning:

1.      1970M 92,0p

2.      1963A 91,5p

3.      2003M 91,2p

4.      1980A 91,0p

5.      2003A 90,4p

6.      1985A 90,3p

7.      1985M 90,3p

8.      1963M 90,2p

9.      1994M 90,2p

10.  1994A 88,5p

11.  1970A 86,4p

12.  1980M 79,1p