Årets gang i vinmarken 9 – tapning

 

Tiden er gået. Efterår er blevet til vinter. 2024 er blevet til 2025. Siden min sidste rapport i starten af oktober er vinificeringen af vores vin hos Agger vin fortsat trin for trin, ligesom vinene er blevet testet og analyseret. Nu er vinen færdig, flasket og bragt med hjem, hvor vi kun mangler påsætning af etiketter for at kunne sige mission completed.

Men lad os lige gå et skridt baglæns først. Efter fermenteringen, hvor sukkeret med gærens hjælp blev omdannet til alkohol og kuldioxid, er vinen blev omstukket, og der er blevet tilsat sulfit og et enzym, der fremmer den aromatiske identitet. Efterfølgende blev denne proces afsluttet ved tilsætning af bentonit, hvorefter vinen blev omstukket igen. Klaringen af vinen fortsatte ved tilsætning af et gelatineprodukt, som fanger mikroskopiske partikler, så vinen bliver endnu mere klar, og samtidig ændrer smagen af vinen. Dette sker selvfølgelig i afmålte doser. Endelig blev der tilsat et særligt protein til stabilisering af de organiske forbindelser, og som samtidig giver større ”mundfylde” i vinen. Slutteligt er vinen også blevet filtreret.

Det lyder som en større teknisk og kemisk proces, hvad det også er. Men sådan er sædvanen i konventionel vinproduktion.

I december blev der sendt prøver til den konsulterende winemaker i New Zealand og til et laboratorium i Tyskland. Her blev vinene analyseret og målt for alkohol- og sukkerindhold, så en sidste justering evt. kunne foretages.

Da vinen blev erklæret for færdig og godkendt, blev der hurtigt sendt invitationer ud til os, der har lejet os ind på rækker hos Agger Vin. Det gjaldt også min bror og mig, som sammen har lejet en række med ældre solarisplanter. Vi fik alle tildelt tidspunkter, hvor vi skulle møde frem til aftapning, hvilket for vores vedkommende foregik i lørdags.

Proceduren var enkel og hurtigt overstået. Medvirkende til dette var, at Nicolai Agger selv håndterede tappeanlægget, hvor fire flasker ad gangen kunne blive påfyldt med vin. Maskinen havde automatisk stop, men desværre virkede det ikke hver gang, så man selv skulle afbryde, hvorfor han foretrak selv at stå med ansvaret. 

Vores opgave var derfor reduceret til først at samle papkasser, derefter at sætte en hætte med skruelåg på de fyldte flasker og fastgøre dem i en anden maskine samt slutteligt at sætte de fyldte flasker i kasser.

Resultatet for vores række blev 66 flasker hvidvin svarende til 11 kasser, som efterfølgende blev hjembragt. Nu mangler vi kun at få færdigdesignet og påsat en etikette med navn og de reglementerede oplysninger som alkoholprocenten på 13,5.

Jeg var dog så nysgerrig, at vi allerede samme aften nød en enkelt flaske. Og min konklusion er klar: Vinen er godkendt. Der er selvfølgelig ikke tale om en meget kompleks vin, men den har god frugt og fylde samt fin balancerende syre. Og, ja. Vi har lejet os ind på samme række i år – altså endnu en omgang med solaris-druen.

Årets gang i vinmarken 8 - vinificering

 

Solaris-druerne blev plukket og vinificeringen er i gang. Her er vi, der har lejet sig ind på en række med vinstokke, ikke direkte deltagere, men kun med på sidelinjen, hvilket givet er ganske fornuftigt. Men derfor er det alligevel værd af følge med i trin for trin, hvordan vores druer forvandles til vin.

Den samlede høst af Solaris endte i øvrigt på 3.000 kg – altså hele tre tons, hvilket ifølge Nicolai Agger er den største høst gennem de tolv år, han har høstet. Af disse udgjorde vores række knap 60 kg. Endvidere meddeler Nicolai, at graden af modenhed nok var den hidtil næstbedste med et oechsle-tal på 94-96 og en alkoholvolumen på 13-13,5 %. Så alt tegner altså godt.

Umiddelbart efter høsten fulgte første trin, hvor Nicolai selv trampede lidt i de otte store plastkar med druer for at frigøre druesaft. Derefter blev der tilsat lidt sulfit for at begrænse iltningen, samt lidt askorbinsyre og enzym for henholdsvis konservering og blødgørelse af drueskindet. Plastkarrene blev derefter dækket med film og placeret i en kølecontainer med 6 grader natten over.

Dagen efter fulgte selve presningen, som foregik af fire omgange pga. mængden. Plastkarrene tømmes over i presseren, hvor den allerede fremkomne væske løber direkte igennem som ”free run” og placeres i en ståltank for sig. Derefter følger første pres op til 1,1 bar, der kommer på en anden ståltank, og endelig det andet pres på op til 2 bar, som fyldes på en tredje tank. De tre tons druer gav i at 2.200 liter saft fordelt på 900 L free run, 700 L første pres og 600 L andet pres. Mosten fra sidste pres vil i øvrigt blive blandet med sidste pres fra Ortega-druen til en Cuvée Blanc bestående af 60 % Solaris og 40 % Ortega.

Efter et par dage i kølecontaineren blev første omstikning foretaget, hvor druesaften separeres fra bundfaldet. Derefter anbringes tankene i vineriet, så temperaturen kan stige til ca. 15-17 grader, hvorefter der tilsætte gær og fermentering går i gang. Dette bør foregå i et roligt og kontrolleret tempo og ved temperaturkontrol, så hele gæringsprocessen strækker sig over 8-10 dage. Gærtilsætningen sker skridt for skridt. Nicolai Agger beskriver processen således:

”Vi starter med at røre gærnæring ud i 37 grader varmt vand. Herefter tilsættes gær, som røres godt ud i væsken. Efter henstand i 20 minutter tilsættes druemost, så temperaturen i væsken falder med max 4-5 grader. Herefter venter vi i 20 minutter og gentager tilsætning af druemost til et fald på max 4-5 grader. Dette gentages, til vi har en temperatur i gærvæsken på ca. den temperatur, der er i ståltanken med druemosten. Herefter kan gærvæsken røres ind i druemosten.”

I mellemtiden er også de fleste andre druesorter i marken hos Agger Vin blevet plukket. Det gælder førnævnte Ortega og de to røde sorter Rondo og Regent. Ortega blev plukket af to omgange – henholdsvis klaser uden (1.100 kg) og klaser med botrytis (640 kg). De er nu også ved at blive vinificeret. Udbyttet for Rondo og Regent var 1.100 kg. Her var sukkerkoncentrationen desværre lidt lav svarende til 10 % alkohol. Men det var nødvendigt at plukke dem nu.

Årets gang i vinmarken 7 – høst

 

”Der er romantik forbundet med det at plukke druer”.

Sådan lød det indledningsvis fra Nicolai Agger over for den kreds af vininteresserede, som var mødt op i torsdags til første høstdag i vinmarkerne. De senere dages sol og varme, havde været gode for druerne. Solaris-druernes øechsle-værdi (læs herom i sidste rapport) var nået op på knap 100 og dermed med tilstrækkelig sødme til at lave en god hvidvin.

Og det er jo sandt det med romantikken, selv om høsten i mange lande er mekaniseret. Vinbonden, der plukker sine druer og efterfølgende laver sin vin. Fra jorden til munden. Og har man opholdt sig i et vinområde under høsten, har man ikke kunnet undgå at lade sig fascinere af den sitrende stemning, glæde og spænding, der præger de afgørende uger. Holder vejret, så høsten kommer i hus? Hvor mange kilo får vi pukket?

Men samtidig med romantikken er det også hårdt arbejde – både før og nu. Læs f.eks. portugisiske Miguel Torgas fantastiske roman ”Vindima” fra 1945 (oversat til engelsk som "Grape Harvest”), som skildrer høsten i Douro på Quinta da Cavadinha tilbage i tiden.

Såvel romantikken som det hårde arbejde, har jeg overværet og oplevet mange gange på vinrejser. Og som ung plukkede jeg et efterår druer i Beaujolais i den lille by Le Bois D´Oingt. En lang dag i marken med en øm krop til følge, men dejligt samvær os plukkere imellem både dag og aften, hvor der blev skænket af vinbondens vin. 

Høsten hos Agger Vin var heldigvis ikke fra morgen til aften med øm krop til følge. Vi fik plukket vores egen række og en del af endnu en på et par timer, inden andre gøremål kaldte.

Solaris var ikke væsentligt ramt af ædelråd, men enkelte klaser var dog blevet til rene rosiner, andre delvist mens de fleste stort set ikke var angrebet. De første skulle ikke plukkes, de andre inklusiv de lidt angrebne skulle. Vi klippede klaserne af og lagde dem ned i en spand, hvorefter spandene blev tømt i store kar, der stor for enden af rækkerne.

De store kar blev efterfølgende kørt ind til vineriet, hvorefter Nicolai Agger hoppede i karrene for at fodtræde lidt – dog med rene gummistøvler på og ikke barfodet, som jeg kender det fra Portugal. Dette for at få en del væske frem, så han efterfølgende kunne tilsætte lidt sulfitter, askorbinsyre og enzymer, inden selve presningen dagen efter. Nej, produktionen er ikke økologisk, hvilket de danske vejrbetingelser også ville vanskeliggøre.

Den efterfølgende presningen foregik tredelt. Først såkaldt free run uden presning, hvilket giver en lysegrøn og helt klar most. Derefter med pres på, hvilket giver en lysegrøn, men uklar most og endelig med den sidste hårde pres, der resulterer i en orange og mælkeagtig most. Disse vil så gære hver for sig.

Resultatet af vores høst var i øvrigt, at vi fik plukket 13 spande fra vores egen række med 66 stokke, hver med ca. 4,5 kg druer, når spandens vægt var fratrukket. Altså en samlet høst på knap 60 kg. I runde tal giver hver stok en flaske hvidvin, når vi når så langt. Men det bliver først en gang i det nye år.

Årets gang i vinmarken 6 – fjernelse af blade

 

Vejret kan nogle gange være uforudsigeligt og give problemer. Det ved alle, der beskæftiger sig med forskellige former for landbrug. Det ved vinbønder. Det gælder i hele verden og også herhjemme.

Sidst i august indkaldte Nicolai Agger til en ny arbejdsdag i vinmarken på Sydfyn, hvor jeg har lejet mig ind på en række vinstokke sammen med min bror. Han havde desværre konstateret, at svampen botrytis var begyndt at vise sig, hvilket var alt for tidligt. Botrytis cinerea, som også kaldes ædelråd, perforerer så at sige drueskindet, hvilket giver en øget fordampning og dermed en øget koncentration af sukker og syre. Med andre ord omdanner den så at sige druerne til rosiner, hvilket kan give afsæt for fremragende dessertvine som Sauterne.

For at bremse svampens vækst var det nødvendigt at fjerne blade omkring klaserne og dermed skabe luft og sol (se før og efter fotos). Da jeg selv var på vintur i Portugal – nærmere bestemt Porto og Douro-dalen – på det pågældende tidspunkt, måtte jeg desværre melde pas, men arbejdet blev dog gjort alligevel. Der blev fjernet blade og lidt skud, så klaserne nu hænger mere frit.

Angrebet af botrytis vil nok også betyde en tidlig høst, men det er en balancegang, da modningen selvfølgelig også skal være på plads. Derfor foretog Nicolai Agger nyligt en måling af sukkerindholdet i Solaris druerne med et refraktometer. Dette sker ved, at saften fra maste druer placeret på en glasplade, hvorefter refraktometret vendes mod sollys som en kikkert.

Målingen viste en værdi på ca. 84 Oechsle – en måleenhed for sukkerindholdet i druer opkaldt efter den tyske fysiker Ferdinand Oechsle. Det svarer til ca. 11,4 % Vol (Alcohol by volume). Det er stadig for lavt til at lave en ordentlig hvidvin. Tallet skal helst op på omkring 90-96, så den færdig vine vil ende på ca. 13.5 Vol.

Oechsle-tallet vil stige dag for dag, men selvfølgeligt afhængigt af vejret. Der er stadig brug for sol og varme, og helst ikke for meget kulde og regn. I den henseende har weekenden været god. Men Nicolai Agger forventer at høsten følger her i den kommende uge. Mere herom i næste rapport.

 

Årets gang i vinmarken 5 - beskæring

 

Trimning i toppen og i siderne. Nej, det er ikke det sidste besøg hos frisøren, jeg taler om. Det var ugens besøg i vinmarken hos Agger Vin på Sydfyn, hvor min bror og jeg har lejet os ind på en række vinstokke. Sol og godt med nedbør havde fået vinplanterne til at gro kraftigt, så nu var det tiden at få beskåret i toppen af rankerne og i siderne, hvor mange sideskud var vokset ud. Faktisk skulle der også beskæres for en tre uger siden, men her måtte jeg melde forfald, da jeg var på sommerferien i syden.

Det blev til et par timers arbejde med at beskære de fleste af de mange sideskud, som ikke bærer druer og derfor tager unødvendig energi og næring, som i stedet bør bruges til de frugtbærende skud. Sideskuddene dukker op i alle højder fra stammen i bunden og hele vejen op gennem espalieret til toppen, hvor vinplanten gerne vil skyde endnu længere op i vejret. Som det fremgår af før og efter billederne forsvandt noget af bredden ved beskæringen, uden dog at alt blev skåret væk og ned.

Samtidig kunne vi tydeligt se, at druerne var fint på vej i deres vækst, selv om der mangler meget endnu, før de er modne til plukning. Når druerne begynder at svulme op, er det et tegn på, at sukkeroptagelsen er ved at gå i gang og dermed modningen. De steder, hvor der var mange blade fjernede vi lidt for at give luft om klaserne.

Solaris, som er sorten, vi har lejet en række af, er langt fra den seneste druesort hos Agger Vin. Af grønne sorter er der også plantet Ortega. Begge sorter bruges til enkeldrue hvidvine. Dertil kommer de blå druesorter Rondo og Regent, som bruges til rosévin. Såvel grønne som blå druer bruges endvidere til en række hedvine, PdC by Agger, hvor forkortelsen henviser til franske Pineau des Charentes. Her tilsættes alkohol og sødme, hvorefter vinene lagrer på forskellige fade som whiskyfade og portvinsfade.

Senere på måneden venter et ny omgang beskæring af side- og topskud, ligesom det nok bliver nødvendigt at fjerne en del blade om klaserne i den sidste fase inden høsten, så solen kan få rigtig fat.    

Årets gang i vinmarken 4 – Espalier og beskæring

 

Måske er vi bare naive og undervurderer arbejdet. I al fald er vi langt mere vant til at trække en prop op og nyde indholdet af vinflasken end det hårde arbejde i vinmarken.

Lørdag eftermiddag var det atter tiden, at vi skulle besøge vores række af vinplanter med sorten Solaris hos Agger Vin. Planterne var groet meget som følge af det varme vejr. Grenene var skudt i vejret og ikke kun det. De var skudt ud til alle sider. Bladede havde vokset sig store, så det hele var blevet tæt. Og der var kommet blomster, hvoraf en del allerede var bestøvet og dermed ved at forvandle sig til klaser af vindruer.

Derfor var det tid til både minimere antallet af skud, så der kun er 12-15 gode skud på hver plante afhængig af alderen, samt tynde lidt ud i bladede for at skaffe mere luft omkring klaserne. Endelig skulle skuddene føres ind mellem de øverste tråde i vores espalier, så de ikke hang ud til siderne. De længste skulle samtidig beskæres lidt.

Vejrudsigten havde varslet køligere vejr, og med udsigt til blot et par timers arbejde drog vi til Sydfyn uden at have taget de store forholdsregler.

Men solen kom frem og den kølige vejrudsigt blev afløst af høje temperaturer. Samtidig var vinplanterne vokset så meget, at de få timers arbejde blev til godt fem af slagsen i den bagende sol. Så det blev en ubehagelig hård dag i vinmarken, hvor vi måtte tage os nogle pauser med vand i skyggen. Men arbejdet blev gjort.

Undervejs dukkede der en fuglerede op, midt i vinplanten. Her prøvede vi at lade blade mv. sidde, så det forblev mest muligt i skjul.

Vi fik minimeret antallet af skud og bakset dem ind imellem de øverste tråde, ligesom vi flere steder fik sat trådene helt op i toppen af stolperne. Dette lyder måske enkelt, men med de længder skuddene havde opnået, skal man faktisk være forsigtigt, så de ikke knækker. Derfor løsner vi først trådene, hvor de er hægtet sammen med trådsamlere eller fasthæftet på stolperne, så vi får større råderum at arbejder i. Samtidig klipper vi de underste skud uden klaser, som udgår fra stammen, samt en del af bladene af for at skaffe luft til druerne.

Næste kapitel venter senere på sommeren, når der skal beskæres. Og derefter kan vi så begynde at se frem til høsten. Billederne viser før og efter beskæring og udtynding.

Årets gang i vinmarken 3 – begyndende espalier

 

Vinmarken hos Agger Vin på Sydfyn kaldte igen. De varme dage og varmen har været gode ved vinplanterne, som er groet flittigt. Men de gror i forskellige retninger og mange udad, hvilket faktisk har betydet, at nogle er knækket grundet kraftig regn, som tynger dem ned.

Derfor var det tiden at føre de lange ranker ind i mellem de nederste tråde i espalieret, så de i stedet gror opad. Det var en forholdsvis nem opgave, og arbejdsstillingen var langt mere behagelig end under de første besøg. Men vi skulle også være forsigtige, så rankerne ikke knækkede over. Og modsat skulle andre – de der ikke bar blomster – knækkes af, så vinplanten ikke fremover bruger energi på at få dem til at vokse.

Det nemmeste var at løsne trådene, så de kunne løftes op, inden rankerne blev ført på plads. Når alle ranker på begge sider så var placeret mellem trådene – såvel den underste som den næstnederste – kunne de så føres tilbage i den rette højde. Og endelig blev trådene visse steder fæstnet til hinanden med små strips for at holde bedre sammen på rankerne, ligesom enkelte besværlige ranker, der ikke kunne bukkes helt blev fæstnet med strips i stedet.

Herfra kan rankerne så vokse videre indtil det igen er tiden at få dem på plads mellem de øverste tråde. Og når de når toppen, kan beskæring påbegyndes, ligesom sideskud også vil blive skåret væk. Men herom i næste beretning om årets gang i vinmarken – nærmere bestemt hos Agger Vin, hvor jeg sammen med min bror har lejet en række med den grønne druesort Solaris. Med følger forpligtelsen til at passe og pleje de 66 vinstokke, inden vi så kan nyde vinene.

Læs eller genlæs afsnit 1 og afsnit 2 af beretningen.

Årets gang i vinmarken 2 – Knopudtynding

I lørdag var det tid for mit andet besøg i vinmarken på Sydfyn, hvor min bror og jeg har lejet os ind på en række vinstokke hos Agger Vin. Du kan læse den indledende beretning her.

Efter nogle våde og kolde måneder kom der endelig varme og dermed gang i vinplanterne, så knopperne sprang ud ved indgangen til maj måned. Men der er flere nyudsprungne knopper, end vi får behov for, når vi senere skal lave espalier. Derfor skulle der tyndes ud, da det ifølge Nicolai Agger er nemmere at gøre nu, inden de vokser for meget. Samtidig er der ingen grund til, at planten bruger energi og næring til grene, vi alligevel ikke skal bruge.

Opgaven var overkommelig og tog godt et par timer. Efter lidt instruktion fra Nicolai startede vi oppe fra og arbejdere os roligt gennem de 66 vinstokke. Vi lod det nødvendige antal knopper – en 10 til 14 – blive og knækkede de øvrige af. Valgte de, der vendte nedad, fra, og prioriterede de største, men selvfølgelig også med øje for placeringen, så de tilbageblevne var jævnt fordelt på grenen, der går langs den nedester tråd i espalieret. Knopper nederst på stammen skulle også pilles af, men de øverste lod vi sidde hist og her, så de evt. kan bruges til erstatning for sporer, der ikke fungerer optimalt.

Som det fremgår af disse to fotos, før og efter, skete den en betydelig udtynding.

Druesorten på de 66 vinstokke er den grønne solaris. Den er kendt som en hybrid og blev fremstillet i 1975 på forskningscentret i Freiburg i Tyskland. Der er tale om en krydsning af merzling og GM493, som begge også selv er krydsninger. Blandt bedsteforældrene er således riesling og muscat ottonel.

Solaris er efter sigende dog i dag kategoriseret som værende af slægten Vitis Vinifera og derfor også godkendt som kvalitetsdrue i EU-lovgivningen. I dag er det nok den mest populære og udbredte grønne sort i Danmark. Selv har jeg gennem årene smagt adskillige udmærkede udgaver fra vingårde rundt om i landet. Det skyldes bl.a. det rige indhold af syre og sukker, men også at det er en såkaldt Piwi-sort (af det tyske pilzwiderstandsfähige), som er nogenlunde resistent overfor svampeangreb. Derfor er den velegnet i et mere vådt og køligere klima som vores, ligesom den også er udbredt i lande som Tyskland, Sverige og England. Efter sigende skulle ca. 40 % af alle vinplanter i Danmark i dag således være solaris. Mere om druesorten vil følge i en senere rapport.

Næste besøg i vinmarken vil givet være med opbygning af espalier og senere følger udtynding og beskæring samt selvfølgelig til efterårets høsten.

Årets gang i vinmarken 1 – Vinterbeskæring

 

Det skulle jo næsten prøves. Efter mange års skriveri om portvin og vin og efter utallige smagninger, vil jeg nu prøve at stå i den anden ende af processen. Ude i vinmarken med jord under fødderne og beskærersaks i hånden. 

Det er nu ikke helt ukendt land, jeg betræder. Under mange besøg på vingårde har jeg vandret i vinmarker og fået fortalt om årets gang og de mange processer. I min egen baghave har jeg selv beskåret og opbundet en enlig stok med spisedruer. Jeg har også skrevet om vindyrkning i Danmark for Haveselskabets blad Haven og i den anledning besøgt en dansk vinavler, ligesom jeg løbende har besøgt flere danske vingårde. Og så har jeg for mange år siden - som så mange unge – plukket druer i Frankrig, nærmere bestemt i Beaujolais. Men nu er det blevet lidt mere seriøst, lidt mere forpligtende og lidt mere tidskrævende, men ikke mindre fornøjeligt af den grund.

Sammen med min bror har jeg nemlig lejet mig ind på en vinmark, hvor vi nu bestyrer en række med 66 vinstokke hos den fynske vinproducent Agger Vin. Druesorten er Solaris – den mest populære grønne drue i dansk vinavl. Stokkene blev plantet i 2011 og har altså nu 13 år på bagen, hvorfor de hos Agger Vin kaldes Gl. Solaris i modsætning til de nyplantede.

Vingården ligger på Sydvestfyn, ikke så langt fra Helnæs. Her har Nicolai Agger i ca. 10 år produceret vin og samtidig haft et anlæg til såkaldt parkgolf. De første 4.000 stokke blev plantet i netop 2011, men siden er flere kommet til, så der nu er i alt 6.000 vinstokke. De 5.000 er med de grønne druer Solaris og Ortega beregnet på hvidvin og hedvin, resten med de blå sorter Rondo og Regent, som bliver benyttet til især rosé og hedvin, men også i de bedste år til rødvin. I 2021 blev Agger Vin i øvrigt udnævnt til ”Best National Producer, Denmark” ved det store vinsmagningsevent, Austrian Wine Challenge.

Nicolai Agger har uden held prøvet at sælge vingården. I stedet har han nu valgt at leje stokke ud til wanna-be-vinbønder som mig og min bror. Som lejer forpligtiger vi os til at passe vinstokkene året igennem og høste druerne sidst i september eller først i oktober, ligesom vi inviteres med på sidelinjen i kælderen, når vinen skal laves. Til gengæld får vi efterfølgende udleveret en antal vinflasker svarende til det lejede antal stokke – og for vores vedkommende altså med hvidvin på Solaris.

Forleden var så første dag i vinmarken, idet der skulle vinterbeskæres, så de gamle vinranker fra sidste års høst blev fjernet. Med saksen i hånden vandrede vi rækken igennem og beskar efter anden knop på hver sidegren. Knoppen skulle dog helst være opadvendt, hvilket gør det nemmere at lave espalier. 

Det valgte opbindingssystem hos Agger Vin er som så mange andre steder Guyot-metoden – nærmere bestemt enkelt Guyot med flad bue, hvor den frugtbærende gren ligger langs den nederste tråd hen til den næste vinstok. Enkelt steder er der dog også dobbelt Guyot, altså med en frugtbærende gren til hver side.

Efterfølgende blev de afklippede grene samlet sammen på en trillebør og kørt væk. Godt to timers arbejde, som i løbet af året vil blive fulgt af andre arbejdsdage, hvor der skal etableres espalier, beskæres og udtyndes blade samt ikke mindst høstes.

Målet med initiativet er selvfølgelig ikke kun af få nogle flasker hvidvin hjem i kælderen. Men også hyggeligt samvær og at lære noget. At blive klogere. Som vinskribent har jeg altid søgt at få indsigt i alle aspekter af vinens verden og dermed også i arbejdet, der foregår i marken og i kælderen. At prøve tingene selv, er altid en god lærdom. Og det vil under alle omstændigheder givet højne min respekt for den indsats, de mange vinbønder gør hvert eneste år.

Jeg vil løbende her på bloggen berette om årets gang i vinmarken, ligesom jeg afsluttende vil præsentere resultatet.