mandag den 26. april 2021

World Wild Wine fra Carlos Raposo

 

De omtalte vine er sponseret af importøren

 

Når en winemaker debuterer under eget navn med tre fremragende og meget eksklusive, men pænt sagt ikke ligefrem prisvenlige vine, tænker man umiddelbart: Hvordan skal han dog komme videre herfra? At hæve niveauet yderligere synes ikke muligt? Nej, men det er heller ikke nødvendigt. Når konceptet er i orden, kan man i stedet vælge at lancere noget andet, som stadig er af høj kvalitet, men dog i et prisleje, hvor de fleste kan være med.

Sidste år lancerede den tidligere assistent for selveste Dirk Niepoort, Carlos Raposo, sine Vinhos Imperfeitos (uperfekte vine). Der var tale om tre hvidvine, hvoraf en var fra Vinho Verde, en fra Dão og en et blend af druer fra de to regioner. Druerne var særligt udvalgte fra gamle vinmarker i de to regioner, og vinene var økologiske og fremstillet med minimal indgriben i kælderen.




Det samme gør sig gældende for de fire nye vine fra regionen Dão, som han har sendt på markedet under navnet World Wild Wine.

”Nu hvor Vinhos Imperfeitos har etableret sig på markedet, har jeg fulgt en anden drøm, jeg har haft. At lave vin med karakter og personlighed og med andre karakteristika og til en pris, så flere kan nyde dem. Jeg kalder det for World Wild Wine, fordi jeg vil lave vine i hele verden, og fordi de vil blive lavet med respekt for druesorterne, uden tilsætning af kemikalier og så naturligt som muligt,” fortæller Carlos Raposo, som f.eks. går med planer om også at lave et blend at druer fra Bordeaux og Dão.

Som det gjaldt for Vinhos Imperfeitos, er druerne til de fire nye vine også udvalgt fra gamle vinmarker, men dog ikke de samme.

”Det er fra lidt yngre vinmarker, som jeg har fundet i Dão. Jeg kender regionen rigtigt godt, da det er her, jeg bor, og støder hver dag på nye mulige vinmarker. Jeg holder meget af at besøge vinmarker og prøve at forstå deres potentielle,” forklarer Carlos Raposo og fortsætter.

“Mange unikke karaktertræk som udviklingspotentiale, elegance, mindre frugt og mere personlighed kan komme fra de gamle vinmarker. Men modsat er der også gamle vinmarker af ringe kvalitet. Portugal har et skatkammer af druesorter, som næsten er forsvundet, men med fornyet interesse fra mig og andre, kan vi redde de næsten uddøde sorte.”

Der indgår da også mange druesorter i vinene. Blandt de hvide kan nævnes mere kendte som Encruzado, Bical og Malvasia Fina samt mere sjældne sorter som Uva Cão, Rabo de Ovelha, Branda og Barcelo. Blandt de røde er sorter som Touriga Nacional, Tinta Roriz, Alfrocheiro og Jaen meget brugte i regionen, men der indgår f.eks. også Tinta Pinheira, Tinta Carvalha og Touriga Feminino.




Inden Carlos Raposo i 2011 begyndte hos Niepoort, havde han studeret i Bairrada, Bordeaux og Bourgogne og arbejdede nogle år i Frankrig, spanske Ribera del Duero, californiske Napa Valley og Australien. Han kombinerer altså international erfaring med lokal kunnen. Foruden sine egne projekter blev han nyligt tilknyttet som winemaker for Quinta do Pôpa i Douro. Det samarbejde glæder jeg mig til at følge.

De otte år hos Niepoort har så afgjort også været lærerige, slutter Carlos Raposa:

”Dirk Niepoort er min ”Father of Wine”.  Vi lavede gode vine sammen, vi lærte sammen, og vi lavede fejl sammen, men altid i et forhold som mellem far og søn. Dirk er mere end en mentor for mig.”




Jeg har smagt de fire vine fra World Wild Wine, som alle blev smagt over to dage.

 

Ideal 2019 Branco, Dão DOC: Field blend fra 30 til 60 årige marker med sorter som Encruzado, Bical og Malvasia Fina, lagret 11 måneder på fad. Grøngul, lys. Frisk næse med pære og blomster, en smule eksotisk bund med passionsfrugt samt meget diskrete fadnoter. Slank, tør og mineralsk vin med grønne æbler og lidt citrus, flot syrebalance, frisk, medium lang og let saltet hale (91).

Ideal 2018 Tinto, Dão DOC: Blend af druer 30 til 60 årige marker med sorter som Touriga Nacional, Tinta Roriz, Alfrocheiro og Jaen, 18 måneder på fad. Rubinrød, lys lilla kant. Frisk frugt med især kirsebær, hindbær og jordbær, let krydret bund. I munden frisk frugt, syrnede kirsebær og krydret undertone, mineralsk og elegant, pænt med bløde tanniner (90/91).




Definido 2019 Branco, Dão DOC: Field blend fra 60 til 100 årige marker med sorter som Encruzado, Malvasia Fina, Uva Cão, Rabo de Ovelha, Branda, Barcelo og Douradinha, fermenteret på fransk eg. Gulgrøn. Flot, men diskret næse med lidt gule stenfrugter, citrus og vegetale noter, såvel frisk som fyldig med et Bourgogneagtigt hint. God fylde og dejlig taktil følelse i munden, i første omgang blød, men syren og friskheden følger hurtigt, mineralsk, lidt grape, god kompleksitet, lang hale med lidt sprød bitterhed (93).

Definido 2018 Tinto, Dão DOC: Blend fra 60 til 100 årige med bl.a. Tinta Pinheira, Tinta Carvalha, Baga, Touriga Nacional, Touriga Feminino, Tinta Roriz, Alfrocheiro og Jaen, lagret 20 måneder på fransk eg. Rubinrød, mørk kerne. Frisk, lidt diskret næse med røde bær, men også med moden frugt, sorte kirsebær, brombær, skovbær og kaffe, krydret, god mineralitet med flint, lang hale og fin kompleksitet. En dejlig vin med stort potentiale (93).




 

Carlos Raposos vine – såvel Vinhos Imperfeitos som World Wild Wine – fås hos Vinho.dk

torsdag den 22. april 2021

Aguardente Vínica fra Dalva


Den omtalte aguardente er sponseret af producenten 


Har man rejst i Portugal, har man sikkert prøvet at bestille en portugisisk brandy på en lille restaurant. Og det er – for at sige det pænt – ikke altid en behagelig oplevelse. Brændende, sprittet, uden de store smagsnuancer og ofte serveret ved for høj temperatur. Det betyder selvfølgelig ikke, at Portugal ikke er leveringsdygtigt i god brandy eller aguardente (brændevin). Det er landet i høj grad, når man finder kvalitetsproducenter og udgaver, som har lagret i en del år.

Portugisisk likør og brandy findes i mange udgaver, varianter og kvaliteter. Årtier tilbage lærte jeg f.eks. Medronho at kende. Medronho er en frugtbrændevin lavet på jordbærtræets frugter og fremstilles især i Algarve. På et feriecenter i Algarve, hvor jeg i sin tid arbejdede, brugte vi ligefrem den stærke drik som afstraffelse, hvis vi havde dummet os!




Taler vi om brandy og brændevin fremstillet på vindruer, altså druesprit, kan der rent lovgivningsmæssigt skelnes mellem tre forskellige typer: Aguardente Vínica, Brandy og Aguardente Bagaceira eller bagaço. De to første er begge destilleret på vin, men er lidt forskellige hvad angår alkoholprocenter og især lagringstid og dermed også i kvalitet og karakter. Hvor Aguardente Vínica får sin karakter via lagring i f.eks. 10, 20 eller flere år, er brandyen ofte tilsat forskellige aromastoffer og karamel. Bagaceira er derimod lavet på druemost efter presning af kvas og stilke og minder derved mere om italiensk grappa.

Aguardente Vínica´s skal holde mindst 37,5 % alkohol, og der findes seks forskellige regioner for produktionen: Bairrada, Vinho Verde, Tejo, Lourinhã, Alentejo og Douro.

Sidstnævnte er interessant, da aguardente også bruges til fremstilling af portvin. Lovgivningen for den aguardente, der tilsættes portvin, bestemmer dog, at den skal på 77 % alkohol og uden anden farve, duft og smag end den, den rene druesprit giver – altså så neutral som muligt modsat hvad man efterstræber med Aguardente Vínica. Aguardente Vínica lagres derfor i adskillige år på gamle portvinsfade for at give smag og karakter, ligesom den (heldigvis) har lavere alkoholprocent. Ikke overraskende fremstiller en del portvinshuse aguardente. Det gælder fx Kopke, Niepoort, Barros, Martha´s og Dalva, men sikkert også flere.




C. da Silva, som selskabet bag Dalva rettelig hedder, har tidligere produceret aguardente og har nu nyligt genoptaget traditionen ved at udsende en såkaldt Aguardente Vínica Velhíssima, som har lagret mere end 30 år på 550 liters portvinsfade i deres kælder i Vila Nova de Gaia. Diminutivet velhíssima er afledt af velha som betyder gammel og kan altså oversættes som ”meget gammel”.

Jeg vil en lille prøveflaske tilsendt, og den blev smagt over flere dage.

 

Dalva Aguardente Vínica Velhíssima:

Flot ravfarvet med orange skær og let grønlig kant. Spændende og kompleks næse med valnødder, druesprit, orangeskal, tørrede frugter, honning, lidt karry og toffee. Dejlig blød og elegant i munden med valnød og tørrede frugter, frisk, delikat og kompleks, måske lidt sprittet i anden bølge, lang behagelig og flot hale. Et dejligt glas, der holder 38 % alkohol (94).




mandag den 19. april 2021

Márcio Lopes – vine fra to regioner


De smagte vine er sponseret af importøren


Vinho Verde og Douro er to regioner i det nordlige Portugal med meget forskellige profiler. Har man prøvet at køre fra Porto og ind til Douro kender man den store forskel landskabs- og klimamæssigt på det køligere og kystnære område før bjergene og Douro-dalen på den anden side, som længst inde mod Spanien i Douro Superior har fastlandsklima.

Winemaker Márcio Lopes arbejder i begge regioner, men har dog siden også gjort sig erfaringer på Azorerne og i Dão samt i Ribeira Sacra i Galicien lige over Vinho Verde.




Jeg mødte ham første gang i 2018 ved vinfestivalen Simplesmente Vinho, som arrangeres hvert år i Porto af João Roseira fra Quinta do Infantado og samler mindre, uafhængige og alternative producenter fra hele landet samt enkelte udenlandske. Ved den lejlighed smagte jeg et par af hans vine fra Vinho Verde og fik et udmærket indtryk. Siden er hans vine dukket op ved forskellige smagninger, og i forbindelse med en artikel nyligt til Din Vinguide fik jeg smagt flere af hans vine og interviewet ham.

Márcio er født i Porto i 1983. I 2010 etablerede han sig som winemaker med Pequenos Rebentos i Vinho Verde og Proibido i Douro Superior. Inden da havde han arbejdet sammen med mesteren Anselmo Mendes, ligesom han har arbejdet sammen med Dirk Niepoort om dennes Nat Cool projekt.

”Folk som Anselmo og Dirk har været inspirationskilder på det rigtige tidspunkt. Siden jeg startede for mig selv, har jeg mest lært af mine egne fejltagelser,” siger Márcio Lopes med et glimt i øjet.

Som winemaker tilstræber Márcio Lopes økologi, bæredygtighed og minimalisme. Druerne er såvel fra egne marker som indkøbte, hvoraf de fleste er fra økologiske vinbønder.

”Vi arbejder med 40 forskellige vinbønder, som sælger deres druer til os. Jeg tror kun to af dem stadig bruger kemiske sprøjtemidler – og det i en region som Vinho Verde, hvor det regner 1800 mm om året, hvilket betyder meget græs og risiko for sygdomme,” forklarer Márcio Lopes.




Han laver vine på såvel enkeltdruer, blends og fieldblends fra gamle vinmarker herunder vinstokke, der gror som pergola i Vinho Verde - en metode, der sin tid blev brugt for at skabe plads til grøntsager under de højthængende drueklaser og samtidig modvirke sygdomme i regionens våde klima.

En anden gammel tradition i Vinho Verde er rødvin på regionale sorter som Vinhão, Alvarelhão og Pedral. Tidligere var rødvinene meget rustikke, tanninfyldte og brusende, og de blev kun drukket lokalt, hvor de faktisk var fine til maden. Men nu arbejdes der på at tæmme druerne og skabe moderne vine gennem mindre ekstraktion. Det gælder f.eks. læremesteren Anselmo Mendes, ligesom Márcio Lopes fornyer traditionen med sin Atlantico Tinto baseret på druer fra pergola.  

 ”Jeg benytter pergola i Vinho Verde og gamle vinmarker med blandede sorter i højderne i Douro, da det er en del af vores historie og kultur. Verden efterspørger mere friske rødvine, hvilket vi kan levere i Vinho Verde,” siger Márcio Lopes og tilføjer, at de gamle marker han har fundet i Douro, ikke gør traktorkørsel muligt, så han må pløje på gammeldags maner med en hest.




Fra flere sider bliver Márcio Lopes udråbt som en af de kommende stjerner i Portugal, hvorfor han da også blev kåret som årets unge winemaker i 2019. At pløje med hest og benytte druer fra pergola, kan lyde gammeldags, men man skal ikke tage fejl af Márcio og andre yngre winemakere fra Portugal. Samtidig med, at de dyrker de gamle traditioner, er de også veluddannede og samtidige.

”Da jeg begyndte at lave vin, glemte jeg alt fra universitetet og begyndte at lytte til, hvad de gamle mennesker sagde. I dag prøver jeg at forene det bedste fra to verdener. Jeg foretrækker at løbe en risiko og lave - ikke anderledes, men originale vine med udgangspunkt i vinmarkerne,” slutter han.

Følgende vine fra Márcio Lopes blev smagt over to dage:




Pequenos Rebentos Alvarinho & Trajadura 2019: 50 % Alvarinho og 50 % Trajadura. Gulgrøn, lys med flot skær. Grønne æbler, citrus, grape, fersken og blomster. Frisk med høj syre og pæn frugtfylde, mineralsk, fin balance, tør. En dejlig ligefrem og sprød vin (89).

Pequenos Rebentos Alvarinho 2019: Gulgrøn med grønt skær. Æbler, citrus, lidt eksotisk frugt som fersken og banan samt en smule honning. Fyldig i munden, virker lidt lav på syre i første omgang, men kommer midtvejs, frisk med god frugt, dejlig tekstur, tør, ok balance og kompleksitet, læskende og med lang hale (91).




Atlantico Tinto 2019: Blend af Cainho Tinto, Alvarelhão og Pedral fra traditionel vinha ramada (højtvoksende pergola), lagret på brugte fade. Rød, lys og med lav intensitet og lys kant. Hindbær, jordbær og syrnede kirsebær, men med et underlag af røgede og animalske noter. Frisk med godt med bær og frisk frugt samt en animalsk undertone, krydret, medium syre, rimelig kompleks, mineralsk, stort set ingen tanniner, fin hale. En anderledes og spændende vin, som fint beviser, at der kan laves glimrende rødvin i Vinho Verde (92).




Proibido Clarete 2019: Blend af 40 år gammel blandet vinmark. Lys rubinrød, lav intensitet. Røde bær, jordbær, kirsebær og en let krydret undertone. Dejlig frisk i munden med røde bær, fin fylde, markant syre og flot balance. Vellavet og ganske delikat (90).




Anel Tinto Reserva 2018: Blend af Touriga Nacional, Tinta Franca og Vinhas Velhas, fermenteret i lagar og lagret i 6 måneder på brugte fade. Mørk rubin, intens og med lilla kant. Solbær, cassis, blomme, mynte, friske krydderurter, pinjeskov og lidt kaffenoter. Krydret i munden med brombær og andre mørke bær, sort peber, lidt mynte, god struktur og rimelig kompleksitet, diskrete fadnoter samt pænt med bløde, integrerede tanniner (91).

 

Vine fra Márcio Lopes fås hos VinoGaudium

fredag den 9. april 2021

Mateus Nicolau de Almeida – familietradition og græsk akademi

  

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Familietradition forpligter. Farfaren opfandt den legendariske rødvin Barca Velha, og faderen stod i mange år i spidsen for Ramos Pinto, som især er kendt for sine portvin, men som med ”Duas Quintas” også laver udmærket Douro-vin.

Mateus Nicolau de Almeidas far er João Nicolau de Almeida og farfaren Fernando Nicolau de Almeida. Og med de aner kan det ikke undre, at Mateus ligesom sin bror João Junior har uddannet sig som ønolog og nu producerer vin i Douro – ikke langt fra Quinta do Monte Xisto, som hele familien Almeida med João i spidsen er samlet om.

”Monte Xisto kombinerer min fars idéer fra et helt liv i Douro med min brors og mine erfaringer. Så det er en samklang mellem forskellige generationer. Mine egne vine besvarer de spørgsmål, som jeg finder interessante at undersøge og vise verden,” forklarer Mateus Nicolau de Almeida.




Første gang jeg smagte vin fra Mateus var i 2018 ved en særsmagning ved den store vinfestival Essencia do Vinho i Porto. Her fortalte Bento Amaral fra IVDP om terroir i de tre underregioner i Douro, og som eksempler smagte vi bl.a. serien Trans Douro Express, hvor Mateus Nicolau de Almeida netop udtrykker terroirprofilen i henholdsvis Baixa Corgo, Cima Corgo og Douro Superior.

”Douro er en middelhavsenklave i det nordlige Portugal, hvor de forskellige klimaer i de forskellige underregioner – Atlanterhavs-, Middelhavs- og kontinentalt klima – har direkte indflydelse på vinene. Jeg vil sige, at Baixo Corgo gengiver friskhed, Cima Corgo elegance og Douro Superior koncentration,” fortæller han.

Et par år efter medvirkede Mateus på samme vinfestival ved en smagning af portugisiske såkaldte ”Underdogs” – altså den yngre generation af winemakere, som går deres egne vegne og bringer fornyelse.

”Det, vi havde til fælles, var nok den fuldstændige frihed til at udtrykke vores egne idéer,” reflekterer Mateus Nicolau de Almeida og uddyber:

”Mine vine er certificeret økologiske, og jeg arbejder med spontangæring og tilstræber det biodynamiske. For tiden arbejder jeg på at koble universiteter på for at studere anvendelsen af andre planter i vinmarkerne. Der er en ny interesse for økologisk og biodynamisk landbrug i Portugal. Vi husker, hvordan vi i sin tid lod mennesker arbejde i markerne uden at skade omgivelserne. Vi kan udvikle os uden at ødelægge alting, men vi har stadig meget at lære.”




Foruden serien Trans Douro Express laver Mateus Eremitas-serien, som er hvidvine på druesorten Rabigato fra samme område i Douro Superior, og alle vinificeret ens, men fra forskellige marker og dermed med mindre forskelle i jordbundsforhold og mikroklima. Og endelig eksperimenterer han i kælderen med serien Curral Teles, hvor Alfa f.eks. er en let rødvin med kort maceration.

Eller som han selv udtrykker det:

”I Trans Douro Express arbejder jeg med klimaet, I Eremitas med jordbunden og i Curral Teles med mennesket og dets tekniks betydning for den endelig vin. Alt i alt et akademi i den græske betydning af ordet.”




At det netop er Douro Superior – nærmere bestemt Adega do Sável, opkaldt efter en fisk, som også pryder vinenes label - der er udgangspunktet for hans produktion, er ikke tilfældigt. Far João var med til at tilplante Quinta da Ervamoira, som ikke ligger langt væk, og har altid haft en kærlighed til området.

Det at min familie har forbindelser til regionen, og det at det er den mindst udforskede og mindst traditionsbundne del af Douro, tiltrækker mig. Douro Superior er meget forskelligartet. Her er såvel de varmeste som de koldeste områder,” siger han.

Nok går Mateus Nicolau de Almeida sine egne vegne, men han vedkender sig samtidig historien og arven fra faderen og farfaren - manden bag Barca Velha.

”Jeg er en stor beundrer af Barca Velha. Det er som om, der er gået et århundrede, fra Barca Velha blev opfundet, til nu, men det er kun årtier. Der er sket en modernisering af teknikken, men hvad forbliver lige vigtigt er en vedholdende nysgerrighed,” slutter Mateus. 


Følgende vine af Mateus Nicolau deAlmeida blev smagt over to dage:

 



Eremitas Amon de Kélia 2019, Douro DOC: 100 % Rabigato, spontangæret og lagret 1 år i betontanke. Grøngul. Elegant, fin ekspressiv næse med pære, blomster og lidt eksotiske frugt som undertone. En slank og stringent vin med fin frugtfylde, elegant og mineralitet, fin syre og balance, pæn let syrlig hale. Stilren, delikat og vellavet, vil kunne lagres (92).

Eremitas Antão do Deserto 2019, Douro DOC: 100 % Rabigato, spontangæret og lagret 1 år i betontanke. Grøngul. Diskret i næsen med blomster, vegetale noter og lidt grape. Fin frugt, grønne æbler lidt grape og bitter lemon, mineralsk, høj syre, lang læskende hale med fin syre og blomster (91).

Eremitas Paulo de Tebas 2019, Douro Doc: 100 % Rabigato, spontangæret og lagret 1 år i betontanke. Grøngul. Grønne æbler, blomster, vegetale noter, græs, ikke så ekspressiv. Frisk med fin syre, mineralsk, grape, lidt eksotiske noter som ananas i bunden, læskende. Lang hale med fin syre. (91).




Trans Douro Express Baixo Corgo 2019, Douro DOC: Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Roriz og Tinta Barroca, gæret og lagret 8 måneder i betontank. Rubin, medium intens, lidt lys kant. Jordbær, toffee og lidt kogt grød. Røde kirsebær og jordbær, frisk frugt, mineralsk, elegant og floral, høj syre, let krydret, bløde tanniner, ok hale. Fin drikkeklar nu, men vil også kunne gemmes (89).

Trans Douro Express Cima Corgo 2019, Douro DOC: Blend af Touriga Franca, Touriga National, Sousão og Tinta Amarela, gæret og lagret 8 måneder i betontank.  Rubinrød, mørk med lys lilla kant, medium intens. Lidt diskret i førte omgang, men åbnede sig siden op masser af brombær og violer. Frisk i munden med godt med god syre, masser af frisk frugt, syrlige kirsebær, peber og florale noter, fin balance og integrerede tanniner, pænt med tanniner i enden. En delikat vin med fint potentiale (91).

Trans Douro Express Douro Superior 2019, Douro DOC: Blend af Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Barroca, Tinta Amarela og Tinta Roriz, gæret og lagret 8 måneder i betontank. Mørk rubin med lilla kant, uigennemsigtig. Mørke bær, solbær og sorte modne kirsebær, krydret. På en gang frisk og fyldig, koncentreret med mørke bær, lakrids, krydret i bunden, høj syre, pænt med integrerede tanniner, peber og tørre tanniner i enden. Brug for lidt tid og med fint potentiale (90).




Curral Teles Alfa 2018, Douro DOC: Druer fra blandet vinmark med mere ned 15 forskellige sorter, økologisk, fodtrådt i tre timer, gæret og lagret 8 måneder i betontank. Lys rubinrød, ikke intens. Syrlige kirsebær, lidt røde bær og krudtnoter. Dejlig i munden med fin fylde og frugt, syrnede kirsebær, florale noter, krydret, lidt lav på syre, lang lækker og lidt syrlig hale. En spændende og anderledes vin (92).

 

Et udvalg af vinene fra Mateus Nicolau de Almeida fås hos Portugisisk Vinkælder, som ligeledes har vin fra Quinta do Monte Xisto på hylderne.

Ovenstående indlæg er det første af seks, hvor jeg præsenterer seks yngre og meget spændende winemakere fra Portugal. De seks producenter blev ligeledes præsenteret i bladet Din Vinguide i april 2021.

mandag den 5. april 2021

Quinta do Monte Xisto

  

De smagte vine er sponseret af João Nicolau de Almeida & Filhos



 

João Nicolau de Almeida & Filhos lyder det fulde navn for producenten af Douro-vinene fra Quinta do Monte Xisto. Og ja, det er ganske rigtigt den tidligere winemaker og direktør for Ramos Pinto og hans børn, der står bag. De to sønner, Mateus og João, har begge studeret ønologi og har allerede etableret sig som winemakere, mens datteren Mafalda har studeret kunst og teater og tager sig af markedsføring mv.



Familien Nicolau de Almeida. Fra venstre: João junior, João, Graca, Mateus og Mafalda


Familiens tilknytning til vin- og portvinsbranchen går langt tilbage, idet João Nicolau og dermed også børnene er direkte efterkommere af António Ramos Pinto, der sammen med broderen og stifteren Adriano stod bag portvinshuset Ramos Pinto. Ramos Pinto er ikke alene kendt som portvinsproducent, men også blandt pionererne på bordvinsområdet i Douro. I 1990 lancerede de således vinen Duas Quintas, som stadig er et dejligt bekendtskab. Dertil kommer, at Joãos far, Fernando Nicolau de Almeida, faktisk var manden, der opfandt ikonvinen Barca Velha.

João Nicolau de Almeida trak sig tilbage fra direktørposten i Ramos Pinto i 2016 og overlod roret til sin fætter Jorge Rosas, ligesom posten som masterblender allerede da var overtaget af kusinen Ana Rosas. Så familien sidder altså stadig ved roret i det gamle portvinshus, selv om det i 1990 blev overtaget af champagneproducenten Roederer.


Sammen med João og Ana Rosas hos Ramos Pinto 2015

Nok om Ramos Pinto, nu til Quinta do Monte Xisto. For selv om João trak sig tilbage havde han stadig lyst til at beskæftige sig med vin. Han havde da også i god tid lagt planer, da han allerede i 1993 havde fået øje på et lille skifferbjerg i Douro Superior ved Vila Nova de Foz Côa og begyndte at opkøbe jord. I 2005 blev de første vinstokke plantet, og de første vine fulgte i 2011. Familien har plantet velkendte røde sorter som Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta da Barca, Tinta Francisca, Sousão og Tinta Roriz samt lidt af den hvide Rabigato.

Men hvad stræber den erfarne vinproducent så efter med sit eget projekt?

”Vores mål er at producere vin som afspejler deres oprindelse og det unikke terroir. Vores vinmarker er økologiske og biodynamiske. Det er et meget anderledes sted i Douro, da vi har vinstokke, som vender såvel mod nord som mod syd. Det betyder, at vi kan arbejde med balancen mellem friskhed og modenhed i blended,” forklarer João Nicolau de Almeida og fortsætter:

”Målet er at lave vin med friskhed og god modenhed samt en fyldig, blød krop med bløde tanniner. Vin med god struktur, kompleksitet og elegance, som kan nydes ung og gemmes i 20-30 år.”

Foruden selve Quinta do Monte Xisto laver familien også en Oriente version, baseret på et par østvendte parceller (oriente betyder øst på portugisisk). Her er druesammensætningen en anden, idet den består af 60 % Tinto Cão og 40 % Tinta Francisca.

”Det er et helt anderledes blend – et ”close-up”. Vi har produceret 1000 flasker fra de to parceller, og de er allerede udsolgt,” fortæller João Nicolau de Almeida og tilføjer, at de også har andre planer for fremtiden:

“I år har vi planlagt at udsende en "Nicolau de Almeida Light Dry White Port” med kun 16 procent alkohol og baseret på 100 % Rabigato. Og så snart moder natur tillader det, vil vi også lancere en Vintage Port. Endelig vil vi begynde at producer en andenvin til Quinta do Monte Xisto.”

Jeg fik nyligt tilsendt en flaske Quinta do Monte Xisto af den seneste årgang, som jeg valgte at smage op mod en fem år ældre udgave, jeg havde liggende i reolen. Vinene blev smagt over to dage.

 



Quinta do Monte Xisto 2018

Blend af 60 % Touriga Nacional, 35 % Touriga Franca og 5 % Sousão, fermenteret i lagar og lagret 18 måneder på fad. Mørk rubin, violet skær og lilla kant. Frisk og ungdommelig frugt i næsen med brombær, jordbær, enebær, violer og andre florale noter, friske krydderurter og lidt lakrids. I munden i første omgang ligeledes frisk frugt og florale noter, men også med underlæggende kompleksitet, brombær, krydret, mineralsk, godt med tanniner, fint balanceret med syre, lang hale med lidt tørre tanniner. En elegant men også solid vin, som er en smule rå lige nu og derfor har brug for modspil, på andendagen dog mere venlig, stort potentiale (94).

 

Quinta do Monte Xisto 2013

Blend af 60 % Touriga Nacional, 35 % Touriga Franca og 5 % Sousão, fermenteret i lagar og lagret 18 måneder på fad. Mørk rubin, lidt lys kant. Dejlig duft med blomster, modne mørke bær, brombær, hyldebær, lavendel. enebær, lidt mynte og lidt kaffenoter. I munden godt med mørke bær, enebær, blomster, engelsk lakrids, pænt med bløde tanniner og lang krydret hale. En fornøjelse, som kombinerer tyngde og elegance og stadig har stort udviklingspotentiale (94).

 

Quinta do Monte Xisto skulle være på vej til Portugisisk Vinkælder sammen med vinene fra sønnen Mateus Nicolau de Almeida.