Guidebøger til vinrejsen til Bordeaux og Rioja

 

Gratis anmeldereksemplarer fra forlaget

 

Hvilke vingårde er værd at besøge? Er der gode restauranter, vinbarer og overnatningsmuligheder på ruten? Og hvad karakteriserer i det hele taget området?

Spørgsmålene kan være mange, når man som vininteresseret besøger en af de mange vinregioner rundt om i verden. Almindelige rejsebøger og turistguides har langt fra alle svarende. Det samme gælder solide vinbøger, der byder på viden og fordybelse, men sjældent tager dig i hånden på rejsen. Men så er det jo godt, at der også findes guidebøger med fokus på vin.

Forlaget Académie du Vin Library, der som navnet signalerer er specialister i vinbøger, er påbegyndt en ny serie af små guidebøger til vinregioner under fællestitlen ”The Smart Travellers´s Wine Guide”. Foreløbig er de to første i rækken udkommet – om Bordeaux og Rioja – men flere er på vej med områder som Napa, Toscana og Rhône.

Bøgerne er skrevet af vinskribenter med særlig viden om de pågældende regioner. Bogen om Bordeaux er f.eks. skrevet af Georgie Hindle, der er Bordeaux-korrespondent for vinbladet Decanter.

De to bøger er nogenlunde ens bygget op, og byggestenene består af oversigtskort over regionen, lidt historie, viden om geografien, stilarter, klassifikation og druesorter samt en omfattende guide, der både byder på information om slotte og vingårde, restauranter, vinbarer og overnatningssteder. Foruden almindelige guideoplag er der også forslag til små ture af forskellig varighed rundt i regionen.

Problemet med alle slags guidebøger er, at de nemt kan blive forældet, da restauranter åbner og lukker. Men de omtalte vingårde, restauranter, overnationsmuligheder og vinbarer er heldigvis angivet med adresser til deres hjemmeside, hvorfor man selv kan tjekke, om de stadig er aktuelle og indhente nærmere oplysninger.

Bøgerne er rigt illustreret og i handy format, så de nemt kan medbringes på rejsen, og de giver såvel oversigt som indsigt. Der er selvfølgelig grænser for, hvor dybt de graver, så har man brug for mere viden, må man ty til almindelig vinbøger om regionerne.  

Bogen om Rioja udmærker sig med at have forslag til vine, man skal holde øje med og nye trends i regionen. Det gælder f.eks. hvidvine og enkeltruevine på Garnacha. Tilsvarende findes ikke i bogen om Bordeaux, hvor der til gengæld er fokus på de absolutte topvine, ligesom der generelt vies meget opmærksomhed til slotte og restauranter i den fine ende af skalaen og ikke så meget til den store underskov. Det kan måske virke lidt elitært og kræver i al fald et godt budget til rejsen, men er vel en ganske forventelig prioritering.  

Selv om der selvfølgelig ikke kan være plads til en lang række kort i den slags mindre bøger – her må man benytte almindelige kort, Google Maps eller det store vinatlas – savner jeg f.eks. et oversigtskort over Bordeaux by, når der nu henvises til mange steder i byen. Her kunne man i stedet, hvilket gælder begge bøger, have undladt at bringe akkurat det samme oversigtskort over regionen på såvel inderflappen som i indledningen af bogen.

Alt i alt fine små bøger med gode idéer og inspiration til rejsen, hvad enten du er vinentusiast eller blot vil krydre ferien med lidt vinøse oplevelser. Og for mit vedkommende skal bogen om Bordeaux helt sikkert medbringes på den allerede planlagte sommertur til Bordeaux næste år.

 

Georgie Hindle: Bordeaux. Académie du Vin Library 2024, 198 sider

Fintan Kerr: Rioja. Académie du Vin Library 2024, 182 sider

 

Glimt fra Portvinsmessen i Roskilde

Med beklagelig forsinkelse kommer her lidt fotos fra årets Portvinsmesse i Roskilde, hvor jeg kiggede forbi. Der blev ikke skrevet noter, og desuden gik megen tid med at snakke med gode bekendte fra såvel Danmark som Portugal. Men ganske kort, kan jeg da lige remse nogle af de portvine, jeg fik smagt, op.

Hos Stefano Marello fra Niepoort fik jeg smagt deres Crusted Port samt en fin Colheita 2003.  

Det blev også til en udmærket ny LBV 2018 fra Quinta do Noval, og en verdenspremiere på en hvid Colheita 2000 og LBV 2020 fra Quinta da Devesa, skænket af Filipe Marinho.

Jeg fik endvidere smagte Kranemanns 30 års Tawny, Dalva Colheita 2001 og 10 år hvid portvin fra Quinta da Boeira.

Hos Alvaro van Zeller fra Van Zeller Wine Collection smagte jeg en hvid Colheita 2007 fra Palmer, og naboen Carlos dos Flores fra Andresen bød bl.a. på et glas Colheita 2011.

Kopkes Vintage 2022 fra Quinta S. Luiz blev gensmagt (læs mine noter her). Og hos Oscar Quevedo blev der smagt en hvid Colheita 2009 samt en Colheita 2002.

Endelig bød Portvinsmessen på Danmarkspremiere på det nye hus Menin, hvor salgsdirektør Frederico Monteiro skænkede såvel et dejligt glas 50 års hvid portvin som deres 50 års Tawny. Ham mødte jeg i øvrigt også i Porto i februar i forbindelse med vinfestivalen Essencia do Vinho, hvor jeg var med i det smagepanel, der kårede årets Top 10 vine. Her fik Menins 50 års hvide portvin 3. pladsen blandt de tilmeldte hedvine, hvorfor de deltog i prisoverrækkelsen, som fandt sted i det legendariske Factory House.

For Menins øvrige portvine, kan jeg i øvrigt henvise til min tidligere artikel, hvor jeg præsenterede huset.

Slutteligt vil jeg da lige rose arrangørerne for en flot festival med et bredt og godt udvalg af vine samt rekordmange repræsentanter fra Portugal.

Warre´s Vintage 1960-1997

12 klassiske Vintage portvine og to ekstra i form af en Crusted Port og en Single Quinta Vintage. Det var menuen ved en stor smagning af portvinshuset Warre´s i The Vintage Port Club for nogen tid siden.

Warre´s ejes af Symington Family Estates, og det var på sin vis her det hele startede for den kendte portvinsfamilie. Da Andrew James Symington i 1882 ankom til Porto, blev han først ansat i et tekstilfirma under Graham´s, men i 1905 blev han partner og siden eneejer af Warre & Co. Med årene er Symington-familiens portvinsportefølje vokset betragteligt med først Dow´s og langt senere fulgte købet af Graham´s, Cockburn´s og Quinta do Vesúvio samt en række mindre huse.

Warre´s aner går tilbage til 1670, men det var først i 1729, at navnet Warre kom til via den 29-årige William Warre, som blev kompagnon og senere eneejer. En del quintaer har leveret druer til selskabet gennem de mange år, men i dag er det især Quinta da Cavadinha, som tegner profilen. Quintaen blev købt af Symingtons i 1980, men havde dog leveret druer i årene forud. Foruden Cavadinha indgår der dog også druer fra Quinta do Retiro, Quinta da Telhada, Quinta do Alvito og Quinta das Netas i Warre´s portvine. 

Vi skal tilbage til 2011 for at finde den seneste klubsmagning af Warre´s – den gang med vintage 1963, som aftenens vinder forfulgt af 1966 og 1970. De tre årgange var også på programmet denne gang, hvor alle vine blev præsenteret og kommenteret af Market Manager for Symington, Nuno Silva, som repræsentant for Symington Family Estates.

Af samme grund blev aftenens vine smagt åbent, og der var tid til at følge deres udvikling i glasset over godt et par timer. Her følger mine noter og min bedømmelse.

 

Vintage 1960: Teglrød med lys orangebrun kant. Tawnificeret med lidt ubehagelig dufte i form af kamfer. Frugten skjuler sig bag en lidt stikkende apotekersmag, pebret, uharmonisk. Ikke decideret med fejl, men halvskæv og derfor vurderet lavt (83).

Vintage 1963: Lys rødbrun med lan intensitet. Diskret, elegant næse med røde bær. Elegant med røde bær og fin balancerende syre, lidt lav på frugt og lidt spinkel, men ellers fin og ganske delikat. Bør nok drikkes snart (92).

Vintage 1966: Teglrød med lys kant. Jordbær og florale noter, let krydret, udviklede med tiden en lille snert af apotekernæse, som dog ikke overskyggede. Floral med røde bær, især jordbær, elegant med god balance. En ganske flot vin (94).

Vintage 1970: Rubinrød, intens og mørk alderen taget i betragtning. Lidt diskret næse i første omgang, men åbnede op med tiden for røde bær, solbær og modne søde kirsebær. Blød og cremet, men også med markant syre, måske lidt vel lav på frugt med dejlig, harmonisk og elegant, medium sød. Stadig med år foran sig (94).

Vintage 1975: Lys teglrød med lysere orange kant. Floral med røde bær, lidt skarp og kantet. Ikke kraftig, men ganske elegant og fint balanceret, men igen med lidt skarp syre. Skal nok snart drikkes (92)

Vintage 1977: Rødbrun, lidt tåget og uklar i starten. Medium intens duft med lidt kogt frugt og lidt tørrede frugter samt muskatnød. Godt med bid grundet høj syre, men svag på frugten, pebret hale. Uharmonisk (89).

Vintage 1980: Rubinrød med lys kant, medium intens. Fin og let krydret næse med røde bær. Cremet i munden med røde bær og peber touch. Fint glas (93).

Vintage 1983: Rubinrød med lys kant, medium intens. Ekspressiv næse med mørke bær og florale noter samt lidt mørk chokolade. Godt med frugt i munden og fin balancerende syre, men savner måske lidt finesse. Stadig med potentiale for udvikling (92).

Vintage 1985: Rubinrød, flot klar. Lidt diskret og lukket næse med røde bær, elegant og floral. Elegant stil, medium sød, røde bær og florale noter, velbalanceret. Et dejlig glas (94).

Vintage 1991: Rubinrød, lidt uklar og støvet i starten, men det aftog med tiden. Modne rød bær og lidt mokka i næsen. Elegant stil med røde bær og florale noter, fint syrebid i enden, kom sig med tiden (90).

Vintage 1994: Mørk rubinrød med lysere kant. Brombær og modne blommer, mørk chokolade, lidt krydderurt og mokka. Mørke bær, lidt bid og fin syre samt lakrids, ok tanniner. Lidt lukket i starten og stadig med potentiale (92 med pil op).

Vintage 1997: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Mørke bær, sorte kirsebær, solbær og esteva. God mundfylde, mørke bær, peber og krydderurter, pænt med tanniner og stort potentiale for udvikling (93).

Crusted Port (tappet 1974): Rødbrun med orange skær og lys kant, lav intensitet. Røde bær i næsen. Elegant med røde bær, derefter mere pebret, fin syre og ok balance. Ikke så fyldig, men et fint modnet glas (92).

Quinta da Cavadinha Vintage 1978: Rubinrød, lys kant og flot skær. Tilbageholdende og diskret i starten, men åbnede sig med røde bær, florale noter og lidt te. Syren dominerer lidt vel over frugten, pebret hale, fin elegance (91).

 

Der blev som vanligt i klubben afgivet point fra deltagerne. Det gav følgende top 5 med gennemsnitspoint, som de blev opgivet på aftenen, i parentes:

1. Vintage 1966 (94,9)
2. Vintage 1960 (93,4)
3. Vintage 1980 (92,6)
4. Vintage 1994 (92,4)
5. Vintage 1963 (92,1)

Som det fremgår af mine noter er jeg ikke synderligt uenig, hvad fire af dem angår. Men jeg undrer mig meget over, at 1960 kunne opnå en samlet andenplads. Der har givet været flaskevariation mellem de tre borde, men adspurgt blev det oplyst, at den også opnåede rimelig god score ved mit bord. I min ende af bordet var der dog enighed om, at den ikke var god. Men måske andre har været helt vilde med den?

Efter smagningen var der Winemakers Dinner sammen med Nuno Silva, hvor der blev serveret tre vine fra Symington Family Estates samt Warre’s Vintage Port 2003 i såkaldt Library Edition, hvilket vil sige en nyligt frigivet udgave, som indtil da har tilbragt tiden i producentens egen kælder. Jeg deltog dog ikke i middagen denne gang.

I 2022 lancerede Symingtons i øvrigt en særlig udgave af Warre´s Vintage 2020 for at markere 350-året for husets grundlæggelse. Der var tale om en flot vin baseret på druer fra gamle vinmarker, Vinhas Velhas. Læs min omtale her.

To gange 50 års portvin fra Dalva

 

Gratis anmeldereksemplarer

 

Sidst i 2023 udsendte det fine portvinshus Dalva en 50 års Tawny. Her i 2025 fulgte så en tilsvarende hvid portvin med 50 år på bagen, hvorfor de venligst fremsendt et par små samples af begge til evaluering.

50 års kategorien blev indført i januar 2022, og siden er der kommet en lang række udgaver – de fleste som Tawny, men også en del hvide. Forlydender siger i øvrigt, at IVDP barsler med endnu en ny kategori i form af 80 års. I fald dette bliver vedtaget, vil den erstatte Very Very Old Tawny (fra 80 år og op), der som en konsekvens må blive omdefineret.

Den nye 50 års hvide portvin fra Dalva udsendes blot i 250 flasker årligt. Som altid er det ønolog José Manuel Sousa Soares, der star bag blendet.

De to vine fra Dalva blev smagt over et par dage ved forskellige temperaturer.

Dalva 50 års hvid: Flot og klar, lys ravfarvet med orange skær. Elegant og behagelig duft med mandel, mandarin, abrikos, karry, muskatnød og lidt appelsinskal. Meget elegant, i første omgang blød, men så kommer den for Dalva typiske markante syre og skaber en flot balance med sødmen, abrikos, blomster og mandel samt diskret toffeepræg, afslutter med lang hale. Ikke så intens, men et dejligt, harmonisk glas (95).

Dalva 50 års Tawny: Ravfarvet, medium intens, grønlig kant. Ekspressiv med nødder, balsamico, tørrede frugter, figner, muskatnød. Meget dyb og intens i munden, den kraftige syre kommer i anden omgang, fyldig og cremet struktur med nødder, valnød, svesker, balsamico, men også med en vist elegance, velbalanceret, lang intens hale med markant syresvip, der bare bliver ved og ved. Et skønt glas (97).

 

Bladrer jeg tilbage i noter og opslag, kan jeg se, at jeg faktisk gav 50 års Tawny et point mere i denne omgang end for ca. 1½ år siden, hvor jeg smagte den første gang. Aftapningen er givet en nyere, hvor der kan være lidt forskel, ligesom jeg også kan være blevet mere begejstret. Har også med stor glæde smagt den i mellemtiden i selskab med Elsa Couto under et besøg hos Dalva i Gaia sidste efterår.