mandag den 27. november 2017

Palmer – nyt portvinsbrand fra van Zeller brødrene

Skal man lancere et nyt portvinsmærke, er det altid godt med en lille historie – f.eks. med afsæt i det valgte navn. Palmer hedder et nyt brand fra de to brødre, Fernando og Álvaro van Zellers, hånd. Deres Barão de Vilar er allerede godt kendt på markedet – både under eget navn og som Maynards. Dertil kommer et par konsummærker samt det gamle brand Feuerheerd, som de overtog for ca. 10 år siden.
Flaskerne fra Palmer prydes af et gammelt våbenskjold, en signatur og en henvisning til den gamle pioner i portvinsbranchen, Samuel Palmer. Samuel Palmer var efter sigende blandt de første tre, der eksporterede portvin til England i den 17. århundrede, ligesom han – som så mange andre i branchen – også importerede tørret og saltet torsk (bacalhao) fra New Foundland.
I 1685 købte Samuel Palmer den fornemme ejendom Casa de Melladas, som ligger lidt syd for Porto, og den forblev i familiens eje gennem mere end 200 år. Og ja, familien er også van Zeller familien, da de er i slægt med Samuel Palmer. Casa de Melladas blev dog sidst i 1900-tallet solgt til Amorim-familien, der jo er kendt for deres produktion af korkpropper.
Det er ikke første gang brødrene van Zeller har gravet i familiehistorien for at navngive deres portvine. Firmaets navn, Barão de Vilar, er således opkaldt efter en anden af deres forfædre, nemlig Cristiano Nicolau Kopke, som af dronning Dona Maria 2. i 1836 blev udnævnt til den første Baron af Vilar – en titel familien stadig har krav på. Det sideløbende brand Maynards blev lanceret med henblik på det engelske marked og er navngivet efter Walter Maynard, som blev født i 1652 og siden fandt vej til familien, da han giftede sig med Dorothea Augusta Kopke. Maynard var blandt de første til at eksportere portvin til England.


Nok om gamle familienavne. Nu til portvinen, som ifølge importøren, Vinimondo, havde verdenspremiere ved Portvinsfestivalen på Børsen. Der produceres såvel vintage og LBV som Tawny og Colheitas, og det er som vanligt Álvaro van Zeller, der er winemaker og blender.
- Palmer er fremstillet ud fra fade fra vores eget lager og fra fade, som vi køber gennem året. De bedste sætter jeg til side til Palmer, så det vil blive vores topbrand. De har egne fade og egen registrering hos IVDP, fortæller Álvaro van Zeller.
Álvaro van Zeller oplyser endvidere, at de gamle fade fra 1843, 1870 og 1888, som er brugt til at blende Cask 150, er købt hos en quinta i nærheden af Régua. Der er ikke officielle papirer på de enkelte fade, hvorfor de ikke kan godkendes som Colheitas hver for sig, men i stedet anvendes til blends og udsendes godkendt af IVDP som Very Old Tawny. De, der har mødt Álvaro på Portvinsmessen i Roskilde, har måske smagt hans såkaldte telefonnummer-blend, som ligeledes har afsæt i de gamle fade, men i et andet blandingsforhold.


Jeg fik venligt tilsendt nogle smagsprøver på det nye brand og følgende vine blev testet:
LBV 2013: Mørk rubin, rødlig kant. Kraftig duft af solbær, hyldebær og sveskegrød samt lidt pinje, noget sprittet. Blød og rund i munden i første omgang, men efterfølgende med pebret og krydret kant. Fin fyldig med noter af skovbund og solbær, måske lidt vel præg af kogt frugt. Til den søde side, men med fint syreniveau, let mineralsk og markante, men bløde tanniner (88).
Vintage 2015: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig og med violet kant. Brombær, hyldebær og lidt kaffe i næsen, lidt lukket. Pænt frugtniveau og lidt grønne noter, rimelig muskuløs. Sød, men balanceret med syre, godt krydret og pebret i halen med markante, men ikke rå tanniner (91).
10 års Tawny: Rødbrun. Stadig lidt røde bær, tørrede frugter, brændt farin og lidt nødder og svesker i næsen, måske lidt vel præg af kogt frugt. Dejlig fyldig og cremet i munden, men også elegant og fint harmonisk, måske lidt sprittet og stadig med en smule tanninrester (89).
20 års Tawny: Brun, forholdsvis lys og med lidt orange skær. Lidt brændte toner i næsen, tørrede frugter, abrikos. Delikat med orangenoter og nødder. Fyldig og cremet med flot syreniveau, måske en smule sprittet, men det vil sandsynligvis forsvinde, hvis den får lidt tid. Ellers fint balanceret (91).
30 års Tawny: Lys, brun med orange skær. Abrikos, appelsinskal, mandel, figner, farin og let brændte noter. Pænt fyldig med tørrede frugter og mandel og lidt orange, cremet i munden, delikat, igen med høj syre og lidt sprittet hale (92).
40 års Tawny: Brun med let orange skær. Flot ekspressiv med fin duft af tørrede frugter, marcipan og lidt abrikos. Dejlig fyldig og meget cremet i munden, på en gang kraftig, tæt, frisk og elegant med lidt orange noter, abrikos og andre tørrede frugter. Lang intens hale. En rigtigt behageligt glas (93).
Colheita 2004: Brun med orange kant. Pæn duft af lidt jordbær, abrikos og andre tørrede frugter samt marcipan. Orangeskal, hasselnødder og tørrede frugter i munden. Godt fyldig og med højsyre og stor friskhed og fint balanceret. Et fint glas til prisen (91).


Cask 150 – Very Old Tawny (fadprøve): Blend af vin fra gamle fade fra 1843, 1870 og 1888 i et forhold, så gennemsnitsalderen er netop 150 år. Mørk brun, balsamicofarvet, meget intens og koncentreret. Figner, balsamico og masser af farin og svesker i næsen.  Uhyre koncentreret og intens, fed, fyldig og cremet – næsten som en Pedro Ximenez sherry, men dog ikke så sød. Noter af balsamico, kaffe, brændte figner og chokolade. Tilstrækkeligt med syre til at balancere sødmen og fedmen. Bliver hængende længe i næse og mund – og i lokalet (96).


Palmer holder en klar stringent linje, uden de store spring i tawny-serien – ses bort fra Cask 150, som er i en klasse for sig og fint skriver sig ind i rækken af meget gamle portvine. Udmærket serie, velbalanceret og generelt med flot syreniveau. Der er visse familiemæssige ligheder med Maynards, når det er bedst, men desværre kan niveauet hos Maynards også være lidt svingende. Palmer virker dog mere elegant i stilen og generelt med flottere syrebalance. Det er fint blended af Alvaro van Zeller.
Så jo, der er forskelle i forhold til den øvrige portefølje hos brødrene van Zeller. Og ja, niveauet er generelt bedre, så derfor er det ok at kalde det firmaets luksusbrand. Om det så er en fornuftig investering at tilføje endnu et brand i rækken må tiden vise. Eller spurgt på en anden måde: Formår van Zeller at holde stil- og kvalitetsniveau nogenlunde klart adskilte? Eller er de i fare for at udvande deres linje ved at tilføje endnu et navn?
Slutteligt kan det lige tilføjes, at importøren Vinimondo, som nyligt blev oprettet af de to erfarne herrer, Henrik Marcussen og Marco Andreis, foruden Palmer også har Andresen i deres portefølje. Winemaker hos Andresen, der ledes af altid venlige Carlos Flores, er selvsamme Álvaro van Zeller.

1 kommentar: