Den smagte vin er sponseret af importøren.
Portvin, sherry, madeira, marsala, moscatel de
Setúbal, vermouth og vin doux naturel. Det er vel de meste kendte repræsentanter for det, vi
herhjemme kalder for hedvin, eller som på engelsk betegnes fortified wine. Alle
er lavet på druer, hvor gæringsprocessen er stoppet ved at tilsætte alkohol,
hvorved fremkommer højere alkohol og mere sødme – ses bort fra de helt tørre
sherryer og maderiavine.
Vin baseret
på andet end druer som f.eks. vores egen populære frugtvin lavet på æbler,
kirsebær og meget andet kan på en del måder minde om hedvin, selv om det
definitionsmæssigt ikke er det. Og taler vi vin lavet på andet end druer verden
rundt, kommer endnu flere typer til som risvin og sake.
Mexico er
kendt for sine tequilas og anden agavespiritus – også kaldet mezcal. Ikke al
agavespiritus er tequila, da der er tale om et såkaldt ”Designation of Origin” –
et beskyttet område akkurat som portvin og champagne. Der findes to basistyper,
Tequila, som er fremstillet af 100 % blå agave og Mixto-tequila, som skal have
51 % agave og 49 % fra andre sukkerarter. Dertil kommer en række
underopdelingerne baseret på lagringstid.
Agaven er
7-10 år om at blomstre og dyrkes akkurat som vinbønder dyrker vin. Det er
kernen, den såkaldte pinã efter at bladede er skåret fra, som benyttes og
destilleres. Ja, faktisk skal den igennem fire trin for at blive til Tequila:
Bagning, knusning, fermentering og destillering.
Men hvorfor
nu denne snak om hedvin og tequila? Jo, agaven bruges nemlig også til
fremstilling af vin (her bruger vi den bredde definition af vin og altså ikke
kun vin fremstillet på vindruer). Agavevin kaldes også for pulque og holder en
alkoholprocent på 5-7 %. Og nu er en tequila-producent faktisk gået et skridt
videre og har stoppet gæringsprocessen ved at tilsætte alkohol i form af 100 %
agave-spiritus på samme måde, som vi kender det for portvin og anden hedvin.
Efterfølgende er vinen lagret syv år på brugte egetræsfade som var det en
Colheita. Fadene har dog ikke været brugt til portvin, men – ikke overraskende –
til tequila, som også laves i fadlagrede udgaver.
Producenten
hedder Porfidio og den danske importør Bjørn Smalbro, har interviewet manden
bag, Martin Grassl, om såvel indholdet som den særligt designede lyserøde
porcelænsflaske med et stykke broderet silketørklæde over proppen. I
interviewet fortæller Martin Grassl, at han var inspireret af fransk Pineau de
Charentes, men vel at mærke med brug af agave frem for druer.
Porcelænsflasken farve hedder retteligt "Rose de Pompadour" og er en variant af pink opkaldt efter Ludvig den 16.s elskerinde Madame de Pompadour, som også virkede som mæcen for kunstnere og designere, og som tilskrives æren for at have gjort farven pink populær og for udviklingen af Sévres-porcelæn. Flasken er samtidig en hyldest til den japanske modedesigner Rei Kawakubo, som i 1980´erne var med til at give pink en renæssance.
Jo, tak, De
kulturelle referencer mangler ikke. Men jeg må dog indrømme, at jeg finder porcelænsflasken
mere særpræget og iøjnefaldende end smuk. På den anden side har jeg respekt
for, at Porfidio går sine helt egne vegne med såvel flaske som produkt.
Men hvad så
med indholdet? Jeg har smagt Porfidio Dolce X over et par dage, og noterne
følger nedenfor. Da jeg jo vidste, hvad der var tale om, mente jeg at kunne
genkende duften af agave eller tequila – også selv om jeg langt fra
ekspert på området. Jeg prøvede derfor også at servere den blindt for andre,
som ikke gættede rigtigt, men faktisk netop nævnte Pineau de Charentes.
Generelt vil jeg sige, at duften var lidt vel skarp og vegetal til at være indbydende,
når man er vant til portvin, madeira etc. Men til gengæld var vinen
overraskende spændende og balanceret i munden – meget anderledes og lidt
lettere i stilen, men også med tydelige referencer til Pineau de Charentes og sågar
fadlagret portvin.
Her følger
mine noter:
Porfidio
Dolce X: Lys tawnybrun med orange skær
og grøngul kant, lidt uklar i afkølet tilstand. Skarp duft med vegetale, grønne
noter, blomster, grannåle, friske figner. Spændende i munden med fin, fed
konsistens, blød og rund, sød men med god balancerede syre, lidt fadnoter i
form af tørrede frugter, figner og abrikos, moderat krydret, mellemlang hale
med fin syre-sødme balance. Smager faktisk udmærket (91).
En del af
informationerne i ovenstående er hentet fra siden tequila.dk, importøren af
Dolce X. Her er det også muligt at downloade en lille bog om tequila, skrevet
af Bjørn Smalbro, som står bag hjemmesiden. Her er der megen god viden om agave
og tequila at hente samt opskrifter på cocktails med tequila.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar