De omtalte
vine er sponseret af producenten
Et besøg i
Porto og Vila Nova de Gaia omfatter for mange et besøg i baren på taget af Espaço Porto
Cruz. Og det med god grund. Udsigten er fantastisk ned over Douro og over mod
Ribeira og med dobbeltdækkerbroen, Ponte Luis I, lidt til højre. Udvalget af
drinks og cocktails – med eller uden portvin – er fint, og skinner solen kan
man sidde og slappe af til lounge-musikken.
Porto Cruz
har ikke den store anerkendelse herhjemme, selv om det er et af de største
mærker rent salgsmæssigt. Men det har til gengæld Dalva, som ejes af Port Cruz,
der igen ejes af den store franske koncern, La Martiniquaise. Hvor Porto Cruz
mere satser på kvantitet, står kvaliteten i centrum hos Dalva, som især er kendt
for sine Colheitas, Tawny med alder og hvide portvin herunder den berømte serie
af Golden Whites.
I oktober
udsendte Dalva to nye Colheitas fra 1950 og 1934 – altså vine med henholdsvis
lidt over 70 år og næsten 90 år på bagen. Vinene er skabt af winemaker José
Manuel Sousa Soares og produceret i begrænset antal, nemlig 700 nummererede
flasker (75 cl.) af hver.
Om høsten de
to årgange fortæller José Manuel Sousa Soares, at 1950 havde kolde nætter og
milde dagtemperaturer. Sommeren var kold, hvilket førte til en sen høst og
dermed delikate vine med god koncentration. 1934 var ustabilt med en tør vinter,
regnfuldt forår og derfor sen blomstring og modning. Sommeren var varm med kun
lidt regn. Høsten var sen, men under fine vejrforhold. Kvaliteten var svingende
og præget af moden frugt.
1950 var da
heller ikke et stort år for Vintage, mens 1934 leverede en del velstrukturerede
vine. Ifølge Henrik Oldenburg blev der deklareret 12 Vintage vine i 1934.
Jeg har
prøvesmagt de to nyaftappede Colheitas. Vinene blev smagt over to dage ved lidt
forskellig temperatur. Begge bør dog serveres let afkølet.
Dalva Colheita 1950 (fadprøve)
Dalva Colheita 1934 (fadprøve)
Mørk
ravfarvet, grønlig kant, flot skær. Dejlig kompleks næse med figner, svesker,
hasselnødder, karamel, balsamico, lidt tobak og appelsinskal. Dyb, intens og
kompleks med høj syre, der skaber perfekt balance, balsamico, nødder, karry,
tobak og tørrede frugter, let cremet og tør stil og med en lang og intens hale (96+).
Læs mere om Dalva her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar