Quinta do Vallado – på skrift og i glasset

 

Senest ankomne bog blandt alle mine bøger relateret til portvin er ”Quinta do Vallado”, skrevet af Gaspar Martins Pereira og udkommet i 2016 i forbindelse med 300 året for quintaen. Der er tale om et digert, grundigt og flot værk på såvel portugisisk som engelsk, der fortæller om quintaens historie, men ikke kun det. Quinta do Vallados historie er samtidig også historien om en familie, idet den i dag ejes og bestyres af efterkommere af den tidligere ejer, legendariske Dona Antónia Adelaide Ferreria.

Vi skal dog helt hen til 1812 før Ferreria-familien kommer på banen. Det år overtog 31-årige António Bernardo Ferreira Vallado fra de tidligere ejere. Da António døde i 1835 arvede hans søn António Bernardo Ferreira Júnior quintaen, og denne giftede sig så senere med sin kusine Dona Antónia, som siden blev eneejer af såvel Vallado som en lang række andre quintaer rundt om i Douro.

Quinta do Vallado ligger ved Peso da Régua, tæt ved udmundingen af Corgo-floden. Gennem årene har de tilkøbt flere mindre ejendomme rundt om. På selve quintaen har de 65 hektar vinmarker, hvoraf 10 hektar er gamle vinmarker (vinhas velhas) fra perioden 1920-1950, mens den resterende del blev etableret i 1990´erne. Dertil kommer 35 hektar økologiske vinmarker i Côa-dalen i Douro Superior tilkøbt i 2009. Her har de også etableret et nyt hotel, Casa do Rio, som supplement til deres vinhotel på Quinta do Vallado, som har eksisteret siden 2005.

Bogen fortæller historien om quintaen og ejerne fra 1716 og frem til i dag. De første mange år blev druer og portvin solgt til de store selskaber – ikke mindst det ligeledes familieejede Ferreira. Men da Ferreira i 1987 blev solgt til Sogrape, lod Vallado sig i 1993 registrere som selvstændig producent. Derefter kom der også fokus på bordvin, hvilket fortsatte med etableringen af Douro Boys i 2003, hvor Vallado sammen med Niepoort, Crasto, Vale d. Maria (i dag van Zeller) og Vale Meão satte sig for at få vin fra Douro på det internationale vinkort. De fem quintaer er såvel familiemæssigt som arbejdsmæssigt flettet flittigt ind i hinanden. Winemakerteamet i dag på Vallado udgøres således af Francisco Olazabal fra Vale Meão og Vallados egen Francisco Spratley Ferreira, og direktør João Ferreira Ribeiro er gift med Rita Roquette fra familien, der ejer Quinta do Crasto.

Herhjemme er Quinta do Vallado nok lidt overset i forhold til nogle af de mere kendte navne i Douro Boys, selv om såvel deres bordvine som portvin er tilgængelige. Efter at have smagt en del af deres vine, vil jeg mene, at de fortjener lidt mere opmærksomhed.

Francisco Spratley Ferreira og andre Douro Boys ved 20 års jubilæet i Niepoort kælder

I forbindelse med 20 års jubilæet for Douro Boys var jeg fx i april i år inviteret til en smagning af meget gammel portvin fra alle fem producenter i Niepoorts kælder. Her smagte jeg bl.a. Vallado ABF, der blev flasket og frigivet i forbindelse med 300-året i 2016 som en hyldest til førnævnte António Bernardo Ferreira. Der er tale om helt unik vin, som kun blev udsendt i 933 eksemplarer i smuk og eksklusiv indpakning, som sædvanen er ved den slags rariteter. Ved samme lejlighed smagte jeg også en anden gammel portvin fra Vallado, Tributa Adelaide fra 1866, som blev flasket i 2012.

I Din Vinguide senere år vil jeg have en artikel om Douro Boys´ jubilæum og smagningen, men her er noterne på de to gamle vine fra Quinta do Vallado.

 

Vallado ABF 1888 (flasket i 2016)

Mørk tawnybrun, grøn kant. Koncentreret og intens næse med svesker, figner, valnød, balsamico, krydderier og lidt vanilje. Fed, fyldig og koncentreret med appelsinskal, svesker, valnød, muskatnød og balsamico, fint balanceret og meget kompleks, lang vedvarende hale (96).

 

Tributa 1866 (flasket i 2012)

Mørk og koncentreret med grøn kant. Tørrede frugt, figner, dadler, muskatnød, godt krydret. Meget koncentreret i munden, men flot balanceret, dadler og andre tørrede frugter, karamel, meget kompleks med lang vedvarende hale med imponerende fint syrebid (97).