Quinta do Noval – fra LBV til National

 

Quinta do Noval hører til blandt de mest prestigefyldte portvinsmærker – både hvad angår selve quintaen, som ligger i baglandet til Pinhão, og portvinene. Det sidste skyldes ikke mindst den eksklusive enkeltmarksportvin Noval Nacional, som blev lavet første gang i 1931, om end der findes ubekræftede notitser om en årgang 1927 på auktion hos Christies. Her er der tale om vinplanter på oprindelige portugisiske vinstokke, som ikke blev udskiftet med amerikanske efter vinlusen phylloxeras hærgen sidst i 1880´erne – deraf også navnet. I den senere tid er der kommet en del andre enkeltmarksvine til fra andre producenter i Douro.

Foruden Quinta do Noval Vintage og Quinta do Noval Nacional Vintage producerer Noval siden 1983 også den lidt lettere og hurtigere modnende Silval Vintage. Tidligere var navnet Quinta do Silval (en ejendom, der ligger tæt ved Noval, og hvor Noval ejer en mark), men det ændrede sig til blot Silval midt i 80´erne efter Portugals indtrædelse i EU. Da der er tale om en vin lavet på druer fra såvel selve Quinta do Noval som Silvalmarken og dermed altså et brandnavn, tillod lovgivningen ikke længere quintabetegnelsen.

Quinta do Noval omtales første gang i år 1715 og har altså en lang historie bag sig med mange ejere. Igennem en del år var den ejet af Van Zeller familien, men i 1993 blev den købt af det franske AXA Millésimes, som placerede Christian Seely ved roret. I 2019 købte Quinta do Noval også naboejendommen Quinta do Passadouro, ligesom Seely selv har investeret i nærliggende Quinta da Romaneira. Chefwinemaker for det hele er Carlos Agrellos.

Noval er høj kvalitet i alle kategorier og laver derfor også udmærket LBV i såvel filtreret som ufiltrerede udgaver – sidstnævnte med fint gemmepotentiale. Dertil kommer udmærkede tawnies og colheitas, hvor jeg især vil fremhæve deres 40 års tawny.

I marts var Quinta do Noval på progammet i The Vintage Port Club med fokus på rubystilen – nærmere bestemt et par LBV´er og de forskellige tre udgaver af Vintage. Det er selvfølgelig ikke første gang, at Noval og Noval National har været på programmet. I 2009 deltog jeg således i en smagning af begge, og i 2016 gæstede Christian Seely klubben ved den årlige winemakers dinner (læs min omtale her).

Men tilbage til nutiden, hvor følgende vine blev smagt semiblindt:

Noval LBV 1991 (magnum): Rubinrød med orangebrun kant, lidt uklar. Især i starten med en smule apotekerduft, røde bær, cigarkasse. Floral med røde bær, fin syre, diskrete tanniner. Et ok glas, som dog nok ikke holder meget længere (91).

Noval LBV 2016 (ufiltreret): Mørk rubin, lidt lysere kant, tæt og uigennemsigtig. Solbær og andre mørke bær i næsen samt lidt kaffe og esteva. Godt med frugt, mørke bær, kaffenoter, bløde tanniner og fin balance. Stadig med gemmepotentiale (91).

Silval Vintage 2001: Mørk rubinrød, lysere kant. Brombær, solbær, kakao og cigarkasse i næsen. Forholdsvis elegant, floral med fin frugt, tør og med god balance, bløde tanniner. Et fint glas uden dog at være helt oppe på den store klinge (92).

Noval Vintage 1970: Rubinrød med lys transparant kant. Jordbær, tyttebær og ribs. Røde bær, elegant og fint balanceret. En ganske harmonisk og delikat vin (93).

Noval Vintage 1982: Flot teglfarvet med lys kant. Dejlig duft af jordbær og andre røde bær, teblade og lidt cigarkasse. Blød i munden med røde bær, elegant, tør, bløde tanniner og fint syrebid i halen. Delikat og stadig med liv foran sig (95).

Noval Vintage 1991: Rødbrun med lys kant, lav intensitet. Røde bær, jordbær, mokka og lidt vanilje i næsen. Let cremet i munden, toffee, bløde tanniner, lang hale, En dejlig vin (93).

Noval Vintage 1997: Rubinrød med lys kant. Solbær og ribenasaft i næsen samt lidt hvidløg. Ok frugt, men også lidt vel urtet og måske lidt tam, lang hale med tørre tanniner (92).

Noval Vintage 2000: Rubinrød, mørk. Godt med mørke bær, solbær og brombær, lidt vanilje. Solbær og andre mørke bær i munden samt mørk chokolade, tør, godt med tanniner. Dejlig vin med fint potentiale (93).

Noval Nacional 1964: Ravfarvet med flot skær, ikke så intens. Abrikos, mandel og honning i næsen. Let cremet i munden, blød og delikat, nødder og andre oxidative noter. Dumpet som vintage, men et ganske fint glas i tawnystil – dog ikke aldersvarende kvalitet (92).

Noval Nacional 1975: Ravfarvet med helt lys kant. Duft af abrikos og orangeskal. Blød og cremet, ganske delikat og velbalanceret, god mellemlang hale. Igen dumpet som vintage, men et flot glas (93).

Noval Nacional 1978: Teglrød med helt lys kant. Måske lidt anonym næse med røde bær. Diskret frugt med røde bær, fin elegance, dejlig floral (93)

Noval Nacional 1980: Rød kerne, lysere kant, lidt tåget. Lidt urtet næse, frisk med røde bær. Røde bær, markant syre, krydret og pebret hale, ikke helt harmonisk, lidt kantet (91).

Min top 5

Inden mine konklusioner lige et par bemærkninger. Arrangørerne var i tvivl om kvaliteten af Noval Nacional 1964, da den havde meget lav stand i flasken. Efter åbningen kunne de dog konstatere, at den ikke havde decideret fejl, men blot var meget lys, hvorfor den indgik i smagningen. En enkelt skæv flaske var der dog i smagningen i form af den ene Noval Vintage 1997, men jeg var så heldig at være placeret ved bordet med den gode flaske. Endelig skal det nævnes, at der kun var en flaske til deling af de tre ældste Noval Nacional vine. En ganske fornuftig disposition af hensyn til smagningens pris og det faktum, at de er svære at finde. Men selv om der var mindre i glassene end vanligt, var der nok til at smage og bedømme vinene.

Deltagerne afgav deres point, hvilket gav denne samlede Top 5 med pointsnit i parentes:

1. Quinta do Noval Vintage 1970 (90,9)
2. Quinta do Noval Vintage 1982 (90,8)
3. Quinta do Noval Vintage 2000 (89,0)
4. Quinta do Noval Silval Vintage 2001 (88,5)
5. Quinta do Noval Nacional Vintage 1975 (87,4)

Den samlede Top 5

Ses bort fra Silval 2001 var der ikke den store afvigelse fra min egen bedømmelse. Der var dog en del snak om, hvordan man skulle vurdere og pointgive de to ældste udgaver af Noval Nacional, som var tydeligt tawnyficerede. Som det fremgår ovenfor valgte jeg at give pæne point, da de faktisk smagte ok, og så se igennem fingrene med, at der ikke var tale om vine med Vintage karaktertræk. Andre dumpede dem af denne grund. Der kan argumenteres for begge dele.

Selv om Noval Nacional er prestigefyldte og omkostningstunge vine, kan jeg ikke ud fra denne smagning og mine tidligere erfaringer sige, at det er bedre vine. Desuden kan noget tyde på, at holdbarheden måske ikke er så god – medmindre der var tale om dårlig opbevaring e.l. Dette vil harmonere med udtalelser, jeg har hørt fra flere winemakere – nemlig at enkeltmarkerne nok giver flotte vine, men uden det samme langtidspotentiale som klassiske blends.

Alt i alt en ganske fin smagning, selv om flere deltagere udtrykte skuffelse. Og ja, vurderet ud fra den hype, der er om Noval og Noval Nacional, var kvaliteten måske lidt lavere end forventet.