Revolutionssmagning i portvinsklubben

Portugal stod for lidt tid siden på den anden ende. Den 25. april kunne landet nemlig fejre, at Nellikerevolutionen fandt sted for præcis 50 år siden – altså den 25. april 1974. Den forholdsvis fredelige revolution blev planlagt af en gruppe officerer og udført af disse og deres militære delinger, men havde befolkningens opbakning. Den udsprang af mange års undertrykkelse af diktaturet og Salazars Estado Novo samt ikke mindst en stor utilfredshed med de blodige kolonikrige i Afrika, som kostede mange unge portugisiske mænd livet. Læs mere om revolutionen i min kronik i Avisen Danmark her.

Nellikerevolutionen blev også fejret herhjemme af såvel ambassade som herboende portugisere. Selv var jeg dagen efter vært for en lille reception for herboende portugisere. Og så blev den fejret i The Vintage Port Club, som havde arrangeret en såkaldt revolutionssmagning på selve 50-års dagen.

Vi smagte både en håndfuld portvine fra 1974 – såvel Colheitas som Vintage og LBV – og portvine fra andre årstal, som har betydet noget i Portugals eller portvinens historie. 1976 var f.eks. året, hvor den første demokratisk valgte regering tiltrådte, mens 1982 var året hvor portvinsbroderskabet, Confraria de Vinho do Porto, blev dannet. I 1986 blev Portugal medlem af EU, i 2016 vinder de EM i fodbold og året efter Eurovision Song Contest med sangen "Amar Pelos Dois" sunget af Salvador Sobral.

Meget apropos spillede Portugals bidrag til Melodi Grand Prix´et i 1974 faktisk en rolle i revolutionen. Klokken 22.55 den 24. april blev Paulo de Carvalhos ”E depois do adeus” afspillet i en lokalradio, som det første signal om, at aktionen ville blive igangsæt som planlagt. 20 minutter over midnat fulgt så José Alfonsos ”Grândola, Vila Morena” som signal til alle involverede tropper om at begive sig på vej og igangsætte revolutionen ved at indtage forskellige strategiske positioner. ”Grândola, Vila Morena” er da også siden så at sige blevet revolutionens soundtrack.

Sangen blev derfor også afspillet inden smagningen, hvor jeg i min egenskab af Portugals honorære konsul i Odense og Region Syddanmark var inviteret til at holde oplæg om revolutionen og dens betydning. Her fortalte jeg såvel om forhistorien, om selve revolutionen og kort om tiden efter helt frem til det nyligt afholdte valg i Portugal.

Men nu til selve smagningen, hvor flaskerne som nævnt var valgt ud fra diverse årstal og ikke tematisk, hvorfor det var lidt af en blandet landhandel med vine af varieret kvalitet lige fra et par skæverter til udmærkede Vintage og Colheitas.

Vi smagte to Colheitas fra 1974, men i forbindelse med 50 års fejringen har flere producenter sendt portvin fra revolutionsåret på markedet. Det gælder f.eks. Graham´s med deres Single Harvest 1974, Kopke, Quevedo og Maynard´s. Og så er udgaven fra Barros i øvrigt lige udsendt i en ny jubilæumsudgave dekoreret med nelliker, ligesom den tidligere har været sendt ud i en utrolig flot flaske med et digt formet som en nellike.

 

Her følger mine noter fra aftenen:

Barros Colheita 1974: Flot ravfarvet med lys orange kant med lidt grønlige toner. Dejlig næse med masser af tørrede frugter, abrikos, nødder, valnød og muskat. Tørrede frugter, lidt fedme i strukturen, flot syre og fin balance samt lang hale. En flot vin (93).

Hutcheson Colheita 1974: Ravfarvet med lys kant. Tørrede frugter, muskatnød og nødder. Dejlig i munden med nødder og tørrede frugter samt høj syre, lang hale med markant syrebid (92)

Kopke Vintage 1974: Rødbrun med lys kant. Røde bær, men desværre lidt stikkende og sprittet i næsen. Jordbær, ok syre og lidt til den elegante side. Virker lidt tam og støvet (87).

Taylor´s LBV 1974: Lys teglrød med lys kant og flot skær. Røde bær og florale noter. Jordbær, ganske elegant og harmonisk, men ikke så kompleks, savner lidt frugt og fylde (88).

Warre´s LBV 1974: Lys rubin med flot skær, lys kant og mørkere kerne. Godt med jordbær i næsen. Tør og krydret i munden med syrebid og lange pebret hale. Syren lidt vel dominerende (88).

Messias Vintage 1976: Tawnybrun, uklar. Fæl duft af eddikestik, som kun aftog lidt med tiden. Tydelig smag af volatil syre. Ikke bedømt.

Quinta do Noval Vintage 1982: Teglrød med lys kant. Dejlig ekspressiv med mørke bær og lidt krydderurt. Harmonisk og dejlig i munden med røde bær og fin kompleksitet, dejlig lang hale (92).

Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 1986: Mørk rubin, klar. Kirsebær og brombær i næsen. Godt med frugt i munden, dejlig harmonisk med godt med tanniner. Stadig med stort potentiale (91).

Graham´s Vintage 1991: Mørk rubin flot skær. Ekspressiv med masser af frugt, især jordnær. Harmonisk med god balance, ikke så fyldig på frugt og lidt til den elegante og tørre side i forhold til vanlig stil, lidt syrebid (92).

Quinta do Infantado Vintage 1999: Mørk rubin. Grim næse al a karklud. Godt med frugt, men også med tydelig propsmag i munden. Ikke bedømt.

Fonseca Quinta do Panascal Vintage 2001: Mørk rubin. Mørke bær og krydderier i næsen. Mørke bær, lakrids, godt krydret og med tørre tanniner i enden (90).

Quinta do Crasto Vintage 2016: Mørk og tæt, uigennemsigtig med lilla kant. Masser af ung, frisk frugt i næsen samt lidt kærnemælk. Godt med frisk frugt, mørke bær og esteve. Faktisk udmærket, men måske lidt voldsom lige nu, stort potentiale (92).

Quinta do Romaneira Vintage 2017: Tæt og mørk med lilla kant. Mørke bær og lidt frugtsødme i næsen. Intens med mørke bær, lidt sødme og pænt med bløde tanniner, lang hale. Ok drikkelig nu, men også med potentiale til den lange bane (92).

 

Den efterfølgende pointgivning fra deltagerne resulterede i følgende Top 5 med gennemsnitspoint i parentes:

1. Barros Colheita 1974 (90,6)
2. Fonseca Panascal Vintage 2001 (89,8)
3. Graham´s Vintage 1991 (89,3)
4. Quinta do Crasto Vintage 2016 (89,1)
5. Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 1986 (89,0)

Som det fremgår ikke de højeste scorer samlet set, men dog hæderligt. Og der var åbenbart nogenlunde enighed om, at Barros Colheita 1974 var aftenens bedste vin. Fortjent nok, da vi netop fejrede 50 året for Nellikerevolutionen.