Simplesmente Vinho 2024

 

Mateus Nicolau de Almeida

Da jeg tidligere på året var inviteret til vinfestivalen Essencia do Vinho i Porto, hvor jeg har med i dommerpanelet, der skulle udpege Portugals 10 bedste vine (læs min omtale her), blev det heldigvis også til et besøg på den mindre og alternative festival, Simplesmente Vinho. Her mødes hvert år en lang række af mindre producenter, som satser på fx naturvine, økologi og mere håndværksmæssige vine sammen med større producenter, der også eksperimenterer.

Simplesmente Vinho er skabt af João Roseira fra Quinta do Infantado som et alternativ til netop Essencia do Vinho, og det er altid en fornøjelse at deltage, da mange upcoming winemakere dukker op og giver et indblik i, hvad der rører sig inden for portugisisk vin. De fleste af de godt 100 producenter er i sagens natur fra Portugal, men også en del spanske vinhuse møder hvert år frem, ligesom der var deltagere fra Georgien.

Det blev desværre kun til nogle timers besøg og begrænset noteskrivning. Men her følger et indblik i, hvad jeg valgte at smage i år. Hvor jeg har kendskab til dansk importør, er denne opført. Har jeg overset nogen, er I velkomne til at kontakte mig.

 

Sem Igual, Vinho Verde

Jeg lagde ud med lidt Vinho Verde og et gensyn med Leila og João Camizão, der tilsammen udgør Sem Igual. Jeg har mødt parret nogle gange før, men det var et stykke tid siden, at jeg havde smagt deres vine. Det blev til tre forskellige – først et blend af 70 % Arinto og 30 % Azal, dernæst deres 100 % Azal og endelig et blend af Alvarinho, Arinto og Azal, som havde fået skindkontakt. Alle tre fine vine, og jeg er efterhånden nogle gange blevet positivt overrasket om Azal, der står helt i skyggen af regionens mere kendte druesorter som Alvarinho, Loureiro og Avesso.

Sem Igual importeres af Vinloungen.

 

Mateus Nicolau de Almeida, Douro

Mateus Nicolau de Almeida er søn af João Nicolau de Almeida, som i mange år var masterblender og stod i spidsen for Ramos Pinto. João har trukket sig tilbage og laver nu vin sammen med familien på Quinta do Monte Xisto i Douro Superior (læs mere her). Foruden at medvirke i familieforetagendet laver Mateus også vine under eget navn. Han har især udmærket sig med to udmærkede terroirbaserede serier af økologiske vine. Rødvinene hedder Trans Douro Express og er fra de tre forskellige underregioner i Douro, Baixo Corgo, Cima Corgo og Douro Superior. En glimrende måde at få forståelse af de terroirmæssige forskelle.

Hvidvinene under navnet Eremitas er alle lavet på druesorten Rabigato, men fra forskellige marker. Jeg smagte alle tre: Amon de Kélia 2022, Antão do Deserto 2020 og Paulo de Tebas 2019 samt hans Curral Teles 2021, hvor der arbejdes mere i kælderen. De er alle glimrende, stringente, friske og mineralske.

Som noget nyt er Mateus sammen med hustruen Teresa Ameztoy også begyndt at lave portvin, hvilket jeg selvfølgelig var nysgerrig efter at smage. De har udsendt to forskellige; Ameztoy & Almeida Lágrima og Ameztoy & Almeida Ruby Seco. Den første var selvfølgelig sød, men ikke med nær så dominerende sødme som andre af typen og også med en del friskhed. Rubyen var meget tør og med en fin og fyldig struktur samt godt med tanniner. Kategoriseret som Ruby, men kunne sagtens i en blindsmagning gå for at være Reserva eller sågar LBV.

Mateus Nicolau de Almeida importeres af Portugisisk Vinkælder.

 

Poças, Douro

Blandt de store producenter, som dukker op med deres mere eksperimentelle vine, er portvinshuset Poças. Foruden portvin laver de udmærkede Dourovine. Lad mig her blot nævne de to fremragende topvine; den hvide Branco da Ribeira og den røde Símbolo. Men derudover står de bag serien ”Fora da Série” (uden for serien), hvor de eksperimenterer med druesorter og vinifikation.

Jeg har tidligere smagt deres orangevin lavet på Arinto og Códega. Denne gang smagte jeg hvidvinen Scuba 2022, hvor hele klaser af Arinto er nedsænket i Arinto druesaft under gæringen og efterfølgende lagret 9 måneder på fransk eg. Spændende. Jeg smagte også Plan B 2021, som er et blend af Gouveio og Rabigato, og endelig smagte jeg en helt speciel ca. 25 års tawny kaldet ”Fora da Série Bonificador Tawny”, en meget intens og fyldig tawny.

Poças importeres af Løgismose

 

Vieira de Sousa, Douro

En anden portvinsproducent, som gerne er med på Simplesmente Vinho, er Vieira de Sousa med søstrene Luísa og Maria Borges i spidsen og førstnævnte som winemaker. Det er altid spædende at se, hvad de har med, og denne gang præsenterede Luísa mig et par rødvine og nogle portvine. Jeg lagde ud med deres saftige Tinta Francisca 2022 efterfulgt af et par blend, Alice Vieira de Sousa 2022 og Reserva 2022.

Senere smagte jeg tre portvine, en Lagrima, Ruby 2021 og ikke mindst LBV 2019, som var mere tør end vanligt og med fin struktur. En klar anbefaling fra min side af.

Vieira de Sousa importeres af DrikPortvin

 

Adega do Vulcaõ, Azorerne

Dernæst tog jeg en tur på vulkaner – nærmere bestemt Adega do Vulcaõ, der blev grundlagt på Faial-øen på Azorerne af et italienske par, men siden også er bredt sig til den mere kendte vulkanø Pico, som har vundet stor popularitet med sine stringente og mineralske hvidvine.

Jeg smagte tre vine. Først Ameixabra, som er et spændende blend af druesorten Arinto dos Açores fra henholdsvis Faial og Pico. Den blev smagt både i årgang 2021 og 2022. Dernæst fulgte Terra Brum do Pico 2022 på samme druesort, men udelukkende fra marken Solar Terra Brum på Pico. Og endelig fulgte Pé de Monte 2022 med druer fra en blandet gammel vinmark. En flot vin.

 

Carlos Raposo, Dão

Carlos Raposo, som tidligere har assisteret Dirk Niepoort, men nu slår sine folder i især Dão, var også til stede. Jeg smagte en længere række vine i såvel hvide som røde udgaver. De hvide var Ideal Branco 2021 og Definido Branco 2021. De røde var Ideal Tinto 2020 og Definido Tinto 2020 og endelig Impercivel Touriga Nacional 2021. Alle udmærkede, velbalancerede og velsmagende vine med en elegant Dão-profil. Læs mere om Carlos Raposo her.

Carlos Raposo importeres af Vinho.

 

Geracões da Talha, Alentejo

Det blev også til et gensyn med Teresa Caiero fra Geracões da Talha, som jeg mødte første gang på festivalen sidste år, og hvis adega i den lille by Vila de Frades i Alentejo jeg siden besøgte, da jeg skulle skrive om Talha-vin til Din Vinguide (Læs artiklen i Din Vinguide #41 fra februar i år). Her smagte jeg tre talha-vine – altså vine gæret og lagret på terrakottakrukker: Natalha Branco 2022, Natalha Rose 2022 og Farrapo 2022. Alle vine med stor friskhed.

 

Cortes de Cima, Alentejo

På samme tur til Alentejo gæstede jeg også Cortes de Cima. For en del år siden skrev jeg en artikel til Vinbladet om Cortes de Cima og det dansk-amerikanske par bag. Siden har datteren Anna Jørgensen taget over og ændret profilen mod bæredygtighed, mindre ekstraktion og mere terroirbaserede vine. En artikel herom vil følge i juniudgaven af Din Vinguide. Jeg smagte hvidvinene Chaminé 2022 og Lourinho 2021 samt Palhete Pet Nat Cool 2023 – et blend af rød og hvid, som har været over en terrakottakrukke, og som er lavet i samarbejde med Daniel Niepoort.

Endvidere smagte jeg to rødvine. Første den utraditionelle Salino 2021 på 100 % Cabernet Franc og sidst, men ikke mindst den gamle signaturvin Incognito 2020, som dog også har undergået en stor forandring, så den i tråd med hele Annas filosofi fremstår i en mere frisk stil med mindre fad end tidligere, mere floral og med lavere alkohol.

Cortes de Cima importeres af Textur Vin.

 

Vinhos Desviso, Lisboa

Vinhos Desviso er et forholdsvist nyt projekt skabt af amerikanske Scott og portugisiske Marta, hvor førstnævnte har en fortid i vinbranchen i Washington State. De har hjemme i Lisboa-regionen nord for hovedstaden. Navnet opstod ved, at Scott i begyndelsen havde svært ved at udtale det portugisiske ord desvio (omvej) og i stedet satte en s ind. Parret satser på enkeltdruevine, og jeg smagte de tre hvidvine Encruzado, Fernão Pires og Arinto.

 

Quinta de Santiago, Vinho Verde

Endelig fik jeg også hilst på Joana Santiago fra familiejede Quinta de Santiago. Her blev det til lidt hurtig smagning. Først deres glimrende Alvarinho fra Monção e Melgaço 2022, derefter Vinha do Chapin, Santiago na Amfora do Rocim 2022 og endelig Rascunho 2021. Kombinationen af Vinho Verdes friskhed og amforakrukken er meget spændende. 

Quinta de Santiago importeres af Sigurd Müller

 

Mere nåede jeg desværre ikke på de timer, jeg havde til rådighed – ud over at hilse på skribentkolleger som Roy Hersh og Jamie Goode. Ærgerligt, for der var mange andre spændende producenter til stede. Lad mig blot hurtigt nævne Chapeleiro og Soalheiro fra Vinho Verde, Quinta do Infantado og Quinta do Javali fra Douro, António Madeira og Quinta da Pellada fra Dão og madeirahuset Barbeito. For ikke at nævne de udenlandske gæster heriblandt godt 10 georgiske producenter af amforavin.