Vin og portvin fra Quinta do Infantado under Simplesmente Vinho

Jeg har gjort det til en tradition af besøge vinfestivalen Simplesmente Vinho i Porto i slutningen af februar. Festivalen er skabt som et alternativ til den store festival Essencia do Vinho, som finder sted samtidig, og hvor jeg gerne er med i juryen, der skal kåre Portugals 10 bedste vine (læs mere her).

Simplesmente Vinho har været afhold siden 2013 og blev startet af Mateus Nicolau de Almeida og João Roseira og har siden været organiseret af sidstnævnte. Første år deltog kun 16 winemakere, men siden er festivalen vokset, og i år var der således hele 112 producenter tilmeldt.

På festivalen lavede jeg lidt research til en kommende artikel til Din Vinguide om nye tendenser i portugisisk vin, for er der et sted, man kan møde det nye og det mere alternative, er det netop på Simplesmente Vinho. Men inden jeg namedropper lidt, først noget om arrangøren, og den master class han selv afholdt.

João Roseira står i spidsen for familieejede Quinta do Infantado. Selve quintaen har en lang historik, der går tilbage til 1816, hvor den tilhørte kronprins Pedro. Heraf navnet, da Infantado netop betyder kronprins. I starten af 1900-talet blev vingården og markerne købt af João Lopes Roseira, som efterfølgende overdrog den til sønnerne António og Luís, hvor António er far til João.

Porteføljen omfatter såvel bordvin som portvin – gerne i lidt tør og måske rustik stil. Senest er udsendt en 50 års Tawny, som en dobbelt hyldest, da Joãos farbror Luís var 50 år gammel i april 1974, hvor Nellikerevolutionen fandt sted, og Portugal samtidig i 2014 fejrede 50 året for revolutionen.

Netop den portvin var den flotte finale på en stor smagning af Quinta do Infantado, som João Roseira havde inviteret mig med til. Der blev smagt seks bordvine og seks portvine. Her følger mine lidt kortfattede noter uden pointgivning.

Rabigato 2023: Ekspressiv, lidt parfumeret. Frisk med høj syre, fin frugt. Lavet på indkøbte druer, da deres egne af sorten ikke er gode nok, som João udtrykte det.

Quinta do Infantado 2019: Orangevin med skindkontakt. Frisk med god fylde, meget diskrete tanniner.

Palhete: Lys rubinrød. Aromatisk med jordbær og floral samt lidt kogt frugt, men ganske frisk og ligefrem.

Quinta do Infantado 2021: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz og Touriga Franca. Røde bær, blommer og lidt lakrids, mineralsk og tør med fine integrerede tanniner.

Quinta do Infantado Reserva 2020: Mørk rubin. Mørke bær. Kraftfuld med brombær og andre mørke bær, høj syre og kraftige tanniner, tør hale med tørre tanniner. Stort potentiale.

Roseira 2015: Halvt Touriga Nacional og halvt Touriga Franca. Blød og rund i første omgang, derefter mere kantet og kraftig med høj syre og kraftige tanniner.

Hvid portvin: Orange pga. lidt alder og skindkontakt. Krydret og tør. Blød i munden, men syren kommer i anden omgang.

Vintage Port 2016: Mørk rubin. Røde bær, florale noter, godt med frugt, tør med bløde tanniner.

Vintage 1997 (magnum): Lidt støvet at se på, brunlig. Fin duft at jordbær. Godt med frugt, pebret bid og god syre. Stadig ok, men skal nok drikkes snart.

20 års Tawny: Lys rødbrun. Dejlig blød med mandel og tørrede frugter og lidt appelsinskal, god syre følger i anden omgang.

Colheita 2015: Rødbrun. Lidt diskret næse, elegant, men jeg savner lidt mere frugtfylde til at balancere syren.

50 års Tawny: Mørkebrun, tæt med grøn kant. Kraftig duft af valnødder, brun farin, svensker og balsamico. Meget intens og fyldig i munden med svesker, rosiner og balsamico, god balancerende syre, måske lidt vel rustik.

Under festivalen lavede jeg, som allerede nævnt lidt research og etablerede kontakter med henblik på en kommende artikel om nye tendenser til Din Vinguide. Derfor besøgte jeg bl.a. nye regioner som Beira Interior, Tras-os-Montes og Porto Santo (Madeira), ligesom jeg prioriterede nyere og mere alternative producenter.

Jeg fik derfor desværre ikke smagt vine fra de tilrejsende producenter og winemakere fra Spanien, især Jerez, hvilket ellers kunne have været meget spændende.  Tilsvarende var der også producenter, som jeg kender udmærket, som blev sprunget over denne gang. Det gælder f.eks. førnævnte Mateus Nicolau de Almeida og andre dygtige winemakere som Carlos Raposo, Filipa Pato, Hamilton Reis, António Madeira og Luis Seabra for blot at nævne nogle få.

Her skal kun kort nævnes nogle af de navne, som gjorde indtryk på mig.

TAU!

Fire venner har skabt projektet TAU!, der leverede utraditionelle, friske og juicy vine fra Vinho Verde.

Fra Beira Interior smagte jeg Ethos Wines, hvis hvidvine især imponerede, samt vine fra Barroca de Malhada, Gardunha Sul og Quinta dos Termos.

Gardunha Sul

I en anden region, hvor kvaliteten ligeledes stiger, nemlig Tras-os-Montes stiftede jeg bekendtskab med Menina d`Uva og udmærkede Casa do Joa.

Filipe Rocha (Azores Wine Company) og Nuno Faria fra Profetas e Villões

Apropos nye regioner smagte jeg også vine fra øen Porto Santo ved Madeira. Det er restauratør Nuno Faria, der sammen med den hypede winemaker António Maçanita har skabt projektet Companhia dos Profetas e dos Villões, som benytter gamle lokale druesorter fra Porto Santo.

Anna Jorgensen, Cortes de Cima

I Alentejo fik jeg hilst på Anna Jorgensen fra Cortes de Cima og smagt hendes nye trilogi af terroirvine på Syrah, Trilogia de Terroirs, hvor den ene er fra sandet jord, den anden fra kalksten og den sidste fra granit. Spændende at smage forskellen på vin, der ellers er identiske. Jeg fik også smagte en enkelt glimrende talha-vin hos Geraçoes de Talha.

Odile fra Garmine Rose

Odile Rose Bouchard kender man bedst fra den familieejede vin- og portvinsproducent Quinta do Tedo. Men hun har også sit eget lille projekt, Garmine Rose, hvor hun laver friske vine fra såvel Douro som Dão.

Adega Belém

Endelig var jeg også forbi et par mindre alternative producenter fra Lissabon-området, Adega Belém og APRT3 samt Humus, Quinta Várzea da Pedra og Ramilo Family Wines fra Colares.

Ramilo Family Wines