Quinta do Ameal i Lima

I Vinho Verde er der stor fokus på underregionen Monção og Melgaço og druesorten alvarinho. Og det med god grund, da mange producenter herfra leverer virkelig høj kvalitet langt fra den billige, perlende Vinho Verde fra supermarkederne. Men det betyder ikke, at der ikke laves rigtig god vin i andre underregioner og på andre druesorter. For det gør der.

Lige syd for Monção og Melgaço ligger Lima – opkaldt efter floden, som løber øst-vest – og her er det især druesorten loureiro, der gør sig gældende. En af områdets fremragende producenter er Quinta do Ameal, som jeg besøgte tidligere på året.

Ameal bestyres af Pedro Araujo, hvis far købte den gamle ejendom fra 1710, da familien – som er direkte efterkommere af Adriano Ramos Pinto – solgte det kendte portvinshus. Og han valgte fra starten at satse på netop loureiro.

”Folk sagde jeg var skør, da jeg sagde, at jeg ville satse på loureiro. Men det bedste terroir for loureiro er her i Monte Lima,” fortalte Pedro Araujo, mens han vist rundt på den smukke ejendom, der ligger som et lille paradis i floddalen. Ejendommen er på 30 hektar, hvoraf knap halvdelen udgøres af vinmarker heraf 90 % loureiro. Dertil kommer lidt marker med sorten arinto.

”Loureiro har karakter. Den er floral og frugtfyldig i næsen med lidt citrus og orangeskal”, begrunder Pedro Araujo.

Quinta do Ameal bruger kun egne druer og producerer ca. 70.000 flasker om året. 60 % eksporteres og det især til lande som Australien, Brasilien og USA, men også lidt til Danmark, hvor Fejø Vin står for agenturet.

Vinene var tidligere certificerede økologiske. Det er de ikke i dag – ikke fordi der nu bruges pesticider og andre former for tilsætning, men fordi det ikke var det bureaukratiske besvær værd.

”Det er ikke vores tilgang, som har ændret sig, men udelukkende certificeringen. Vores erfaring er, at nogle af de krav, som stilles, er helt uden mening, hvad angår miljøet. Men vi bruger stadig økologiske, biodynamiske og traditionelle metoder, så du kan vel kalde det for balanceret biovin,” forklarer Pedro Araujo.

Foruden vinproduktionen er der opført flotte gæstehuse med tilhørende swimmingpool på ejendommen, som også byder på lidt skov. Så der satses også på vinturisme – et område, der er i kraftig vækst i Portugal generelt og især i naboregionen Douro.

Efter rundvisningen, som også omfattede et besøg i kælderen, præsenterede Pedro sine vine ved en lille smagning. Følgende vine blev smagt:

Quinta do Ameal Loureiro 2016: Lys grøngul. Ren duft af citrus, blomster og mineraler. Høj syre og fin frugt. Ren i stilen med frugt, blomster og mineraler samt lidt honning. Elegant og i god balance, lav alkohol, frugten bliver i munden.

Quinta do Ameal Loureiro 2007: Gul, moden frugt og ekspressiv i næsen med lidt petroleum a la riesling. Lidt burgundisk i næsen, citrus og mineralitet. Masser af frugt og friskhed, blød i munden og let cremet.

Quinta do Ameal Unico 2016: Grøngul, lidt mere farve. Citrus, grape og frugt i næsen samt mineralitet. Behagelig, mineralsk i munden med citrus, lidt pære og lidt salt. Virker måske en smule dæmpet på syresiden, men ingenlunde i ubalance.

Quinta do Ameal Escolha 2016: Lagret 6 måneder med battonage på brugte fade. Grøngul. Meget aromatisk med frugt og mineralitet samt lidt smørnoter og sødme i næsen fra fadet. Elegant med dybere lag og stadig frisk, mere karakter og struktur samt mineralsk. Flot balance med masser af frugt og fin syre. Lidt højere alkohol. 

Quinta do Ameal Special Harvest 2015: Gyldengul. Sherry duft i næsen med honning og tørrede frugter. Sød med lang hale, men flot balanceret.

Endvidere blev der også smagt en loureiro fra 2003, som igen var et flot bevis på lagringspotentialet for vinene fra Vinho Verde.