I Vinho Verde er der stor fokus på underregionen Monção og
Melgaço og druesorten alvarinho. Og det med god grund, da mange producenter
herfra leverer virkelig høj kvalitet langt fra den billige, perlende Vinho
Verde fra supermarkederne. Men det betyder ikke, at der ikke laves rigtig god
vin i andre underregioner og på andre druesorter. For det gør der.
Lige syd for Monção og Melgaço ligger Lima – opkaldt efter
floden, som løber øst-vest – og her er det især druesorten loureiro, der gør sig
gældende. En af områdets fremragende producenter er Quinta do Ameal, som jeg
besøgte tidligere på året.
Ameal bestyres af Pedro Araujo, hvis far købte den gamle
ejendom fra 1710, da familien – som er direkte efterkommere af Adriano Ramos
Pinto – solgte det kendte portvinshus. Og han valgte fra starten at satse på
netop loureiro.
”Folk sagde jeg var skør, da jeg sagde, at jeg ville satse
på loureiro. Men det bedste terroir for loureiro er her i Monte Lima,” fortalte
Pedro Araujo, mens han vist rundt på den smukke ejendom, der ligger som et
lille paradis i floddalen. Ejendommen er på 30 hektar, hvoraf knap halvdelen
udgøres af vinmarker heraf 90 % loureiro. Dertil kommer lidt marker med sorten
arinto.
”Loureiro har karakter. Den er floral og frugtfyldig i næsen
med lidt citrus og orangeskal”, begrunder Pedro Araujo.
Quinta do Ameal bruger kun egne druer og producerer ca.
70.000 flasker om året. 60 % eksporteres og det især til lande som Australien,
Brasilien og USA, men også lidt til Danmark, hvor Fejø Vin står for agenturet.
Vinene var tidligere certificerede økologiske. Det er de
ikke i dag – ikke fordi der nu bruges pesticider og andre former for
tilsætning, men fordi det ikke var det bureaukratiske besvær værd.
”Det er ikke vores tilgang, som har ændret sig, men
udelukkende certificeringen. Vores erfaring er, at nogle af de krav, som
stilles, er helt uden mening, hvad angår miljøet. Men vi bruger stadig
økologiske, biodynamiske og traditionelle metoder, så du kan vel kalde det for
balanceret biovin,” forklarer Pedro Araujo.
Foruden vinproduktionen er der opført flotte gæstehuse med
tilhørende swimmingpool på ejendommen, som også byder på lidt skov. Så der
satses også på vinturisme – et område, der er i kraftig vækst i Portugal
generelt og især i naboregionen Douro.
Efter rundvisningen, som også omfattede et besøg i kælderen,
præsenterede Pedro sine vine ved en lille smagning. Følgende vine blev smagt:
Quinta do Ameal
Loureiro 2016: Lys grøngul. Ren duft af citrus, blomster og mineraler.
Høj syre og fin frugt. Ren i stilen med frugt, blomster og mineraler samt lidt
honning. Elegant og i god balance, lav alkohol, frugten bliver i munden.
Quinta do Ameal Loureiro 2007: Gul, moden frugt og
ekspressiv i næsen med lidt petroleum a la riesling. Lidt burgundisk i næsen, citrus
og mineralitet. Masser af frugt og friskhed, blød i munden og let cremet.
Quinta do Ameal Unico 2016: Grøngul, lidt mere farve.
Citrus, grape og frugt i næsen samt mineralitet. Behagelig, mineralsk i munden
med citrus, lidt pære og lidt salt. Virker måske en smule dæmpet på syresiden,
men ingenlunde i ubalance.
Quinta do Ameal Escolha 2016: Lagret 6 måneder med battonage
på brugte fade. Grøngul. Meget aromatisk med frugt og mineralitet samt lidt
smørnoter og sødme i næsen fra fadet. Elegant med dybere lag og stadig frisk, mere
karakter og struktur samt mineralsk. Flot balance med masser af frugt og fin
syre. Lidt højere alkohol.
Quinta do
Ameal Special Harvest 2015: Gyldengul. Sherry duft i næsen med honning
og tørrede frugter. Sød med lang hale, men flot balanceret.
Endvidere blev der også smagt en loureiro fra 2003, som igen
var et flot bevis på lagringspotentialet for vinene fra Vinho Verde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar