Portvinsbroderskab og et par portvinsbesøg

De smagte vine var sponseret af producenterne

Omkring Sankt Hans tilbragte jeg 3-4 dage i Porto i forbindelse med den årlige optagelsesceremoni og festmiddag i portvinsbroderskaber, Confraria do Vinho do Porto, som jeg selv blev optaget i tilbage i 2016. De sidste par år har arrangementet været aflyst på grund af corona-nedlukning, men i år kunne det atter lade sig gøre. Derfor var der ekstraordinært mange, der skulle optages, hvorfor det ceremonielle var kortet meget ned.

Der blev optaget mange i såvel portvinsfolkets egne kategorier, Mestres og Expertos, som i æreskategorierne Cavaleiro og Infancoes herunder den første kvindelige Master of Wine Sarah Morphew Stephen, der efterhånden er en aldrende, men stadig ungdommelig dame, som jeg var glad for at få hilst på. Endvidere var der to optagelser i den nye særlige kategori, Fidalgo Cavaleiro, Stewart Todd og Axel Probst.

Som altid fulgte den efterfølgende procession med hesteryttere og musik i front ned til den store gamle toldbygning, Alfândega, hvor aftenens festmiddag blev afholdt. Jeg havde den glæde at sidde til bords med bl.a. João Nicolau de Almeida og hans søn Mateus samt Sandra Tavares og Jorge Serôdio Borges fra Wine & Soul. Og da traditionen byder, at der serveres egne vine ved bordet, blev vi godt betjent med fremragende vine og portvine.

Dagen efter festlighederne i Confraria fulgte fejringen af Sankt Hans – eller rettere São João, som samtidig er byens skytshelgen, hvorfor det er en særlig aften i Porto med festligheder, musik, dans, sardiner, vin og kæmpe fyrværkeri. Jeg havde fin udsigt, da jeg var inviteret til fest på tagbaren hos Espaco Porto Cruz.

Sankt Hans dag fandt portvinsbroderskabets regatta med de gamle portvinsbåde, Barcos Rabelos sted. Traditionen tro havde jeg fået hyre som gast på en af bådene – denne gang den fra Dalva, hvor jeg var i dejligt selskab med bl.a. Elsa Couto, Catia Pinto, Axels Probst og Daniel Niepoort – et hus af mange, der ikke selv har en båd. 

Der blev ikke kåret nogen vinder i år, da sejladsen måtte afblæses, da vinden pludselig vendte og bragte os længere fra mål. Men som altid var stemningen god – både før og under sejladsen og ved den efterfølgende middag for alle deltagerne.

De få dage rakte dog også til nogle enkelte besøg og møder hos portvinshuse. På førstedagen blev det således til en kort besøg hos Sandeman, hvor vi så såvel kælder som det forholdsvise nye hostel og sluttede med en lille smagning af tre vine:

Sandeman Fine White: Lys ravfarvet. Abrikos, honning og lidt tropisk frugt i næsen. Dejlig frisk i munden, medium tør med abrikos og honning, fin balance. Faktisk en fin repræsentant for kategorien, og skal nydes afkølet.

Sandeman Quinta do Seixo Vintage 2019: Mørk rubin, dyb. Forholdsvis ekspressiv med solbær, brombær, mørke kirsebær, mørk chokolade, lidt krydderurt som herbes de provence. Frisk i munden med mørke bær, let krydrede toner og lavendel. Har stadig årene for sig.

Sandeman 20 års Tawny: Rødlig ravfarvet med tørrede figner, nødder og valnød, en lille smule rester af primær frugt, dejlig lang hale. Elegant og som altid en lækkert glas.

Kort før fejringen af Sankt Hans blev det også til et lille besøg og en lang snak med Carlos Flores hos Andresen. 

Carlos fortalte bl.a. om de udfordringer portvinsbranchen har i disse år med mangel på arbejdskraft, højere omkostninger og problemer med leverancer af fx flasker. Hans egen nye Vintage 2020 ventede ganske sigende på at blive flasket, så snart der kom nye tomme flasker. Endvidere kunne han fortælle, at der var en bog på vej, der ville fortælle om husets historie og dermed også om de danske aner.

Vi fik også smagt et par vine sammen med Carlos herunder den nye Vintage:

Andresen Vintage 2020 (flaskeprøve): Blend af især Touriga Franca og Tinta Roriz samt mindre Touriga Nacional. Mørk rubin, uigennemsigtig og tæt, lilla kant. Lidt diskret, men elegant næse i første omgang med solbær, hyldebær og mørk chokolade, violer og andre florale noter samt en del grønne og krydrede toner. I første omgang ganske tilgængelig og indbydende i munden med mørke bær og florale noter, dernæst betydelig kraftigere, krydret og pebret, tør stil og sluttende med kraftige tørre tanniner, som skulle give et fint mellemlangt potentiale.

Andresen Colheita 1998: Virker mere frisk og ungdommelig med god balance og stadig med lidt primær frugt samt tørrede frugter, nødder og appelsinskal. Fint balanceret.

Turen omfattede endvidere et besøg hos Churchill´s. Noter herfra følger i næste opslag.