Wines of Portugal seminar og smagning

I november var det atter tiden for portugisisk vinfestival i København. Et arrangement, jeg som vinskribent med speciale i portugisisk vin, selvfølgelig deltog i. Bag fremstødet, der fandt sted i Langelinie Pavillonen, stod som de foregående år brancheorganisationen Wines of Portugal, der siden 2019 har haft fokus på Danmark som et af deres indsatsområder. Fremstødet var egentlig berammet til en fireårs periode, men på grund af Corona nedlukning, lovede Sónia Viera fra Wines of Portugal, at de vil komme igen næste år til såvel København som Aarhus.

Baggrunden for satsningen er, at vi danskere elsker portvin, men har meget mindre opmærksomhed rettet mod de øvrige vintyper fra Portugal. Det er ærgerligt, da landet byder på stor diversitet både hvad angår typer, druesorter og klimatiske forhold.

Sónia Viera oplyste, at Danmark er portugisisk vins 13. største marked, men fraregnes portvinen er vi kun nr. 18. 74 % af eksporten til Danmark er portvin, kun 16 % bordvin. Og når vi drikker portugisisk vin, er det især fra regionerne Douro, Vinho Verde og Alentejo.

Heldigvis viser tallene, at indsatsen fra Wines of Portugals side har båret nogen frugt, om end det kun går langsomt fremad.

Markedet er steget med 8.1 % i gennemsnit. Målet er at få værdien i eksporten til Danmark til at sige – ikke volumen”, sagde Sónia Viera.

Med andre ord vil portugiserne gerne sælge os bedre og dyrere vine, men efter min mening behøver dyrere ikke at betyde dyrt. Af samme grund har Wines of Portugal også rettet en del af deres opmærksomhed mod restaurationsbranchen fx ved at være sponsor for DM for sommeliers.

Festivalen på Langelinie bød på såvel åben smagning som en masterclass, hvor Thomas Ilkjær fra Vinakademiet fortalte lidt om klima, regioner og druesorter, mens vi smagte otte forskellige vine fra syv forskellige regioner. Her er mine noter med regionens navn i parentes efter vinens navn:

Lua Cheia – Saven: Maria Bonita Nostalgia Branco 2021 (Vinho Verde):

Otte timers skalkontakt, sur lie, lagret på ståltank. Lys grøngul, helt klar. Frisk og aromatisk, men dog ikke voldsom ekspressiv, grønne æbler, gule stenfrugter, græs og lidt eksotisk ananas. Flot syre og  friskhed, grønne æbler, lidt blomster samt lang fin hale med syrebid (89).

António Macanita Winemaker: Macanita Branco 2021 (Douro):

Blend af 70 % Viosinho, 20 % Codega do Larinho og 10 % Gouveio fra gamle vinmarker. Lys gullig med grønt skær. Fyldig og aromatisk næse med pærer og passionsfrugt. Frisk frugt og høj syre, grønne pærer, græs og andre vegetale noter, fin tekstur og kompleksitet, pænt balanceret, syrebid (90).

J. Portugal Ramos: Pouca Roupa Tinto 2021 (Alentejo):

Blend af 50 % Alicante Bouschet, 30 % Touriga Nacional og 20 % Alfrocheira. Rubinrød, ikke så intens, lys violet kant. Frisk og ekspressiv næse med frisk frugt, jordbær, kirsebær og florale noter. Frisk frugt og høj syre, kirsebær, let krydret og pebret, bløde tanniner. Frisk og ligefrem og overraskende elegant, når man tænker på de 50 % Alicante Bouchet (89).

Fiuza & Bright: Fiuza Reserva Premium Tinto 2019 (Tejo):

100 % Alicante Bouschet. Mørk rubin, lys kant, medium intens. Moden frugt, brombær og lidt laktose. Dyb og fyldig i munden med frugtsødme, pæn syre, mørke bær, krydret, fin hale (90).

Enoport Wines: Romeira Reserva Caves Velhas Tinto 2019 (Lisboa):

Ligeligt blend af Castelão, Trincandeira, Syrah og Tinta Miúda. Mørk rubin med lysere kant, medium intens. Frisk næse med røde bær, kirsebær og brombær. God friskhed i munden, men også kompleks med røde bær, høj syre, pænt med bløde tanniner (90).

Encostas de Alqueva: Flor de Penalva Reserva Tinto 2017 (Dão):

Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Jaen og Alfrocheira. Mørk rubin. Lidt lukket i næsen, men åbnede sig med florale noter og røde bær. Frisk i munden med god frugt, meget fyldig med røde bær og blomster, pænt med bløde tanniner, medium fylde. En fin vin (92).

Quinta da Devesa Vinhas Velhas Tinto 2015 (Douro):

Mørk rubin, tæt, lilla kant. Kraftig næse med masser af frugt, mørke bær, brombær og lidt røget bacon. Fyldig med mørke bær, tydelige men balancerede noter fra fadet, kraftige tanniner. Dyb og med stort potentiale (92).

Casa Ermelinda Freitas Moscatel Roxo Superior 2012 (Setúbal):

Ravfarvet med lysere kant. Ekspressiv næse med abrikos, honning og blomster. Abrikos og rosiner, stor sødme, men fint balanceret med den høje syre, fin kompleksitet og lang hale (92).

 

Om den efterfølgende åbne smagning vil jeg blot knytte lidt ord til nogle enkelte producenter, da jeg under den slags smagninger kun tager sparsomt med noter. Der var 19 borde at vælge imellem, hvoraf flere repræsenterede flere brands, og hele landet – ses bort fra Madeira og Azorerne – var dækket ind. Jeg vælger her at liste min omtale region for region.

 

Vinho Verde

Hos Adega Ponte da Barca fra Vinho Verde smagte jeg deres enkeltdruevine på henholdsvis Loureiro og Alvarinho. Begge druesorter var i forskellige versioner med eller uden battonage og fadlagring, men fadet tog aldrig overhånd og skjulte den friske Vinho Verde stil. Det gjaldt fx deres Alvarinho Reserva 2021, som var såvel fyldig som sprød, og deres Loureiro Reserva de Sócios 2018, som havde fået seks måneder på franske egefade, men var fint balanceret.

Jeg smagte også lidt blandede vine hos Vercoope: Via Latina Alvarinho 2021, Via Latina Grande Reserva Branco 2018 (et blend af Alvarinho, Arinto, Avesso, Loureiro og Trajadura med fire måneders fadlagring), Terras de Felgueiras Loureiro 2021 og Terras de Flegueiras Arinto 2021.

 

Beira Interior

Beira Interior er en af de mindre regioner i Portugal, men med øget produktion og kvalitet. Jeg smagte fire vine hos Castelo Rodrigo Winery. Først en spændende hvidvin på et blend af Malvasia Fina, Síria og Arinto do Interior, Marquez de Castelo Rodgrigo 2019 – en frisk, let parfumeret næse og med stor sprødhed i munden. Det samme blend var at finde i deres meget spændende Convento de Aguiar 2019. De samme to navne var også i røde versioner som blend af Touriga Nacional og Tinta Roriz og igen meget spændende vine med henholdsvis 6 og 9 måneder på egefade.

 

Dão

En enkeltdruevin og et blend blev smagt hos Quinta do Covão. Såvel deres almindelige tinto som deres Reserva Touriga Nacional var dejlig florale og indbydende.

 

Alentejo

Hos Carmim i Alentejo smagte jeg udmærkede og for regionen typiske kraftige rødvine i form af Monsaraz Reserva 2020 (blend af Trincadeira, Alicante Bouschet og Touriga Nacional) og Carmim Primitivo (blend af sammen druer samt Aragonez og Castelão).

Det samme gør sig gældende ved topproducenten Cartuxa ligeledes fra Alentejo, nærmere bestemt i Évora. Her smagte jeg Monte de Pinheiros og de to fremragende Cartuxa og Cartuxa Reserva.

Ved den fremragende producent António Macanita Winemaker blev det blot til en gensyn med hans hvidvine fra Alentejo i form af Fitapreta Branco. Ud over Alentejo laver António vine i Douro og på Azorerne, men de sidstnævnte var dog ikke med denne gang.

 

Península de Setúbal

Mod vest ude ved kysten finder vi Setúbal-halvøen, hvor jeg smagte et par nyheder fra den store producent Casa Ermelinda Freitas. Først et blend af Castelão og Alicante Bouschets, Peninsula da Vinhas 2021, og dernæst Sandstone 2021 som var et let og floralt blend af Syrah og regionens signaturdrue Castelão.

 

Algarve

Den store producent Casa Santos Lima har hjemme i Lisboa, men er repræsenteret i de fleste regioner i Portugal. Da Algarve er en region, som vi ikke hører meget til, men med stigende kvalitet, valgte jeg at smage deres vine fra den sydligste region i Portugal. Fora de Pé på Touriga Nacional og Syrah samt ikke mindst en let og elegant vin på druesorten Negra Mole, som er et særkende for Algarve. Vinen hed Despedida. Endelig smagte jeg også en ny vin fra Lisboa, Valmaduro, med kun 10,5 % alkohol.

 

Douro

Quinta da Foz i Pinhão er jeg kørt forbi mange gange under besøg i Douro-dalen. Tidligere var den ejet af Calém og lagde navn til deres Vintage, men i dag laves der vin fra ejendommen af samme ejere som Quinta do Covão i Dão. Og det gør de ganske godt. Jeg smagte deres Grande Reserva 2018 med druer fra en mere end 100 år gammel mark. En flot og intens vin. Endvidere smagte jeg en ren Touriga Nacional 2020, som var med kraftig syre og tanniner og har brug for tid, men ganske lovende. Generelt er kvaliteten af enkeltdruevin på Touriga Nacional i Douro stigende.

Foruden Vinhas Velhas som var med i ovenfor nævnte master class smagte jeg hos Quinta da Devesa deres udmærkede Branco Superior Viosinho 2021.