Når man
tænker australsk vin er det sjældent lette, alkohollave og elegante vine med
fokus på primær frugt, som først falder én ind. Men kontinentet er stort med
forskellige klimazoner og terroirs – og skæver man til især de sydligste
regioner, er der også gode muligheder for at dyrke Pinot Noir.
For nogen
tid siden var jeg inviteret til en smagning af australsk Pinot Noir hos landets
ambassadør i Danmark, Kerin Ayyalaraju, som blev assisteret af den australske
vinekspert Guy Woodward, der kommenterede vinene undervejs og fortalte om Pinot
Noirs status down under.
Det var fra
1970 og frem, at det begyndte at blive interessant med Pinot Noir i Australien.
I dag er der ca. 5.000 hektar Pinot Noir, som dermed er landets fjerde mest
plantede druesort, men dog langt efter Shiraz, Cabernet Sauvignon og
Chardonnay. Pinot Noir udgør da også kun 3,7 % af det samlede vinareal og 5.7 %
de røde druer med Tasmanien som en af de væsentligste bidragsydere. Men også
underregioner som Adelaide Hills, Yarra Valley og Mornington Peninsula er værd
at lægge mærke til.
Smagningen
var i øvrigt en udløber af en stor Pinot Noir fejring i Australien afholdt på
Mornington Peninsula i Victoria i februar, hvor Guy Woodward også var blandt
oplægsholderne. Og så blev smagningen, der blev afholdt i ambassadørboligen i
Nordhavn med flot udsigt, efterfulgt af en fin lille frokostanretning tilberedt
af den australske kok Joel Bird.
Ved
masterclassen smagte vi følgende vine:
Yering
Station 2020 Pinot Noir (Yarra Valley): 10 måneders fadlaring. Teglrød med lys
kant, ikke så intens. Jordbær, hindbær og syrnede kirsebær i næsen. Høj syre,
ren frugt med røde bær, kirsebær, hindbær, relativ fyldig med frugt, god
syrlighed. Let drikkelig og saftig, men ikke den store kompleksitet (88).
Giant Steps
Yarra Valley 2021 Pinot Noir (Yarra Valley): 8 måneder på fad. Teglrød, ikke så
intens. Lidt diskret næse med røde bær. Elegant og floral i munden med jordbær
og andre røde bær, tør, fint balanceret, men ikke så kompleks, mellemlang hale
med fin syre (88).
Tolpuddle
2021 Pinot Noir (Tasmania): 9 måneder på fad. Rubinrød, medium intens og lilla
skær. Dybere næse med moden frugt, røde bær, modne kirsebær, krydret og lidt
røgede noter. Dejlig og fyldig i munden, men også med en vis elegance med røde
bær, hindbær, florale noter, fin syre og lang dejlig hale. En flot vin, som
lidt mere svarer til forventninger om oversøisk Pinot Noir (92/93).
Dalrymple
2021 Pinot Noir (Tasmania): 12 måneder på fad. Teglrød til lys rubin, lys kant.
Let syrnede kirsebær, jordbær. Medium fyldig med høj syre, røde bær, tranebær, lidt
kogt jordbærgrød, men ellers elegant, god friskhed, mellemlang hale (91).
Paringa
Estate 2021 Pinot Noir (Mornington Peninsula): Teglrød, lys og med lys kant.
Frisk næse med syrnede mørke kirsebær og jordbær. Dejlig saftig og lækker i
munden, røde bær, ribs, ok kompleksitet, fin syre, mineralitet og lidt
krydderier samt røgede undertoner og bløde tanniner (92).
Ten Minutes by Tractor, Down the Hill 2021 Pinot Noir
(Mornington Peninsula): 11 måneder på fad. Lys teglrød. Ribs og syrnede
kirsebær. Moden frugt, jordbær, kirsebær, ikke så høj på syre, men balanceret,
elegant og dejlig saftig, mellemlang hale med god syre (91).
Moorooduc Estate 2020 Pinot Noir (Mornington Peninsula): Vildgæret, 10 måneder på fad. Lys rubin med grønbrun kant. Frisk frugt, lidt parfumeret, røde bær som hindbær og kirsebær. Moden frugt i munden, fin syre, ribs og kirsebær og lidt mineralitet, bløde tanniner (90).
Shaw + Smith
2021 Pinot Noir (Adelaide Hills): Lys rubinrød med violet skær, medium intens.
Røde bær, lidt urter og lidt mørke bær også. Medium fylde med moden frugt,
frugtsødme og lidt vanilje, fint balanceret (90).
Michael Hall
Piccadilly & Lenswood 2019 Pinot Noir (Adelaide Hills): Vildgæret, 11
måneder på fad. Lys rubinrød, medium intens. Kirsebær og lidt mørke bær, godt
med krydderier. Fin frugt og krydderurt, ribs. Et spændende og anderledes bud
på Pinot Noir fra down under (92).
Alt i alt en
smagning, som viste både stor diversitet og god kvalitet blandt de australske
Pinot Noirs. Fra de friske, sprøde og unge typer a la tysk Spätburgunder over
mere burgundisiske til mere typiske oversøiske med mere moden frugt. Men
samtidig viste smagningen også, at kvaliteten ikke helt svarede til
prisniveauet, når man sammenligner med Pinot Noir på verdensplan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar