De sidste par årtier er der blevet produceres et øget antal Vintage portvine fra enkeltmarker – altså portvine, hvor druerne udelukkende kommer fra en eller flere bestemte parceller og ikke bredt fra hele vingården som i Single Quinta Vintage eller fra forskellige quintaer som i klassisk Vintage. Terroirmæssigt er vi altså nede i de helt små enheder, hvor det såkaldte mesoklima betinger, om der kan deklareres Vintage portvin eller ej. Kvaliteten af druerne på de anvendte marker skal selvsagt være optimal. Hvis ikke indgår druerne i stedet i husets almindelige Vintage, Single Quinta Vintage eller andre af producentens bedre portvine.
En enkelt af
disse portvine har vi dog haft siden begyndelsen af 1930´erne, ja måske endnu
længere tilbage. Den første registrerede Quinta do Noval Nacional er nemlig
noteret som værende fra 1931. I sin bog Port Vintages peger J.D.A. Wiseman dog
på 1927 som værende mulig. Druerne er hentet fra en mark, hvor der blev
genplantet upodede vinstokke – altså vinstokke som dem, der eksisterede før
vinlusen phylloxeras hærgen.
Noval Nacional
var længe ene på markedet, men siden er fulgt flere. Den første Taylor´s
Vargellas Vinha Velha er fra 1995 og stammer fra 80-120 år gamle vinmarker på deres
prestigevingård Quinta de Vargellas, hvorfra de også laver Single Quinta
Vintage.
Capela da Quinta
do Vesúvio, som blev lavet første gang i 2007, er baseret på tre små parceller
på den store quinta: marken Escola, en godt 50 år gammel mark med Touriga
Franca i Vale da Teja og endelig Vinha da Capela, som har navngivet vinen.
Den første
udgave af Graham´s Stone Terraces er fra 2011 og er lavet af druer fra to små gamle
marker på Quinta dos Malvedos, udlagt på flotte stenterrasser – deraf navnet. Markerne,
navngivet som Port Arthur (1,2 ha) og Vinha dos Cardenhos (0,6 ha), blev
bevaret, som de var, og ikke omdannet og omplantet som andre marker, da
Symingtons købte quintaen i 1970.
Endelig skal
også nævnes Niepoorts Pisca samt Crofts Quinta da Roeda Serikos, hvor druerne
kommer fra tre gamle vinmarker på quintaen lige uden for Pinhão. Serikos
betyder i øvrigt silkeagtigt og henviser dels til, at der en gang blev
produceret silke på ejendommen og dels til vinens silkebløde tekstur. Serikos
er hidtil kun blev lavet i året 2017.
Da jeg for
et par år siden skrev en artikel til Din Vinguide om nye tendenser i portvinens
verden herunder enkeltmarksvine fra prestigevingårde, udtalte Fladgate
Partnerships chefwinemaker – og dermed ophavsmanden til såvel Vargellas Vinha
Velha som Quinta da Roeda Serikos – David Guimaraens herom:
”Med den øgede
interesse for Vintage portvin har vi også fået mulighed for at frigive vine af
fantastisk kvalitet fra bestemte vinmarker. Som det gælder al kvalitetsvin, er
vi altid interesserede i at udforske bestemte vinmarkers identitet. Men kunsten
at blende Vintage fra mere end en vinmark og flere end en quinta vil altid give
vine med mulighed for at kunne udvikle sig længere,” lød
det fra David Guimaraens.
Med andre
ord kan Vintage portvine fra enkeltmarker give fremragende og terroirbaserede
vine, når de rigtige klimatiske forhold er til stede, men de er ikke
nødvendigvis mere langtidsholdbare end klassiske vintage – ja, måske ligefrem
det modsatte. Det kan være værd at huske på, hvis man har kælderen fuld af disse
eksklusive vine, som er ganske dyre, hvilket ikke kun skyldes kvaliteten, men
også almindelig udbud og efterspørgsel. Af den seneste Capela da Quinta do
Vesúvio fra 2022 er der således kun udsendt 4.320 flasker, 300 magnums og 200
Tappit Hens (2.25 l). Den vil jeg i øvrigt prøvesmage i den nærmeste fremtid sammen
med et par andre Vintage 2022 fra Symingtons.
Med David
Guimaraenses ord in mente kan det være spændende at teste vinenes
udviklingsstadium, hvilket der var mulighed for, da vi nyligt i The Vintage
Port Club smagte forskellige årgange af tre af de nævnte enkeltmarksvine.
Årgangene udspændte sig fra år 2004 til 2017. Der var altså tale om forholdsvis
unge vine, men de fleste var alligevel nogenlunde åbne og tilgængelige, mens
andre var mere tillukkede. Enkelte af dem havde nok ikke den helt lange
tidshorisont, når vi taler om potentiale for videreudvikling. Samtidig var der dog
også tale om flere at de helt store årgange så som 2011, 2016 og 2017.
Så selv om man
måske kan mene, at det var lidt vel tidligt at nyde disse vine, gav det
alligevel god mening, da det gav indblik i, hvor langt de er kommet i deres
udvikling.
Vinene blev
smagt semiblindt i tilfældig rækkefølge, som dog viste sig at være med de
ældste først. Jeg har her for overblikkets skyld valgt at opliste dem brand for
brand.
Taylor´s
Vargellas Vinha Velha Vintage 2004: Rubinrød med mørk kerne og lys kant.
Krydret og røget næse med brombær, hyldebær, lidt røde bær, lakrids og esteva.
Kraftige tanniner i munden, mørke bær, kirsebær, harmonisk, krydret med
mellemlang og pebret hale. Stadig med fint potentiale (94).
Taylor´s
Vargellas Vinha Velha Vintage 2007: Mørk rubin, lysere kant. Lidt lukket næse
med solbær og florale noter. Tør, elegant med bær og blomster, pebret hale.
Ikke så dyb igen, men ganske fin (92).
Taylor´s
Vargellas Vinha Velha Vintage 2011: Mørk rubin. Brombær, solbær, kirsebær og mokka
i næsen. Solbær, florale noter og godt med tanniner. Markante tørre tanniner i
enden. Stort potentiale (93)
Taylor´s
Vargellas Vinha Velha Vintage 2017: Mørk rubin. Lidt fæl duft af kamfer og
apotek, som dog aftog lidt med tiden, men ikke forsvandt. Ok i munden med fin
frugt og syre, der balancerer, lidt spicy finish. Duften trak ned (89).
Capela da Quinta
do Vesúvio Vintage 2007: Mørk rubin, tæt, lidt lilla kant. Fin floral næse med
røde bær, jordbær, lidt mokka og lidt vaniljesødme. Blød og elegant med florale
noter, syre og tanniner følger i anden omgang, tørre tanniner i halen. Rimelig
drikkeklar nu, men også med år foran sig (94).
Capela da Quinta
do Vesúvio Vintage 2011: Mørk rubin, lys lilla kant, tykke gardiner. Lidt
parfumeret i første omgang, derefter med solbær, røde bær og blomster. Blød,
rund og elegant, men skarpere syre følger i anden omgang, fyldig, krydret og
tør med bløde tanniner, lidt tør finale med pænt med tanniner (93).
Capela da Quinta
do Vesúvio Vintage 2016: Mørk rubin tæt, farver glasset. Ung frugt, mørk
chokolade, kakao og florale noter. Masser af saft og kraft i munden, med fin
balance og godt med tørre tanniner, lang pebret hale, pænt potentiale (94).
Capela da Quinta
do Vesúvio Vintage 2017: Mørk rubin tæt og uigennemsigtig. Ekspressiv næse med
jordbær, mørke bær og esteva samt mørk chokolade. Flot balance med god syre,
mørke bær og florale noter, bløde tanniner. Et flot vin med stort potentiale
(95).
Graham´s
Stone Terraces Vintage 2011: Mørk rubin, tæt med lilla kant. Ekspressiv med
frisk frugt, solbær, hyldebær og lidt cassis, men også floral samt med lidt chokolade-
og kaffenoter. Blød og rund i munden, tør, fyldig og krydret, med flot balance,
stadig med unge frugt, lang hale med bløde tanniner, stadig stort potentiale
(95).
Graham´s
Stone Terraces Vintage 2016: Mørk rubin, lys lilla kant. Masser af solbær, andre
mørke bær, mørk chokolade og blomster. Blød i munden med flot balance, tør og
floral, fint integrerede tanniner og tør hale med tanniner (93).
Graham´s
Stone Terraces Vintage 2017: Mørk rubin. Lidt lukket og urtet næse med mørke
bær. Lidt frugtsødme i munden, hyldebær, blomster, godt krydret. Kraftige
tanniner i enden. Fint potentiale (92)
Som vanligt
blev der efter smagningen afgivet point fra deltagerne, hvilket resulterede i
følgende Top 5 med gennemsnitspoint i parentes:
1 Graham´s Stone Terraces Vintage 2017 (93,6)
2 Graham´s Stone Terraces Vintage 2016 (92,7)
3 Capela da Quinta do Vesúvio Vintage 2016 (92,6)
4 Graham´s Stone Terraces Vintage 2015 (92,3)
5 Taylor´s Vargellas Vinha Velha Vintage 2011 (92,2)
Lad mig
slutteligt drage lidt konklusioner og refleksioner.
For det
første er og bliver 2011 en monsterårgang, som stadig har stort potentiale for
udvikling. Vinene begynder at blive mere tilgængelige nu og enkelte mindre
brands er faktisk fine nu, mens de store – inklusiv disse tre enkeltmarksvine –
stadig har en langt liv foran sig. Det samme gælder de ligeledes fremragende
årgange 2016 og 2027, som dog er mindre potente og mere elegante.
Det var ikke
kun mig, der gav lave point til Taylor´s Vargellas Vinha Velha Vintage 2017,
idet den også endte på en 12 plads i den samlede afstemning. Man kan mene, at
det måske bare skyldes lukkethed, og at den havde brug for mere tid, end der
var mulighed for på aftenen. Men jeg hælder til, at flasken var delvist med
fejl. Dette understøttes af det samlede resultat, hvoraf det fremgår, at det
andet bord gav flere point end mit bord, hvorfor det kunne tyde på, at der var
flaskevariation.
Som det ses,
var jeg ikke helt enig i vurderingen af Stone Terrace 2017, som endte på en
samlet førsteplads. Jeg synes den var vel lukket og ikke helt i balance netop
nu, men måske jeg var for hård i min bedømmelse? Er dog kun godt et point under
snit.
Generelt var
pointgivningen relativ lav, når man tager i betragtning, hvilke scorer vinene
tidligere har fået. Det ansete portugisiske vinblad Revista de Vinhos bragte fx
en artikel om Quinta de Vargellas i juni, og her scorede de fire årgange, vi
smagte, således mellem 96 og 100 point. Jeg har også selv givet flere point til
nogle af dem ved tidligere smagninger. Men af en eller anden grund performede
de ikke helt optimalt denne gang. Her kan delvis lukkethed have spillet ind.
Alt i alt
dog en fin smagning, som viste kvaliteten af, men også variationen mellem de
tre brands samt forskellene på årgangene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar